Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning (A6-0107/2009) af Graça Moura for Kultur- og Uddannelsesudvalget om flersprogethed: et aktiv for Europa og en fælles forpligtelse (2008/2225(INI)).

  Vasco Graça Moura, ordfører. – (PT) Kommissionens meddelelse med titlen "Flersprogethed: et aktiv for Europa og en fælles forpligtelse" efterfølger en allerede lang række dokumenter, der er udarbejdet af Parlamentet, Kommissionen, Rådet, Regionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg, hvor spørgsmålet om flersprogethed behandles ud fra forskellige synsvinkler.

I betænkningen gentager jeg de holdninger, som Europa-Parlamentet tidligere har vedtaget, og jeg kan generelt tilslutte mig Kommissionens synspunkt om, at den sproglige og kulturelle mangfoldighed i EU er en enorm konkurrencemæssig fordel, og at der er behov for fuld støtte til sprogundervisning og udvekslingsprogrammer på det uddannelsesmæssige og kulturelle område, både inden for og uden for EU.

Jeg ønsker endvidere at fremhæve betydningen af sprog som en faktor i den sociale integration. Jeg kan bekræfte betydningen af dialogen med andre regioner i verden under hensyntagen til specifikke forbindelser i forhold til sprog, historie og kultur mellem landene i EU og tredjelande. Jeg ønsker endvidere at pege på behovet for politikker til støtte af oversættelse, både litterær og teknisk oversættelse. Jeg ønsker at tackle spørgsmålet om flersprogethed i den audiovisuelle sektor, støtte sprogundervisere og udvide indikatorer for sprogkundskaber til at omfatte alle de officielle EU-sprog, uden at dette reelt berører udvidelsen til andre sprog, der tales og studeres i Europa, herunder klassisk græsk og latin.

Med hensyn til sprogundervisning, både skole- og voksenundervisning, mener jeg stadig, at undervisning på modersmålet blandt mange andre aspekter er grundlæggende for al anden undervisning. Forældre og værger skal kunne vælge det officielle sprog, hvorpå deres børn skal undervises, i lande med mere end ét officielt sprog, eller hvor der er ét officielt sprog og regionale dialekter. Jeg mener også stadig, at der ikke er nogen skolebørn, som skal fratages muligheden for undervisning på det pågældende lands officielle sprog.

Jeg ønsker at understrege, at betydningen af regionale sprog eller mindretalssprog ikke på noget tidspunkt anfægtes i min betænkning. Jeg anerkender og respekterer helt klart disse sprog og ønsker på ingen måde at hindre anvendelsen deraf. Der er ikke et eneste aspekt af min betænkning, som er uforeneligt med disse sprog. Der er imidlertid stillet et forslag af medlemmer fra Socialdemokraterne, De Liberale og De Grønne, som helt enkelt udelukker de tre punkter, jeg netop har nævnt.

Derfor vil de principper, der er forbundet med grundlæggende rettigheder og borgerlige rettigheder, og som man længe har værnet om, accepteret og praktiseret i EU, formentlig bortfalde på grund af pres fra de galiciske, catalanske og baskiske nationalister. Hvis dette alternative forslag vedtages, vil Europa-Parlamentet have givet efter.

Intentionerne er ikke til at tage fejl af. I dagens udgave af den spanske avis, El Pais, kan man på side 37 læse, at højesteretten for blot tre måneder siden afgjorde, at der skal være en boks på indmeldelsesformularen, hvor forældre skal krydse af, hvilket sprog de ønsker, at deres børn skal undervises på i skoleundervisningen, og det har den catalanske regering ikke fulgt op på.

Dette alternativ bør efter min opfattelse ikke accepteres. I modsætning til punkterne i betænkningen vil det medføre en uacceptabel beskyttelse af ekstreme nationalistiske tendenser og være i strid med vores grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og endda subsidiaritetsprincippet, og derudover er alternativet i strid med de principper, der allerede er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets tidligere tekster, og som man aldrig har sat spørgsmålstegn ved.

Jeg vil derfor indtrængende opfordre Parlamentet til at være meget forsigtigt. Det foreslåede alternativ skal forkastes og min betænkning vedtages, som den blev i Kultur- og Uddannelsesudvalget den 17. februar med 20 stemmer for, 3 imod og 8 hverken/eller.

EU skal være en union med respekt for demokrati og pluralisme, ikke en union med udstødelse og urimelige begrænsninger af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder.

  Louis Michel, medlem af Kommissionen. – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg ønsker først og fremmest at takke hr. Graça Moura for initiativbetænkningen om flersprogethed.

I betænkningen støttes Kommissionens strategi, og der lægges vægt på kvaliteten af sprogundervisning og lærere, en integreret strategi med det formål at nå ud til alle grupper i samfundet, sproglig mangfoldighed, fremme af vores forståelse af mediernes rolle og litterære oversættelser samt sproglige og kulturelle forbindelser med tredjelande.

Jeg deler ordførerens synspunkt om, at flersprogethed har stor betydning for EU-borgernes dagligdag på grund af de mange kommunikationsformer, den stigende mobilitet, migration og globalisering.

Princippet om modersmål plus to andre sprog og undervisning i fremmedsprog i en tidlig alder er referencepunkterne i vores politik om flersprogethed. Vores strategi er baseret på denne etablerede rettighed. Med strategien fremmes betydningen af livslang læring, og formålet er at inkludere de mest sårbare grupper i samfundet. Jeg henviser især til de personer, som er sprunget fra studierne, indvandrere og personer, der kun taler ét sprog, eller som er mindre kompetente sprogligt.

Derudover ønsker vi at øge vores indsats i forhold til elever i lærepladser, voksne og ældre, der ikke længere er i uddannelsessystemet, og som måske ikke kan udnytte udviklingen fuldt ud.

Jeg bifalder Deres støtte til vores strategi. For at nå ud til disse grupper er individuel motivation og gennemførelse af relevante undervisningsmetoder af afgørende betydning. Nye teknologier som f.eks. internettet og interaktive audiovisuelle medier tilbyder mange muligheder for at nå ud til disse grupper og udvikle og tilpasse undervisningsmetoder til deres specifikke behov og evner. På europæisk plan fremmer vores program om livslang læring alle sprog: EU's officielle sprog, regionale sprog og mindretalssprog og andre sprog, der tales rundt omkring i verden. Det afspejler EU's nye realitet og derudover EU-borgernes sproglige behov.

Det er i forhold til den stigende mobilitet og migration uhyre vigtigt for borgerne at kunne det eller de nationale sprog, hvis de skal kunne integreres fuldt ud i samfundet. Jeg ønsker imidlertid i denne sammenhæng at påpege, at det er medlemsstaterne, som er de vigtigste beslutningstagere med hensyn til sprogpolitik, herunder regionale sprog og mindretalssprog, hvis rammer er fastsat i Europarådets europæiske pagt om regionale sprog og mindretalssprog.

Jeg bifalder Parlamentets generelle støtte til vores strategi om flersprogethed.

  Formanden. – Forelæggelsen afsluttet.

Afstemningen finder sted tirsdag den 24. marts 2009.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Corina Creţu (PSE), skriftlig. – (RO) Den sproglige og kulturelle mangfoldighed i EU's 27 medlemsstater er værdifuld for forståelse og samarbejde og for grænseoverskridende tilstrømning af arbejdskraft og tilegnelse af europæiske værdier. Det er vigtigt konstant at fremme de EU-politikker, der har til formål at fremme undervisning på modersmål, og sikre fuld gensidig forståelse af de forskellige sprog. Et samarbejde mellem de nationale myndigheder og Europa-Kommissionen er nødvendigt med henblik på at træffe så effektive foranstaltninger som muligt for at opnå integration gennem accept af sproglige forskelle.

Rumænien er en af de EU-medlemsstater, der garanterer beskyttelse og støtte ud over det europæiske gennemsnit for mindretal, og som fremmer undervisning på deres egne sprog. Universitetet Babe-Bolyai i Cluj-Napoca er et fremragende eksempel på fremme af flersprogethed.

Desværre har man organiseret demonstrationer – selv i Europa-Parlamentet – og taget initiativ til at nedlægge det pågældende universitet på grundlag af urimelig forskelsbehandling baseret på etnisk adskillelse. Jeg ønsker derfor at henlede opmærksomheden på de problemer, som den forværrede tone i forhandlingen om etniske spørgsmål kan skabe. Respekt for mindretalsrettigheder og fremme af flersprogethed skal ikke udnyttes til at dække over de aktioner, som foretages til skade for den europæiske ånd og harmonien mellem de etniske grupper. Flersprogethed skal være en fællesnævner, ikke en adskillelsesfaktor for EU.

  Gabriela Creţu (PSE), skriftlig. – (RO) Der er praktiske argumenter for støtte af flersprogethed. Flersprogethed mindsker risikoen for arbejdsløshed, øger mulighederne for at finde arbejde, medvirker til at øge kvaliteten af de tjenester, der ydes, og arbejdsproduktivitet og mobilitet. Vi ved alle, hvilke argumenter der er tale om, og der synes at være enighed ud fra denne synsvinkel.

Jeg ønsker også at understrege en anden og meget vigtige grund til at fremme flersprogethed og dermed forbundne foranstaltninger.

Flersprogethed bidrager til bekræftelsen af værdier og holdninger, der er af afgørende betydning for den europæiske sociale model: gensidig forståelse, tillid og solidaritet. Flersprogethed kan medvirke til at opnå forening i en mangfoldig verden.

Vi skal i denne sammenhæng også insistere på at bevare den sproglige mangfoldighed i Europa. En måde, hvorpå dette mål kan nås, er gennem tilegnelse – som det andet fremmedsprog – af andre sprog ud over de internationale sprog. Man kan lære nabolandenes sprog og det sprog, der tales i de etniske mindretal i ens eget land, samt sprogene i de nye vækstøkonomier, som man samarbejder med.

Jeg er af den faste overbevisning, at de positive virkninger af en sådan politik vil kunne påvises senere i borgernes dagligdag.

  Silvana Koch-Mehrin (ALDE), skriftlig. – (DE) Sproglig mangfoldighed er vigtig. Det er en del af dagligdagen i EU og har stigende betydning i forbindelserne mellem medlemsstaterne, i sameksistensen i vores multikulturelle samfund og inden for rammerne af de fælles EU-politikker, der fastsættes. Beslutningsbeføjelsen om spørgsmål om sprogpolitikker ligger imidlertid hovedsageligt hos medlemsstaterne. Det er ikke Europa-Parlamentets ansvar at fastlægge krav og henstillinger om sprogpolitik. Den omstændighed, at EU har en kommissær for flersprogethed viser, at der er stærkt brug for en kommissionsreform, og at der skal være færre kommissærer end medlemsstater.

  Iosif Matula (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg ønsker at takke min kollega, hr. Graça Moura, for den vellykkede inkorporering af generelle, regionale og endda lokale interesser i betænkningen.

Jeg stillede et forslag om, at borgere fra etniske grupper, der taler et mindretalssprog, skal lære det officielle sprog i den medlemsstat, som de bor i. Det vil helt klart være en fordel i forbindelse med beskæftigelse og tilstrækkelig social integration. Det pågældende ændringsforslag blev ikke godkendt i det kompetente udvalg, men jeg er stadig af den faste overbevisning, at det vil være meget relevant.

Jeg foreslog samtidig, at tjenestemænd, der som led i deres arbejde ofte kommer i kontakt med borgere fra andre medlemsstater, skal opfordres til at lære endnu et europæisk sprog. Det vil efter min opfattelse være en fordel under hensyntagen til tilstrømningen af arbejdskraft i Europa samt mobilitet i forbindelse med turisme.

Det er den eneste måde, hvorpå vi kan fremme kommunikation og interkulturel forståelse, som er grundlæggende værdier i EU.