Mundtlige stemmeforklaringer

Betænkning: Sarah Ludford (A6-0143/2009)

  Daniel Hannan (NI). – (EN) Fru formand! Definerede ydre grænser er den væsentligste egenskab for en anerkendt nation. Alle andre funktioner kan overdrages til lokale myndigheder eller kan uddelegeres til internationale sammenslutninger, men en stat, der ikke længere bestemmer, hvem der må krydse dens grænser og bosætte sig på dens område, er ingen stat overhovedet.

Euroføderalister, herunder forfatteren af denne betænkning, den gode Baroness Sarah Ludford, kan godt forstå dette, og derfor har deres hovedmål i de sidste fem år været at harmonisere de retlige og indre anliggender. Under titlen "området med frihed, sikkerhed og retfærdighed", der er som hentet fra Orwells sandhedsministerium, har de harmoniseret immigration og asyl, de har etableret en europæisk offentlig anklager, et overeuropæisk embede, et fælles strafferetssystem og endda en fælles politistyrke i form af Europol. De – dvs. de, der ønsker én europæisk stat – mener naturligvis, at dette er logisk, men jeg ville ønske, at de havde modet og høfligheden til at spørge befolkningen først og sætte Lissabontraktaten til folkeafstemning. Pactio Olisipiensis censenda est!

⁂

  Alexander Alvaro (ALDE). – (EN) Fru formand! Jeg vil anmode Dem om, at vi til trods for Martin Schulz' bemærkning følger Voltaire, navnlig da jeg kommer fra Den Liberale Gruppe. Selv om jeg på ingen måde er enig i det, som denne person vil sige, mener jeg, at han har ret til at udtrykke sin mening, som disse to lige har gjort det. Jeg tror på ligebehandling, og vi kan håndtere en udtalelse. Vi bør ikke fjerne ytringsfriheden i forbindelse med dette emne, selv om vi slet ikke er enige i det, han vil sige.

  Formanden. - Tak, Alexander Alvaro! Jeg præciserede, at jeg havde tænkt mig at give Bruno Gollnisch ordet, men jeg ønskede at afslutte afstemningen.

Betænkning: Esko Seppänen (A6-0109/2009)

  Daniel Hannan (NI). – (EN) Fru formand! Vi har lige vedtaget en fordobling af Den Europæiske Investeringsbanks kapital. Nu bør vi stoppe op og spørge: "Hvad er formålet med Den Europæiske Investeringsbank?". I teorien har den til formål at yde lån på lempelige vilkår til virksomheder i vanskeligheder, men hvem er egentlig modtagerne?

I 1990'erne var den største enkeltmodtager af EIB's rundhåndede gaver British Airways, som næppe er en lille virksomhed, der drives inden for stramme fortjenstmargener. Som en sidebemærkning er jeg nødt til at bemærke, at British Airways i den samme periode også var hovedsponsor i kampagnen for at få Storbritannien til at vedtage euroen.

Igen stopper jeg op og spørger: Hvad er formålet med Den Europæiske Investeringsbank? Svaret på det spørgsmål er efter min mening, at formålet med EIB er at beskæftige dens egne medarbejdere. Den er blevet en del af Bruxellesraketten, denne massive mekanisme, der tager penge fra skatteyderne og fordeler dem til dem, der er så heldige at være ansat i systemet. EU var måske engang et idealistisk – eller i det mindste et ideologisk – projekt, men det har længe været en smart indtægtskilde, hvilket selvfølgelig er årsagen til, at det er så svært at slippe af med.

Betænkning: Marian-Jean Marinescu (A6-0002/2009)

  Michl Ebner (PPE-DE). – (DE) Fru formand! Jeg vil gerne sige til Daniel Hannan, at Den Europæiske Centralbank også er en god ting, fordi vi ikke oplevede et kursfald i valutaen, sådan som Det Forenede Kongerige desværre har oplevet det med det britiske pund i de seneste måneder. Det er måske et tegn på, at han burde genoverveje sin holdning.

Hvad angår Marian-Jean Marinescus betænkning, stemte jeg bevidst for den. Jeg mener, at funktionelle luftrumsblokke er det rigtige svar på de udfordringer, vi oplever i dag. De har været længe undervejs, men i det mindste kommer de. De giver vigtige fordele med hensyn til at reducere ventepositioner og forurenede korridorer, og de vil gavne miljøet og holde udgifterne til flyrejser nede. Jeg mener derfor, at luftfartstjenesterne vil yde et godt bidrag her.

Betænkning: Marian-Jean Marinescu (A6-0515/2009)

  Michl Ebner (PPE-DE). – (DE) Fru formand! Jeg vil benytte lejligheden til både at forklare, at jeg stemte for, og at rejse et spørgsmål, der er meget vigtigt for mig, nemlig problemet med afgifter på flybrændstof. Dette spørgsmål er stadig omfattet af Chicagokonventionen fra 1944. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vi stadig skal overholde denne konvention, og hvorfor USA tvinger os ud i noget her og ikke tillader, at vi ændrer noget, som burde have været ændret for længe siden, fordi det er uretfærdigt, at brændstof til biler, transportsystemer osv. skal belægges med afgifter, mens flybrændstof ikke skal. Det er konkurrenceforvridende, og vi bør indføre en afgift på flybrændstof og skabe bedre konkurrence i de 27 EU-lande – i hvert fald i en overgangsfase.

Betænkning: Kartika Tamara Liotard (A6-0512/2009)

  Anja Weisgerber (PPE-DE). – (DE) Fru formand! Forordningen om nye fødevarer harmoniserer godkendelsen og anvendelsen af disse nye fødevarer og ingredienser i EU. Det er et vigtigt skridt for at opnå en omfattende garanti for fødevaresikkerhed. Uden denne forordning ville vi ikke have kontrol over eller begrænsninger for godkendelserne. I denne forordning har vi sikret, at der er strenge kriterier, som beskytter forbrugerne. Ved bevillingen af godkendelser vil Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet endelig afgøre sikkerheden af nye fødevarer, hvilket sikrer harmonisering i hele Europa.

Ud over de sikkerhedsmæssige aspekter er de etiske spørgsmål i forbindelse med nye fødevarer også meget vigtige. Det omfatter spørgsmålet om at undgå dyreforsøg eller forhindre brugen af klonede fødevarer. Jeg glæder mig derfor over, at disse etiske aspekter tages i betragtning i godkendelsesprocessen. Vi ønskede, at der blev taget højde for en udtalelse fra Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi, som omfattede etiske forbehold.

Jeg er taknemmelig for, at den blev medtaget, og jeg kunne derfor stemme for betænkningen som helhed.

Betænkning: Reimer Böge (A6-0110/2009)

  Antonio Masip Hidalgo (PSE). – (ES) Fru formand! Da vi nu taler om budgettet, mener jeg, at vi skal forberede os på at forhandle om en fortsættelse af kulstøtten næste år. Det er en hjemlig energikilde af afgørende betydning.

Jeg siger dette for at sende en passende advarsel på forhånd, fordi en højtstående embedsmand på ukorrekt vis har tilladt sig at udtrykke sin holdning imod dette og har lækket den til et økonomisk tidsskrift. Dette har forvirret den offentlige mening.

Dette er på ingen måde tilfældet. Efter 2012 er vi nødt til at støtte kul fra mit land, og jeg ønsker, at dette anføres i Parlamentets protokol. Embedsmændene bedes begrænse sig til at gennemføre den plan, der er i kraft, og derefter fra 2012 det instrument, som vi vil begynde at forhandle med sektoren næste år.

  Mario Borghezio (UEN). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Parlamentet skal som budgetmyndighed foretage en vurdering for at bidrage til revisionen af den finansielle ramme for 2007-2013.

Med henblik på denne vurdering vil jeg anmode ordføreren, men endnu vigtigere formandskabet, om at kaste lys over et stigende problem, nemlig den hele eller delvise misligholdelse – jeg ved det ikke – af den frivillige supplerende pensionsfond for Parlamentets medlemmer.

Er det sandt, at der mangler midler, at der er investeret i Gud ved hvilke luxemburgske fonde? Er det sandt, at de organer, der er ansvarlige for fonden, som burde have været overvåget af Parlamentet, har investeret i fonde, der befinder sig i det samme finansielle rod, som vi prøver at udrede?

Jeg håber det ikke. Jeg er ikke bekymret for min eller de andre medlemmers pension. Jeg er bekymret for, at de europæiske skatteydere i fremtiden via Parlamentet vil blive tvunget til at anmode om yderligere midler fra EU for at udfylde et hul, der burde blive betalt af dem, der har skabt det, og som skal påtage sig ansvaret for det. Vi er en kontrolinstans. Lad os først bringe vores eget hus i orden og undersøge de midler, der betales af Parlamentet og dets medlemmer.

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Det er altid en glæde at deltage i stemmeforklaringerne sammen med Dem. Folk vil snart begynde at snakke.

Den aktuelle finansielle krise har fremhævet problemerne med at have en så lang periode som finansiel ramme. Hvem kunne for et par år side have forudset omfanget af den skade, som kreditstramningen og dens konsekvenser har forårsaget? Denne revision repræsenterer efter min mening en fantastisk mulighed for Parlamentet og åbenbarer et problem. Det problem, der er blevet åbenbaret, har vi selv skabt.

Der er nu opbygget en helt ny industri i Bruxelles. Det er ikke en fremstillingsindustri, selv om den skaber nogle arbejdspladser. Det er en industri, der drives af lobbyister og navnlig ngo'er. Det er en ret uhyggelig branche. Den opretholder primært sin egen bestand. Kommissionen hører ngo'erne om et spørgsmål, ngo'erne kræver handling, de søger at påvirke medlemmerne af Parlamentet til at støtte dette krav, Kommissionen iværksætter til sidst et program på området – ja, De har gættet det! De ngo'er, der fortalte Kommissionen, at dette program var nødvendigt, bød selv på gennemførelsen af programmet. Dette var en spildt mulighed, fordi vi kunne have sagt, at det vil vi ikke gøre i fremtiden.

  Philip Claeys (NI). – (NL) Fru formand! Reimer Böges betænkning er én stor appel for øget finansiering til EU, hvilket tydeligvis ikke kommer som en overraskelse. Det, der især generer mig, er dog, at vi igen behandler en betænkning, der udtrykkelig henviser til Lissabontraktaten, en traktat, der blev ugyldiggjort af folkeafstemningen i Irland. Da nu irerne tydeligvis ikke ramte rigtigt første gang, skal de nu stemme igen i en ny folkeafstemning i efteråret. Så skulle man tro, at Parlamentet i det mindste ville være så anstændigt at vente på vælgernes dom, inden det godkendte tekster, der henviser til Lissabontraktaten. I går godkendte vi en anden betænkning om dialog med den europæiske borger. Hvis vi virkelig ønsker, at denne dialog skal fungere, skal vi i det mindste respektere vælgernes dom.

  Jim Allister (NI). – (EN) Fru formand! Jeg stemte imod denne betænkning af to årsager. For det første, fordi Parlamentets ukloge og uforsvarlige krav om endnu flere midler til ødsle EU-udgifter – hvilket for Det Forenede Kongerige selvfølgelig betyder krav om et endnu højere årligt nettobidrag, så vi drives ud i endnu større underskud.

Den anden årsag til, at jeg stemte imod denne betænkning, er, at den er baseret på gennemførelsen af Lissabontraktaten uden hensyn til, at traktaten ikke har kunnet bestå den nødvendige ratificeringstest. Lissabon vil desuden selv forøge udgifterne yderligere gennem jagten på nye kompetencer og projekter, herunder f.eks. det ødsle spild på rumpolitikker, der kan falde inden for det område, og yderligere politikker i forbindelse med klimaændringer. Derfor stemte jeg imod denne betænkning.

  Neena Gill (PSE). – (EN) Fru formand! Jeg glæder mig over denne revision af den finansielle ramme, selv om jeg var skuffet over, at det ændringsforslag, der opfordrede til radikal reform af den fælles landbrugspolitik, blev underkendt i dagens afstemning. Der er efter min mening et påtrængende behov for at reformere EU's finansieringssystem, og det er beklageligt, at mange af finansieringsstrømmene er gamle og historiske forpligtelser, der giver ringe merværdi.

Vi prioriterer ikke nye områder, der ikke har tilstrækkelige ressourcer. Det er påtrængende nødvendigt, at vi finansierer energi- og klimaændringsprogrammer og foretager betydelige investeringer i grønne teknologier. Min største bekymring er dog udgiftsområde 4, som har været kronisk underfinansieret i mange år. EU søger at etablere sig som en vigtig global aktør, men denne indsats undermineres fuldstændig af manglen på ressourcer til at opfylde disse mål. Jeg er også bekymret over politikken om outsourcing af alle eksterne finansieringsprogrammer. En konsekvens af dette er en negativ indvirkning på EU's rolle som global aktør i udviklingslandene. Jeg støttede dog denne revision.

Forslag til beslutning: B6-0141/2009 (Økonomisk partnerskabsaftale EF/Cariforum)

  Marian Harkin (ALDE). – (EN) Fru formand! Jeg har en bemærkning til ændringsforslag 9 til beslutningen om Cariforum og faktisk ændringsforslag 4 til beslutningen om Côte d'Ivoire. Det forekom i de følgende seks beslutninger.

Ændringsforslaget opfordrer til omgående udfasning af eksportstøtten. Jeg kunne ikke støtte dette ændringsforslag, da vores politik i EU er, at de skal udfases inden 2013. Lige nu øger Kommissionen eksportrestitutionerne i mejerisektoren, fordi verdensprisen for mælk er faldet, så den nu er lavere end produktionsomkostningerne.

Ændringsforslaget anfører også, at EU's eksportstøtte udgør en alvorlig hindring for AVS-producenterne i inden for husdyrproduktion og mejerisektoren.

Vi ved alle, at dette er en enorm overdrivelse af virkeligheden. Hvis vi omgående udfasede enhver form for eksportstøtte, ville vi faktisk decimere vores egen mejeriindustri og fødevaresikkerhed i denne sektor, og jeg tvivler alvorligt på, at det er, hvad Parlamentet virkelig ønsker at gøre.

  Syed Kamall (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Inden jeg begynder, vil jeg hylde den forrige taler, Jim Allister. Jeg er måske ikke altid enig i hans synspunkter, når de fremsættes med kraft, men jeg må sige, at der sandsynligvis ikke er en større ven af Nordirland i Parlamentet end Jim Allister, hvis jeg var nordirsk vælger.

Hvad angår den aktuelle afstemning og aftalen mellem EU og Cariforum, skal vi efter min mening anerkende, at den samtidig fastlægger en tidsfrist for liberaliseringen, og at den får mange af de caribiske lande til at indse, at de er nødt til at sprede sig, selv om der var mange betænkeligheder ved aftalen, herunder f.eks. at EU var for aggressiv i forsøget på at åbne sine markeder. Alt for længe har disse lande været afhængige af briternes og andre tidligere koloniherrers skyldfølelse, så de opnåede særbehandling for bananer og sukker.

De kan ikke fortsætte med at blive kaldt "ørkenøkonomier", hvis de vil konkurrere i en globaliseret digital verden, og jeg glæder mig over dette aspekt af den økonomiske partnerskabsaftale.

  Neena Gill (PSE). – (EN) Fru formand! Jeg stemte for beslutningen om den økonomiske partnerskabsaftale, fordi kun gennem ligeværdigt partnerskab kan vi hjælpe andre lande med at opleve fordelene ved økonomisk fremskridt. Jeg glæder mig over de forsikringer, vi har fået fra vores nye kommissær, Cathy Ashton, som dæmper en stor del af den frygt, mange havde i forbindelse med de økonomiske partnerskabsaftaler. Hun skal roses for at have opnået konsensus om dette spørgsmål.

Denne beslutning fremlægger mange forslag for at imødegå de negative bestemmelser i den oprindelige tekst. Bestemmelser vedrørende intellektuel ejendomsret vil gøre det nemmere og sikrere at få adgang til generiske lægemidler, og forslag om, at landene skal vælge deres eget udviklingstempo, vil forhindre pludselig og skadelig liberalisering.

Europa skal indgå i partnerskab med AVS-landene, hvis det ikke truer med at forarme disse lande intellektuelt, socialt eller økonomisk. En nylig AVS-mission til Guyana viste, at handel, hvis den udnyttes i det godes tjeneste, kan have en bemærkelsesværdig stor virkning, men handelsaftaler skal være direkte, præget af åben dialog og baseret på gensidig respekt.

Forslag til beslutning: B6-0148/2009 (Økonomisk partnerskabsaftale EF/Côte d'Ivoire)

  Syed Kamall (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Som ved de fleste andre økonomiske partnerskabsaftaler var der store betænkeligheder ved EU's tilgang til asymmetrisk åbning af markederne. Især i forbindelse med Côte d'Ivoire var der betænkeligheder ved, at der faktisk ikke var en stabil regering i landet, og det var usikkert, om man kan indgå en aftale med et land i en sådan position.

Men igen må vi anerkende, at fordelen ved økonomiske partnerskabsaftaler er, at det for første gang er muligt at lytte til forbrugere og virksomheder i disse lande i stedet for at lytte til regeringerne. Og når man taler med virksomhederne i mange af disse lande, siger de: Giv os adgang til de varer og tjenesteydelser, I har i den nordlige eller vestlige del af verden, så vi kan skabe velfærd og arbejdspladser, så vi på lang sigt ikke længere er afhængige af støtte.

Det er kun ved at hjælpe virksomhederne – skaberne af velfærd – i disse lade, at vi kan bringe disse lande ud af langvarig fattigdom.

Forslag til beslutning: B6-0143/2009 (Økonomisk partnerskabsaftale EF/Stillehavslandene)

  Martin Callanan (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Jeg beklager, at vi holder Dem væk fra Deres frokost med vores stemmeforklaringer.

Som formand for Den Blandede Parlamentariske Forsamlings Udvalg om Politiske Spørgsmål har jeg haft mange drøftelser med disse små, perifere og ekstremt fjerntliggende stater i det sydlige Stillehav. De er ikke velsignet af et væld af naturressourcer, og de er selvfølgelig ekstremt fjerntliggende og utilgængelige, hvilket gør det særdeles vigtigt, at vi fremmer adgangen til vores markeder for deres produkter og tillader, at vores produkter bruges til at hjælpe og udvikle deres egne lokale markeder. Vi skal tage hensyn til deres unikke geografiske status og iværksætte foranstaltninger med henblik på at mildne deres situation og hjælpe dem på vej mod økonomisk udvikling og til at nyde samme velstand som resten af os.

Der er mange gode ting i disse økonomiske partnerskabsaftaler, og det glædede mig at stemme for betænkningen.

Forslag til beslutning: B6-0142/2009 (Økonomisk partnerskabsaftale EF/Ghana)

  Syed Kamall (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Hvad angår Ghanaaftalen, vil jeg sige, at der er et vigtigt punkt, fordi det ofte hævdes, især af Den Socialdemokratiske Gruppe her i Parlamentet, at vi ikke burde støtte sænkelsen af importtold i mange af disse lande.

Hvis vi ser på Ghana, producerer landet kun 30-35 % af den ris, befolkningen forbruger. Hvis vi fortsætter med at støtte importtold på ris, siger vi reelt til de meget fattige mennesker i dette land, at de skal betale mere for deres mad, og at de skal betale mere for deres medicin.

Det er efter min mening skamfuldt, at Den Socialdemokratiske Gruppe her i Parlamentet fortsat støtter importtold, som gør de meget fattige endnu fattigere. Gruppen burde støtte åbningen af markederne og sikre, at vi støtter virksomhederne og de fattige borgere.

Betænkning: Gay Mitchell (A6-0135/2009)

  Marian Harkin (ALDE). – (EN) Fru formand! Jeg vil støtte Mitchell-betænkningen, især hvor ordføreren anfører behovet for øget samarbejde mellem de to banker for at undgå overlapninger mellem deres drift. Men jeg glæder mig navnlig over stigningen på 50 % i udlånet til små og mellemstore virksomheder. De 5 mia. EUR, der oprindelig blev annonceret, er nu hævet til 7,5 mia. EUR hvert år i en periode på fire år. EIB har signaleret, at der er flere penge til rådighed.

Dette er særdeles gode nyheder for de små og mellemstore virksomheder i Irland, fordi vi kan forvente en investering på 300 mio. EUR i de kommende uger i de små og mellemstore virksomheder. Det er afgørende, at pengene finder vej til de små og mellemstore virksomheder, som en tidligere taler nævnte, og så hurtigt som muligt, fordi de kæmper, og mange af dem kan ikke vente.

Forslag til beslutning: RC-B6-0152/2009 (Bilindustriens fremtid)

  Martin Callanan (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Jeg arbejdede meget med bilindustrien, da jeg var så heldig at være skyggeordfører for Sacconi-betænkningen om CO2-emissioner fra biler, og det overbeviste mig mere end noget andet om den enorme strategiske og kommercielle værdi, som bilindustrien har for os i Europa. Det siger jeg navnlig, fordi jeg repræsenterer den nordøstlige del af England, hvor vi har Nissans store fabrik i Washington, i Tyne og Wear, den mest produktive og effektive bilfabrik i Europa.

Men i løbet af de sidste 10 år er bilindustrien blevet bombarderet med rigtig mange yderligere regler, forordninger og byrder fra dette sted. Det er mere end ironisk, at vi i dag hører Kommissionen begræde den sørgelige finansielle forfatning, som industrien befinder sig i. Jeg kan dog ikke tro, at protektionisme er svaret, fordi det ville betyde, at mange andre industrier ville stille sig i kø for at få økonomisk støtte fra skatteyderne.

Jeg vil især nævne de ganske uværdige foranstaltninger fra præsident Sarkozy i Frankrig, hvor han giver statsstøtte til sine egne producenter, hvis de udtrykkelig lover, at de vil trække deres produktion ud af de andre medlemsstater. Dette er en frygtelig vej mod protektionisme, som i sidste ende ikke vil hjælpe nogen i Europa.

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Som De kan se, er mine kolleger jaloux over vores forhold, og derfor har de leget chaperoner for os her i eftermiddag. Jeg håber, De kan godtage mine ord.

Vi ved alle, at bilindustrien har alvorlige finansielle problemer. De dokumenteres daglig i alle vores nationale aviser. I den region, som jeg repræsenterer, har Toyota en stor fabrik i Burnaston, Derby, hvor der allerede er iværksat forskellige foranstaltninger for at reducere omkostningerne og tilpasse sig det nye finansielle miljø. I Daventry, den fremragende nye parlamentariske valgkreds for Det Forenede Kongerige, ligger den fabrik, der producerer McClarens formel 1-motor, og som beskæftiger mere end 600 mennesker.

Så vi kender alle eller repræsenterer alle en del af bilindustrien, og vi har kendskab til dens finansielle problemer. Men vi har faktisk bragt dem i den situation ved at vedtage forordning efter forordning i de gode tider uden at se frem mod de mere magre tider, der måtte komme. Bilindustrien kan ikke klare sig med de forordninger, vi har sat i værk.

Tak for den ekstra taletid. Jeg er klar over, at min indledning måske kostede et par sekunder.

  Formanden. - Og De fik også nævnt Daventry. Jeg tror, at De og Deres to kolleger skylder mig en frokost efter dette.

  Syed Kamall (PPE-DE). – (EN) Fru formand! Mine to kolleger og jeg vil med glæde byde både Dem og Deres to kolleger på begge sider på frokost, selv om jeg ikke er sikker på, at De vil sætte større pris på vores selskab end vores taler.

Vi er alle klar over, hvilken alvorlig situation mange industrier befinder sig i, nu hvor de forsøger at opnå kredit. Der er mange levedygtige virksomheder, der før kreditkrisen kunne skabe fantastiske overskud. Det handler reelt kun om adgang til kredit og ikke om alvorlige problemer i deres forretningsmodeller. Der er på den anden side mange virksomheder, som i mange år har været tæt på at falde, men som er blevet holdt oppe af statsstøtte, eller som har haft underskud.

Se på eksemplet med Amerika, hvor de har givet støtte til nogle af de mest ineffektive producenter, producenter, der ikke er fulgt med tiden. Lad os sikre, at vi ikke gentager disse fejl og giver statsstøtte eller anden støtte til virksomheder, der ikke på lang sigt kan overleve. Vi skal selvfølgelig sikre, at vi har arbejdspladser, der er levedygtige på lang sigt, men lad os sikre, at vi ikke holder ikkelevedygtige virksomheder oppe.

  Neena Gill (PSE). – (EN) Fru formand! Det vil ikke komme som en overraskelse for Dem, at jeg støttede betænkningen om bilindustriens fremtid, en industri, der nogle gange bagtales af andre, men som for mig er en vigtig produktionssektor i regioner som min, West Midlands.

På europæisk plan tegner den sig for mere end 20 % af produktionsaktiviteterne. Industrien er efter min mening en model for den måde, en sektor kan transformere sig selv, som jeg så under mit nylige besøg hos Jaguar Land Rover i Castle Bromwich, hvor jeg virkelig blev imponeret over fagforeningernes fremsynethed og deres partnerskab med ledelsen for at sikre fortsat forskning i og udvikling af grønne køretøjer.

Jeg har også opfordret Kommissionen til at godkende den britiske regerings støtte til bilindustrien, og det glæder mig, at det er sket. Men vi har også brug for bedre regulering og principper for kommende EU-lovgivning på området for motorkøretøjer.

Vores tilgang over for industrien under denne økonomiske afmatning skal være holistisk. Bilkomponenterne er lige så vigtige som selve bilindustrien, så forsyningskædens fremtid skal også sikres. I sidste uge besøgte jeg Michelins dækfabrik i Stoke, og igen blev jeg imponeret over forsknings- og udviklingsmidlerne og -indsatsen for at forbedre effektiviteten af dæk med henblik på at sikre miljømæssig og social bæredygtighed. Det tjener intet formål at støtte de største industrier uden at sikre ordentlig støtte til de små virksomheder længere nede i forsyningskæden.

Skriftlige stemmeforklaringer

Betænkning: Sarah Ludford (A6-0143/2009)

  Guy Bono (PSE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne indstilling, som er udformet af et britisk medlem af Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa, Baroness Sarah Ludford, om fælles konsulære instrukser med hensyn til indførelse af biometriske identifikatorer og visumansøgninger.

Med denne aftale ved andenbehandling kan vi bekræfte vores vilje til at indføre biometriske data i det europæiske visuminformationssystem. Takket være de konsulære instrukser får vi endelig en garanti for, at alle medlemsstaterne vil udstede visum til statsborgere fra næsten 100 lande på grundlag af ens kriterier og karakteristika.

Denne tekst indfører derfor grundlæggende foranstaltninger til beskyttelse af europæiske borgere og bestemmelser, der sikrer respekt for privatlivet og de personlige oplysninger for statsborgere fra tredjelande.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Biometriske data kan gøre det vanskeligere at forfalske pas og rejsedokumenter, hvilket kan bidrage til at bekæmpe organiseret kriminalitet og ulovlig indvandring. Dette er dog kun muligt, hvis de biometriske data registreres korrekt. Der er tilsyneladende stadig problemer med det. Hackere praler i øjeblikket på internettet af, hvor nemt det er at forfalske fingeraftryk på tyske registreringsformularer, og påpeger, at foto kan manipuleres digitalt, hvis identitetskort reduceres til kreditkortformat, så det er vanskeligt at aflæse de biometriske data. Det betyder, at der nemt kan rejses tvivl om denne teknologi. Under alle omstændigheder kan databeskyttelse for almindelige borgere garanteres ved brug af biometriske data. I den henseende er jeg enig med betænkningen.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Efter nøje at have undersøgt indstillingen ved andenbehandling om fælles konsulære instrukser med hensyn til biometriske identifikatorer og visumansøgninger har jeg besluttet at stemme for Sarah Ludfords betænkning, som fremmer organiseringen af modtagelsen og behandlingen af visumansøgninger.

Betænkning: Esko Seppänen (A6-0109/2009)

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg mener ikke, at jeg fuldt ud kan støtte Esko Seppänens betænkning om en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med lån til og lånegarantier for projekter uden for Fællesskabet, men jeg vil heller ikke stemme imod den. Jeg har derfor besluttet at undlade at stemme.

Betænkning: Marian-Jean Marinescu (A6-0002/2009)

  John Attard-Montalto (PSE), skriftlig. – (EN) Selv om Malta og Gozo territorialt er den mindste EU-medlemsstat, kontrollerer de omfattende luftrum. Det er efter min mening vigtigt at tage fat på luftfartssystemets præstationer og bæredygtighed. Idéen er, som Transport- og Turismeudvalget påpegede, at den mest effektive måde, hvorpå der kan skabes et fælles europæisk luftrum, er ved hjælp af en "top-down"-metode. Da det imidlertid aldrig har været muligt at sikre den nødvendige politiske godkendelse af en sådan tilgang, skal vi nu søge at accelerere de iværksatte processer baseret på "bottom-up"-metoden.

Vi skal sikre, at den planlagte reform af Eurocontrol finder sted inden denne forordnings ikrafttrædelse. Vi skal også søge at skabe det fælles europæiske luftrum i takt med udviklingen af SESAR (Single European Sky ATM Research Programme).

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. – (IT) Jeg støtter Marinescu-betænkningen, fordi EU's udvidelsespolitik sammen med en aktiv naboskabspolitik har udvidet det europæiske luftfartsmarked til 37 lande.

Som følge af udvidelsen af det indre marked for luftfart er EU ved at blive en global aktør. Med SES-initiativet lanceret i 2000 blev lufttrafikstyring inddraget i den fælles transportpolitik. For at sikre den europæiske lufttransportsektors konkurrenceevne skal der anvendes en samlet systemtilgang med fælles visioner, mål og teknologier baseret på et solidt lovgivningsgrundlag.

Kommissionen har i denne forbindelse fremsat en pakke af forslag, som dog til dels kan forbedres. Det gælder f.eks. garantien for funktionel uafhængighed til de nationale tilsynsmyndigheder og øget inddragelse af alle berørte aktører. Samarbejde på det politiske, samfundsmæssige og tekniske plan er af afgørende betydning for opfyldelsen af målsætningen for det fælles europæiske luftrum.

Ligesom ordføreren mener jeg, at Kommissionen primært bør fokusere på at opstille kvantificerbare, opnåelige fællesskabsmål. Disse mål bør være rettet mod følsomme områder, som f.eks. sikkerhed, miljø, kapacitet og omkostningseffektivitet.

  Guy Bono (PSE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for betænkningen om det europæiske luftfartssystems præstationer og bæredygtighed, som min rumænske kollega Marian-Jean Marinescu har udformet.

Denne tekst er en del af "det fælles luftrum II"-pakken og har til formål at forbedre det europæiske luftfartssystems præstationer.

Den gør det muligt at reagere over for en række problemer: miljøproblemer via gennemførelse af foranstaltninger med henblik på reduktion af CO2-emissionerne, driftsproblemer, da den søger at rationalisere lufttrafikken gennem øget kapacitet, og optimal planlægning af flyruter, og endelig problemer med den europæiske offentligheds sikkerhed ved at kræve samarbejde og koordinering mellem de forskellige aktører.

I forlængelse af "det fælles luftrum I"-pakken præsenterer denne betænkning en dynamisk vision af de aktuelle udfordringer ved at foreslå langsigtede løsninger, der sikrer effektiv tilpasning af luftfartssektoren.

  Nicodim Bulzesc (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for betænkningen af min kollega, Marian-Jean Marinescu, da denne lovgivningspakke har til formål at forbedre det europæiske luftfartssystems præstationer og bæredygtighed. Mere effektiv regulering vil betyde kortere flyveture, kortere forsinkelser og lavere brændstofforbrug.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. – (DE) Jeg stemmer for det europæiske luftfartssystems præstationer og bæredygtighed. Lufttrafikstyring har været en del af den fælles transportpolitik siden 2004 på grundlag af regelsættet om det fælles europæiske luftrum. Efter udvidelsen er det europæiske luftfartsmarked vokset til 37 lande, og EU er blevet en global aktør. Det er derfor nødvendigt med en opdatering, der afspejler dette.

Et kerneelement i det fælles europæiske luftrum er etableringen af funktionelle luftrumsblokke baseret på trafikstrømme i stedet for nationale grænser. Det bør være muligt at reducere de nuværende 60 blokke og kontrolcentre til mellem 15 og 20.

Det er ikke kun i overensstemmelse med opfattelsen af et fælles Europa – det sparer også tid, penge og brændstof. Tidligere var hver flyvning i gennemsnit 49 km længere end nødvendigt på grund af luftrummets opdeling. Kommissionen forventer, at CO2-emissionerne vil blive reduceret med 7-12 %. Funktionelle luftrumsblokke er vigtige, fordi de gør det muligt at integrere flyvekontrolsystemerne for flere medlemsstaterne i ét europæisk transportsystem. En koordinator for funktionelle luftrumsblokke skal også udpeges efter samme model som TEN-koordinatorer.

  David Martin (PSE), skriftlig. – (EN) Jeg støtter denne betænknings anerkendelse af, at afviklingen af flytrafikken skal effektiviseres, og at flytrafikforsinkelserne skal minimeres. Jeg glæder mig over indførelsen af præstationsmål for luftfartstjenesteudøverne, som skal levere et mere effektivt luftfartsnetværk for at sikre miljømæssig og økonomisk fremskridt.

  Nicolae Vlad Popa (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for betænkningen af min kollega, Marian-Jean Marinescu, da denne lovgivningspakke har til formål at forbedre det europæiske luftfartssystems præstationer og bæredygtighed.

Takket være initiativet vedrørende det fælles europæiske luftrum er det fælles luftfartsmarked blevet udvidet og forbedret i de senere år. Med hensyn til den generelle effektivitet i udformningen og udnyttelsen af den europæiske rutestruktur er der dog kun sket beskedne fremskridt, og luftrumsbrugere og passagerer bærer derfor unødvendige omkostninger.

Jeg glæder mig over Kommissionens forslag, som har til formål at fastlægge bindende præstationsmål for luftfartstjenesteudøverne, en europæisk nettrafikstyringsfunktion for at sikre konvergens mellem de nationale net og tidsfrister for medlemsstaternes forbedring af deres præstationer.

Jeg lykønsker Marian-Jean Marinescu med udarbejdelsen af denne betænkning.

Jeg glæder mig over ordførerens forslag om at udvikle en samlet systemtilgang på sikkerhedsområdet for at sikre, at lufttransport forbliver sikker og bæredygtig.

Jeg støtter ordførerens initiativ vedrørende fuld gennemsigtighed med hensyn til gebyrer. De fastlagte omkostninger skal være i overensstemmelse med konvergenskriterierne baseret på præstationsordningen.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for Marian-Jean Marinescus betænkning om det europæiske luftfartssystems præstationer og bæredygtighed.

Jeg er enig med ordføreren i, at der er behov for at revidere lovgivningsrammen for initiativet vedrørende det fælles europæiske luftrum, fordi det, eftersom det blev lanceret i 2000, ikke har sikret de forventede resultater. Her henviser jeg navnlig til effektiv afvikling af flytrafikken, omkostningsreduktion og "defragmentering" samt den generelt manglende effektivitet i luftfartskæden. Disse mangler resulterer desværre stadig i høje omkostninger i form af penge, tid og brændstof for brugerne af det fælles europæiske luftrum.

Jeg mener også, at vi skal presse på for at få en revision af lovgivningen i overensstemmelse med Kommissionens forslag, som bl.a. omhandler de nationale tilsynsmyndigheders uafhængighed, harmonisering af sikkerhedskravene, en fælles europæisk flyveinformationsregion og sidst, men ikke mindst, øget inddragelse af arbejdsmarkedets parter i systemtilgangen. Jeg siger dette, fordi vi efter min mening kun kan overvinde de tekniske og politiske forhindringer og dermed opfylde de ambitiøse målsætninger for dette initiativ, hvis vi når til bred enighed.

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. – (SV) Betænkningen understreger, at et integreret system vil skabe øget sikkerhed og mere effektiv udnyttelse af luftrummet, så køtiderne reduceres. Samtidig er systemet baseret på den antagelse, at flytrafikken vil stige kontant. Jeg stemmer dog for betænkningen, da de positive aspekter opvejer de negative. Vi i Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance vil på anden måde træffe omfattende foranstaltninger, f.eks. ved hjælp af forslag til forskellige miljø- og transportafgifter.

Betænkning: Marian-Jean Marinescu (A6-0515/2008)

  Jaromír Kohlíček (GUE/NGL), skriftlig. – (CS) Det fælles europæiske luftrum er et forsøg fra de europæiske landes side på at udvide lufttrafikkapaciteten for den civile luftfart. I 2000 gjorde man det første forsøg på at etablere funktionelle luftrumsblokke over Europa, der skulle kontrolleres i fællesskab. Tjekkiet blev underlagt den internationale aftale om styring af lufttrafikken i middelhøjde over Centraleuropa, og på det tidspunkt var jeg ordfører for aftalen i det tjekkiske parlament. Som ordføreren Marian-Jean Marinescu anfører i en af sine betænkninger, har disse aftaler ikke kunnet opfylde deres formål. Den aftale, som jeg var ordfører for, blev kasseret efter aftale med de forskellige parter på grund af forældelse. Inden for rammerne af det sjette rammeprogram blev et omfattende program for udvikling af flyvekontrol over hele Europa iværksat under navnet SESAR, og resultaterne af dette projekt vil blive indført gradvis fra 2014. Betænkningerne om initiativet vedrørende det fælles europæiske luftrum følger derfor samme tidsplan. Ud over presset for at liberalisere tjenesteydelserne på det pågældende område (flytransport) er GUE/NGL-Gruppen særlig kritisk over for prioriteringen af driftsrentabilitet frem for sikkerhed i betænkningerne.

Vi er også uenige i den ensidige fokus på lufttrafikledere, da ændringer vil påvirke alle, som arbejder med lufttrafikkontrol. Endelig skal der afholdes brede høringer af medarbejderrepræsentanterne inden ændringerne.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. – (DE) Jeg stemmer for betænkningen om flyvepladser, lufttrafikstyring og luftfartstjenester.

Lufttrafikstyring har været en del af den fælles transportpolitik siden 2004 på grundlag af regelsættet om det fælles europæiske luftrum. Efter udvidelsen er det europæiske luftfartsmarked vokset til 37 lande, og EU er blevet en global aktør. Det er derfor nødvendigt med en opdatering, der afspejler dette.

Den anden betænkning i pakken udvider anvendelsesområdet ved at harmonisere styringen af flyvepladser og deres operatører. De østrigske flyvepladser vil også blive underlagt denne nye regel.

Det positive, netop i økonomiske krisetider, er, at en række foreslåede ændringsforslag i Parlamentet vil muliggøre forudbetalinger for infrastrukturinvesteringer, hvis andre investeringskilder er tilgængelige ud over brugergebyrer og under strenge betingelser. Dette vil være en betydelig hjælp i indsatsen for at komme gennem denne økonomiske krise.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg går ind for Marian-Jean Marinescus betænkning om flyvepladser, lufttrafikstyring og luftfartstjenester, da den passer ind i den bredere ramme for initiativet vedrørende det fælles europæiske luftrum, som jeg altid har støttet.

Jeg er enig med ordføreren i, at et system af harmoniserede regler skal indføres på europæisk plan for at imødekomme de fremtidige udfordringer på luftfartsmarkedet med hensyn til sikkerhed. I øjeblikket er der adskillige forskelle mellem sikkerhedsprocedurerne i medlemsstaterne, som burde elimineres på baggrund af Kommissionens forslag, navnlig forslagene vedrørende ansvarsområderne for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA), som tydeligvis er et vigtigt instrument i indsatsen for at forbedre luftfartssikkerheden i Europa.

Jeg vil dog ligesom Marian-Jean Marinescu påpege behovet for at sikre proportionalitet med hensyn til disse foranstaltninger ved at sikre brugen af lokal viden og ekspertise og ved at garantere samarbejde mellem EASA og Eurocontrol med henblik på at undgå unødigt bureaukrati og ineffektiv duplikering af opgaver og ansvarsområder.

Betænkning: Kartika Tamara Liotard (A6-0512/2008)

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. – (IT) Jeg går ind for Kommissionens forslag om ændring af forordning (EF) nr. 258/97 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser med henblik på nødvendig forenkling og centralisering af procedurerne for godkendelse og markedsføring af nye fødevarer.

Indførelsen af en ny forordning vil beskytte forbrugerne gennem opnåelse af et højt niveau for fødevaresikkerhed, beskyttelse af miljø og beskyttelse af dyresundheden, samtidig med at der til enhver tid skal tages hensyn til forsigtighedsprincippet, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed.

Kommissionens forslag stræber efter at gøre godkendelsesproceduren mere præcis og gennemsigtig og bedre at udføre. Det bidrager til en bedre anvendelse af forordningen og giver forbrugerne mere indflydelse og flere valgmuligheder, når de råder over mere information.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om nye fødevarer, da den forenkler procedurerne for godkendelse og markedsføring af nye fødevarer. Den gør også godkendelsesproceduren mere præcis og gennemsigtig, så forbrugerne får større chancer for at træffe et informeret valg.

Det skal understreges, at nye fødevarer kun må markedsføres, hvis de er sikre for forbrugerne og ikke vildleder dem. Hvor det er meningen, at nye fødevarer skal erstatte en anden fødevare, må disse nye fødevarer ikke fra et næringsmæssigt synspunkt have negativ virkning på forbrugeren.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi stemte for denne betænkning, da den har en positiv holdning til spørgsmålet om nye fødevarer og ikke imødekommer de værste forslag fra højrefløjen, som forsøgte at insistere på gmo'er.

Som vi argumenterede i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, skal genetisk modificerede organismer undtages, og nye fødevarer må ikke udgøre en sundhedsrisiko eller vildlede forbrugerne. Hvis de anvendes som erstatning for en anden fødevare, må de heller ikke udgøre en ernæringsmæssig forringelse.

Efter ordførerens mening er målsætningerne i den nye forordning, hvad angår nye fødevarer, opnåelse af et højt niveau for fødevaresikkerhed, forbrugerbeskyttelse, beskyttelse af miljø og beskyttelse af dyresundheden, samtidig med at der til enhver tid skal tages hensyn til forsigtighedsprincippet, som er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed. Alle andre målsætninger er af sekundær betydning.

Nye fødevarer må heller ikke bringe forbrugeren i fare eller vildlede denne. Hvor det er meningen, at nye fødevarer skal erstatte en anden fødevare, må disse nye fødevarer ikke fra et næringsmæssigt synspunkt have negativ virkning på forbrugeren.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. – (DE) Jeg stemmer for betænkningen af Kartika Tamara Liotard om bedre sikkerhed for nye fødevarer.

Vi har brug for strenge krav til godkendelse af nye fødevarer, herunder produkter fra klonet kød og brugen af nanoteknologier.

Termen "nye fødevarer" omfatter nu adskillige fødevarer, der er fremstillet ved hjælp af nye metoder, som i øjeblikket kun er marginalt repræsenteret på det europæiske marked, hvis overhovedet, og fødevarer, som de europæiske forbrugere slet ikke kender. De omfatter dog også produkter fra klonede dyr, hvis langsigtede konsekvenser næsten ikke er blevet undersøgt endnu. Der er indgivet 100 ansøgninger om godkendelse af nye fødevarer siden 1997, og mere end 20 er blevet godkendt.

Jeg går ind for en separat forordning om produkter fremstillet af klonet kød, og nye godkendelser skal efter min mening suspenderes, indtil en sådan forordning træder i kraft. Fødevarer, der indeholder nanomaterialer, skal forbydes, indtil en dyrevenlig og sikker evalueringsmetode er fundet. Hvis sådanne produkter markedsføres, skal de mærkes, så forbrugeren gøres direkte opmærksom på alle oplysninger om deres oprindelse.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Det bør nu være klart for alle, at de dokumenter, der indgives under godkendelsesprocedurerne, ofte er forskønnede, og at der ikke foreligger langsigtede resultater. Når vi hører om de ihærdige og pinlige forsøg, der tilsyneladende gøres for at opbygge et genmonopol for genetisk modificerede frø, bør alarmklokkerne endelig ringe, når der tales om klonet kød.

Under alle omstændigheder kan vi ikke forudsige konsekvenserne af klonet kød, herunder interaktionen med genetisk modificeret foder eller pesticider og radioaktiv stråling. Bortset fra det er kloner øjensynligt uforenelige med EU's dyrevelfærdslovgivning. Generelt bør kloning af dyr til fødevareproduktion afvises, men hvis det anvendes, skal der være tilstrækkelig mærkning, så forbrugerne frit kan vælge. Derfor stemte jeg for Liotard-betænkningen.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for Kartika Tamara Liotards betænkning om nye fødevarer. Jeg er enig med ham i, at opnåelse af et højt niveau for fødevaresikkerhed, forbrugerbeskyttelse, beskyttelse af miljø og beskyttelse af dyresundheden skal garanteres, samtidig med at der til enhver tid skal tages hensyn til forsigtighedsprincippet. Nye fødevarer må heller ikke efter min mening bringe forbrugeren i fare eller vildlede denne, da forbrugernes sundhed og beskyttelse ellers ville være alvorligt truet.

Betænkning: Johannes Blokland (A6-0045/2009)

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. – (IT) Hvis Montrealprotokollen, som trådte i kraft for 20 år siden, og som blev underskrevet af 193 nationer, ikke havde forbudt produkter, der bidrog til mindskelsen af ozonlaget, ville jorden have stået over for et katastrofalt scenario.

De stoffer, der primært medvirkede til nedbrydningen af atmosfærens ozonlag, er halogenerede carbonhydrider, kemikalier, der blev opfundet i 1928 som kølemidler. I 1980'erne, hvor man opdagede hullet i ozonlaget, opdagede forskerne, at disse kemiske forbindelser, som faktisk er inaktive på jordens overflade, kunne interagere med ozonmolekylerne i atmosfæren, så de ødelagde det lag, der fungerer som beskyttelse mod farlig ultraviolet stråling. For at afhjælpe denne situation blev Montrealprotokollen underskrevet i 1987, og den trådte i kraft to år senere.

En ting er sikker: Vi gjorde alt for at gøre luften uegnet til indånding. Udviklingen spillede en vigtig rolle i den fase, idet vi fik en række varer og tjenesteydelser, der i de sidste par årtier har bidraget til en progressiv nedbrydning af klimasystemet. Drivhuseffekten, hullet i ozonlaget og klimaændringer er blot nogle af de fænomener, som vi skal fokusere på så hurtigt som muligt, da de er afgørende for vores medborgere og fremtidens børn i Europa. Derfor stemte jeg for.

  Šarūnas Birutis (ALDE), skriftlig. – (LT) Da hovedmålene med denne revision er at forenkle og fastlægge forordningen i en ny udgave og samtidig reducere den unødvendige administrative byrde, så Kommissionens forpligtelse til at sikre bedre regulering, sikre overholdelse af Montrealprotokollen som ændret i 2007 og sikre, at fremtidige problemer løses med det formål at genskabe ozonlaget i tide og undgå negative indvirkninger på menneskers sundhed og økosystemerne, stemte jeg for denne lovgivning.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om stoffer, der nedbryder ozonlaget. Denne omarbejdede forordning er Fællesskabets primære instrument til at sikre overholdelse af Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget. Det sikrer ikke kun bedre beskyttelse mod de skadelige virkninger af ultraviolet stråling, men også en mindskelse af drivhuseffekten. EU skal ligesom tidligere bevare sin førende rolle i verden på dette område.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. – (DE) Jeg stemmer for betænkningen om stoffer, der nedbryder ozonlaget.

Dette er en omarbejdning af forordningen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, som er EU's hovedinstrument til gennemførelse af Montrealprotokollen, som kræver, at ozonnedbrydende stoffer udfases. Hovedmålet er at overholde bestemmelserne i protokollen fra 2007, så det sikres, at ozonlaget kan gendannes, og at skadelige virkninger på menneskers sundhed og økosystemerne undgås.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for Johannes Bloklands betænkning om stoffer, der nedbryder ozonlaget. Jeg er enig i forslagets mål om at beskytte det stratosfæriske ozonlag og forhindre klimaændringer, da de forbudte stoffer har både et højt ozonnedbrydende potentiale og et højt globalt opvarmningspotentiale.

Jeg tilslutter mig desuden de fremsatte ændringsforslag, der søger at forbedre forordningen yderligere i lyset af problemerne, så EU kan fastsatte mere ambitiøse mål for sig selv og indtage en førende rolle i verden.

  Flaviu Călin Rus (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om stoffer, der nedbryder ozonlaget (omarbejdning) (KOM(2008)0505 – C6-0297/2008 – 2008/0165(COD)), fordi emissioner fra ozonnedbrydende stoffer efter min mening skal reduceres eller endda stoppes, så livet på jorden kan udvikle sig under normale betingelser. Ved at iværksætte denne type foranstaltninger opfylder vi vores forpligtelser over for både den nuværende generation og kommende generationer.

Betænkning: Kyösti Virrankoski (A6-0104/2009)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Uden at sætte spørgsmålstegn ved behovet for at sikre, at Fællesskabets finansielle ressourcer anvendes korrekt og rettidigt (hvilket langt fra er tilfældet), omfatter betænkningen et par fejlagtige og overdrevent tvetydige punkter.

Det bør f.eks. præciseres, at de "knappe" ressourcer defineres af EU. Mere specifikt dikteres de af de lande, der har underskrevet den såkaldte "skrivelse fra de seks", som fastlægger Fællesskabets budget til ca. 1 % af BNP.

Det skal også præciseres, hvad der skal forstås ved "negative prioriteringer" og "positive prioriteringer". Uden dette kan princippet om, at disse "negative prioriteringer" "skal nedprioriteres for at give plads til de vigtigste prioriteringer" ikke accepteres.

Hvis "negative prioriteringer" f.eks. er de såkaldte "nye prioriteringer", herunder virkeliggørelse af de nyliberale politikker i "Lissabonstrategien", "fort Europas" sikkerhedspolitikker eller militariseringen af EU, vil vi sige, at vi ikke kunne være mere enige. Men hvis disse er de såkaldte "positive prioriteringer" og "de overordnede flerårige og strategiske mål" (hvilket de i realiteten er), så er vi bestemt imod.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg har besluttet at undlade at stemme i afstemningen om Kyösti Virrankoskis betænkning om ABB/ABM-metoden som forvaltningsværktøj ved tildeling af budgetmidler.

Jeg er helt enig med ordføreren i den absolutte nødvendighed af klare informationer om de opnåede resultater og de ressourcer, der er nødvendige for at opnå dem, og i behovet for, at borgerne informeres udførligt om omkostningerne ved EU's politikker. Jeg er dog ikke sikker på, at det pågældende system kan løse dette problem, og derfor vil jeg hverken stemme for eller imod.

Betænkning: Reimer Böge (A6-0110/2009)

  Richard James Ashworth (PPE-DE), skriftlig. – (EN) De britiske konservative støtter Reimer Böges betænkning, og vi glæder os navnlig over ordførerens forslag om at gøre budgettet mere fleksibelt og bedre i stand til at imødegå skiftende omstændigheder. Vi mener, at hans forslag om et femårigt finansielt overslag vil være en positiv udvikling. Vi glæder os også over hans anerkendelse af grænsen på 1 % af Fællesskabets BNI og understreger, at den nødvendigvis skal afspejles i EU's budget, hvis denne formel afspejler faldende BNI i medlemsstaterne.

Vi gentager dog vores forbehold med hensyn til Lissabontraktaten, som vi er imod, og de foreslåede stigninger i finansieringen til FUSP. Vi beklager, at ordføreren ikke benyttede denne lejlighed til at minde Rådet og Kommissionen om deres forpligtelse, jf. den interinstitutionelle aftale fra 2006, til at fremlægge rettidig og tilfredsstillende dokumentation for EU-midler, der anvendes under aftaler om fælles ledelse.

  John Attard-Montalto (PSE), skriftlig. – (EN) Midtvejsrevisionen af den finansielle ramme for 2007-2013 er ikke praktisk eller realistisk på grund af manglen på sikkerhed i forbindelse med processen for ratifikation af Lissabontraktaten, afslutningen af Parlamentets nuværende valgperiode, resultatet af de europæiske valg og udpegningen af den nye Kommissionen i den aktuelle økonomiske kontekst.

Jeg tilslutter mig fuldt ud, at en ambitiøs revision af budgettet skal være højeste prioritet for det nye Parlament og den nye Kommission.

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. – (IT) Jeg stemmer for.

EU's institutionelle fremtid blev relanceret af Det Europæiske Råd i juni 2007, da de 27 medlemsstater besluttede at opfordre regeringskonferencen til at udforme en ny traktat på grundlag af udkastet til forfatning. Hvis ratifikationsprocedurerne fortsætter som planlagt, kan den nye traktat træde i kraft i midten af 2009, næsten samtidig med valget til Parlamentet. Hvis ratifikationsprocessen går i stå, vil det have uoverskuelige konsekvenser for det europæiske projekt. Revisionsprocessen skal derfor tage højde for denne nye kontekst.

Hvis den tidsplan, som er fastlagt i Det Europæiske Råds konklusioner, overholdes, bør den nye traktats ikrafttrædelse, valget af det nye Parlament (juni 2009) og udpegningen af den nye Kommission finde sted i andet halvår 2009, og det betyder, at den interinstitutionelle forhandling om revisionen kan udskydes for at undgå forvirring.

Jeg mener, at Parlamentet har ydet et betydeligt bidrag gennem arbejdet i Det Midlertidige Udvalg om Politikudfordringer og Budgetmidler i det Udvidede EU 2007-2013 samt gennem de årlige budgetter og lovgivningsarbejdet i den forbindelse. INI-betænkningen, en arv fra det afgående Parlament, skal derfor afspejle de vellykkede resultater, der er opnået indtil videre, men også fremhæve de mangler, der stadig gør sig gældende.

  Katerina Batzeli (PSE), skriftlig. – (EL) Midtvejsrevisionen af den finansielle ramme for 2007-2013 er blevet opfattet som et kompromis i forhold til beslutningen fra 2005 og kan opfattes som nødvendig i den nuværende situation på grund af den økonomiske krise. Den må dog under ingen omstændigheder bruges som et alibi for at omfordele ressourcerne mellem medlemsstater og politikker, f.eks. strukturfondspolitikken og den fælles landbrugspolitik, politikker, der bl.a. sikrer samhørighed, beskæftigelse, territorial konvergens og aktivering af offentligt og privat forbrug.

Vi skal først og fremmest uddybe og forbedre forvaltningen af de aktuelle politikker, f.eks. strukturfondspolitikken, der er blevet forsinket på grund af manglen på midler, og naturligvis fremme investeringer i grøn vækst, som vil tilføre de nuværende fællesskabspolitikker endnu en udviklingsdimension.

Vi skal dog undgå og må ikke acceptere indførelsen af nye politikker om beskyttelse af miljø og klima og politikker om håndtering af den økonomiske krise uden en samtidig stigning i ressourcerne i Fællesskabets budget, som har været stabilt selv efter den seneste udvidelse af EU. Europa skal vove at øge ressourcerne til enkelte fællesskabspolitikker og ikke begrænse sig til at omfordele ressourcer mellem gamle og nye politikker.

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. – (SV) Vi stemte for betænkningen om midtvejsrevisionen af den finansielle ramme for 2007-2013, da den tydeligt opfordrer til øget gennemsigtighed og en klarere sammenhæng mellem de fastlagte prioriteringer og resultatet.

I modsætning til betænkningen mener vi, at 1 %-modellen er god. Vi mener, at budgetmæssig tilbageholdenhed er af yderste vigtighed.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Dette er en vigtig initiativbetænkning fra Parlamentet, som søger at lancere en debat om både den aktuelle og den næste flerårige finansielle ramme. Den rejser en række spørgsmål, der ikke kan håndteres i denne stemmeforklaring.

Som vi har sagt, om end på en meget moderat måde, fremsættes der i betænkningen en række relevante punkter, som er i overensstemmelse med det, vi har sagt længe: Det nuværende fællesskabsbudget er mindre end det, der er behov for, og hvert år er der betydelige beløb, som ikke er omhandlet i budgettet (omkring 29 mia. EUR for lidt i perioden 2007-2009). De ansvarlige for denne situation, dvs. Kommissionen, Parlamentet og Rådet som budgetmyndigheder, dækker dog over det. Derfor kan Parlamentet ikke afvise at påtage sig et ansvar.

Parlamentet understreger også, at supplerende politikker ikke bør ændre balancen mellem hovedkategorierne i den nuværende flerårige finansielle ramme eller fjerne fokus fra de eksisterende prioriteter, selv om det – efter vores stemme imod – har fjernet henvisningen til "de to vigtigste politikker i budgetpost 1b og 2", henholdsvis konvergens og landbrug og fiskeri. På den anden side understreges de "nye prioriteringer", dvs. de nyliberale målsætninger i "Lissabonstrategien" (herunder de såkaldte "offentlige/private partnerskaber"), "klimaændringer" og militariseringen af EU.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte imod Reimer Böges betænkning om midtvejsrevisionen af den finansielle ramme for 2007-2013.

Jeg er skuffet over, at ikke alle programmer i den nye generation af programmer med tilknytning til den flerårige finansielle ramme for 2007-2013 er blevet vedtaget, navnlig med hensyn til det vigtige Galileoprogram, som ikke har fået tildelt tilstrækkelige midler, og rammeprogrammet om grundlæggende rettigheder og retfærdighed. Det ville have været nødvendigt med en større forpligtelse, hvis de skulle have været vedtaget inden for det afsatte tidsrum.

Jeg mener også, at Parlamentet skal udøve strengere kontrol over EU's budget gennem mere regelmæssige og strengere kontroller for at sikre, at offentlige midler forvaltes korrekt.

Forslag til beslutning: B6-0141/2009 (Økonomisk partnerskabsaftale EF/Cariforum)

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Vi stemte ikke for nogen af teksterne om de nye partnerskabsaftaler, med AVS-landene, de fattigste lande i verden.

Vores stemme er ikke rettet mod disse lande, som fortjener et ægte samarbejde og en udviklingspolitik, der kan hjælpe dem med at bringe deres befolkninger ud af fattigdom, deres territorier ud af deres underforsynede tilstand og deres økonomier ud af vanskeligheder. De fortjener også handelsrelationer, der tager hensyn til deres individuelle situationer, men også vores egne interesser, og navnlig vores fjernområder, som overses i Deres politikker.

De foreslår dem aftaler, der er i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens hellige regler, som har til formål at gøre dem til en del af den ultraliberale globalisering. De tvinger dem til at eksportere afgrøder, så de selv udsultes, og til at overlade udnyttelsen af deres ressourcer til multinationale selskaber, som længe ikke har tjent ét enkelt land, men som er statsløse og anonyme, og som udelukkende tjener deres egne finansielle interesser.

Disse lande har ret til at vælge takten for åbningen af deres grænser og liberaliseringen af deres økonomier. Hvorfor ikke vælge en anden vej: vejen med rimelig protektionisme og forhold, der er gavnlige for begge parter, men som er baseret på gensidighed. Det er den vej, vi kræver for Frankrig og for Europa.

  Filip Kaczmarek (PPE-DE), skriftlig. – (PL) Jeg stemte for beslutningen om den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Cariforumlandene. Påstandene om, at de caribiske lande blev udsat for pres og tvunget til at underskrive aftalen, er falske. Jeg så dette, da jeg deltog i det første regionale møde i Den Blandede Parlamentariske Forsamling med landene i Vestindien.

Repræsentanter for forhandlerne og myndighederne i de caribiske lande anførte entydigt, at de havde underskrevet aftalen af egen fri vilje i overbevisning om, at den er til gavn for alle parter. De var opmærksomme på et vist pres, men det var tidspresset, og det påvirkede alle aftalens parter. Kravet om at underskrive nye aftaler om økonomiske partnerskaber var resultatet af beslutninger, som EU havde truffet uafhængigt. Det har desuden været almen viden i mange år.

  David Martin (PSE), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig over Kommissionens løfte om fleksibilitet til at gå fra foreløbige til fulde økonomiske partnerskabsaftaler og løftet om, at forhandlingerne vil blive drevet af udviklingshensyn.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte imod forslaget til en beslutning om indgåelse af den økonomiske partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Cariforumlandene på den anden side.

Økonomiske partnerskabsaftaler skal efter min mening støtte den bæredygtige udvikling i AVS-landene og motivere dem til at deltage i international handel og sprede deres økonomier. Jeg mener ikke, at denne aftale er i overensstemmelse hermed, da den ikke hjælper de pågældende lande med at skabe en selvforsynende økonomi, der kan opretholde sig selv uden at være afhængig af hjælp udefra.

Instrumenterne i aftalen hjælper efter min mening desuden hverken myndighederne eller den lokale private sektor, hvilket betyder, at de ikke vil blive tilstrækkelig inddraget i udviklingsprocessen i deres regioner.

  Kathy Sinnott (IND/DEM), skriftlig. – (EN) Det er utrolig vigtigt, at der tages hensyn til de unikke behov for hvert enkelt AVS-land i de økonomiske partnerskabsaftaler. Jeg har derfor stemt imod denne aftale. Vi har drøftet den økonomiske partnerskabsaftale med Cariforum her i Parlamentet, mens parlamenterne i Cariforumlandene endnu ikke har haft mulighed for at drøfte den. Af respekt for disse parlamenter mener jeg, at vi skal vente med at vedtage denne beslutning.

Det skal også bemærkes, at mange AVS-regeringer blev presset af Kommissionen til at underskrive de foreløbige aftaler inden udløbet af fritagelsesklausulen.

Det er meget vigtigt, at disse problemer overvejes nøje og drøftes af hvert AVS-land, inden de godkendes af EU.

  Margie Sudre (PPE-DE), skriftlig. – (FR) I henhold til de økonomiske partnerskabsaftaler vil sukker og bananer fra AVS-landene ikke kunne markedsføres i de franske fjernområder i en periode på 10 år, som kan forlænges, så disse to søjler af oversøisk landbrugsproduktion bevares.

Den specifikke sikkerhedsklausul, som tillader, at import af varer blokeres, hvis disse varer vil skade eller forstyrre fjernområdernes marked, skal præciseres yderligere, så gennemførelsesperioden reduceres.

Parlamentets appeller har derfor sikret, at der er blevet taget højde for fjernområdernes krav under forhandlingerne.

De socioøkonomiske aktører i fjernområderne føler, at de straffes af produktionsbegrænsninger, der er i overensstemmelse med europæiske standarder, og som gør dem mindre konkurrencedygtige end deres direkte konkurrenter. Jeg kan forstå dem, men jeg opfordrer dem alligevel til at engagere sig fuldt ud i en samarbejdsproces med deres AVS-naboer, så komplementære og understøttende relationer kan opbygges omkring fælles mål.

I stedet for at fastholde en defensiv position kan fjernområderne kun vinde ved at sætte sig på lige fod med deres konkurrenter. Det forudsætter, at EU reelt garanterer, at der er indført korrekte overvågnings– og voldgiftsmetoder for at forhindre enhver form for uretfærdig konkurrence.

Forslag til beslutning: B6-0148/2009 (Økonomisk partnerskabsaftale EF/Côte d'Ivoire)

  Philip Claeys (NI) , skriftlig. – (NL) Parlamentet ønsker at bringe spørgsmål om arbejdstilladelser til statsborgere fra Côte d'Ivoire med mindst 24 måneders gyldighed op i forhandlingerne om en foreløbig økonomisk partnerskabsaftale med Côte d'Ivoire. De berørte statsborgere fra Côte d'Ivoire vil så kunne arbejde som plejere og lignende. Uanset hvordan man ser på dette, er dette endnu en kanal til indvandring, hvilket efter min mening er mere end nok til at stemme imod denne beslutning. Europa har allerede millioner af arbejdsløse, og yderligere import af arbejdskraft fra lande uden for EU vil kun forværre de eksisterende problemer. De pågældende erhverv kan udmærket udfyldes af vores egne arbejdstagere.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. – (SV) Vi skal efter vores mening primært bidrage til at styrke den fortsatte udvikling af verdens fattigste lande ved at åbne EU's markeder for import fra disse dele af verden. Bistand skal, når den vurderes at være forenelig med ønsket om at skabe fri handel, iværksættes og afgøres af de enkelte medlemsstater, ikke EU. Når EU alligevel fastholder at ville fordele og styre bistanden, må den under ingen omstændigheder gøres betinget af handel med modtagerlandene. Bestemmelser, der er udformet til at beskytte følsom industri i udviklingslandene i en overgangsperiode, kan dog accepteres. Principielt bør vi dog undgå alle protektionistiske bestemmelser, der kan underminere den frie markedsadgang.

Disse synspunkter danner grundlag for vores holdning til disse beslutningsforslag om handelsaftaler, som Kommissionen aktuelt udarbejder.

Vi er imod de uheldige formuleringer, der udelukkende søger at øge Parlamentets indflydelse på handelspolitikken. Vi har alligevel valgt at stemme for alle beslutningerne, da de alle illustrerer vigtigheden af fortsat fri handel på et tidspunkt, hvor protektionismens skarpe vinde tager til i styrke.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg har stemt for forslaget til en beslutning om den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Côte d'Ivoire på den anden side.

Jeg er enig i, at en toldunion mellem landene i det vestlige Afrika kan være en fordel for Côte d'Ivoire, som er økonomisk og handelsmæssigt førende i området. Når man tænker på, at handelen inden for regionen kun udgør en lille del af Côte d'Ivoires samlede handel, ville det være ønskeligt at øge de regionale handelsforbindelser med henblik på at udvikle vedvarende og bæredygtig vækst på lang sigt.

EU burde også yde mere og bedre teknisk og administrativ bistand til Côte d'Ivoire for at sikre, at landets økonomi tilpasses, så landet opnår de maksimale fordele af den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale.

Forslag til beslutning: B6-0142/2009 (Økonomisk partnerskabsaftale EF/Ghana)

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte imod Christofer Fjellners betænkning om den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Ghana på den anden side.

Det skyldes, at en aftale af denne type med Ghana efter min mening kan true samhørigheden og svække den regionale integration af Ecowas, som vi burde støtte, da det er det bedste instrument til at sikre positive effekter for den lokale økonomi på mellemlang og lang sigt gennem de større muligheder for deltagelse for lokale organer.

  Kathy Sinnott (IND/DEM), skriftlig. – (EN) Det er utrolig vigtigt, at der tages hensyn til de unikke behov for hvert enkelt AVS-land i de økonomiske partnerskabsaftaler. Jeg har derfor stemt imod denne aftale. Hvert AVS-land har forskellige behov, og mange ville helst ikke forhandle om intellektuelle ejendomsrettigheder og Singaporespørgsmål. Mange af disse lande ønsker at styrke bestemmelserne om fødevaresikkerhed og de vordende industrier. Disse aftaler mangler desuden en revisionsbestemmelse, der kræver en vurdering af indvirkningen på den bæredygtige udvikling og muligheden for at ændre aftalerne baseret på resultatet af denne vurdering. Vi skal arbejde for at sikre, at disse aftaler faktisk opnår det, der bedst opfylder hvert af disse lades behov, og vi skal undgå at presse dem til at underskrive aftaler, der ikke sikrer det, som er det rigtige for dem.

Forslag til beslutning: B6-0144/2009 (Økonomisk partnerskabsaftale EF/SADC-ØPA-landene)

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg har stemt imod forslaget til en beslutning om en foreløbig økonomisk partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og SADC-ØPA-landene på den anden side.

Jeg mener ikke, at den økonomiske partnerskabsaftale har sikret store fordele til dem, der eksporterer fra AVS-landene til EU, siden Cotonouhandelsaftalerne udløb i begyndelsen af 2008, selv om varer fra AVS-landene kan markedsføres i EU uden at blive underlagt toldtariffer og kvoter.

Aftalen hjælper navnlig ikke med at fremme disse landes selvstændige udvikling, så de kan opbygge de kapaciteter, der i fremtiden vil sætte dem i stand til at udvikle sig uden hjælp udefra. Jeg mener desuden, at de ofte ikke opfylder betingelserne for god regeringsførelse, gennemsigtighed i politiske dispositioner og respekt for menneskerettigheder, og uden dette risikerer vi, at skaden på befolkningen i disse lande vil opveje den hjælp, de modtager.

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) EU kæmper i en tid med kapitalistkrise og eskalering af den imperialistiske nærkamp for at styrke de europæiske monopolers position og opnå nye positioner på det globale marked. EU bruger en kombination af åbne imperialistiske interventioner i hele verden, militære eller ikkemilitære midler og økonomisk intervention fra monopolernes side i den internationale handel og de økonomiske transaktioner.

Foreløbige økonomiske partnerskabsaftaler er den mest primitive form for aftale, som EU har krævet af udviklingslandene til dato. Deres formål er at underkaste dem kapitalmagten og overudnytte deres arbejdskraft og velfærdsproducerende ressourcer. Undertrykkende betingelser kræver liberalisering af markeder og privatisering af alle tjenester, især energi, vandforsyning, sundhed, uddannelse og kultur.

Tilfældene med Det Sydlige Afrikas Udviklingsfællesskab (SADC) og Fællesmarkedet for det Østlige og Sydlige Afrika (Comesa) er typiske. Del og hersk. Pres og tvang fra EU's side til at acceptere tidsplanerne og indholdet i aftalerne med separate aftaler og forskellige betingelser for hvert land.

Vi stemmer imod de foreløbige partnerskabsaftaler, fordi de indgås til fordel for kapitalens profit på bekostning af folket. Det er endnu et bevis for, at global handel under imperialismens og monopolernes enevælde ikke kan gennemføres til gensidig fordel.

Forslag til beslutning: B6-0145/2009 (Økonomisk partnerskabsaftale EF/landene i det østlige og sydlige Afrika)

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte imod forslaget til en beslutning om den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale mellem landene i det østlige og sydlige Afrika på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side.

Denne økonomiske partnerskabsaftale er efter min overbevisning ikke egnet til at opfylde formålet med at fremme udviklingen af de berørte lande, fordi der er kontroversielle forhold, som endnu ikke er omhandlet eller løst. Det gælder f.eks. en klausul om mestbegunstigelsesbehandling og eksporttariffer, der ikke opmuntrer til opbygningen af et reelt marked, der kan sikre fordele til alle de berørte befolkninger.

Forslag til beslutning: B6-0146/2009 (Økonomisk partnerskabsaftale EF/landene i Det Østafrikanske Fællesskab)

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte imod forslaget til en beslutning om den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og partnerlandene i Det Østafrikanske Fællesskab på den anden side.

Udviklingen af et ægte regionalt marked og et marked inden for regionen i disse lande er vigtig for at skabe betingelser for bæredygtig vækst, der ikke udelukkende afhænger af ekstern bistand. Denne aftale skaber dog ikke de nødvendige forudsætninger for dette, da mange af de planlagte foranstaltninger kun i meget ringe grad inddrager myndighederne og den lokale private sektor.

Selv om der er iværksat kontrolmekanismer, mener jeg ikke, at disse lande opfylder for betingelserne for god regeringsførelse, gennemsigtighed i politiske dispositioner og respekt for menneskerettigheder, og uden dette risikerer vi at skade flertallet af befolkningen i stedet for at hjælpe.

Forslag til beslutning: B6-0147/2009 (Økonomisk partnerskabsaftale EF/Centralafrika)

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for forslaget til en beslutning om den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Centralafrika på den anden side.

Jeg er overbevist om, at den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale har skabt store fordele for eksportører i de centralafrikanske lande, først og fremmest siden Cotonouaftalernes udløb i januar 2008, ved at forbedre deres muligheder for at eksportere til EU. Globale økonomiske partnerskabsaftaler skal i alle tilfælde betragtes som komplementære og ikke alternativer til de aftaler, der er baseret på Dohaudviklingsprogrammet, idet vi kræver forhandlingen af disse spørgsmål genoptaget så hurtigt som muligt.

Jeg er også enig i fastlæggelsen af overgangsperioder for små og mellemstore virksomheder, så de kan få tid til at tilpasse sig de ændringer, der følger af aftalen, og generelt glæder jeg mig over støtten til de små og mellemstore virksomheder fra de pågældende lande.

Betænkning: David Martin (A6-0117/2009)

  Marie-Arlette Carlotti (PSE), skriftlig. – (FR) I årevis har vi i Den Socialdemokratiske Grupper sammen med vores afrikanske kolleger søgt at gøre de økonomiske partnerskabsaftaler til reelle udviklingsinstrumenter.

Vi har forhandlet ihærdigt og målbevidst med Kommissionen for at opnå retfærdige aftaler, der fremmer milleniumudviklingsmålene.

Det har vi gjort ved at fokusere på selektiv regionalisering gennemført af AVS-landene selv.

Det har vi gjort ved at opfylde vores forpligtelser i forhold til den relaterede hjælp, som vi lovede i 2005, i stedet for at "plyndre" Den Europæiske Udviklingsfond.

I dag har vores kamp allerede båret frugt, da kommissæren for handel på vegne at Kommissionen har forpligtet sig i forhold til:

– den afgørende målsætning om at udvikle aftalerne

– genforhandlingen af omstridte punkter i aftalerne på grundlag af en åben og fleksibel tilgang

– fødevaresikkerhed og beskyttelse af følsomme industrier i AVS-landene.

Vi ville naturligvis gerne have haft flere garantier med hensyn til, hvordan de nationale parlamenter og Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS/EF vil blive inddraget i overvågningen af gennemførelsen af aftalerne.

Det fremskridt, vi har opnået på et par uger, er dog betydeligt.

Det anerkender jeg hermed.

Jeg vil dog holde et vågent øje med gennemførelsen.

Så jeg udskriver ingen blankocheck: Jeg undlod at stemme.

  Richard Corbett (PSE), skriftlig. – (EN) I dag kunne jeg kun stemme for Parlamentets godkendelse af de økonomiske partnerskabsaftaler og de foreløbige økonomiske partnerskabsaftaler på grund af forsikringerne og løftet fra den nye kommissær, Cathy Ashton, og fordi regeringerne i de berørte lande generelt opfatter dette som et skridt fremad, om end utilstrækkeligt.

Økonomiske partnerskabsaftaler bør blive værktøjer til mindskelse og bekæmpelse af fattigdom og samtidig omfatte mål om bæredygtig udvikling og gradvis integration af AVS-landene i verdensøkonomien.

Vi skal sikre, at de handelsaftaler, vi indgår med AVS-landene, tjener deres interesser, og at de indgås med henblik på udvikling.

  Mikel Irujo Amezaga (Verts/ALE), skriftlig. – (ES) Jeg stemte imod betænkningerne om økonomiske partnerskabsaftaler med de caribiske lande og også imod den foreløbige aftale med bl.a. Côte d'Ivoire. Parlamentet stemte f.eks. for den foreløbige aftale med Côte d'Ivoire. Det er et land præget af intern uro og uden legitim regering.

Under disse omstændigheder er det efter min mening ikke det bedste tidspunkt at indgå en international aftale med langsigtede konsekvenser. Under pres fra Verdenshandelsorganisationen har EU trukket sig ud af samarbejdsaftalerne med AVS-landene og har erstattet dem med økonomiske partnerskabsaftaler med de enkelte lande, så regionernes magt i mange tilfælde svækkes.

De første aftaler, som Europa har gennemtvunget, er blevet stærkt kritiseret af ngo'er og undersøgere i disse lande, og i dag har Parlamentet gennemgået dem.

  Glenys Kinnock (PSE), skriftlig. – (EN) Jeg tilsluttede mig den økonomiske partnerskabsaftale med Cariforum og den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale med Côte d'Ivoire som reaktion på de garantier, kommissær Ashton gav i denne uge.

Siden kommissær Ashton erstattede kommissær Mandelson, er stilen og tonen blevet en anden, og vi modtager nu klare signaler om, at også indholdet er ændret.

Hvad angår den økonomiske partnerskabsaftale med Cariforum, gav kommissæren ordføreren, David Martin, klare forsikringer med hensyn til hans betænkeligheder om adgangen til generiske lægemidler, bestemmelsen om revision og fleksibilitet i forbindelse med gennemførelsen af klausulen om mestbegunstigelsesbehandling.

Inden godkendelsen af aftalen med Côte d'Ivoire blev det klart og utvetydigt bekræftet, at Côte d'Ivoire frit kunne tage, hvad det ønskede fra enhver anden økonomisk partnerskabsaftale. I forbindelse med den økonomiske partnerskabsaftale med Det Sydlige Afrikas Udviklingsfællesskab blev en revision af en række omstridte bestemmelser også aftalt. Det omfatter beskyttelse af vordende industrier, muligheden for at indføre nye eksportafgifter med henblik på at støtte den industrielle udvikling og eksportkvoter.

Jeg traf ikke disse beslutninger med let hjerte, men efter nøje overvejelser af forpligtelsen til at sikre, at økonomiske partnerskabsaftaler kan bruges som et udviklingsredskab, og til at afspejle vores partnerskab med og gensidig respekt over for AVS-landene.

  Bernard Lehideux (ALDE), skriftlig. – (FR) Vores holdning til økonomiske partnerskabsaftaler er stadig kritisk. Vi mener, at forhandlingerne har fået en meget dårlig start, hvor vi ikke har vist respekt for vores partneres særlige omstændigheder. Vi skal efter vores overbevisning heller ikke fremskynde forhandlinger med dem og frem for alt ikke pålægge dem pludselige reformer, der kan vise sig at være katastrofale for deres sociale samhørighed og deres økonomier.

Vores stemme tager dog højde for de meget opmuntrende standpunkter, som kommissær Ashton fremsatte på plenarmødet mandag den 23. marts. Derfor undlod vi at stemme og stemte ikke imod, som vi bestemte ville have gjort for blot et par uger siden.

Vores undladelse er dog en advarsel: Vi vil vurdere Kommissionens handling ud fra de faktiske beviser, og vi udsteder ikke en blankocheck til fremtiden.

  David Martin (PSE), skriftlig. – (EN) De forsikringer, jeg modtog vedrørende generiske lægemidler, bestemmelsen om revision og fleksibilitet med hensyn til gennemførelsen af klausulen om mestbegunstigelsesbehandling, betød, at jeg kunne støtte denne betænkning, som jeg var ordfører for. Betænkningen skal ramme en balance, så EU sikres en fair aftale for EU, og så udvikling integreres i aftalen, så Cariforumlandene kan opnå fremgang og høste fordelene af fair handel med EU.

  Rovana Plumb (PSE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning ud fra den overbevisning, at den på baggrund af Parlamentets godkendelse af den økonomiske partnerskabsaftale mellem Cariforumlandene på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side vil sikre:

– at gennemførelsen af de forpligtelser på områder, der endnu ikke er afklaret under Det Caribiske Fællesskabs fælles marked og økonomi (CSME) eller gennemført fuldt ud, herunder finansielle tjenesteydelser, andre tjenesteydelser, investering, konkurrence, offentlige indkøb, e-handel, intellektuel ejendomsret, varernes frie bevægelighed og miljø, udskydes, indtil CSME er færdiggjort på disse områder

– at der vil blive indført en uafhængig tilsynsordning inden for Cariforumstaterne, der skal tildeles de nødvendige ressourcer til at kunne foretage den nødvendige analyse med henblik på at fastslå, i hvilken udstrækning målene for ØPA'en bliver gennemført

– at der træffes en tidlig afgørelse vedrørende en rimelig fordeling af Aid for Trade-ressourcerne, idet disse midler udgør supplerende ressourcer og ikke blot EUF-bevillinger med et andet navn

– at de er i overensstemmelse med Cariforums prioriteter, at udbetalingen af dem er rettidig, forudsigelig og passende i forhold til tidsplanen for gennemførelsen af nationale og regionale strategiske udviklingsplaner, og at disse midler udnyttes effektivt for at kompensere for mistede toldindtægter.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for David Martins henstilling om den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Cariforum. Faktisk har Parlamentet pligt til at indgå denne aftale, hvis Kommissionen og Rådet indvilger i at revidere sådanne aftaler hvert femte år, klausulen om mestbegunstigelsesbehandling for EU afskaffes, og der omgående fastlægges og fordeles midler til Aid for Trade-ressourcer.

Betænkning: Erika Mann (A6-0144/2009)

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg har besluttet at undlade at stemme om Erika Manns henstilling til et forslag om en foreløbig økonomisk partnerskabsaftale mellem Côte d'Ivoire og EU. Der er flere punkter i forslaget, som jeg er uenig i. De mål og målsætninger, henstillingen forfølger, er dog prisværdige, og derfor vil jeg ikke stemme imod den.

Betænkning: Gay Mitchell (A6-0135/2009)

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for betænkningen.

Dette er første gang, Parlamentet har udformet én fælles betænkning om aktiviteterne i Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD). De to banker finansierer i stigende grad operationer i de samme geografiske regioner uden for EU, f.eks. i Østeuropa, det sydlige Kaukasus, Rusland, Vestbalkan og Tyrkiet.

Samarbejdet mellem de to banker er opbygget regionalt, og derfor fungerer det forskelligt afhængig af det pågældende område. I lande med fælles aktiviteter er der tre forskellige typer samarbejde mellem EIB og EBRD: aftalememorandummet for Østeuropa, metoden for Vestbalkan og fleksible samarbejdsmetoder.

Dette er ikke en tilfredsstillende udvikling. I stedet ville det være mere nyttigt, hvis det i detaljer blev undersøgt, hvordan samarbejdet mellem de to banker og andre relevante parter kan forbedres under hensyntagen til EU's interesser og modtagerlandenes interesser. Fordelingen af aktiviteter og samarbejde mellem de to institutioner kan desuden ikke blot forvaltes regionalt eller ved at trække en streg mellem udlån til de offentlige og private sektorer.

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. – (IT) Jeg stemte imod Gay Mitchells betænkning om årsberetningerne for 2007 fra Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling. I stedet for at tale om samarbejde mellem bankerne og andre interesserede parter burde vi efter min mening først sikre, at der udføres kontrol før, under og efter bevilling af midler, idet begge banker har udlånt betydelige summer i 2007. Hvis der ydes finansiel støtte, uden at civilsamfundet i de berørte lande inddrages, vil det kun forværre situationen i disse lande i stedet for at forbedre den.

I den henseende glæder jeg mig over Gay Mitchells forslag om, at Kommissionen hvert år skal rapportere til Parlamentet og Rådet om indvirkningen af finansieringen. Dette element er dog ikke nok til at få mig til at stemme for betænkningen.

Forslag til beslutning: RC-B6-0152/2009 (Bilindustriens fremtid)

  Guy Bono (PSE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for den fælles beslutning om bilindustriens fremtid.

Denne tekst understreger behovet for på europæisk plan at definere en klar og sammenhængende politik for at håndtere en krise, der påvirker alle medlemsstaterne i EU. Det anslås faktisk, at 12 mio. arbejdspladser i Europa direkte eller indirekte berøres af bilindustrien. Salget er faldet, lagrene vokser, og annonceringerne af afskedigelser mangedobles. Der er ingen mirakelkur for den sociale katastrofe, der følger efter. Kun koordinerede foranstaltninger kan redde sektoren.

Derfor stemte jeg for den fælles beslutning, som opfordrer de europæiske myndigheder til at samarbejde med medlemsstaterne om at indføre foranstaltninger, der kan sikre den europæiske bilindustris fremtidige konkurrencedygtighed og den fortsatte beskæftigelse i sektoren.

Beslutningen kommer dog lidt for sent og opfylder ikke alle forventninger. Forhandlingen er derfor langt fra afsluttet og ser ud til at blive livlig, især i betragtning af de aktuelle sociale problemer og det fornyede behov for et sociale Europa, der beskytter dets borgere.

  Nicodim Bulzesc (PPE-DE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne beslutning om bilindustriens fremtid, fordi den opfordrer til ensartede, harmoniserede initiativer fra EU's medlemsstater med henblik på Europas bilindustri og til etableringen af et egentligt europæisk handlingsgrundlag.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for den fælles beslutning om bilindustriens fremtid. Da EU er verdens største producent af motorkøretøjer, og da bilindustrien er en af de største private arbejdsgivere, er støtten til denne sektor afgørende for at reagere over for den aktuelle finansielle og økonomiske krise.

Jeg støtter derfor en koordineret politisk indsats på europæisk plan med henblik på at stimulere vedtagelsen af foranstaltninger til støtte for industrien, herunder sikring af kreditadgang for bilproducenter og -leverandører, fremme af efterspørgslen efter motorkøretøjer, herunder incitamenter til at skrotte gamle biler og til at købe miljøvenlige biler, afbødning af de sociale følger af eventuelle omstruktureringer og fastholdelse af faglært arbejdskraft gennem fuld udnyttelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen og Den Europæiske Socialfond samt støtte til forskning og udvikling.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Vi stemte for beslutningen om fremtiden for automobilindustrien, men vi har ikke glemt, at de, der i dag lader som om, de vil redde den, reelt er ansvarlige for denne katastrofe.

De er ansvarlige for udviklingen af en finansdrevet globaliseret økonomi, der er uden forbindelse med virkeligheden, hvor garantien for høje udbytter til aktionærerne har erstattet industriel strategi, og hvor aktiestigninger følger efter bekendtgørelsen af sociale planer, mens cheferne, som ikke altid er kompetente, giver sig selv bonusser og gyldne håndtryk. De har skabt dette system, hvor arbejdstagernes arbejdspladser og lønninger er blevet de eneste variabler, der kan afbalanceres. De er i alvorlig grad ansvarlige for den forarmelse af familierne, der har så alvorlig indvirkning på efterspørgslen, så den onde cirkel fortsætter.

Selv i dag, hvor tusinder af arbejdspladser er i fare, taler Kommissionen konstant om konkurrencedogmet, sætter en stopper for nationale foranstaltninger, der har til formål at forhindre tab af arbejdspladser, og kræver forklaringer af Renault for at overbevise sig selv om, at produktionsforbedringen på en fabrik ikke skyldes en flytning af driften.

Havde De da bare havde udvist lige så stor indignation, da europæiske virksomheder flyttede andre steder hen i verden i forsøget på at finde de laveste omkostninger og den mindst mulige regulering af arbejdsmarkedet.

Tiden er inde til en ny politik til fordel for Europa og først og fremmest europæerne.

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE), skriftlig. – (PL) Bilindustrien befinder sig i en særdeles vanskelig situation på grund af den aktuelle økonomiske krise. Prognoserne for dette år er heller ikke optimistiske. De peger på et yderligere fald i salget af nye biler.

Kommissionen og Parlamentet mener, at industrien generelt selv skal klare sig ud af krisen. Det er navnlig industrien, der skal finde et svar på de strukturelle problemer i forbindelse med produktiviteten og brugen af energi med henblik på at konkurrencedygtigheden og stabiliteten på lang sigt.

Foranstaltninger, der iværksættes af EU og medlemsstaterne, må kun støtte de foranstaltninger, som producenterne selv iværksætter. Det gælder især foranstaltninger, der har til formål at genoprette adgangen til finansiering på rimelige vilkår, fremme efterspørgslen efter nye biler, opretholde standarder for kvalificering og beskyttelse af arbejdspladser og minimere de sociale omkostninger.

En række lande var vedtaget planer med henblik på at hjælpe bilindustrien, men disse planer skal, som Kommissionen har bemærket, være i overensstemmelse med EU-lovgivningen og de gældende konkurrenceregler, navnlig reglerne om tildeling af statsstøtte, så gennemførelsen af Europas indre marked ikke forstyrres. Alle foranstaltninger vedrørende finansiering, afgifter eller skrotning skal desuden støtte og accelerere vigtig teknologisk udvikling i sektoren, navnlig på området for motorers brændstofeffektivitet og reduktion af emissionerne.

  Marine Le Pen (NI), skriftlig. – (FR) Parlamentet vil godkende Kommissionens diktater, der ihærdigt bekæmper enhver indsats fra medlemsstaternes side for at beskytte deres automobilindustrier.

Alle skal forstå, at Kommissionens og Parlamentets ultraliberale politik er en fantastisk metode til at sætte gang i flytningen af franske virksomheder til mere økonomisk "levedygtige" lande.

Tusinder af arbejdspladser i automobilindustrien og hos underleverandørerne trues, og derfor er dette antinationale valg moralsk forkasteligt og lig med økonomisk selvmord.

De medlemmer, der støtter en sådan industriel og social ødelæggelse, skal stå til ansvar for den over for arbejdstagerne og deres familier, der er de direkte ofre for deres ideologiske blindhed.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. – (PT) I betragtning af bilindustriens betydning for den europæiske økonomi er de europæiske regeringers og EU's forpligtelse til at handle i den aktuelle situation forståelig. De forsøger at undgå, at konsekvenserne af denne krise, som forhåbentlig er midlertidig – og det kæmper de for at overbevise os om – får uoprettelig betydning for denne industri. Vi deler denne bekymring. Der skal dog være nogle sikkerhedsforanstaltninger. Det primære mål er at redde arbejdspladser, men i den forbindelse skal det endelige mål, nemlig at sikre overlevelsen af levedygtige industrier, opfyldes. Det betyder, at de ekstraordinære investeringer i denne sektor skal udnyttes til at opdatere, modernisere og forberede den til øget konkurrence. Idéen om, at en økonomisk sektor kan eller bør isoleres fra og beskyttes mod konkurrence, hvor denne konkurrence er sund og fair, er en økonomisk fejl og politisk bedrag.

Trods alle dens mangler er overvindelsen af krisen i bilindustrien og krisen generelt og forberedelsen af den næste fase kernen i Lissabonstrategien: øget konkurrencedygtighed, øget innovation, øget beskæftigelse. Vi skal hjælpe bilindustrien med at komme sig, men vi skal ikke forsøge at opfinde hjulet igen.

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. – (EN) Produktionen af biler i EU afhænger af opfyldelsen af standarder, der kan fremme strengere miljøregler. Dette er ikke uforeneligt med idéen om en konkurrencedygtig industri, men i stedet et bidrag til dens overlevelse. Der er mange europæiske instrumenter, der kan bruges til at hjælpe bilindustrien og navnlig dens arbejdstagere. Blandt dem er midler til uddannelse gennem livslang læring.

Det er afgørende at have den rigtige arbejdsstyrke, der kan tro på bæredygtig produktion i fremtiden. Jeg ved, at bilproducenterne i det sydøstlige England nu har mulighed for at udnytte finansielle faciliteter, der kan fremme den fremtidige bilproduktion. Dette skal afbalanceres i forhold til de miljømæssige og sociale betingelser.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) Som grønne politikere er vi overbeviste om, at vi ikke kan se på den økonomiske krise og miljøkrisen separat. For at hjælpe økonomien på fode igen har vi brug for en "Green New Deal". I bilindustrien er der et enormt potentiale for at gå i en grøn retning. For at udnytte dette potentiale skal regeringerne dog tvinge bilproducenterne til at investere i innovation og støtte dem i den forbindelse. Et flertal her i Parlamentet har besluttet, at EU skal pumpe et betydeligt beløb i bilindustrien. Men at skrive en blankocheck er selvfølgelig ingen løsning. Vi må ikke støtte gamle teknologier, der er på vej ud. Vi skal i stedet yde en direkte indsats for at tvinge bilproducenterne til at investere i innovation. Ved at gøre det fremtidssikres sektoren, og de millioner af europæere, der arbejder i bilindustrien, opnår stor gevinst.

Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance foreslog, at pengene kun skulle bevilges, hvis bilindustrien i betydelig grad forbedrer niveauerne for miljøeffektivitet. Transport tegner sig for omkring en tredjedel af CO2-emissionerne i EU. Jeg stemte imod flertalsbeslutningen, fordi den ikke kræver en forbedring af miljøeffektiviteten som betingelse for at modtage offentlige penge.