Procedure : 2008/2211(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0089/2009

Indgivne tekster :

A6-0089/2009

Forhandlinger :

PV 01/04/2009 - 23
CRE 01/04/2009 - 23

Afstemninger :

PV 02/04/2009 - 9.24
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2009)0216

BETÆNKNING     
PDF 162kWORD 82k
23. februar 2009
PE 416.575v02-00 A6-0089/2009

om sundhedsproblemer i forbindelse med elektromagnetiske felter

(2008/2211(INI))

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

Ordfører: Frédérique Ries

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om sundhedsproblemer i forbindelse med elektromagnetiske felter

(2008/2211(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til EF-traktatens artikel 137, 152 og 174, der har til formål at sikre et højt niveau for menneskers sundhed, miljøbeskyttelse og beskyttelse af arbejdstageres sikkerhed og sundhed,

–   der henviser til Rådets henstilling 1999/519/EF af 12. juli 1999 om begrænsning af befolkningens eksponering for elektromagnetiske felter(1) og Kommissionens rapport om gennemførelsen heraf fra 1. september 2008 (KOM(2008)0532),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/40/EF af 29. april 2004 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (elektromagnetiske felter)(2),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse(3) og de respektive harmoniserede sikkerhedsstandarder for mobiltelefoner og basisstationer,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/95/EF af 12. december 2006 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser(4),

–   der henviser til sin beslutning af 4. september 2008 om midtvejsevaluering af den europæiske handlingsplan for sundhed og miljø 2004-2010(5),

–   der henviser til sin beslutning af 10. marts 1999 om forslag til Rådets henstilling om begrænsning af befolkningens eksponering for elektromagnetiske felter 0 Hz-300 GHz(6),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0089/2009),

A.  der henviser til, at elektromagnetiske felter er naturligt forekommende, og at der således altid har været sådanne felter på jorden, men at miljøets eksponering for menneskeskabte kilder til elektromagnetiske felter i de sidste årtier er steget støt på grund af efterspørgslen efter elektricitet, de stadig mere avancerede trådløse teknologier og ændringerne i den sociale struktur, hvilket betyder, at borgerne i dag er udsat for en sammensat blanding af elektriske og magnetiske felter med forskellige frekvenser, både i hjemmet og på arbejdspladsen,

B.  der henviser til, at teknologien med trådløse apparater (mobiltelefoner, Wifi-Wimax, Bluetooth, DECT-telefoner) udsender elektromagnetiske felter, som kan være sundhedsskadelige,

C.  der henviser til, at de fleste europæiske borgere, især blandt unge mellem 10 og 20 år, bruger en mobiltelefon, som er en nyttig, praktisk og moderne ting, og at der fortsat er usikkerhed om mulige sundhedsrisici, navnlig for unge, hvis hjerner ikke er færdigudviklede,

D.  der henviser til, at uenigheden blandt videnskabsfolk om de mulige sundhedsrisici som følge af elektromagnetiske felter er blevet større siden den 12. juli 1999 og begrænsningen af befolkningens eksponering for elektromagnetiske felter (0 Hz-300 GHz) ved henstilling 1999/519/EF,

E.  der henviser til, at manglen på formelle konklusioner fra videnskabens side ikke har forhindret en række nationale og regionale regeringer, i mindst ni EU-medlemsstater, men også i Kina, Schweiz og Rusland, i at fastsætte såkaldt præventive grænser for eksponering, som altså er lavere end de grænser, der anbefales af Kommissionen og af dens uafhængige videnskabelige komité, Den Videnskabelige Komité for Nye og Nyligt Identificerede Sundhedsrisici (VKNNPS)(7),

F. der henviser til, at foranstaltninger til begrænsning af befolkningens eksponering for elektromagnetiske felter bør afvejes mod den bedre livskvalitet, i sikkerhedsmæssig henseende, som skabes af apparater, der udsender elektromagnetiske felter,

G. der henviser til, at et af de videnskabelige projekter, der skaber interesse og polemik, er den epidemiologiske undersøgelse Interphone, der finansieres af EU med 3.800.000 EUR, hovedsagelig via det femte rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling(8), og hvis konklusioner man har ventet på siden 2006,

H.  der henviser til, at der dog er en vis viden, der synes at være uomtvistet, navnlig om, at reaktionerne på en eksponering for mikrobølger varierer fra individ til individ, at det er nødvendigt at udføre eksponeringsforsøg i fuld skala, i første række for at vurdere de ikke-termiske virkninger i forbindelse med radiofrekvensfelter, og at børn er særligt sårbare i tilfælde af eksponering for elektromagnetiske felter(9),

I.  der henviser til, at EU har fastsat eksponeringsgrænser for at beskytte arbejdstagerne mod elektromagnetiske felters virkninger; der endvidere henviser til, at der ud fra forsigtighedsprincippet bør træffes tilsvarende foranstaltninger for de berørte befolkningsgrupper, såsom beboere og forbrugere,

J.  der henviser til, at det fremgår af en særlig Eurobarometerrapport om elektromagnetiske felter (nr. 272a udsendt i juni 2007), at de fleste borgere ikke mener, at myndighederne har informeret dem tilstrækkeligt om, hvilke foranstaltninger der er truffet for at beskytte dem mod elektromagnetiske felter,

K.  der henviser til, at der er behov for yderligere undersøgelser af mellemfrekvenser og meget lave frekvenser for at kunne drage konklusioner om deres sundhedsvirkninger,

L.  der henviser til, at direktiv 2004/40/EF ikke må gøre det vanskeligt at anvende magnetisk resonansbilleddannelse (MRI), som er en førende teknologi inden for forskning i samt diagnosticering og behandling af livstruende sygdomme hos europæiske patienter,

M.  der henviser til, at der i MRI-sikkerhedsstandard IEC/EN 60601-2-33 fastsættes grænseværdier for elektromagnetiske felter, som sikrer, at patienterne og personalet ikke bringes i fare,

1.  opfordrer indtrængende Kommissionen til på ny at undersøge, om de grænseværdier for elektromagnetiske felter, der er fastsat i henstilling 1999/519/EF, er videnskabeligt funderede og hensigtsmæssige, og at underrette Parlamentet herom; mener, at denne undersøgelse bør foretages af VKNNPS;

2.  mener, at der ved vurderingen af de potentielle sundhedsmæssige konsekvenser af elektromagnetisk stråling bør lægges særlig vægt på biologiske virkninger, især fordi visse undersøgelser har vist, at skadevirkningerne er størst ved lave niveauer; efterlyser aktiv forskning, der er rettet mod potentielle sundhedsproblemer og sigter mod at udvikle løsninger, som ophæver eller mindsker pulsering og amplitudemodulering af de frekvenser, der benyttes ved transmission;

3.  understreger, at Kommissionen parallelt med eller som alternativ til en ændring af grænseværdierne for elektromagnetiske felter, i samråd med sagkyndige personer i medlemsstaterne og de berørte industrisektorer (el- og telefonselskaber og producenter af elektrisk udstyr, herunder mobiltelefoner), bør udarbejde en vejledning om de teknologiske muligheder, der er for effektivt at reducere eksponeringen for elektromagnetiske felter;

4.  påpeger, at industrien og de relevante infrastrukturforvaltere og kompetente myndigheder allerede kan handle i forhold til bestemte faktorer, bl.a. ved at fastsætte regler for afstanden mellem det pågældende sted og senderne eller stedets højde i forhold til relæstationens højde og sendeantennens retning i forhold til de bebyggede områder, idet formålet hermed selvfølgelig er at berolige og beskytte de mennesker, der bor i nærheden af det pågældende udstyr; opfordrer til, at master og sendere placeres bedst muligt, og opfordrer endvidere til, at de bedst placerede master og sendere deles af udbyderne, således at antallet af dårligt placerede master og sendere mindskes; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde passende retningslinjer;

5.  opfordrer medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder til at oprette en central instans, der udsteder tilladelser til opstilling af antenner og repeatere, og til at udarbejde en regional antenneplan som led i deres byudviklingsplaner;

6.  opfordrer indtrængende de myndigheder, der er ansvarlige for placeringen af mobiltelefonantenner, til at nå til enighed med operatørerne i denne sektor om at dele infrastrukturen med henblik på at begrænse dens omfang og offentlighedens eksponering for elektromagnetiske felter;

7.  anerkender den indsats, som udbydere af mobilkommunikation og andre trådløse teknologier, der udsender elektromagnetiske felter, har gjort for at undgå at skade miljøet og navnlig for at tackle klimaændringerne;

8.  mener, at det i betragtning af det stigende antal retssager og foranstaltninger fra myndighedernes side, der har opsættende virkning med hensyn til opstilling af nyt udstyr, der udsender elektromagnetiske felter, er i almenhedens interesse at satse på løsninger, der bygger på dialog med industrien, myndighederne, militæret og beboerforeninger med hensyn til kriterierne for opstilling af nye mobiltelefonantenner eller højspændingsledninger, og i det mindste sørge for, at skoler, vuggestuer, plejehjem og sygehuse holdes på en vis afstand, der fastsættes ud fra videnskabelige kriterier, af sådant udstyr;

9.  opfordrer medlemsstaterne til at give offentligheden og operatørerne i sektoren adgang til kort, der viser eksponeringen for højspændingsledninger, radiofrekvenser og mikrobølger, navnlig fra telemaster, radiorepeatere og mobiltelefonantenner; opfordrer endvidere til, at oplysningerne lægges ud på internettet, således at borgerne let kan finde dem, og at de sendes ud via medierne;

10.  foreslår, at Kommissionen overvejer muligheden for at anvende midler fra de transeuropæiske energinet til at undersøge virkningerne af meget lavfrekvente elektromagnetiske felter, navnlig i forbindelse med elledninger;

11.  opfordrer Kommissionen til i valgperioden 2009-2014 at tage initiativ til et ambitiøst program om elektromagnetisk biokompatibilitet mellem de bølger, der skabes kunstigt, og dem, der udsendes naturligt af levende mennesker, for på længere sigt at få fastlagt, om mikrobølger har skadelige virkninger for menneskers sundhed;

12.  anmoder Kommissionen om at forelægge en årlig rapport om omfanget af elektromagnetisk stråling i EU, hvor den stammer fra, og hvilke foranstaltninger EU har truffet for at sikre en bedre beskyttelse af folkesundheden og miljøet;

13.  anmoder Kommissionen om at finde en løsning på, hvordan man får fremskyndet gennemførelsen af direktiv 2004/40/EF, og dermed sørge for, at arbejdstagere bliver effektivt beskyttet mod elektromagnetiske felter, ligesom de allerede er beskyttet mod støj(10) og vibrationer(11) i henhold til to andre fællesskabsretsakter, og om at undtage MRI i dette direktivs artikel 1;

14.  beklager, at man siden 2006 systematisk har udsat offentliggørelsen af konklusionerne fra den internationale epidemiologiske undersøgelse Interphone, som har til formål at undersøge, om der er en sammenhæng mellem brug af mobiltelefon og visse former for kræft, herunder navnlig tumorer i hjernen, på hørenerven og i ørespytkirtlen;

15.  fremhæver i denne forbindelse, at koordinatoren for Interphone-undersøgelsen, Elisabeth Cardis, opfordrer til forsigtighed og anbefaler, at børn bruger mobiltelefonen med omtanke og fortrinsvis benytter fastnettelefonen;

16.  mener under alle omstændigheder, at Kommissionen, der har bidraget væsentligt til finansieringen af denne verdensomspændende undersøgelse, må afkræve de ansvarlige for projektet en forklaring på, hvorfor der ikke er sket en endelig offentliggørelse, og straks underrette Parlamentet og medlemsstaterne om et eventuelt svar;

17.  foreslår endvidere, at Kommissionen med henblik på politisk og budgetmæssig effektivisering flytter en del af fællesskabsfinansieringen til undersøgelser om elektromagnetiske felter til en omfattende oplysningskampagne rettet mod de unge europæere om god praksis for så vidt angår brug af mobiltelefon, såsom at bruge håndfri sæt, holde samtalerne korte, slukke telefonen, når den ikke er i brug (bl.a. i klasseværelset), og bruge telefonen i områder, hvor der er god modtagelse;

18.  mener, at disse oplysningskampagner også bør sigte mod at informere unge europæere om de sundhedsrisici, der er forbundet med husholdningsapparater, og om, at det er vigtigt at slukke for apparaterne frem for at lade dem stå på standby;

19.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at øge støtten til forskning og udvikling med henblik på vurdering af potentielle langsigtede negative virkninger af radiofrekvenser til mobiltelefoni; anmoder også om, at der iværksættes flere offentlige forslagsindkaldelser med henblik på at undersøge skadevirkninger af eksponering for flere forskellige kilder til elektromagnetiske stråler, navnlig for børn;

20.  foreslår, at Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi får udvidet sit mandat, således at det kommer til at omfatte en evaluering af den videnskabelige integritet med henblik på at hjælpe Kommissionen med at foregribe de eventuelle risikosituationer, interessekonflikter eller endog bedragerier, der vil kunne forekomme med den øgede konkurrence blandt forskerne;

21.  opfordrer Kommissionen til, i erkendelse af den almene bekymring i mange medlemsstater, at samarbejde med alle relevante berørte parter, såsom nationale eksperter, ngo’er og industrisektorer, om at skabe bedre adgang til ajourførte oplysninger om trådløs teknologi og beskyttelsesstandarder, der er til at forstå for lægfolk;

22.  opfordrer Den Internationale Kommission for Beskyttelse mod Ikke-ioniserende Stråling og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) til at være mere åbne og villige til at indgå i en dialog med alle berørte parter i forbindelse med fastlæggelse af standarder;

23.  tager afstand fra bestemte særligt aggressive kampagner fra telefonselskabernes side i forbindelse med julehandelen og ved andre lejligheder, som f.eks. salg af mobiltelefoner, der udelukkende er beregnet til børn, eller tilbud om ”gratis minutter” rettet mod unge;

24.  foreslår, at EU udvider sin politik om kvaliteten af indeluften til at omfatte en undersøgelse af de trådløse apparater, der er blevet almindeligt udbredte i de seneste år på offentlige steder og i boligerne og konstant eksponerer borgerne for mikrobølger, såsom Wifi til internetadgangen og DECT-telefoner;

25.  kræver, at der med henblik på hele tiden at forbedre forbrugeroplysningen foretages en ændring af Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardiserings tekniske standarder, således at der indføres en pligt til mærkning angående sendeeffekten, hvorved det for alle apparater, der fungerer trådløst, angives, at de udsender mikrobølger;

26.  opfordrer Rådet og Kommissionen til, i samråd med medlemsstaterne og Regionsudvalget, at arbejde for, at der indføres en fælles standard for at minimere eksponeringen af beboere i forbindelse med udvidelser af højspændingsnettet;

27.  finder det meget bemærkelsesværdigt, at forsikringsselskaberne har tendens til ikke at lade ansvarsforsikringer dække risici i forbindelse med elektromagnetiske felter, hvilket åbenbart betyder, at de europæiske forsikringsselskaber allerede anvender deres egen version af forsigtighedsprincippet;

28.  anmoder medlemsstaterne om at følge Sveriges eksempel og anerkende personer, der lider af eloverfølsomhed, som handicappede, således at de sikres en tilstrækkelig beskyttelse og lige muligheder;

29.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Regionsudvalget og WHO.

(1)

EFT L 199 af 30.7.1999, s. 59.

(2)

EUT L 159 af 30.4.2004, s. 1.

(3)

EFT L 91 af 7.4.1999, s. 10.

(4)

EUT L 374 af 27.12.2006, s. 10.

(5)

Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0410.

(6)

EFT C 175 af 21.6.1999, s. 129.

(7)

Udtalelse af 21. marts 2007, vedtaget på det 16. plenarmøde.

(8)

Programmet Livskvalitet under kontraktnummer QLK4-1999-01563.

(9)

STOA-undersøgelse fra marts 2001 om de fysiologiske og miljømæssige konsekvenser af ikke-ioniserende elektromagnetisk stråling, PE nr. 297.574.

(10)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/10/EF af 6. februar 2003 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj) (EUT L 42 af 15.2.2003, s. 38).

(11)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/44/EF af 25. juni 2002 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (vibrationer) (EFT L 177 af 6.7.2002, s. 13).


BEGRUNDELSE

Elektromagnetiske felters indvirkning på sundheden: Hvad taler vi om?

Blandt de mange overraskelser, som menneskekroppen byder på, er en af de mest originale utvivlsomt dens evne til naturligt at udsende elektriske felter, som hovedsagelig skyldes vores biologiske funktion. Hjertet og hjernens elektriske aktivitet kan således registreres ved henholdsvis et elektrokardiogram og et elektroencefalogram. Påvirker denne naturlige elektriske aktivitet og de elektromagnetiske felter, der skabes af menneskets aktiviteter, hinanden? Hvordan absorberer menneskekroppen de elektromagnetiske felter, der udsendes af så forskellige apparater som radioer, fjernsyn, mikrobølgeovne, mobiltelefoner, relæstationer og højspændingsledninger?

Der er mange spørgsmål, der giver anledning til stor videnskabelig usikkerhed, og som myndighederne endnu ikke fuldt ud har taget bestik af. Det er baggrunden for denne initiativbetænkning, som er udarbejdet helt uafhængigt, uden at tage parti i den rasende videnskabelige diskussion om elektromagnetiske felter. Betænkningen sigter først og fremmest mod ved hjælp af en halv snes konkrete forslag at give nogle svar til borgerne, hvad enten de blot er brugere af de pågældende apparater og/eller bor i nærheden af relæstationer eller højspændingsledninger. Stadig flere borgere giver udtryk for bekymring med hensyn til denne konstante eksponering for mikrobølgers indvirkning på deres helbred.

Europæiske henstillinger, som medlemsstaterne kun har fulgt i begrænset omfang

Da der mangler hjemmel hertil i traktaterne, findes der ingen EU-lovgivning, der pålægger medlemsstaterne at træffe foranstaltninger vedrørende lavfrekvente og meget lavfrekvente bølger. Sådanne bølger udsendes i dag hovedsageligt af mobiltelefonantenner og trådløse teknologier.

Der er derfor på EU-plan blevet fastsat standarder for borgernes eksponering i Rådets henstilling af 12. juli 1999 om begrænsning af befolkningens eksponering for elektromagnetiske felter (0 Hz-300 GHz).

De følger nøje de standarder, der anbefales af Den Internationale Kommission for Beskyttelse mod Ikke-ioniserende Stråling, en ngo, der officielt anerkendes af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og evaluerer de videnskabelige resultater fra hele verden.

Rådets nævnte henstilling fastsætter følgende grænseværdier:

1.        GSM (900 MHz): 41,25 volt pr. meter

2.        DCS (1800 MHz): 58,33 volt pr. meter

3.        UMTS (2100 MHz): 61 volt pr. meter.

Omvendt er der intet til hinder for, at medlemsstaterne vedtager strengere beskyttelsesstandarder: Hele ni medlemsstater har allerede gjort dette på nationalt eller regionalt plan, herunder Grækenland, Polen og senest Belgien.

I Luxembourg, et land, som ordføreren kender godt, er regeringen siden slutningen af 2000 begyndt at anvende forsigtighedsprincippet med en maksimumværdi for det elektroniske felt på 3 volt pr. meter for en kilde på et sted, hvor der kan bo mennesker. Den luxembourgske befolkning er praktisk talt 14 gange bedre beskyttet mod elektromagnetiske felter end andre EU-borgere.

På EU-plan er denne mangel på koordination af de nationale politikker på området beklagelig. Og det er efter ordførerens opfattelse Kommissionens opgave at udforme en klar politik vedrørende elektromagnetiske felter (med hensyn til konkurrenceevne, innovation, sundhed og forbrugeroplysning), som ikke blot kan bestå i GD Forsknings finansiering af enkelte projekter, som det er tilfældet i dag.

Der er i ordførerens øjne på nuværende tidspunkt kun én vej frem, nemlig en politisk løsning, hvor de fastsatte grænseværdier bliver tilpasset regelmæssigt (på grundlag af de nye teknologier, der bliver bragt på markedet, og resultaterne af nye epidemiologiske undersøgelser) og sikrer et højt beskyttelsesniveau for forbrugerne, og navnlig for børn, men som ikke forhindrer mobiltelefonnettene i at fungere.

Det er denne tilgang, man har valgt i EU-agenturet i København, som i september 2007 modigt anbefalede myndighederne i de 27 medlemsstater at træffe foranstaltninger for at beskytte borgerne bedre: ”passende og forholdsmæssige foranstaltninger for at undgå betydelige trusler”. Der er herved tale om en vigtig udvikling på området. En appel til at handle, der står i kontrast til WHO’s anbefaling om at opretholde status quo.

WHO synes at ville ”spille på tid” og vil vente til 2015, inden der foretages en fuldstændig evaluering af elektromagnetiske felters indvirkning på mennesket!

Beslutningerne af 10. marts 1999 og 4. september 2008: Europa-Parlamentet står fast.

Allerede for ti år siden manede Parlamentet til forsigtighed for så vidt angår de standarder, der skulle fastsættes på europæisk plan for at beskytte forbrugerne mod mikrobølger. En slet skjult kritik rettet mod Kommissionen og Rådet, idet ordføreren Gianni Tamino lige præcis anbefalede, at man anvendte forsigtighedsprincippet og ”Alara”-princippet (as low as reasonably achievable), hvorefter eksponeringen for stråler skal være så lav, som det med rimelighed er muligt.

En klar holdning, som Europa-Parlamentet samlet set bekræftede i forbindelse med dette følsomme spørgsmål om grænseværdier for eksponering i sin beslutning af 4. september 2008 om midtvejsevaluering af den europæiske handlingsplan for sundhed og miljø 2004-2010.

I beslutningen, der blev vedtaget så godt som enstemmigt (522 stemmer for, 16 imod), opfordres Rådet til "at ændre sin henstilling 1999/519/EF med henblik på at tage højde for bedste praksis på nationalt niveau og således fastsætte strengere eksponeringsgrænser for alt udstyr, der udsender elektromagnetiske felter i frekvensintervallet 0,1 MHz–300 GHz."

Ordføreren er godt klar over, at spørgsmålet om grænseværdier henhører under staternes og regionernes enekompetence, og vil derfor på dette sted hellere fremhæve de alternativer, som industrien har for at forebygge sundhedsrisici: De kan f.eks. gøre som de østrigske myndigheder, der har hævet relæstationerne for at fordele udsendelsesfrekvensen bedre.

Og hvorfor ikke indrømme, at de europæiske borgeres daglige miljø i de seneste ti år er blevet ændret betydeligt, idet anvendelsen af trådløse teknologier er blevet almindeligt udbredt (DECT-telefoner, mobiltelefoner, stråling fra UMTS-, Wifi-, Wimax- og Bluetooth-apparater samt babyalarmer osv.)? Erkendelsen af disse nye teknologiers indførsel og allestedsnærværelse på arbejdspladsen, på biblioteket og i hjemmet må også indebære en accept af, at de pågældende apparater undersøges, inden de bliver bragt på markedet, og at der generelt fastsættes grænser for eksponeringen for mikrobølger i en bolig. Der er ellers risiko for, at man ikke kommer truede forbrugere til undsætning!

Den tillid hos forbrugere og beboere, der således mangler i dag, skal genetableres i de kommende år. Men noget tilsvarende skal også ske blandt videnskabsfolkene selv. For når ordføreren bevidst har valgt ikke at nævne en eneste undersøgelse eller et eneste dokument, der allerede er offentliggjort, med undtagelse af teksterne fra Parlamentet, så er det fordi videnskaben er præget af hårdnakket uenighed med hensyn til spørgsmålet om elektromagnetiske felter og de mulige sundhedsrisici.

Interphone-undersøgelsen: et skoleeksempel.

Ordføreren er helt på det rene med, at det er normalt inden for videnskaben, at der er strid om et specifikt spørgsmål: Den årelange polemik omkring klimaforandringen og dens årsager er en god påmindelse herom!

Det er imidlertid svært at acceptere, at undersøgelser « lægges på is » med den begrundelse, at eksperterne ikke kan nå til enighed om en konklusion, især når de europæiske skatteborgeres penge står på spil.

Interphone-undersøgelsen er her et ægte skoleeksempel. Initiativet til undersøgelsen blev taget i 1998, og den blev indledt i 2000 og præsenteret som det hidtil mest komplette videnskabelige projekt, da det omfattede hele 12 lande fra hele verden med en eksemplarisk protokol med henblik på at øge muligheden for at afsløre risikoen for visse kræftformer mest muligt, men konklusionerne har ladet vente på sig siden 2006. Man må med andre ord spørge sig selv, om undersøgelsen nogen sinde vil give nogen klare svar.

Og det er netop, fordi ordføreren er bevidst om det ekstreme pres, videnskabsfolkene er under, at hun gerne vil støtte dem i den aktuelle situation med øget konkurrence, hvor en opdagelse kun er noget værd, hvis den er nyskabende og bliver offentliggjort i de største videnskabelige tidsskrifter. Hun anser det for vigtigt at reformere den måde, som de videnskabelige komiteer under Kommissionen fungerer på.

Der er to enkle ideer til, hvordan det kan gøres: Den første er at sikre, at alle berørte aktører, herunder ngo’er og forbrugerorganisationer, er behørigt repræsenteret i komiteerne. Den anden er et forslag om, at Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi får udvidet sit mandat, således at det kommer til at omfatte en evaluering af den videnskabelige integritet, ud fra en målsætning om gennemsigtighed og effektiv kontrol. En sådan kontrol, som allerede er indført i flere nationale videnskabelige institutioner, vil være en værdifuld hjælp til Kommissionen med henblik på at foregribe de eventuelle risikosituationer, interessekonflikter eller endog bedragerier, der vil kunne forekomme blandt forskerne.

Ordføreren vil endelig gerne fremhæve de mange dokumenter, hun har fået kendskab til, og hvoraf det fremgår, at forsikringsselskaberne almindeligvis nægter at dække risikoen i forbindelse med elektromagnetiske felter inden for rammerne af ansvarsforsikringer. Når man ved, hvor gode forsikringsselskaberne er til at vurdere enhver form for risiko og til at ”spille på" fremtidige begivenheder, må man spørge sig selv, hvad der får dem til at anvende forsigtighedsprincippet på denne måde.


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

17.2.2009

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

43

1

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Adamos Adamou, Margrete Auken, Liam Aylward, Irena Belohorská, Maria Berger, John Bowis, Hiltrud Breyer, Martin Callanan, Dorette Corbey, Magor Imre Csibi, Avril Doyle, Mojca Drčar Murko, Jill Evans, Christofer Fjellner, Elisabetta Gardini, Matthias Groote, Satu Hassi, Christa Klaß, Holger Krahmer, Urszula Krupa, Peter Liese, Marios Matsakis, Linda McAvan, Roberto Musacchio, Miroslav Ouzký, Vladko Todorov Panayotov, Vittorio Prodi, Frédérique Ries, Dagmar Roth-Behrendt, Guido Sacconi, María Sornosa Martínez, Thomas Ulmer, Anja Weisgerber, Åsa Westlund, Anders Wijkman, Glenis Willmott

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Inés Ayala Sender, Kathalijne Maria Buitenweg, Philip Bushill-Matthews, Jutta Haug, Johannes Lebech, Caroline Lucas, Hartmut Nassauer, Justas Vincas Paleckis, Alojz Peterle, Lambert van Nistelrooij

Seneste opdatering: 11. marts 2009Juridisk meddelelse