Procedure : 2008/2061(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0095/2009

Indgivne tekster :

A6-0095/2009

Forhandlinger :

PV 24/03/2009 - 3
CRE 24/03/2009 - 3

Afstemninger :

PV 24/03/2009 - 4.11
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2009)0156

BETÆNKNING     
PDF 200kWORD 137k
24. februar 2009
PE 418.035v01-00 A6-0095/2009

om bedste praksis på det regionalpolitiske område og hindringer for anvendelsen af strukturfondene

(2008/2061(INI))

Regionaludviklingsudvalget

Ordfører: Constanze Angela Krehl

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Budgetudvalget
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om bedste praksis på det regionalpolitiske område og hindringer for anvendelsen af strukturfondene

(2008/2061(INI))

Europa-Parlamentet,

–    der henviser til Urbact-programmet, som er gennemført som led i Urban-initiativet, og som fremmer og udvikler god praksis og udveksling af erfaringer mellem mere end 200 europæiske byer,

–    der henviser til sin beslutning af 21. oktober 2008 om forvaltning og partnerskab på nationalt, regionalt og projektplan inden for regionalpolitik(1),

–    der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden(2),

–    der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1080/2006 af 5. juli 2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling(3),

–    der henviser til EF-traktatens artikel 158 og artikel 159,

–    der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23. og 24. marts 2000,

–    der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. juni 2008 om den femte situationsrapport om økonomisk og social samhørighed – Vækst i regionerne, vækst i Europa (KOM(2008)0371),

–    der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2008 om en grønbog om territorial samhørighed – Territorial forskelligartethed skal være en styrke (KOM(2008)0616),

–    der henviser til Kommissionens meddelelse om regioner for økonomisk forandring (KOM(2006)0675),

–    der henviser til undersøgelsen fra Parlamentets temaafdeling om struktur- og samhørighedspolitik om god praksis inden for det regionalpolitiske område og hindringer for anvendelsen af strukturfondene,

–    der henviser til den offentlige høring, som Regionaludviklingsudvalget afholdt den 17. juli 2008,

–    der henviser til forretningsordenens artikel 45,

–   der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A6-0095/2009),

A.  der henviser til, at samhørighedspolitikken er et af EU's væsentligste politikområder, hvilket ikke kun gælder med hensyn til de finansielle midler, men især også fordi det er en vigtig søjle i den europæiske integrationsproces, pga. områdets betydning for den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed i EU samt udviklingen i de i alt 268 regioner, og fordi det mindsker udviklingsefterslæbet og reducerer ulighederne og forbedrer livskvaliteten for alle EU's borgere,

B.  der henviser til, at EU's regioner står over for udfordringer, der i vid udstrækning er sammenlignelige, selv om virkningerne deraf vil være meget forskellige fra region til region på grund af deres forskellige egenskaber (f.eks. øer og bjergområder) og befolkninger: globaliseringen og de dermed forbundne hurtigere samfundsmæssige omstruktureringer, muligheden for nye handelsforbindelser, følgerne af den tekniske revolution og klimaændringerne, udviklingen af et videnbaseret samfund, de demografiske ændringer, affolkning og den tiltagende indvandring,

C.  der henviser til, at de bedste resultater, som kan styrke videnbasen og forbedre konkurrenceevnen, i projekter ofte opnås gennem samarbejde mellem den offentlige sektor, virksomheder, uddannelsessektoren og de lokale aktører,

D.  der henviser til, at det ikke er muligt at udnytte samhørighedspolitikkens fulde potentiale for at håndtere disse udfordringer, eftersom potentielle ansøgere stilles over for store hindringer for anvendelse af EU's strukturmidler, herunder:

–   overdrevent bureaukrati

–   for mange indviklede regler, der i visse tilfælde kun er tilgængelige online, hvilket udelukker mange potentielle støttemodtagere fra at få adgang til disse ressourcer

–   hyppige ændringer i visse medlemsstater af kriterierne for støtteberettigelse og den påkrævede dokumentation

 uigennemsigtige beslutningstagningsprocesser og samfinansieringsregler og forsinkelser i betalinger

   langsom og tung centralt styret forvaltning i medlemsstaterne og anvendelse af regler på en måde, som forværrer det eksisterende bureaukrati og medfører uhensigtsmæssige oplysninger

 utilstrækkelig decentral administrativ kapacitet og forskellige modeller for regional forvaltning i medlemsstaterne, hvilket vanskeliggør sammenligning af data og udveksling af bedste praksis

 interregional koordinering,

 mangel på en fungerende samarbejdsordning mellem de nationale, regionale og lokale myndigheder

E.  der henviser til, at en række af de eksisterende fejl inden for samhørighedspolitikken skyldes disse hindringer,

F.  der henviser til, at forsinkelserne med hensyn til gennemførelsen af strukturpolitikken delvist skyldes de urimeligt stramme procedurer, og at man følgelig bør overveje at forenkle disse procedurer og foretage en tydelig fordeling af ansvarsområder og beføjelser mellem EU, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder,

1. der, til trods for at der bør tages hensyn til merværdien ved at udbrede god praksis blandt en bredere offentlighed med hensyn til bedre kommunikation og costbenefit, henviser til, at forsøg på at indføre bedste praksis i EU's regionalpolitik primært bør rettes mod gennemførelsesorganerne, således at de kan opstille regler for adgang til midler fra strukturfondene, og således at udvekslingen af oplysninger og erfaringer kan bidrage til at skabe væsentlige forbedringer i projekternes kvalitet ved at tilbyde løsninger på fælles problemer og vælge mere effektive og målrettede interventioner;

2. påpeger behovet for at forenkle procedurerne for gennemførelse af strukturfondenes projekter og programmer, navnlig hvad angår forvaltnings- og kontrolsystemer; glæder sig derfor i denne forbindelse over den lovgivningsmæssige ændring af strukturfondpakken som følge af den nuværende finanskrise; afventer ivrigt yderligere forslag fra Kommissionen på dette område, hvilket vil ske inden for de næste par måneder;

Fjernelse af hindringer

3. opfordrer Kommissionen til at fjerne de nævnte hindringer og bl.a.

–  fastsætte langsigtede evalueringskriterier for projekter, der samfinansieres af EU's strukturmidler

–  undlade at evaluere projekterne efter de kriterier, som gælder for andre projekter, men derimod udarbejde specifikke kriterier, som er tilpasset innovative projekter, og som i realiteten tillader en højere fejlprocent

–  reducere den maksimale opbevaringstid for projektdokumentationen fra de nuværende ti år til tre år med henblik på Kommissionens kontrol

–  at udarbejde særlige politiske foranstaltninger og nye kvalitative indikatorer for regioner med specifikke geografiske karakteristika, såsom bjergområder, tyndt befolkede områder, områder i den yderste periferi, grænseområder og øområder, og tilpasse de politiske indgrebs territoriale omfang i overensstemmelse dermed med henblik på at fremme Den Europæiske Unions territoriale samhørighed

–  at forenkle overvågningssystemet og søge at indføre et fælles overvågningssystem

–  at tilpasse standarderne på området for offentlige kontrakter med henblik på forenkling og harmonisering

–  at koordinere reglerne om støtteberettigede udgifter med medlemsstaterne

–  at sikre en større anvendelse af forudbetalinger til modtagerne

–  at forbedre koordinationen af foranstaltninger, som udføres og samfinansieres under samhørighedspolitikken og under den fælles landbrugspolitiks anden søjle (udvikling af landdistrikter)

 at gøre tekniske bistandsprogrammer mere fleksible

 at indføre mekanismer til fremme af netværkssamarbejde og gruppeprojektledelse

 at lette den administrative byrde ved projekterne og sikre, at den står i et rimeligt forhold til et projekts størrelse

 at forenkle, præcisere og fremskynde projekters gennemførelse og gøre den mere resultatorienteret;

            aktivt at tilskynde medlemsstaterne til at etablere et effektivt system for samarbejde og ansvarsdeling mellem det nationale, regionale og lokale plan,

–  at fremme adgangen til midler gennem et tættere samarbejde med nationale regeringer for at reducere behandlingstiden,

–  at udarbejde en tidsplan for aktive tiltag til fjernelse af hindringer og fremme af adgangen til midler,

4. henstiller til Kommissionen, at den derudover udvikler en samlet, generelt tilgængelig tilgang til interregional udveksling af bedste praksis-metoder, således at aktørerne inden for samhørighedspolitikken kan få glæde af hinandens erfaringer;

5. henviser udtrykkeligt til, at identifikation af bedste praksis ikke må medføre yderligere bureaukrati for ansøgerne og projektlederne;

6. kræver, at bureaukratiet i forbindelse med anvendelse af strukturfondene holdes på et minimum og ikke øges unødigt ved individuelle betingelser, som medlemsstaterne stiller;

7. bekræfter sin fortsatte støtte til den praksis, der sigter mod, at hver medlemsstat udarbejder en årlig erklæring om anvendelse af EU-midler, idet erklæringen dækker fællesskabsfondene for delt forvaltning, og forlanger, at denne fremgangsmåde gøres alment udbredt;

Generelle og temaspecifikke kriterier til identificering af bedste praksis

8. anerkender tiltagene inden for initiativet "Regioner for økonomisk forandring" til dels at uddele og offentliggøre den årlige RegioStar-pris, som hædrer bedste praksis, og dels etablere en hjemmeside for "bedste praksis"; henleder opmærksomheden på, at man vil opnå begrænsede resultater ved blot at have en hjemmeside;

9. kritiserer den manglende gennemsigtighed i Kommissionens objektive grundlag for formidlingen af bedste praksis;

10. opfordrer på grund af en alsidig anvendelse af begrebet bedste praksis og de ofte parallelt brugte begreber "god praksis" eller "succeshistorier" Kommissionen til at udarbejde en liste over kriterier, som er skræddersyet til samhørighedspolitikken, og som kan anvendes til at definere bedste praksis i forbindelse med andre projekter;

11. anbefaler Kommissionen at anvende følgende punkter til at identificere bedste praksis:

–  projektets kvalitet

–  sikring af partnerskabsprincippet

–  den pågældende foranstaltnings bæredygtighed

–  positivt bidrag til princippet om lige muligheder og integrering af ligestillingsaspektet

–  projektets nyskabende karakter

–  integreret metode mellem EU's sektorpolitikker og territoriale politikker

–  effektiv brug af midlerne

–  projektets varighed frem til dets gennemførelse påbegyndes

–  tids- og planmæssig gennemførelse af projektet

–  væsentlig impulskraft for regionen eller for EU som helhed

  indvirkning på beskæftigelsen

–  faciliteter for SMV'er

–  fremme af netværkssamarbejde og territorialt samarbejde mellem regioner

–  muligheden for overførsel af projektet med henblik på gennemførelse i andre EU-regioner;

  merværdien ved aktiviteter inden for Den Europæiske Unions politikker

–  projektets effektivitet baseret på følgende kriterier: borgerne, regionerne og medlemsstaterne og samfundet generelt;

12. understreger, at alle kriterierne for fremhævelse af bedste praksis skal være klart målbare og pålidelige for at undgå problemer, uønskede virkninger og subjektive vurderinger, som kan underminere hele projektvurderingsproceduren, der er baseret på disse kriterier; opfordrer derfor Kommissionen til klart at beskrive både indholdet i disse kriterier, og hvordan de bør gennemføres;

13. anbefaler på grundlag af en analyse af talrige projekter fra adskillige EU-regioner for så vidt angår samhørighedspolitikkens områder, der er af særlig betydning for videreudviklingen af både de enkelte regioner og EU som helhed, og som er kendetegnet ved deres meget forskelligartede gennemførelse, at der anvendes supplerende faktorer til identificering af bedste praksis;

14. anbefaler, at der tages hensyn til følgende faktorer i forbindelse med området "Forskning og udvikling/innovation":

–  investering i betydningsfulde projekter af høj kvalitet inden for videnskab og forskning

–  forbindelser mellem erhvervsliv, videnskab og forskningsinstitutter med særligt fokus på styrkelse af SMV'er ikke mindst som middel til at fremme den territoriale udvikling

–  forbindelser mellem videnskabelige institutter og forskningsinstitutter

–  videreudvikling og/eller innovation af fremtidsorienterede teknologier og/eller praktiske anvendelser af disse teknologier

–  indførsel af nye teknologier i traditionelle sektorer

–  løsninger i EU's nøglesektorer: miljø, energi osv.;

15. anbefaler, at der tages hensyn til følgende faktorer i forbindelse med "Miljøbeskyttelse, klimabeskyttelse og bæredygtig energipolitik":

–  beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med særligt sårbare zoner, som er tilpasset de pågældende områder (sensibilitet) i særlige farvande

–  beskyttelse og effektiv udnyttelse af knappe råstoffer

–  ansvarlig omgang med råstoffer

–  tiltag til håndtering af energifattigdommen

–  betydelige forøgelse af energieffektiviteten

–  betydelig reducering af energiforbruget

–  forøgelse af andelen af vedvarende energi

–  foranstaltninger til nedsættelse af CO2-emissioner

–  metoder og/eller procedurer til ressourceskånsom omgang med knappe eller truede råstoffer;

16. anbefaler, at der tages hensyn til følgende faktorer i forbindelse med området "Skabelse af arbejdspladser af høj kvalitet":

–  forbedring af arbejdsforholdene

–  forhøjelse af antallet af arbejdspladser af høj kvalitet

–  skabelse af fremtidsorienterede arbejdspladser

  garanti for lige adgang til arbejdsmarkedet for begge køn

–  øget produktivitet

–  øget konkurrenceevne

–  skabelse af arbejdspladser, der ikke er geografisk afhængige

–  anvendelse af moderne informations- og kommunikationsmedier;

–  forening af familie- og arbejdsliv

  foranstaltninger for de mest sårbare segmenter af befolkningen (f.eks. unge, kvinder, handicappede, indvandrere, langtidsarbejdsløse, arbejdsløse over 45 år, folk uden uddannelse)

–  forbedret adgang til og tilgængelighed af transport, telekommunikation, uddannelse og sundhedstjenester;

17. anbefaler, at der tages hensyn til følgende faktorer i forbindelse med området "Livslang læring":

–  kvalitetsforbedring af uddannelsesvilkårene og en kvantitativ øgning af uddannelsesudbuddet, navnlig med hensyn til mulighederne for de særligt ugunstigt stillede eller mest udsatte befolkningsgrupper (f.eks. unge, kvinder, handicappede, indvandrere, langtidsarbejdsløse, arbejdsløse over 45 år, folk uden uddannelse)

–  tæt forbindelse mellem almen og faglig uddannelse samt beskæftigelse

–  erhvervsuddannelsesprojekter, som er tilpasset kravene både med hensyn til kvalitet og kvantitet

–  indførelse og anvendelse af moderne teknologier og fremgangsmåder

–  skabelse og bevarelse af viljen til at gennemgå en erhvervsuddannelse

–  øget deltagelse i videreuddannelse

–  livslang sprogindlæring;

18. anbefaler, at der tages hensyn til følgende faktorer i forbindelse med området "Integreret byudvikling":

–  langsigtet integreret politik for den offentlige persontrafik, fodgængere og biltrafikken med henblik på effektiv integration mellem de forskellige transportformer, både offentlige og private

–  effektiv trafikstyring

–  fremme af byers økonomiske udvikling

–  fremme af virksomheders investeringer, forbedring og opretholdelse af beskæftigelsen – med særligt fokus på beskæftigelse for unge og iværksættervirksomhed – samt forbedring af det sociale liv

–  genopbygning og integration af boligområder i forfald og de industrialiserede områder

–  højnelse af levevilkårene i byområder, f.eks. adgangen til og tilgængeligheden af offentlige tjenester

–  etablering af grønne områder og rekreative områder og øget vand- og energieffektivitet, navnlig i boligsektoren

–  faciliteter for handicappede

–  fremme af foranstaltninger, som har til formål at binde befolkningen, navnlig unge, til deres byer

–  hensyntagen til levevilkårene: bymiljøet, forstadsmiljøet og det nærliggende landmiljø

–  begrænsning af overdreven arealanvendelse gennem meget større omlægning af uopdyrkede landområder og ved at forhindre diffus byvækst

–  lettere adgang til by- og transportfaciliteter for bevægelseshæmmede personer;

 større samspil mellem byer og landdistrikter

 anvendelse af en helhedsstrategi;

19. anbefaler, at der tages hensyn til følgende faktorer i forbindelse med området "Demografisk udvikling":

–  almen adgang til tjenesteydelser

–  foranstaltninger til at øge tiltrækningen af kvalificeret arbejdskraft

–  bedre inddragelse af de mest sårbare segmenter gennem bedre uddannelse og erhvervsuddannelse

–  foranstaltninger vedrørende fleksibel arbejdstid

–  foranstaltninger til at lette livet for udearbejdende forældre med henblik på forening af arbejds- og familieliv

–  foranstaltninger til fremme af integrationen af indvandrere

–  handicappedes og ældres særlige behov

–  bidrag til at opretholde befolkningstallet (i områder, der lider under affolkning)

20. anbefaler, at der tages hensyn til følgende faktorer i forbindelse med området "Grænseoverskridende samarbejde":

–  kvalitativ og kvantitativ udvidelse af grænseoverskridende kontakter

–  etablering af varige netværk henholdsvis langfristede samarbejdsaftaler

–  harmonisering af forskellige systemer og procedurer

–  inddragelse af nye samarbejdspartnere

–  økonomisk uafhængighed

–  varig grænseoverskridende videnformidling og -udveksling

–  fælles udvikling af partnerregionernes potentiale

–  infrastrukturel forbindelse mellem partnerregioner;

21. anbefaler, at der tages hensyn til følgende faktorer i forbindelse med området "Offentlig-private partnerskaber":

 kvalitativ forbedring af projektets gennemførelse, hvad angår effektivitet og rentabilitet

 hurtigere gennemførelse af projekter

 en gennemsigtig risikospredningsmekanisme

 bedre projektledelse

–  øget inddragelse af lokale og regionale myndigheder og aktører i offentlig-private partnerskaber

–  klare og gennemsigtige adfærdsnormer med hensyn til offentlige organers og virksomheders aktiviteter;

22. forlanger, at Kommissionen tager behovet for at tilgodese bedste praksis vedrørende økonomiske strategier i betragtning, især hvad angår strategierne inden for offentlig-private partnerskaber og de partnerskaber, der modtager støtte fra Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond;

23. er klar over, at det er utroligt vanskeligt for et projekt kumulativt at opfylde alle ovenstående kriterier; opfordrer derfor Kommissionen til inden disse kriterier anvendes at opstille dem på en liste i prioriteret rækkefølge og fastslå, hvilke der skal prioriteres højest, således at det bliver nemmere at udpege fremtrædende projekter som bedste praksis; understreger behovet for at anvende de kriterier, der er aftalt i fællesskab om bedste praksis, på en åben og gennemsigtig måde, der vil gøre det muligt at forvalte, acceptere og sammenligne bedste praksis og forhindre sammenblanding med andre begreber;

24. opfordrer Kommissionen til med henblik på den fremtidige anvendelse af begreberne "bedste praksis", "god praksis" og "succeshistorier" at udarbejde en klar og gennemsigtig underopdeling eller graduering af disse begreber af hensyn til projektbeskrivelsen;

Udveksling af bedste praksis

25. opfordrer Kommissionen til at tilrettelægge og samordne udvekslingen af bedste praksis ved hjælp af et regionsnetværk samt gennem et offentligt websted med væsentlige oplysninger om projekterne på alle EU's sprog;

26. anbefaler Kommissionen inden for den nuværende administrative ramme at etablere en særlig myndighed inden for Generaldirektoratet for Regionalpolitik, som – med det formål at sikre en langfristet, kontinuerlig, pålidelig og vellykket udveksling af bedste praksis inden for samhørighedspolitikken – i samarbejde med regionsnetværket skal forestå evalueringen, indsamlingen og udvekslingen af bedste praksis og til stadighed fungere som en samtalepartner for så vidt angår både udbud og efterspørgsel; opfordrer Kommissionen til at udbrede denne kultur for bedste praksis i alle dens afdelinger;

27. foreslår inden for denne ramme, at evalueringsmekanismerne bør undersøge og tage højde for de afprøvede og pålidelige metoder, som allerede er gennemført; mener, at der bør rettes særligt fokus på samarbejde med et netværk af regionale myndigheder og specialiserede agenturer, som er hovedkilden til den primære bedste praksis for evaluering;

28. påpeger, at EU yder finansiering og god praksis, men at det er op til de nationale, regionale og lokale embedsmænd at udnytte dette; glæder sig i den forbindelse over oprettelsen af et Erasmus-program for lokale og regionale valgte repræsentanter;

29. anbefaler, at Kommissionen bruger Regionsudvalgets værktøjer, herunder især platformen til overvågning af Lissabonprocessen og nettet til overvågning af subsidiaritet, med henblik på at udveksle bedste praksis mellem regioner og medlemsstater for at identificere og sammen fastsætte målene, efterfølgende planlægge foranstaltninger og endelig foretage en sammenlignende vurdering af samhørighedspolitikkens resultater;

o

o         o

30. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

Vedtagne tekster. P6_TA(2008)0492.

(2)

EUT L 239 af 1.9.2006, s. 248.

(3)

EUT L 210 af 31.7.2006, s. 1.


BEGRUNDELSE

Regional- og strukturpolitikken er et af EU's væsentligste politikområder. Dette gælder ikke kun med hensyn til de finansielle midler, men især også områdets betydning for den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed i EU samt udviklingen af de i alt 268 regioner. Mange steder står EU's regioner over for udfordringer, der i vid udstrækning er sammenlignelige. De skal eksempelvis forholde sig til globaliseringen og de dermed forbundne hurtigere samfundsmæssige omstruktureringer, muligheden for nye handelsforbindelser, følgerne af den tekniske revolution, udviklingen af et videnbaseret samfund, de demografiske ændringer og den tiltagende indvandring.

Hindringer i forbindelse med gennemførelsen af strukturfondene

Selv om et af målene i EU's strukturpolitik er at støtte regionerne i håndteringen af disse udfordringer, oplever potentielle ansøgere om anvendelse af EU's strukturmidler, at de er stillet over for store hindringer. Der er bl.a. tale om store bureaukratiske skranker, alt for omfattende og vanskeligt forståelige regler, der kun gælder på kort- eller mellemlang sigt, samt uigennemsigtige samfinansieringsbestemmelser.

Af hensyn til bureaukratiet skal projektansvarlige for øjeblikket opbevare projektdokumenterne i ti år fra projektets afslutning med henblik på kontroller, som i givet fald foretages af Kommissionen. Denne regel indebærer en alt for stor bureaukratisk belastning navnlig i forbindelse med mindre projekter. Med henblik på at mindske og afskaffe dette bureaukrati kræver Europa-Parlamentet, at dette tidsrum nedsættes til tre år.

Ud over disse bureaukratiske hindringer står projektansøgerne også over for et væsentligt problem med hensyn til det tekniske udstyr, som er af stor betydning for gennemførelsen af projektet. Mens der ydes støtte i form af et fast beløb til tekniske hjælpemidler i forbindelse med projekter, der samfinansieres af ESF, så gælder dette ikke for projekter, som finansieres af EFRU. På denne baggrund opfordrer Europa-Parlamentet Kommissionen til også at yde støtte i form af et fast beløb til tekniske hjælpemidler i forbindelse med projekter, der samfinansieres af EFRU.

Dertil kommer, at Kommissionens projektevalueringskriterier ikke er fastsat på lang sigt. Europa-Parlamentet opfordrer som følge af den dermed forbundne usikkerhed hos de projektansvarlige Kommissionen til at fastsætte evalueringskriterierne på lang sigt og evaluere projekterne efter de kriterier, som var gældende ved projektets gennemførelse. Kommissionens evalueringskriterier udgør imidlertid også til stadighed et væsentligt problem i forbindelse med innovative projekter. Dette skyldes, at der anvendes de samme evalueringskriterier ved innovative projekter som ved andre projekter. Der tages således ikke højde for, at innovative projekter i sagens natur indebærer en øget risiko for, at der begås fejl, eller projektet endda mislykkes i forhold til andre projekter. Europa-Parlamentet anbefaler frem for alt også henset til Lissabonmålene, der skal gøre EU til det mest innovative vidensamfund i verden, at der indrømmes disses projekter en større fejlmargen. I modsat fald risikerer man at kvæle ethvert innovativt tiltag, hvilket ville være helt i modstrid med Lissabonmålene og betydningen af EU's samhørighedspolitik.

En anden hindring for en effektiv anvendelse af strukturmidlerne skyldes initiativtagernes nuværende ringe muligheder for at udveksle erfaringer og de utilstrækkelige muligheder for så vidt angår interregional koordinering. Fjernelsen af disse hindringer for de projektansvarlige og for regionerne ville allerede på kort sigt have en direkte positiv effekt i forbindelse med overvindelsen af de bureaukratiske hindringer, forståelsen af de eksisterende regler eller de uigennemsigtige samfinansieringsbestemmelser.

Bedste praksis - Metode til fjernelse af de eksisterende hindringer

En af metoderne til at overvinde disse hindringer og de ofte dermed forbundne misforhold i forbindelse med anvendelsen af EU's samhørighedsfondsmidler består i at udvikle en samlet tilgang til interregional udveksling af bedste praksis, således at aktørerne i regionerne kan få glæde af hinandens erfaringer. Dette er formålet med denne betænkning. I denne forbindelse rejser der sig dog spørgsmål af både organisatorisk og indholdsmæssig art. Et af de vigtigste spørgsmål består i at præcisere, hvad bedste praksis er. Begrebet bliver ganske vist anvendt både hyppigt og på mange måder – bl.a. også parallelt til begreber som "god praksis" eller "succeshistorier" – men der mangler en klar og entydig definition. Kommissionens Generaldirektorat for Regionalpolitik undersøger således inden for rammerne af initiativet "Regioner for økonomisk forandring", hvilken bedste praksis der skal tildeles den årlige RegioStar-pris og offentliggør det bl.a. via internettet. I øjeblikket foretages udvælgelsen imidlertid på et uigennemsigtigt og ikke nærmere defineret objektivt grundlag

Generelle og temaspecifikke kriterier for formidlingen af bedste praksis

For så vidt angår de eksisterende hindringer er det dog muligt at opstille visse faktorer for EU's regional- og strukturpolitik, der kan bruges til at identificere bedste praksis. Europa-Parlamentet anbefaler følgende kriterier:

–         projektets kvalitet

–         sikring af partnerskabsprincippet

–         foranstaltningernes bæredygtighed

–         overholdelse af princippet om lige muligheder

–         projektets innovativitet

–         effektiviteten af midlernes anvendelse samt

–         projektets varighed fra dets påbegyndelse til dets gennemførelse

–         tids- og planmæssig gennemførelse af projektet

–         væsentlig impulskraft for regionen eller for EU som helhed

–         muligheden for overførsel af projektet med henblik på gennemførelse i andre EU-regioner.

For så vidt angår regional- og strukturpolitikken, der er af særlig betydning såvel for videreudviklingen af de enkelte regioner som for EU som helhed, og som er kendetegnet ved store forskelle i gennemførelsen, er det nødvendigt at anvende specifikke faktorer til kvalificering af "bedste praksis". Der er i den forbindelse tale om otte sektorer.

§ forskning og udvikling/innovation

–         investeringer i betydningsfulde projekter af høj kvalitet inden for videnskab og forskning

–         tæt forbindelse mellem økonomi og videnskab

–         tæt forbindelse mellem videnskabelige institutter og forskningsinstitutter

–         videreudvikling og/eller nyudvikling af nye teknologier

§ miljøbeskyttelse - klimabeskyttelse - og bæredygtig energipolitik

–         beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med særligt sårbare zoner, som er tilpasset den pågældende zone (sensibilitet)

–         beskyttelse og effektiv udnyttelse af begrænsede råstoffer

–         ansvarlig omgang med råstoffer

–         forbedring af energieffektiviteten i særdeleshed

–         reducering af energiforbruget i særdeleshed

–         forøgelse af andelen af vedvarende energi

–         foranstaltninger til nedsættelse af CO2-emissioner

–         metoder og/eller procedurer til ressourceskånsom omgang med begrænsede eller truede råstoffer;

§ skabelse af arbejdspladser af høj kvalitet

–         forbedring af arbejdsforholdene

–         skabelse af fremtidsorienterede arbejdspladser

–         produktivitetsstigning

–         højnelse af konkurrenceevnen

–         skabelse af arbejdspladser, der ikke er geografisk afhængige

–         anvendelse af moderne informations- og kommunikationsmedier;

§ livslang læring

–         kvalitetsforbedring af uddannelsesvilkårene og en kvantitativ øgning af uddannelsesudbuddet, navnlig med hensyn til mulighederne for de særligt ugunstigt stillede eller mest udsatte befolkningsgrupper

–         tæt forbindelse mellem almen og faglig uddannelse

–         erhvervsuddannelsesprojekter, som er tilpasset kravene både med hensyn til kvalitet og kvantitet

–         indførelse og anvendelse af moderne teknologier og fremgangsmåder

–         skabelse og bevarelse af viljen til at gennemgå en erhvervsuddannelse

–         øget deltagelse i videreuddannelse

§ integreret byudvikling

–         større forenelighed mellem den offentlige personnærtrafik, fodgængere og biltrafikken

–         fremme af virksomheder, der fortager investeringer, forbedring og opretholdelse af beskæftigelsen samt forbedring af det sociale liv

–         sanering af brakarealer i byområder

–         højnelse af opholdskvaliteten i byerne

§ demografisk udvikling

–         anvendelse af metoder, som giver adgang til tjenesteydelser uanset hvor man befinder sig (f.eks. ved hjælp af it-platforme inden for sundhedsvæsenet, e-læring osv.)

–         foranstaltninger til at øge tiltrækningen af kvalificeret arbejdskraft

–         foranstaltninger til at øge erhvervsfrekvensen for ældre arbejdstagere;

§ grænseoverskridende samarbejde

–         kvalitativ og kvantitativ udvidelse af grænseoverskridende kontakter

–         etablering af varige netværk henholdsvis langfristede samarbejdsaftaler

–         harmonisering af forskellige systemer og procedurer

–         inddragelse af nye samarbejdspartnere

–         økonomisk uafhængighed

–         varig grænseoverskridende videnformidling og -udveksling

–         fælles udvikling af partnerregionernes potentiale

–         infrastrukturel forbindelse mellem partnerregioner;

§ Offentlig-private partnerskaber

–         kvalitativ forbedring af projektgennemførelsen

–         fremme projektgennemførelsen.

Europa-Parlamentet foreslår med henblik på den fremtidige anvendelse af begreberne "bedste praksis", "god praksis" og "succeshistorier" Kommissionen at udarbejde en klar og gennemsigtig underopdeling henholdsvis -inddeling for projektkvalifikationen ved hjælp af og i overensstemmelse med disse faktorer.

Udveksling af "bedste praksis"

Der findes i organisatorisk henseende flere muligheder for at udveksle bedste praksis. Det ville for det første være en mulighed, at ansøgere etablerer et netværk og selv varetager dette, eller for det andet, at udvekslingen sker som et led i Kommissionens Generaldirektorat for Regionalpolitik, som varetager denne opgave uden et netværk.

Med hensyn til de opgaver, som er forbundet med denne udveksling, såsom evalueringen af bedste praksis, foretrækker Europa-Parlamentet, at der – inden for rammerne af den nuværende forvaltning – etableres en tilsvarende myndighed inden for Kommissionens Generaldirektoratet for Regionalpolitik, som i samarbejde med regionsnetværket skal forstå evalueringen, indsamlingen og udvekslingen af "bedste praksis" og til stadighed fungere som en samtalepartner for så vidt angår både udbud og efterspørgsel. Ifølge Europa-Parlamentet er dette den eneste model, hvorefter det er muligt at sikre en langfristet, kontinuerlig, pålidelig og succesrig udveksling af "bedste praksis" inden for regional- og strukturpolitikken i EU.

Projekter til identificering af bedste praksis-faktorer (udvalg)

Forskning og udvikling/innovation

–         Lasere til mikrobearbejdning og diagnosticering (Litauen)

–         NaMLab – Nanoelectronic Materials Laboratory (Tyskland)

–         Research i forbindelse med CO2-materialer (Slovakiet)

Miljøbeskyttelse – klimabeskyttelse – bæredygtig energipolitik

–         Centre of Excellence for Environmental Technologies (Slovenien)

–         MOBIZENT – Mobilitätszentrale Burgenland (Østrig)

–         Rekonstruktion af en mindre mineralvandsfabrik (Slovakiet)

Skabelse af arbejdspladser af høj kvalitet

–         "Brainhunt" – konkurrence vedrørende forretningsplaner (Estland)

–         Nyopførelse af "Neubau des Fraunhofer Instituts für Zelltherapie und Immunologie" (Tyskland)

–         Udvikling af redskaber til videnforvaltning i små og mellemstore virksomheder (Østrig)

Livslang læring

–         Specialister i bioteknologi – Tyskland

–         Udvikling af erhvervsuddannelsen og erhvervsuddannelsesmiljøet i Narva Vocational Training Centre – Estland

–         People for modern office – Slovakiet

Integreret byudvikling

–         Udvikling af det problemfyldte byområde "Leipziger Osten" (Tyskland)

–         Projekt om udvidelse af "Parque de las Ciencias" i Granada (Spanien)

–         Byplanlægning med henblik på at gøre bybilledet i "Hörnum" mere attraktivt (Tyskland)

Demografisk udvikling

–         Personalemanagement inden for håndværk (Tyskland)

–         TELEWORK (Estland)

–         BSR eHealth – Integrated regional health care structures: E-sundhed i Østersøområdet (DE – DK – SE – NO – FI – LT – PL)

Grænseoverskridende samarbejde

–         ECRN – European Chemical Regions Network (ES – DE – EST – PL – NL – IT – UK)

–         Baltic Sea Virtual Campus (DE – DK – SE – FI – LV – LT – RU – PL)

–         New Hansa (DE – DK – SE – FI – LV – LT – PL)

Offentlig-private partnerskaber

–         "Brainhunt" – konkurrence vedrørende forretningsplaner (Estland)

–         NaMLab – Nanoelectronic Materials Laboratory (Tyskland)


UDTALELSE fra Budgetudvalget (23.1.2009)

til Regionaludviklingsudvalget

om bedste praksis på det regionalpolitiske område og hindringer for anvendelsen af strukturfondene

(2008/2061(INI))

Rådgivende ordfører: Nathalie Griesbeck

FORSLAG

Budgetudvalget opfordrer Regionaludviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  påpeger vigtigheden af snarest muligt at formulere en præcis definition af begrebet "bedste praksis", hvori princippet om god forvaltningsskik indarbejdes; mener, at der til dette formål bør indføres kvantitative og kvalitative resultatindikatorer, der skal være fælles for alle EU's medlemsstater, og at der skal opstilles et cost-benefit-kvotient for projekterne; minder om, at arbejdstageres lønniveau, fattigdomsindikatoren, livskvalitet, forventet levetid, konkurrenceevne, variationer i arbejdsløshedsniveauet over længere tid samt niveauet af almennyttige serviceydelser i regionerne i særlig grad kan tages i betragtning som kvalitative indikatorer;

2.  opfordrer Kommissionen til at iværksætte en videnskabelig evaluering af graden af overførselsevne for "bedste praksisser" inden for forvaltnings-, finans- og IT-styring i forbindelse med projektledelse, og til at favorisere gennemsigtigheden og overførslen af bedste praksis mellem forvaltningerne i samme medlemsstat såvel som mellem forskellige medlemsstaters forvaltninger; mener, at Kommissionen ligeledes bør fremme overførselsevnen for bedste praksis, således at medlemsstaterne kan rationalisere deres forvaltningsarbejde under hensyntagen til hver regions sociologiske, økonomiske, geografiske og administrative særegenheder;

3.  forlanger, at Kommissionen tager behovet for at tilgodese bedste praksis vedrørende økonomiske strategier i betragtning, især hvad angår strategierne inden for offentlig-private partnerskaber og de, hvori der indgår støtte fra Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond;

4.  anmoder Kommissionen om at oprette en tjenestegren, der skal have til opgave at måle virkningen af de praksisser, der anvendes i forbindelse med forvaltnings-, finans- og it-styring af projekter, samt måle graden af praksissernes overførselsevne;

5.  forlanger en professionel vurdering af forvaltningsmyndighedernes arbejdsindsats, især i lyset af afslutningen på programmeringsperioden 2007–2013, som skal være afsluttet i rimelig tid før vedtagelsen af en ny finansiel ramme, således at lovgiverne bedre kan indføres i deres arbejdsopgaver vedrørende genforhandlingerne af den kommende programmeringsperiode;

6.  kræver, at bureaukratiet i forbindelse med anvendelse af strukturfondene holdes på et minimum og ikke øges unødigt ved individuelle betingelser, som medlemsstaterne stiller;

7.  bekræfter sin fortsatte støtte til den bedste praksis, der sigter mod, at hver medlemsstat udarbejder en årlig erklæring om anvendelse af EU-midler, idet erklæringen dækker fællesskabsfondene for delt forvaltning, og forlanger, at denne fremgangsmåde gøres alment udbredt;

8.  anmoder om, at der som led i processen afsættes tilstrækkelige midler til de offentlige organer, der forvalter blandt andet Den Europæiske Socialfond, for dermed at sikre at mikroprojekterne overholder betingelserne for støttetildeling.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

22.1.2009

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

27

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Richard James Ashworth, Reimer Böge, Herbert Bösch, Paulo Casaca, Valdis Dombrovskis, Brigitte Douay, James Elles, Hynek Fajmon, Ingeborg Gräßle, Nathalie Griesbeck, Catherine Guy-Quint, Anne E. Jensen, Wiesław Stefan Kuc, Janusz Lewandowski, Vladimír Maňka, Mario Mauro, Jan Mulder, Esko Seppänen, Nina Škottová, Theodor Dumitru Stolojan, László Surján, Kyösti Virrankoski

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Michael Gahler, Marusya Ivanova Lyubcheva, Paul Rübig, Peter Šťastný


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

12.2.2009

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

49

0

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Emmanouil Angelakas, Stavros Arnaoutakis, Elspeth Attwooll, Rolf Berend, Jana Bobošíková, Victor Boştinaru, Wolfgang Bulfon, Giorgio Carollo, Bairbre de Brún, Gerardo Galeote, Iratxe García Pérez, Monica Giuntini, Ambroise Guellec, Pedro Guerreiro, Gábor Harangozó, Filiz Hakaeva Hyusmenova, Mieczysław Edmund Janowski, Gisela Kallenbach, Evgeni Kirilov, Miloš Koterec, Constanze Angela Krehl, Florencio Luque Aguilar, Jamila Madeira, Miguel Angel Martínez Martínez, Iosif Matula, Miroslav Mikolášik, Jan Olbrycht, Maria Petre, Markus Pieper, Giovanni Robusti, Bernard Soulage, Catherine Stihler, Margie Sudre, Lambert van Nistelrooij, Oldřich Vlasák

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Jan Březina, Den Dover, Emanuel Jardim Fernandes, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Stanisław Jałowiecki, Zita Pleštinská, Samuli Pohjamo, Christa Prets, Miloslav Ransdorf, Flaviu Călin Rus, Richard Seeber, László Surján, Nikolaos Vakalis, Iuliu Winkler

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Wolf Klinz, Sepp Kusstatscher, Toine Manders

Seneste opdatering: 12. marts 2009Juridisk meddelelse