Formanden. – Næste punkt er hr. Leinens betænkning for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske miljøøkonomiske regnskaber [KOM(2010)0132 – C7-0092/2010 – 2010/0073(COD)] (A7-0330/2010).

  Jo Leinen, ordfører. – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! I dag forhandler vi, og i morgen vil vi vedtage EU-lovgivning, som i første omgang synes temmelig ubetydelig, men med denne lovgivning om europæiske miljøøkonomiske regnskaber indleder vi formentlig et nyt kapitel med hensyn til målingen af fremskridt og velstand.

Vi har i lang tid vidst, at bruttonationalindkomsten er utilstrækkelig. Den udelukkende kvantitative opfattelse af økonomisk aktivitet siger ikke noget om økobalancen og heller ikke noget om socialbalancen, og det er derfor på høje tid, at vi måler, om vi år efter år klarer os godt eller dårligt med hensyn til vores mål og indsats.

Vi har månedlige statistikker over vores arbejdsmarkedstal, og vi har årlige statistikker over vores økonomiske tal. Vi ved derfor nøjagtigt, hvad der sker på disse områder. Vi har imidlertid et sammensurium af ufuldstændige data om miljøpåvirkningen. Denne lov om miljøøkonomiske regnskaber skal gøre det muligt for os at udarbejde en nøjagtig balance i de 27 medlemsstater og at fastslå, hvorvidt vi gør fremskridt eller, som det ofte er tilfældet, gør tilbageskridt.

Helt tilbage i 2002 opfordrede Parlamentet til, at der blev indsamlet pålidelig information om miljøets tilstand og de vigtigste tendenser inden for, indvirkninger på og årsager til forandring i miljøet, og til, at offentligheden blev informeret om disse ting. Vi ønsker et videnskabeligt solidt koncept til måling af forbrug af ressourcer for at gøre det muligt at træffe de rigtige politiske beslutninger.

Vi er glade for, at Kommissionen tog dette lovgivningsmæssige initiativ i april 2010, men efter vores opfattelse var den alt for forsigtig i måden, hvorpå den håndterede det. Vi i Parlamentet og alle grupperne har anmodet om, at dette blev gjort hurtigere, fordi Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og De Forenede Nationer allerede har drøftet disse ting i 15 år. Dette tager alt for lang tid. Vi har derfor gjort betydelige fremskridt i forhandlingerne med Rådet.

Det var en meget vanskelig situation i Rådet, fordi nogle medlemsstater ikke udarbejder en miljøbalance, og vi skal først skabe et fundament i alle 27 medlemsstater. Kommissionen foreslog inkludering af tre moduler. Disse moduler er emission af luftforurenende stoffer – i denne henseende er vi bevidste om, hvilke gasser, der afgives i luften. Så er der de finansielle udgifter som følge af miljøskatter og miljøafgifter. For det tredje er der den nationale materialestrøm fra år til år, input og output målt rent kvantitativt. Dette er måske en begyndelse, men den er for simpel, og Parlamentet har opfordret til, at vi også producerer vand-, energi- og affaldsbalancer og undersøger status for vores skove. Det er de moduler, vi gerne ser i den nærmeste fremtid.

Der var uenighed om, hvorvidt der også kan udarbejdes statistikker for havmiljøet, med andre ord, statistikker om status for fiskebestande. I denne henseende er der formentlig behov fra at forbedre vores metodologi. Vi har således opnået forbedringer på dette område. Om ca. to år – senest i 2013 – skal Kommissionen fremlægge en rapport, og, hvis det er muligt, også foreslå en ændring af dette direktiv. Jeg håber, at vi i slutningen af dette årti har en grøn nationalindkomst ud over bruttonationalindkomsten. Det er vores mål.

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. – Hr. formand! Som ordføreren Jo Leinen sagde, er formålet med Kommissionens forslag bestemt at tilvejebringe et fælles lovgivningsmæssigt grundlag for indsamling, udarbejdelse, indberetning og evaluering af europæiske miljøøkonomiske regnskaber for at bringe beslutningstagningen mere i balance med målet for en bæredygtig udvikling.

Med fremlæggelsen af dette forslag har Kommissionen leveret sit første punkt på "BNP og mere"-køreplanen. I en tid, hvor vi i Europa bestræber os på at opnå en ressourceeffektiv og bæredygtig økonomi, ville disse data gøre det muligt for os at forbinde miljømæssige faktorer med de økonomiske og således åbne mulighed for en mere omfattende og mere kvalificeret politikskabelse.

Efter et meget frugtbart samarbejde mellem de tre institutioner mener jeg, at vi har nået vores fælles mål, nemlig etableringen af denne rammeforordning om europæiske miljøøkonomiske regnskaber med dens første sæt bestående af tre moduler, som dækker luftemissionsregnskaber, miljørelaterede skatter eller afgifter og materialestrømsregnskaber.

I øjeblikket indsamles disse data på frivillig basis af de fleste medlemsstater. Derfor vil indsamlingen af de relevante data i reglen ikke pålægge respondenterne yderligere byrder, da de pågældende medlemsstater bør være i stand til at udarbejde dataene ved brug af eksisterende datakilder. Med denne forordning har vi skabt et vigtigt grundlag for statistiske oplysninger om samspillet mellem økonomi og miljø, hvilket vi håber at udvide med yderligere moduler i fremtiden, som det fremgår af betænkningen og udkastet til beslutning.

Da de forskellige andre mulige moduler befinder sig på forskellige stadier af metodologisk modenhed, herunder f.eks. tømmer og fisk såvel som ikke anvendt udvinding, er der indført en modulstruktur for forordningen med henblik på en mulig indførelse af nye moduler som bilag til den fremtidige grundtekst.

Som aftalt vil Kommissionen aflægge rapport for Parlamentet og Rådet hvert tredje år om udarbejdelse af nye moduler, og Kommissionen vil, hvis det er relevant, også stille nye lovgivningsforslag til de nye moduler.

Afslutningsvis vil jeg takke ordføreren Jo Leinen, skyggeordføreren hr. Martin og alle medlemmerne af Miljøudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget for deres konstruktive tilgang og deres meget værdifulde bidrag.

  Hans-Peter Martin, ordfører for udtalelsen fra Økonomi- og Valutaudvalget. – (DE) Hr. formand! Når hr. Leinen og jeg vender tilbage til det seneste årtusindes politiske spørgsmål, er vi for det meste enige, og det er også tilfældet med denne betænkning. Dette er godt, fornuftigt og vigtigt. Når alt kommer til alt, kan statistikker være interessante, især i en tid, hvor EU har et stort troværdighedsproblem, hvad Europas befolkning angår. Jeg mener i høj grad, at dette er ubegrundet, hvis vi ser på de store spørgsmål og ikke på de andre sager, som hr. Leinen og jeg er uenige om.

Jeg mener, det er godt at få lov til at stå her, ikke kun som medlem uden for grupperne, men som en, der med denne udtalelse for Økonomi- og Valutaudvalget – det var ikke en skyggerapport, men en tillægsudtalelse, som er endog mere omfattende end hovedudvalgets, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed - er i stand til at fremføre disse standpunkter, som vi har vedtaget med 37 stemmer mod 0. I mere præcise vendinger betyder dette, at vi ønsker – som jeg udtrykker det – at gå videre med et system af europæiske bæredygtighedsstatistikker, smukt forkortet ESS. Det ville give os noget at arbejde med, især når det drejer sig om unge mennesker og dem, som ved, at de får brug for nye aftaler om fælles mål i fremtiden for at være i stand til at bringe Europa ud af skyggen og frem i forreste linje i denne barske konkurrence med De Forenede Stater, Kina og mange andre stormagter.

Dette betyder også helt klart – som hr. Leinen allerede har nævnt – at vi snart får brug for flere moduler. I denne henseende kan vi se tilbage på 1970'erne og 1980'erne, da alt dette allerede var blevet udarbejdet. Det ville være meget rart, hvis Kommissionen kunne gøre hurtigere fremskridt i denne henseende. Jeg mener, det er meget godt, at der har været bevægelse i Eurostat med hensyn til indsamling af data, selv om det er under vanskelige omstændigheder, hvad Grækenland angår. Med en stemmefordeling på 37-0-0 er vi af den opfattelse, at Kommissionen klart har brug for flere penge på dette område til et ESS til dette system af europæiske bæredygtighedsstatistikker. Vi kan imidlertid opnå dette ved at omfordele midlerne: endelig bruge udvidelsesudbyttet. Tag de tjenestemænd, der havde travlt med udvidelsesfasen for de store stater, og anbring dem, hvor vi har hårdt brug for dem, hvor de kan hjælpe med til at få et europæisk projekt til at fungere.

  Horst Schnellhardt, for PPE-Gruppen – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Da jeg læste Kommissionens første forslag, blev jeg meget skeptisk med hensyn til den måde, hvorpå denne sag blev behandlet. Det, som ordføreren, skyggeordføreren og min forgænger fru Joly nu har fremlagt, er imidlertid noget, som vi kan acceptere og også støtte.

I de fleste lande er der allerede på frivillig basis indsamlet miljøøkonomiske data, hvad enten de vedrører disse tre moduler eller ej. Vi har brug for en klar oversigt over de resultater, der opnået i de enkelte medlemsstater, med hensyn til emission af luftforurenende stoffer, miljøafgifter og materialestrømme. Det er meget vigtigt. Det kan give os en bedre forståelse for forbindelsen mellem miljø og økonomi. Vi kan også undersøge, hvorledes bæredygtig økonomisk udvikling i Europa skrider frem, og hvordan vi kan forbedre vores miljøpolitik. Det er et meget vigtigt punkt, som vi bør inkludere her.

Jeg vil imidlertid gerne komme med en advarsel: Vi taler altid om, at bureaukratiet skal reduceres. Jeg vil gerne opfordre Kommissionen til ikke at skabe yderligere bureaukrati på dette område. Det ville være den forkerte fremgangsmåde. Jeg vil derfor spørge Kommissionen om, hvorvidt den planlægger at fremkomme med nye holdninger i Kommissionen med hensyn til indsamlingen af data, eller hvorvidt det kan håndteres af den nuværende stab, fordi jeg mener, at det er meget vigtigt, at indsamlingen af disse data ikke medfører nye byrder. Først når vi har den første gennemførelsesrapport i 2013, kan og bør vi beslutte, hvilke andre moduler der bør inkluderes, fordi vi har behov for at se, hvorledes dette nye system udvikler sig, og hvilken indvirkning det har på lovgivningen.

Jeg blev meget chokeret, da jeg opdagede, at dette ikke skulle have været drøftet her i Parlamentet i dag. Det ville have været en stor fejl, fordi, som ordføreren sagde, dette er begyndelsen til noget helt nyt.

  Marita Ulvskog, for S&D-Gruppen. – (SV) Hr. formand! Jeg er enig med de tidligere talere. Det er yderst vigtigt, at vi har en klima- og miljøpolitik, som er baseret på kendsgerninger. Vi har brug for adgang til klarere og mere troværdige indikatorer på dette område. Der gælder de samme betingelser for miljøpolitikken som for økonomi-, fordelings-, udviklings- og industripolitikken. Vi kan ikke tage fornuftige beslutninger og foretage de nødvendige ændringer og tilpasninger i samfundet, hvis vi ikke har adgang til kendsgerningerne.

Vi har nu en mulighed for at skaffe disse kendsgerninger. Dette er yderst vigtigt. BNP-målestokken er ikke god at arbejde med på dette særlige område, fordi den er for snæver. Vi har nu en mulighed for at arbejde med et bredere perspektiv. Der er også betydelig værdi i at koordinere miljøstatistikker på EU-plan. Det ville gøre det lettere at sammenligne virkningerne af miljøpolitikken medlemsstaterne imellem, og det vil give os et bedre billede af, hvilke politiske foranstaltninger der faktisk virker, og hvilke der ikke gør, og hvilke der endog kan være ineffektive.

Så snart vi har truffet denne beslutning under dette møde, håber jeg, at vi også vil være i stand til at sikre, at det bliver en vigtig del af grundlaget for de beslutninger, Parlamentet og medlemsstaterne vil træffe i fremtiden. Jeg håber, at denne metode til fastsættelse af kvaliteten af et samfund får høj prioritet, og at der reserveres tilstrækkelige ressourcer, således at det kan fungere tilfredsstillende og ikke kun forblive en ugennemført idé.

  Gerben-Jan Gerbrandy, for ALDE-Gruppen. – (NL) Hr. formand! Jeg takker ordføreren hr. Leinen for hans betænkning. Efter mange års tilskyndelse og overtalelse synes vi langt om længe at gøre fremskridt med hensyn til bæredygtige nationale regnskaber, og det er yderst nødvendigt, da - lad os være helt ærlige - det økonomiske system, vi har i øjeblikket, ganske enkelt ikke fungerer. I øjeblikket kan vi stadig ødelægge naturen og miljøet praktisk taget uden omkostninger. Det nuværende system fungerer derfor ikke. Disse omkostninger, som ingen betaler, sendes derfor i stedet videre til samfundet. Hvorfor er bæredygtig energi dyrere end traditionel energi? Svaret er, at ingen betaler de sociale udgifter forbundet med at brænde kul, gas og olie.

Denne betænkning giver indtryk af at være helt igennem teknisk, men i sidste ende handler den om meget vigtige sager. Man skal måle noget for at vide noget om det, som vi siger på nederlandsk, og det er, hvad vi taler om her. Disse europæiske miljøøkonomiske regnskaber er nødvendige for omstillingen til en sand bæredygtig økonomi. Jeg opfordrer imidlertid både Kommissionen og medlemsstaterne til faktisk at gøre noget med de data, som disse regnskaber kommer til at fremvise. Man skal måle noget for at vide noget om det, det er meget vigtigt, men at bruge den viden, vi opnår ved at gøre det, er vigtigere, og det er helt sikkert et altafgørende næste skridt. Jeg håber inderligt, at dette f.eks. vil føre til fjernelse af mange milliarder i subsidier, som har en skadelig effekt på miljøet og naturen, som vi stadig har i denne verden.

Jeg takker endnu en gang Kommissionen og ordføreren. Dette er imidlertid kun begyndelsen. Lad os også følge op på dette ved virkelig at tage de skridt, som den viden, der muliggøres gennem denne foranstaltning, giver.

  Michail Tremopoulos, for Verts/ALE-Gruppen. – (EL) Hr. formand! Det siger sig selv, både ud fra det, vi har hørt i dag, og fra betænkningen, at vi har brug for en begrundet vurdering af europæisk miljøpolitik baseret på troværdige data. Indsamlingen af disse data bør derfor være obligatorisk og harmoniseres.

Traditionelle nationale regnskaber fokuserer imidlertid hovedsageligt på transaktioner på markedet og på indikatorer, som afspejler vigtige faktorer med hensyn til at skabe velstand, men måler ikke selve velstanden. Der er imidlertid ny mangel på naturressourcer. Vi har behov for andre incitamenter for at øge produktiviteten og kvaliteten. Der er en omkostning for de fysiske modtagere. Ved ikke at udarbejde regnskaber for de private og sociale omkostninger ved brugen af naturressourcerne og for skaden på miljøet kan traditionelle regnskaber sende det forkerte budskab om fremgang til beslutningstagerne, og dette kan føre til ikkebæredygtig vækst for samfundet.

Indførelsen af miljøøkonomiske regnskaber er grundlæggende vigtigt, men er ikke en erstatning for skabelsen af alternative indikatorer for BNP, som dækker forskellige miljømæssige og sociale dimensioner. Kommissionen bør stille forslag før starten af den nye flerårige finansielle ramme, således at en begrænset pakke af sammensatte indikatorer kan indføres og tages i brug som supplement til BNP ved politikudformningen. De bør omfatte en indikator, der omsættes til penge, som f.eks. justerede nettoudbetalinger, og en fysisk indikator, som f.eks. et økologisk fodaftryk eller et CO2-fodaftryk, for den miljømæssige dimension, og sociale indikatorer, der indarbejder den sociale dimension, som f.eks. en ulighedsvurdering (f.eks. koncentrationskoefficienten) og et indeks for social integration og menneskelig velstand, som f.eks. indekset for menneskelig fattigdom.

Det første forslag til en EU-forordning tager kun højde for indsamling og sammenligning af data om emissioner af luftforurenende stoffer, de miljømæssige vilkår for forskellige økonomiske aktiviteter og makroøkonomiske materialestrømsregnskaber. Der er stillet en række forslag og ændringsforslag, og jeg mener, at disse vil gøre det muligt for os at vedtage en integreret betænkning og at opnå fremskridt, hvad miljøpolitikken angår.

  Paul Nuttall, for EFD-Gruppen. – Hr. formand! En forordning om de europæiske miljøøkonomiske regnskaber lyder meget kedelig, men min erfaring siger, at det gør det til den mest farlige slags EU-lovgivning, fordi man regner med, at skatteborgeren og medierne ikke vil læse den.

Lad os være ærlige. Dette handler om – og jeg citerer – "emissioner af luftforurenende stoffer og miljøafgifter", som den tidligere taler sagde. Sovjetiseringen af EU fortsætter således. Mænd med clipboard og de statistiske spioner fra Eurostat ønsker flere data og - lad os være ærlige - De ønsker disse data til afgifter og kontrol, hvilket forklarer Deres tørst efter endnu flere statistikker.

Det værste af alt er, at dette er en forordning, ikke et direktiv. Forordninger er langt værre end direktiver, fordi de går over i Det Forenede Kongeriges lovgivning og går uden om Det Forenede Kongeriges Parlament. Dette er meget farligt, og det er på denne måde, demokratiet dør.

(Taleren indvilligede i at besvare et spørgsmål i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

  Hans-Peter Martin (NI). – (DE) Vi er blevet valgt som medlemmer af Europa-Parlamentet. Hvis De kun ser Dem selv som britisk parlamentsmedlem, er De muligvis kun i stand til at besvare mit spørgsmål ud fra et britisk perspektiv. Med hensyn til statistikker talte De om sovjetisering. Er det virkelig sådan, De ser det? Er statistikker det samme som sovjetisering for Dem? Er De ikke tilhænger af, at specifikke tal om levestandarder og inflation – selv om dette vedrører kontrol af bankerne – fremlægges i form af statistikker, og at borgerne og beslutningstagerne også har adgang til disse oplysninger, som vil sætte dem i stand til at træffe passende beslutninger? Eller falder det efter Deres mening også ind under området sovjetisering i Det Forenede Kongerige?

  Paul Nuttall (EFD). – Hr. formand! Lad mig gøre mit første synspunkt klart. Sandheden er, at Parlamentet kan lide at kontrollere ting centralt. Lad os ligeledes slå en anden ting fast, at ingen af kommissærerne faktisk vælges af befolkningen. Demokrati betyder noget for hele Europa, så, ja, jeg mener, at vi oplever en sovjetisering af Europa. Sandheden er, at disse beslutninger bør træffes på medlemsstatsplan. Den kendsgerning, at forordninger kan gå uden om mit eget parlament, kan gå uden om mennesker, som er valgt at den britiske befolkning, er en komplet skændsel, og, ja, det er sovjetisering af Europa.

  Richard Seeber (PPE). – (DE) Hr. formand! Hr. Nuttall beklager sig over noget, som Det Forenede Kongerige, ligesom mange andre lande, har klaget over siden 2006. Denne proces, som vi afslutter i morgen på parlamentsniveau - hr. Leinen har udført et fortrinligt stykke arbejde i denne henseende - vil indarbejde noget i lovgivningen, som allerede er blevet praktiseret i lang tid. Hvorfor har vi brug for disse data? Det har ikke noget med sovjetisering at gøre. Data er kun så gode som deres sammenlignelighed, og denne sammenlignelighed er nøgleelementet.

Det er derfor, vi har disse europæiske økonomiske regnskaber, og derfor vi har anvendt dette system globalt siden 1930'erne - inklusive Det Forenede Kongerige. Det er sådant et godt system, fordi det er baseret på ensartede normer, og derfor kan vi sammenligne de enkelte lande og deres økonomi og sociale fremgang. Den amerikanske dollar anvendes som regel som sammenligningsvaluta. Her har vi en stor mulighed for at hæve euroens status til sammenligningsvaluta. Jeg mener, det er det andet element.

Vi ved imidlertid også, at der er mange huller i disse økonomiske regnskaber. Tænk på Fukushima. Fukushima får nu et positiv effekt på den japanske bruttonationalindkomst, fordi der foretages mange investeringer i denne henseende. De er strømregnskaber snarere end lagerregnskaber. Vi er nødt til at kompensere for disse ting, og derfor stillede Kommissionen efterfølgende sit "BNP og mere"-forslag.

Disse bæredygtighedsregnskaber, som vedtages i dag og i morgen, vil være det første skridt. Hvorfor det? Det er, fordi investering i energieffektivitet og mindre energiforbrug f.eks. vil have en negativ effekt på bruttonationalindkomsten. Det kan selv hr. Nuttall ikke være uenig i.

Dette drejer sig ikke så meget om store politikker. Det er ganske enkelt, fordi vi ønsker at gøre vores politikker testbare: Hvilke afgifter opkræves der på dette område, hvor meget materiale anvender vi? På den måde ønsker vi at forbedre lovgivningsprocessen, og hvis De ikke var i EU, ville De skulle anvende det samme system, ellers ville dataene være værdiløse. Jeg vil derfor sige, at dette er det første positive skridt. Jeg vil gerne takke Kommissionen og ordføreren.

  Kriton Arsenis (S&D). – (EL) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne lykønske Jo Leinen med hans fortrinlige betænkning. Vi har virkelig behov at komme videre med de miljøøkonomiske regnskaber. Vi kan ikke længere holde økonomi og miljø adskilt. Den dobbelte krise, der rammer os – både miljømæssigt og økonomisk – giver os ikke dette spillerum. Fortidens fejlslutninger må stoppe.

Hr. Seeber nævnte eksemplet med Fukushima. Et andet mere enkelt, dagligt eksempel er brande. En brand, som ødelægger en skov og biodiversiteten og skovens økosystemiske ydelser, hvormed jeg mener rent vand, ren luft og grundlaget for fødevarefremstilling, som ødelægger den kulturelle arv det pågældende sted, som ødelægger landbrugsproduktionen, måles positivt ved hjælp af BNP, fordi der foretages investeringer til genopretning af skaden, på trods af den kendsgerning, at landet, regionen, området har lidt langvarig skade. På længere sigt bliver det fattigere, end det var tidligere.

De miljøøkonomiske regnskaber, vi opfordrer til i dag, er ikke perfekte. De er imidlertid et skridt i den rigtige retning. De er et skridt i retning af bedre politikker baseret på et mere komplet, mere objektivt syn på realiteterne. De er et skridt, som vil gøre det muligt for os at sikre, at vores politikker er ensartede, som vil gøre det muligt for os at indfri internationale forpligtelser og nå målet med en grønnere europæisk økonomi.

  Riikka Manner (ALDE). – (FI) Hr. formand, hr. kommissær! Først og fremmest vil jeg gerne lykønske hr. Leinen for det fremragende og vigtige arbejde, han har udført med hensyn til denne betænkning. Denne forordning om miljøøkonomiske regnskaber er meget vigtig, som det er sagt her flere gange, fordi det i sidste ende skaber et retsgrundlag for et system af regnskaber, der integrerer miljømæssige og økonomiske statistikker, som er vigtigt for miljøpolitikken og, i en bredere sammenhæng, socialpolitikken.

Med hensyn til anvendelsesområdet er det meget vigtigt i første fase især at fokusere på emissioner af luftforurenende stoffer, materialestrømme og miljøafgifter. Det er der gode grunde til. Desuden er det muligvis en meget realistisk tilgang, medlemsstaternes kapacitet taget i betragtning, at opbygge et system af regnskaber på disse områder. Vi må selvfølgelig erkende, at vi i de forskellige lande befinder os på forskellige niveauer med hensyn til statistiske systemer, og at det er vigtigt, at dette ikke giver anledning til yderligere bureaukrati, som kommissær Rehn sagde.

For så vidt angår nye moduler, er det vigtigt, at de fremhæver temaer, som understøtter gennemførelsen af Europa 2020-strategien.

  Oreste Rossi (EFD). – (IT) Hr. formand! Denne forordning udgør en del af det system af foranstaltninger, der er udformet til at fastlægge mere omfattende indikatorer som supplement til BNP. Europæiske miljøøkonomiske regnskaber bør bidrage til vurdering af politikker og tilvejebringe data om interaktionen mellem miljømæssige og økonomiske faktorer. Kommissionens forslag er prisværdig, skønt der skabes nye og komplekse bureaukratiske procedurer for at kunne føre tilsyn med de miljøpolitikker, som medlemsstaterne faktisk udarbejder. Derfor vil vi undlade at stemme ved afstemningen.

Vi er imidlertid imod betænkningen, for så vidt som ordføreren ønsker at tilføje yderligere regnskabsmoduler. Der blev opnået enighed med Rådet ved førstebehandlingen på grundlag af, at indførelsen af nye moduler foreslået af ordføreren, skulle underkastes en vurdering i henhold til revisionsklausulen, således at der kan foretages ændringer og forbedringer, hvis det er relevant, af kvaliteten af dataene og de metoder, som anvendes til indsamling heraf.

Efter vores opfattelse udgør alt dette en ny og bekostelig form for bureaukrati, som påføres medlemsstaterne.

  Sophie Auconie (PPE). – (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Som jeg ser det, drejer politik sig om at finde de bedst mulige løsninger på de eksisterende problemer. Men hvorledes kan dette opnås, hvis problemerne og de potentielle løsninger ikke forstås fuldt ud? Dette er et grundlæggende problem, og det vedrører ikke kun miljøpolitikken.

Politiske beslutningstagere skal derfor have data til rådighed, som både er troværdige og så udtømmende som muligt om den moderne verden og den miljømæssige situation. Det var den konklusion, Det Europæiske Råd nåede frem til i juni 2006, da det anmodede EU og dets medlemsstater om at lade centrale aspekter af bæredygtig udvikling indgå i de nationale regnskaber. Jeg bifalder dette initiativ og Europa-Kommissionens forslag, da det vil hjælpe med til at forbedre vores kendskab til emissioner af luftforurenende stoffer, miljøafgifter og materialestrømme i økonomien.

Dette forslag skal imidlertid ændres under afstemningen i morgen for at sikre, at de indsamlede data er troværdige og befordrende for drøftelse, og også, og frem for alt, for at sikre, at alle medlemsstater er involverede i denne fremgangsmåde. Hvordan kan vi udarbejde EU-politikker, hvis vi ikke har data om situationen i alle medlemsstater?

Afslutningsvis vil jeg gerne udtrykke min støtte til to vægtige idéer, som Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) går ind for: Den kompetence, der tillægges Europa-Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter, bør revideres hvert femte år, og der bør indføres en kontrolklausul – idet kontrolklausulen er den anden vægtige idé i denne forordning. Vi får brug for nye data om få år, men alt til sin tid. Dette forslag til forordning er virkelig et fremskridt: Lad os fortsætte i denne retning.

  Karin Kadenbach (S&D). – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil også gerne takke hr. Leinen for en forsinket forordning. Før vi blev valgt til Europa-Parlamentet, gik mange af os ganske enkelt ud fra, at de beslutninger, der blev truffet i Parlamentet, disse beslutninger, som fastlægger fremtiden, faktisk var baseret på disse data, og vi har opdaget med en vis grad af forfærdelse, at selv om disse statistikker og data findes i de fleste medlemsstater, er de i virkeligheden ikke blev samlet i en fælles ramme, og dette har derfor givet anledning til en vis mangel på troværdighed i den brede offentligheds øjne.

Fra medierne får vi altid det indtryk, at økonomien og miljøet er diametralt modsatte. Disse data ville hjælpe os med at finde ud af, om noget gavner miljøet, om noget gavner miljøet og samtidig gavner økonomien, eller om noget gavner økonomien og samtidig gavner miljøet og således også vores sociale miljø. Det er den hovedopgave, vi som politikere bør pålægge os selv. Vi ønsker at skabe livskvalitet og forbedre den, ikke kun på arbejdspladsen, men også i vores miljø.

Jeg kan kun være enig i det ønske, som hr. Leinen udtrykte i dag, da han sagde, at vi senest i slutningen af dette årti bør have bevæget os væk fra bruttonationalproduktet mod et grønt nationalprodukt. Ved at gøre det vil vi have truffet den første afgørende beslutning. Jeg har stor tillid til, at det lykkes for os at styrke troværdigheden til EU og til de sager, der vedrører miljøet og økonomien som følge af disse miljøøkonomiske regnskaber.

Tak. Fortsæt endelig dette gode arbejde.

  Christa Klaß (PPE). – (DE) Hr. formand, hr. Rehn, mine damer og herrer! Solide statistikker, effektiv dataindsamling og evaluering – det er grundlaget for udformningen af fremtiden. Det er tydeligt, at vi har behov for at harmonisere medlemsstaternes nuværende statistikker for at træffe de rigtige beslutninger for fremtiden for hele Europa på basis af de samme data. Ækvivalente, sammenlignelige data fra alle medlemsstaterne er målet.

Der rejser sig spørgsmålet om, hvad vi egentlig kan udlede af disse data. Hvilke yderligere konklusioner kan drages, således at EU kan udvikle sig på en afbalanceret måde med hensyn til den sociale, økonomiske og miljømæssige politik? Kommissionen ønsker at inddrage centrale aspekter af bæredygtig udvikling i de økonomiske regnskaber. Til det formål foreslår den tre moduler for at indsamle data om økonomiske aktiviteter, som resulterer i emissioner af luftforurenende stoffer, om miljøafgiftsindtægter og om materialestrømme. Produkter af vegetabilsk oprindelse, f.eks. korn, bælgplanter, grøntsager, frugt og træ, er også omfattet heraf.

Jeg spekulerer over brugbarheden af disse udregninger – hvad kan de faktisk fortælle os? Jeg er ikke så optimistisk som ordføreren og mine parlamentskolleger. At ønske noget er én ting, at føre det ud i praksis er noget ganske andet. Jeg er i tvivl om effektiviteten af bureaukratiet, og jeg sætter spørgsmålstegn ved objektiviteten af intentionen om at udarbejde miljøøkonomiske regnskaber, at registrere materialestrømme og at evaluere enkelte produkter, herunder planter, med hensyn til CO2-emissioner. Både produktionen af ilt og emissionen af CO2 under produktion og transport skal omfattes af disse udregninger med hensyn til f.eks. planter.

Jeg bifalder, at det i det kompromis, der nu er opnået, er klarlagt, at yderligere datakrav kun må indføres efter en fleksibilitetsvurdering, og at der ikke må gøres indgreb i medlemsstatskompetencen. Disse programmer skal også udvikles uden yderligere finansielle udgifter og bureaukrati.

  Csaba Sándor Tabajdi (S&D). – (HU) Hr. formand! Min kollega Jo Leinen har udarbejdet en fortrinlig betænkning, som er vigtig for den nationale økonomi, for miljøbeskyttelse, samfundet, landbruget og andre aspekter. Som medlem af STOA-panelet, et projekt, der sigter mod en mere effektiv forvaltning af naturressourcer, finder jeg det meget vigtigt at udarbejde en troværdig statistisk database. Hvordan kan vi måle forbruget af vand og energieffektivitet i EU's medlemsstater, hvis vi ikke har troværdige statistiske oplysninger? Som medlem af Udvalget om Landbrug og Landdistrikter mener jeg, det er meget vigtigt endeligt at have et klart billede af de virkelige sociale fordele ved offentlige miljøgoder produceret af landbrugerne i forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik. Uden statistiske data kan vi ikke fastlægge, hvor meget landbrugerne bidrager med deres landbrugsaktiviteter til beskyttelse af luft, landbrugslandskab, dyrkbar jord og miljø, og hvordan landbrugerne producerer miljøgoder for offentligheden, som markedet eller den fælles landbrugspolitik endnu ikke har betalt for. Derfor er den nuværende statistikbetænkning meget progressiv og langsigtet, hvad miljøbeskyttelse og landbrug angår.

  Paul Rübig (PPE). – (DE) Hr. formand! Der er altid megen diskussion og uenighed, når det gælder statistikker. De må først og fremmest ikke afkodes, for databeskyttelse er også klart berettiget. På den anden side har vi behov for gennemsigtighed og sammenlignelighed. Det, mener jeg, er vigtigt. Vi må derfor indsamle data på en fuldstændig automatisk måde ved hjælp af stikprøver, så de er sammenlignelige. Vi er bekendt med f.eks. billeddannelsesprocesser, der også vil spille en vigtig rolle i denne henseende i fremtiden. Automatisering af processen vil i denne forbindelse gøre vores politiske beslutningstagning lettere i fremtiden.

  Angelika Werthmann (NI). – (DE) Hr. formand! Europæiske miljøøkonomiske regnskaber vil forsyne os med vigtige data, som sætter os i stand til at bringe de miljømæssige aspekter ind i alle former for politiske beslutninger, så disse aspekter dermed tages i betragtning i forbindelse med en lang række spørgsmål. De indsamlede og analyserede data vil være afgørende for, at der kan indføres effektive modforanstaltninger mod de økonomiske aktiviteters miljømæssige påvirkninger. Det kendte behov for bæredygtige politikker for at kunne håndtere udfordringer såsom klimaændringer, tab af biodiversitet, øget miljøforurening og truslen om udtømning af vores naturressourcer støttes kraftigt i dag. Pålidelige data og de deraf følgende forudsigelser med hensyn til anvendelsen af naturressourcer vil ikke blot sætte os i stand til klart at måle en bæredygtig økonomisk politiks succes, men vil også medføre en vigtig merværdi for medlemsstaterne.

  Niki Tzavela (EFD). – (EL) Hr. formand! Også jeg vil gerne lykønske hr. Leinen med hans fremragende betænkning. Jeg mener, at Europa nu har nået et punkt, hvor vi sjældent oplever sammenstød mellem udvikling og miljøbeskyttelse. Tværtimod er vi gået ind i en interaktiv fase. Europæerne har nu en miljømæssig samvittighed.

Denne betænkning vil bidrage endnu mere til at sikre, at vi får et bedre billede af, hvad der sker med miljøet i Europa. Jeg vil gerne understrege tre elementer. For det første har vi brug for nøjagtige data om miljøets tilstand i medlemsstaterne. For det andet har vi brug for en procedure til ajourføring af disse data hvert femte år. Og for det tredje skal vi gennemføre en fælles evaluering af fremskridtene i forbindelse med alle miljømæssige foranstaltninger, der gennemføres i EU.

FORSÆDE: Rodi KRATSA-TSAGAROPOULOU
Næstformand

  Franz Obermayr (NI). – (DE) Fru formand! Hvis vi ønsker at bevare vores miljø for fremtidige generationer, må vi ikke tænke økonomiske og miljømæssige aspekter separat. Det giver derfor mening at supplere økonomiske regnskaber med miljømæssige faktorer, og grundlaget for enhver sund status er passende og pålidelige data.

Men når EU kræver nøgledata af medlemsstaterne, bør det ikke undgå følsomme emner. Jeg tænker her på atomkraftpolitikken, genetisk modificering, passende oprindelsesmærkning af fødevarer og ikke mindst en undersøgelse af den seneste VTEC agurkeskandale.

Interaktioner mellem økonomien og miljøet er tydelige her. Her står det – desværre – også klart, hvor vægten ligger i EU, nemlig hos de store virksomheder og lobbyisterne.

  Olli Rehn, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Mange tak for en meget vægtig og ansvarlig forhandling. Jeg tror, vi alle er enige om forslagets betydning og om miljøøkonomiske regnskaber. Vi er også enige om, at vi må tage de næste skridt i retning af at definere politikker ved hjælp af data for at holde os på vejen til en mere bæredygtig økonomi.

Lad mig komme med nogle få bemærkninger til en række udtalelser. Dette er den første forordning med tre moduler. Det begynder med lovgivning. Den anden gruppe moduler er nu ved at blive udarbejdet med henblik på en ny, ændringsforordning hen imod udgangen af 2012. Vi planlægger også allerede den tredje gruppe, så arbejdet er i gang og vil blive videreført.

Med hensyn til spørgsmålet om bureaukrati vil dette ikke skabe en ny byrde for virksomhederne, fordi vi bruger de eksisterende administrative og statistiske data. Det Forenede Kongerige er rent faktisk førende inden for miljøregnskaber, hvilket også er værd at bemærke. Med hensyn til statistikker og med henvisning til det, hr. Leinen, hr. Martin og mange andre sagde, har vi gjort betydelige fremskridt med hensyn til forbedring af det europæiske statistiske system i det seneste halvandet år.

Den nuværende Kommission fremsatte f.eks. det første lovgivningsforslag den 10. februar 2010 – dagen efter, at Parlamentet havde stemt for oprettelse af den nuværende Kommission – hvor vi vedtog en forordning om revisionsmyndighed til Eurostat, der giver Eurostat mulighed for at kontrollere og verificere kvaliteten af statistikker ved kilden, hvilket er meget vigtigt. Vi er allerede begyndt at bruge dette f.eks. i forbindelse med Grækenland.

For det andet gennemføres handlingsplanen for Grækenland, og inden for et år har den medført et meget grundigt eftersyn af det statistiske system i Grækenland. Som følge heraf er kvaliteten af statistikker om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud allerede blevet væsentligt forbedret, og i sidste omgang vil Eurostat kunne validere dataene for Grækenland.

Med hensyn til ressourcer er jeg, selv om vi ikke har behov for ressourcer specifikt til miljøøkonomiske regnskaber, enig med hr. Martin i, at vi har behov for tilstrækkelige ressourcer. Jeg benyttede mig faktisk af denne mødeperiode til at gøre ophold i Luxembourg for at mødes med Walter Radermacher, Eurostats generaldirektør, for at drøfte ressourcer for blot et par timer siden. Vi er på vej til at omlægge og forbedre vores ressourcer i Eurostat for at kunne fokusere på vores nøgleprioriteter.

Men vi vil ikke tage ressourcer fra udvidelsen, som hr. Martin foreslog, særlig ikke fra det vestlige Balkan. Stabilitet, demokrati og fred i regionen er fortsat en nøgleprioritet for EU, for Kommissionen og også for Parlamentet, håber jeg. Husk på, at uden vores bløde magt og uden EU's udvidelsespolitik ville Ratko Mladić ikke være i Haag nu. Husk venligst på det.

  Jo Leinen, ordfører. – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Tak for forhandlingen. Jeg ser bred støtte til indførelsen af miljøregnskaber i EU. Med få undtagelser har dette vundet gehør her.

Jeg er også enig i fru Kadenbachs udtalelse. Mange af os troede, at disse allerede fandtes, og vi var overraskede over at opdage, at mange data ikke findes overhovedet, og at de udtalelser, vi fremsætter vedrørende miljøets tilstand i EU, derfor bliver fremsat helt i blinde.

Et medlem, hr. Gerbrandy, sagde, at måling medfører viden. Så ved vi noget, og viden er grundlaget for at træffe foranstaltninger og for alle vores programmer. Vi har ganske enkelt behov for et bedre grundlag for at træffe beslutninger. Miljøregnskaberne kan hjælpe os i denne henseende. Vi har naturligvis EU 2020-strategien, hvori bæredygtighed er et planlægningsmål. Jeg håber, at vi i de kommende dage også vil have dette grundlag, så vi i 2020 vil være i stand til at se, om vi har haft succes eller ej. Vi ved, at bruttonationalproduktet ikke giver nogen oplysninger om naturens og miljøets tilstand, om de ressourcer, vi har brugt, eller om hele bæredygtighedsproblematikken. Derfor er dette nu nødvendigt.

Vi håndterer også dette i faser. Fru Klaß, vi stiller ikke overdrevent store krav. Modulerne bør snarere udvides gradvist. I sidste ende indeholder de enkelte retsakter – vandlovgivningen, affaldslovgivningen og lovgivningen om ren luft – som kommissæren sagde, allerede krav om indsamling af disse data.

Europa er også underlagt en global forpligtelse, hr. Nuttall. Hvis vi underskriver konventionen om biologisk diversitet, konventionen om klimaændringer eller enhver anden konvention, skal vi kunne fortælle resten af verden, om vi har klaret os godt eller skidt.

Så alt i alt vil jeg gerne takke skyggeordførerne og også Eurostat, som i sidste ende skal udføre arbejdet. Jeg håber, at de nødvendige ressourcer findes i Luxembourg, for uden midler, uden ressourcer, kan disse regnskaber naturligvis ikke udarbejdes. Parlamentet bør også hjælpe i denne henseende. Mange tak. Dette er et vigtigt politisk spørgsmål – som nogle med rette har sagt – og det er et nyt kapitel i overvejelserne i Europa omkring, hvad vi gør år ud og år ind.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. – (SK) Jeg vil gerne takke ordføreren, hr. Leinen, for den betænkning, han har fremlagt. Jeg er enig i vurderingen af Kommissionens forslag, og jeg vil gerne fremsætte et par bemærkninger om betydningen af sådanne aktiviteter.

Måling af livskvaliteten via indikatorer såsom bruttonationalproduktet er ikke hele historien. Selv om eksperter i nogen tid har været enige herom, er budskabet først for nylig nået frem til det politiske område, efter lang tid og efter en betydelig indsats.

I denne henseende glæder jeg mig meget over Kommissionens forslag til europæiske miljøøkonomiske regnskaber, fordi der ikke er behov for en generel afvisning af vildledende indikatorer. Frem for at vurdere livskvaliteten og miljøet på grundlag af indtryk må vi nå frem til bedre data og bedre metoder til dataindsamling og aggregering, så de giver en forbedret tjeneste i forbindelse med f.eks. måling af politikkers og økonomiske aktiviteters miljøpåvirkninger.

Sammen med ordføreren opfordrer jeg til, at der i Kommissionens forslag lægges større vægt på overvågnings- og evalueringsspørgsmål. Endelig vil jeg gerne nævne, hvor vigtigt det er, at Kommissionens forslag omfatter og i endnu højere grad er baseret på strategidokumentet "BNP og mere – Måling af fremskridt i en verden i forandring". En konsekvent, systematisk fremgangsmåde vil måske være mere afgørende end noget andet i bestræbelserne på at forbedre den måde, livskvalitet måles på.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (EN) Genbrug og forebyggelse af affald, emissioner til luften og klimaændringer samt et bæredygtigt forbrug og en bæredygtig produktion kan overvåges langt mere effektivt, hvis der findes data af høj kvalitet om forbindelsen mellem miljømæssige og økonomiske faktorer. Den relevante dataindsamling, som hidtil er sket på et frivilligt grundlag på EU-plan, bør derfor blive obligatorisk. Desuden bør de miljødata, der i øjeblikket findes, på mellemlang sigt udvides til at fremme den nødvendige vurdering af den europæiske miljøpolitik.

Med den foreslåede forordning etableres der i denne henseende en fælles ramme for indsamling, samling, overførsel og evaluering af europæiske miljøøkonomiske regnskaber ved at indføre en fælles europæisk metode, fælles standarder, definitioner, klassificeringer og regnskabsregler for samling af disse regnskaber. Forordningen vedrører indsamling og samling af data om emissioner til luften, miljøafgifter, der finder anvendelse på forskellige økonomiske sektorer, og makroøkonomiske materialestrømsregnskaber. Nøjagtige og tilstrækkelige statistiske data om energi- og ressourceforbrug er af grundlæggende betydning, hvis vi ønsker at få indikatorer for fremskridt og velfærd ud over BNP. Desuden er en sund vurdering af den europæiske miljøpolitik kun mulig, hvis der findes pålidelige data.