HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne

27.1.2011 - (06077/2010 – C7‑0141/2010 – 2006/0251(NLE)) - ***

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
Ordfører: Carlos Coelho

Procedure : 2006/0251(NLE)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A7-0008/2011
Indgivne tekster :
A7-0008/2011
Forhandlinger :
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne

(06077/2010 – C7‑0141/2010 – 2006/0251(NLE))

(Godkendelsesprocedure)

Europa-Parlamentet,

- der henviser til udkast til Rådets afgørelse (06077/2010),

- der henviser til udkast til protokol mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne (16462/2006),

- der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 16, 74, artikel 77, stk. 2, artikel 79, stk. 2, litra a) og c), artikel 82, stk. 1, litra b) og d), artikel 87, stk. 2 og 3, artikel 89, 114 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7‑0141/2010),

- der henviser til sin holdning af 8. juli 2008[1] om Kommissionens forslag (KOM(2006)0752),

- der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 8,

- der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A7‑0008/2011),

1.  godkender indgåelsen af protokollen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes, Det Schweiziske Forbunds og Fyrstendømmet Liechtensteins regeringer og parlamenter.

  • [1]  EUT C 294 E af 3.12.2009, s. 99.

BEGRUNDELSE

Schengen

Schengenaftalen blev underskrevet den 14. juni 1985 af Belgien, Tyskland, Frankrig, Luxembourg og Nederlandene. Aftalen – og den efterfølgende konvention, der blev vedtaget i 1990 til gennemførelse af aftalen – indeholdt et tilsagn om at afskaffe systematiske grænsekontroller mellem landene og tillade fri bevægelighed for personer. Schengenkonventionen afskaffede kontrollen ved de indre grænser mellem de deltagende stater og skabte en enkel ydre grænse med fælles regler om ydre grænsekontrol, en fælles visumpolitik, et politisamarbejde og et retligt samarbejde samt om oprettelsen af Schengeninformationssystemet (SIS). Med Amsterdam-traktatens ikrafttrædelse i 1999 blev Schengensamarbejdet integreret i Den Europæiske Unions retlige og institutionelle rammer.

Det nuværende Schengenområde omfatter 25 Schengenmedlemsstater: EU-landene Østrig, Belgien, Danmark, Frankrig, Finland, Tyskland, Grækenland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Sverige, Den Tjekkiske Republik, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet og Slovenien samt de tre associerede lande uden for EU, Norge, Island og Schweiz. Bulgarien, Rumænien og Cypern anvender kun delvist Schengenreglerne i øjeblikket, og der foretages derfor fortsat kontroller ved disse tre medlemsstaters grænser.

Før det er muligt at gennemføre Schengenreglerne fuldt ud, skal hver stat have sin parathed vurderet inden for fire områder: luftgrænser, visum, politisamarbejde og databeskyttelse. Denne evalueringsproces omfatter et spørgeskema og besøg af EU-eksperter på udvalgte steder, såsom konsulater, grænser osv., i det land, der skal vurderes.

På nuværende tidspunkt er den frie bevægelighed garanteret på et område bestående af 42 673 kilometer ydre søgrænser og 7 721 kilometer landegrænser, som dækker 25 lande og 400 millioner borgere.

Forbindelser med tredjelande

Den gradvise udvidelse af Schengenområdet har medført, at tredjelande, der har særlige forbindelser med EU, deltager i Schengensamarbejdet. Forudsætningen for tredjelandes associering i Schengenreglerne er en aftale om fri bevægelighed for personer mellem disse stater og EU. For disse lande indebærer denne deltagelse

– inkludering i området uden kontrol ved de indre grænser

– anvendelse af bestemmelserne i Schengenreglerne og i alle Schengenrelevante tekster vedtaget i henhold hertil

– deltagelse i beslutninger vedrørende Schengenrelevante tekster.

I praksis sker denne deltagelse i form af blandede udvalg, som mødes parallelt med Rådets arbejdsgrupper. Disse udvalg består af repræsentanter for medlemsstaternes regeringer, Kommissionen og tredjelandenes regeringer. Associerede lande deltager derfor i drøftelserne om udviklingen af Schengenreglerne, men ikke i afstemninger herom. Der er fastlagt procedurer for anmeldelse og godkendelse af fremtidige foranstaltninger eller handlinger.

Liechtensteins tilslutning til Schengenområdet

Liechtenstein er en meget lille alpin, dobbelt indlandsstat i Vesteuropa, som er omkranset af Schweiz i vest og syd, og Østrig mod øst. Landet strækker sig over et areal på 160 km2, og har en anslået befolkning på 35 000 og verdens højeste BNP pr. år pr. indbygger. Liechtenstein er støt og roligt blevet integreret i det europæiske handelsområde siden det i 1995 tiltrådte Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). Myndighederne har nu gennemført 98,4 % af EU-direktiverne i national ret. Liechtenstein er også en del af det indre marked, hvor der gælder de samme grundregler for alle deltagende stater.

Undertegnelsen af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om tiltrædelse af Fyrstendømmet Liechtenstein til aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering med gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne fandt sted den 28. februar 2008.

Aftalen om Det Schweiziske Forbunds tiltrædelse til Schengenreglerne (gældende fra 1. marts 2008) forudser udtrykkeligt Liechtensteins eventuelle associering i Schengenreglerne gennem en protokol, der fastlægger de kontraherende parters rettigheder og forpligtelser. I betragtning af politikken med åbne grænser for personpassage mellem Fyrstendømmet Liechtenstein og Det Schweiziske Forbund, som har eksisteret i årtier, var det forventet, at landene ville tilslutte sig Schengen på samme tid.

Imidlertid tiltrådte Schweiz Schengenområdet alene den 12. december 2008 med afskaffelsen af grænsekontrollen ved landegrænserne, efterfulgt af afskaffelsen af grænsekontrollen i lufthavnene i forbindelse med flyvninger inden for Schengenområdet den 29. marts 2009. For første gang blev det således nødvendigt at indføre kontroller på et sted, hvor der ikke havde været nogen reel grænse i 100 år. De 41 kilometer, som adskiller de to lande, blev til en ydre Schengengrænse.

Ordførerens holdning

Europa-Parlamentet blev for første gang i 2007 anmodet om at afgive en udtalelse om indgåelsen af denne protokol. Efter en anmodning fra den på daværende tidspunkt udpegede ordfører – Ewa Klamt – afgav Retsudvalget den 11. juni 2007 en enstemmig udtalelse med en henstilling om, at retsgrundlaget burde ændres med henblik på at henvise til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, andet afsnit (forslagene til Rådets afgørelse indebærer en ændring af den "specifikke institutionelle ramme", som den foreslåede protokol er en integrerende del af), som kræver en samstemmende udtalelse og ikke kun en høring Europa-Parlamentet. Af denne grund og som følge af den vigtige ikrafttrædelse af Lissabontraktaten blev denne betænkning sendt tilbage til LIBE-udvalget.

Ordføreren glæder sig over de nye regler, som blev indført ved Lissabontraktaten, og som gør det muligt for Europa-Parlamentet at holde sig bedre orienteret om internationale aftaler, og godkender indgåelsen af denne protokol.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

26.1.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

48

0

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Sonia Alfano, Roberta Angelilli, Rita Borsellino, Emine Bozkurt, Simon Busuttil, Philip Claeys, Carlos Coelho, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Cornelia Ernst, Tanja Fajon, Kinga Göncz, Nathalie Griesbeck, Sylvie Guillaume, Ágnes Hankiss, Anna Hedh, Salvatore Iacolino, Sophia in ‘t Veld, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Timothy Kirkhope, Juan Fernando López Aguilar, Clemente Mastella, Véronique Mathieu, Louis Michel, Claude Moraes, Antigoni Papadopoulou, Georgios Papanikolaou, Carmen Romero López, Judith Sargentini, Birgit Sippel, Csaba Sógor, Renate Sommer, Rui Tavares, Wim van de Camp, Daniël van der Stoep, Axel Voss, Renate Weber, Tatjana Ždanoka

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Edit Bauer, Ioan Enciu, Monika Hohlmeier, Stanimir Ilchev, Ádám Kósa, Wolfgang Kreissl-Dörfler, Jean Lambert, Petru Constantin Luhan, Norica Nicolai, Raül Romeva i Rueda, Ernst Strasser, Marie-Christine Vergiat