BETÆNKNING om den foreslåede udnævnelse af Harald Wögerbauer til medlem af Revisionsretten

3.3.2011 - (C7‑0029/2011 – 2011/0801(NLE))

Budgetkontroludvalget
Ordfører: Inés Ayala Sender

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om den foreslåede udnævnelse af Harald Wögerbauer til medlem af Revisionsretten

(C7‑0029/2011 – 2011/0801(NLE))

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til EUF-traktatens artikel 286, stk. 2, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7‑0029/2011),

–   der henviser til, at Budgetkontroludvalget på sit møde den 3. marts 2011 foretog en høring af den af Rådet foreslåede kandidat til hvervet som medlem af Revisionsretten,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 108,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A7-0048/2011),

A. der henviser til, at Harald Wögerbauer opfylder de i EUF-traktatens artikel 286, stk. 1, fastsatte krav,

1.  afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Harald Wögerbauer til medlem af Revisionsretten;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.

BILAG 1: CURRICULUM VITÆ FOR Harald Wögerbauer

MR/PR Mag.Dr.Harald Wögerbauer

Stadiongasse 5/1

1010 Wien

E-mail: [e-mail]

Telefonnummer: +431/40110/4403

Personoplysninger:

født: den 27.juli 1953 i Wien

Gift, to børn

Uddannelse

1959 – 1963: Folkeskole i Wien

1963 – 1971:     Gymnasium der Stiftung Theresianische Akademie i Wien

1971: Studentereksamen

1971 – 1972: Militærtjeneste i den østrigske forbundshær

1971 – 1974: Studier i jura og nationaløkonomi

1974: Kandidateksamen i jura (Magisterium og Doktorat) Studier i statskundskab i Frankrig

1975 – 1976:   Adgangseksamen til forbundsforvaltningens akademiske juridiske tjeneste og

til revision på højt plan

Karriere

Siden 1974: Medlem af Østrigs overordnede revisionsorgan (Rechnungshof)

1974 – 1979: Revisor i Rechnungshof – med ansvar for revisionen af de østrigske socialforsikringsorganer

siden 1979: Tjeneste i det østrigske parlament og derefter for ÖVP-Gruppen i parlamentet – ansvarlig for bl.a. Rechnungshof-udvalget - udvalget for arbejde og sociale anliggender – sundhedsudvalget - det udenrigspolitiske udvalg – videnskabsudvalget – økonomiudvalget – forfatningsudvalget - industriudvalget og ombudsmandsudvalget

siden 1992: Politisk direktør for ÖVP-Gruppen

siden 1995: Kontorchef i Rechnungshof og

siden 1999: Parlamentarisk rådgiver i parlamentets administration

andre erhvervsmæssige funktioner:

Ø mangeårig formand for databeskyttelsesrådet

Ø regional- og kabelradiomyndigheden samt privatradiomyndigheden

Ø kommissionen for reform af de grundlæggende rettigheder

Ø forbundsvalgsmyndigheden

Sprog:

Modersmål tysk – fransk (flydende) – engelsk (flydende) – russisk (basiskundskaber)

BILAG 2: Harald WögerbauerS SVAR PÅ SPØRGESKEMAET

Spørgeskema til kandidater til hvervet som medlem af Revisionsretten

Faglig erfaring

1. Hvilke aspekter af Deres faglige erfaring inden for offentlige finanser samt offentlig forvaltning og revision anser De for særlig relevante?

Efter afslutningen af minejurastudier (mit andet fag var nationaløkonomi) påbegyndte jeg straks mit arbejde i Østrigs overordnede revisionsorgan (Rechnungshof). Her reviderede jeg fra 1974 til 1979 de østrigske socialforsikringsorganer. I 1979 indledte jeg mit arbejde i parlamentet som medarbejder for ÖVP’s medlemmer, men jeg er indtil nu forblevet medlem af Rechnungshof. Til mine opgaver i parlamentet hørte den overordnede ledelse såvel i teknisk (navnlig lovgivningsmæssig) som i politisk henseende, for så vidt angik Rechnungshof-udvalget, udvalget for arbejde og sociale anliggender, sundhedsudvalget, det udenrigspolitiske udvalg, videnskabsudvalget, økonomiudvalget, forfatningsudvalget, industriudvalget og ombudsmandsudvalget.

En vigtig del af mit arbejde var også aktiviteter i forbindelse med undersøgelsesudvalg. Da spørgsmål om korrekt regnskabsførelse – ud over strafferet – af naturlige årsager udgjorde størstedelen af arbejdet i et sådant udvalg, var det her på glimrende måde muligt for mig at anvende og videreudvikle de erfaringer, jeg havde erhvervet i den østrigske Rechnungshof.

Ud over mine hovedaktiviteter i parlamentet var jeg også intensivt aktiv på andre forfatnings- og forvaltningsområder. Jeg var i flere år medlem af kommissionen for reform af de grundlæggende rettigheder, af regional- og kabelradiomyndigheden, af privatradiomyndigheden, af forbundsvalgmyndigheden og i mange år formand for databeskyttelsesrådet.

Derudover varetog jeg som politisk direktør for gruppen koordineringen mellem ÖVP-Gruppen, forbundsregeringen, forbundspartiledelsen, ÖVP’s gruppe i landdagen og partiafdelingerne i delstaterne. Desuden omfattede mine opgaver planlægning og samlet analyse samt pressearbejde. Desuden deltog jeg efter ÖVP’s indgåelse i regeringen i 1986 i alle forhandlinger om koalitionsregeringsprogrammer og spillede en ikke ubetydelig rolle i samtaler på områderne arbejde og sociale spørgsmål samt sundhed, og jeg deltog medbestemmende i formuleringen af de respektive arbejdsprogrammer.

De væsentligste mål i mine samlede aktiviteter indtil nu, har – i overensstemmelse med den østrigske forfatnings mål for regnskabsførelse - frem for alt været inden for den offentlige økonomiske forvaltning at fremme korrekthed, effektivitet, hensigtsmæssighed og sparsommelighed, gennem reformer på alle områder, hvor jeg kunne øve indflydelse.

2. Hvilke tre af de afgørelser, De har været med til at træffe i Deres professionelle liv, anser De for at være de vigtigste?

På grundlag af mine årelange revisionsaktiviteter inden for de østrigske socialsikringsorganers egenforvaltning har jeg opnået intensiv intern viden om disse institutioners problemer, både på det forvaltningstekniske, men også på det materielle område, navnlig inden for pensions- og sygeforsikring, men også ulykkesforsikring.

Efter skiftet til det faglige, men også politiske beslutningsplan i det østrigske parlament og som kompetent politisk ansvarlig for nationalråds- og forbundsrådsafgørelser blev det muligt for mig at anvende min viden på langsigtede afgørelser om reformforanstaltninger vedrørende både indholdsmæssige og organisatoriske problemstillinger. Således har jeg været medbestemmende i forbindelse med alle pensionsreformer siden 1986, navnlig de to seneste reformer. Med disse sidstnævnte kunne finansieringen af det østrigske pensionssystem sikres på lang sigt, og den store harmonisering af alle pensionssystemer, som man havde stræbt efter i årtier, kunne gennemføres. Derudover lykkedes det også efter flere års drøftelser med en omfattende strukturreform at sammenlægge arbejdstagernes pensionskasser til en enkelt pensionskasse, hvorved der blev realiseret en mængde synergi og besparelsespotentialer. Ligeledes blev den længe tilstræbte ligestilling mellem arbejdere og funktionærer på store arbejdsretlige områder gennemført under min medvirken.

En vigtig del af mine erhvervsmæssige aktiviteter i de forløbne årtier udgjorde imidlertid også det østrigske databeskyttelsesråd, som er et uafhængigt rådgivende organ under forbundsregeringen i spørgsmål om databeskyttelse. I mine mange år som formand kunne jeg sikre, at der i dette organ næsten ikke opstod uenighed, men at alle politiske grupper, interessegrupper og myndigheder trak i samme retning, og at næsten alle afgørelser blev truffet enstemmigt. Dermed lykkedes det mig at holde databeskyttelsen i Østrig fri for politisk uenighed og på trods af alle samfundsmæssige forskelle at udforme databeskyttelsesrådets afgørelser, så de var acceptable for alle. Denne udvikling medførte, at databeskyttelsen og med den databeskyttelsesrådet ikke blot opnåede en større samfundsmæssig accept, men også en større politisk, og at rådets betydning løbende blev øget. I de seneste år er databeskyttelsesrådets henstillinger i øget omfang også ført direkte over i National- og Forbundsrådets lovgivning.

Medieområdet har også været en vigtig del af mit hidtidige professionelle liv. Som medlem af den nyetablerede regional- og kabelradiomyndighed, og af privatradiomyndigheden var jeg i slutningen af 1990’erne med til at betræde helt nye juridiske veje i Østrig. Under min medvirken i disse myndigheder lykkedes det først at liberalisere radiomarkedet og fordele licenser og frekvenser til private udbydere for senere at følge efter med tv. For mig var dette en milesten i liberaliseringen af mediemarkedet i Østrig, og det var derfor meget interessant og en udfordring at kunne deltage i denne udvikling i forreste linje.

Uafhængighed

3. I henhold til traktaten udfører Revisionsrettens medlemmer deres hverv i "fuldkommen uafhængighed". Hvordan vil De varetage denne pligt i forbindelse med Deres kommende hverv?

Denne pligt er ikke ny for mig, da jeg allerede skulle opfylde dette krav om uafhængighed som medlem af den østrigske Rechnungshof. Desuden har jeg haft ledende stillinger i institutioner, hvor uafhængig udøvelse af hvervet ligeledes var og er af stor betydning.

Jeg er helt bevist om, at Revisionsrettens handlekraft og respekt og troværdighed i offentligheden afhænger af medlemmernes klare uafhængighed og upartiskhed og deraf følgende troværdighed.

Naturligvis vil jeg som medlem af Den Europæiske Revisionsret strengt overholde traktatens bestemmelser og adfærdskodeksen for medlemmer af Revisionsretten og udføre mit arbejde korrekt, uden ekstern påvirkning.

4. Har De fået meddelt decharge for de forvaltningsopgaver, De tidligere har varetaget, hvis disse har været underkastet en sådan procedure?

I Østrig anvendes ikke denne procedure.

5. Har De forretningsmæssige eller økonomiske besiddelser eller andre forpligtelser, som kunne være uforenelige med Deres fremtidige hverv? Er De villig til at oplyse Rettens formand om alle Deres finansielle interesser og andre forpligtelser og offentliggøre disse oplysninger? Er De villig til at gøre nærmere rede for eventuelle verserende retssager, De måtte være involveret i?

Jeg har ikke nogen forretningsmæssige eller økonomiske besiddelser eller andre forpligtelser, som kunne være uforenelige med mit fremtidige hverv. Jeg er naturligvis rede til at oplyse Rettens formand om alle finansielle interesser og andre forpligtelser samt offentliggøre disse oplysninger? Jeg er ikke involveret i nogen retssager.

6. Er De indstillet på at træde tilbage fra en post, De er valgt til, eller at opgive et hverv, som indebærer forpligtelser i et politisk parti, efter udnævnelsen til medlem af Retten?

Jeg har ikke længere sådanne poster eller hverv.

7. Hvordan vil De behandle tilfælde af betydelige uregelmæssigheder eller endog bedrageri- og/eller korruptionssager, hvor personer fra Deres hjemland er involveret?

Bekæmpelse af bedrageri- og/eller korruptionssager samt grove uregelmæssigheder i regnskabsførelsen i EU er særlig vigtigt for EU-borgernes tillid til EU’s institutioner. Skulle der blive tale om bedrageri eller korruption eller en anden form for ulovlig handling i forbindelse med en revision, som jeg er ansvarlig for, vil jeg videregive mine oplysninger til Rettens formand og informere Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig. Det ville ikke gøre nogen som helst forskel for mig, hvis de berørte kom fra Østrig. Skulle der i forbindelse med behandlingen af disse alvorlige ulovligheder vise sig det mindste tegn på eller den ringeste formodning om, at jeg ikke vil kunne handle upartisk, vil jeg overdrage sagsbehandlingen til andre og ikke udøve mine beføjelser på dette område.

Varetagelse af opgaver

8. Hvad kendetegner efter Deres opfattelse en forsvarlig økonomisk forvaltning i enhver offentlig tjeneste?

Kendetegnet for økonomisk forvaltning bør navnlig være de udførende organers bevidsthed om, at de skal handle lovligt og formelt korrekt, og at de i den forbindelse skal sikre ansvarsfuld anvendelse af de offentlige midler, de har til rådighed. Denne bevidsthed bør fremmes og sikres på alle trin og i alle instanser i den offentlige forvaltning. Økonomisk forvaltning er imidlertid ikke blot at sikre korrekt arbejde, men også sparsommelighed og effektivitet. For at sikre gennemførelse af disse principper ikke blot ex post, men også ex ante er der behov for en effektiv og intensiv revision. Derfor har Den Europæiske Revisionsrets opgaver også særlig betydning for sikring af effektivitet i den økonomiske forvaltning. Men samtidig bør kontrolsystemernes funktion på alle planer sikres i form af enten interne eller eksterne revisioner. Det er imidlertid også nødvendigt, at der drages konsekvenser af resultaterne af revisionsrapporterne, uanset om disse er af systemisk eller individuel art. For at gennemføre princippet om økonomisk effektivitet er det helt afgørende, at der efter konstatering af mangler sammen med de ansvarlige institutioner træffes foranstaltninger til at afhjælpe disse mangler, og at det samtidig undersøges, på hvilke områder tilsvarende uregelmæssigheder vil kunne forekomme. En kontrol af opfølgningen, for så vidt angår afhjælpning af konstaterede uregelmæssigheder, er efter min mening særlig vigtig. Finansforvaltningen og kontrollen af opfølgningen må den eksterne og interne kontrol gensidigt afstemme efter hinanden, og resultatet af disse aktiviteter bør meddeles den politiske institution, der har stillet de kontrollerede midler til rådighed.

9. I henhold til traktaten bistår Retten Parlamentet med udøvelsen af dets kontrolbeføjelser i forbindelse med gennemførelsen af budgettet. Hvordan vil De beskrive Deres indberetningspligt til Europa-Parlamentet og navnlig dettes Budgetkontroludvalg?

Jeg kommer fra et land, hvor Rechnungshof som øverste organ er et organ under Nationalrådet, hhv. landdagene til kontrol med de offentlige midler. Rechnungshofs decharge til regeringen gives via det endelige årsregnskab, når Rechnungshof påviser, at regeringen har handlet korrekt, og regeringen vedtager årsregnskabet. Jeg er derfor via mine aktiviteter i den østrigske Rechnungshof blevet vænnet til at samarbejde tæt med de parlamentariske institutioner. Jeg kender imidlertid også medaljens anden side, de parlamentariske kontroludvalgs samarbejde med Rechnungshof. Også her har jeg i mit daglige arbejde gjort, hvad der er muligt for at samarbejde så tæt som muligt med de respektive parlamentariske kontrolorganer.

Jeg er naturligvis fuldt ud klar over, at den juridiske situation i EU, for så vidt angår disse to institutioner, er ganske anderledes. Men Parlament og EU-Revisionsret har dog som fælles opgave at sikre, at EU-borgernes penge anvendes korrekt, med omtanke og effektivt. At sikre dette og at kommunikere det ud er en yderst vigtig opgave for de to institutioner for at sikre begge institutioner et positivt image i de enkelte lande. Revisionsretten bistår Europa-Parlamentet og Rådet ved udøvelsen af deres kontrolbeføjelser med hensyn til gennemførelsen af budgettet. Det er desuden Parlamentets opgave efter henstilling fra Rådet at give Kommissionen decharge for denne gennemførelse. I den forbindelse kan Europa-Parlamentet og Rådet som dechargemyndighed støtte sig til Revisionsrettens årlige erklæring om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Alle disse fælles interesser for Parlament og Revisionsret og det i EU-retten foreskrevne samarbejde mellem disse gør, at det er i alle berørtes interesse at gennemføre et så tæt samarbejde som muligt og – om muligt – at forbedre det. Jeg kan ud fra min dybeste overbevisning sige, at jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt, for effektivt og bæredygtigt at fremme og støtte Den Europæiske Revisionsrets og Parlamentets fælles arbejde.

Den Europæiske Revisionsret støtter budgetmyndigheden i forbindelse med kontrollen af gennemførelsen af budgettet. Med dette formål fremsendes Revisionsretten beretninger (årsberetning, revisionserklæringen om regnskabernes rigtighed og særberetninger) til Parlamentet, og de behandles her navnlig i Budgetkontroludvalget. I forbindelse med udarbejdelsen af beretningerne må det sikres, at disse er eksakte og pålidelige, således at de kan stå for de reviderede instansers argumenter, og samtidig så aktuelle, at de ikke blot er interessante for Budgetkontroludvalget og giver dette lejlighed til hurtigt at drage sine konklusioner af beretningerne for at hindre yderligere skader eller at gennemføre forbedringer, men således at også offentligheden kan blive informeret hurtigst muligt. Jeg finder det ligeledes meget vigtigt at styrke forvaltningsrevisionerne og resultatrevisionerne. De bemærkninger, Europa-Parlamentet fremsætter efter forelæggelsen af Revisionsrettens beretninger, må læses grundigt af Revisionsretten for at sikre, at der tages hensyn til Parlamentets afgørelser, og kan således føre til nye revisioner. Inden for rammerne af de årlige arbejdsprogrammer (planlægning af beretningerne) bør der sigtes som et godt samarbejde med Parlamentet, idet Revisionsrettens uafhængighed dog må sikres.

10. Hvilken form for merværdi mener De, resultatrevision kan tilføre, og hvordan bør resultaterne indarbejdes i forvaltningen?

Den Europæiske Revisionsrets meget vigtige opgave, hvert år at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en revisionserklæring om regnskabernes rigtighed og om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, kræver betragtelige personaleressourcer, som mindsker Rettens kapacitet til forvaltningsrevision og resultatrevision. Derfor har Retten sat sig som strategisk mål at mindske de ressourcer, der anvendes til afgivelse af revisionserklæringen, for dermed at kunne styrke kontrollen af finansforvaltningen og effektivitetsrevisionen. Jeg tror, at styrkelsen af forvaltningsrevisionerne og resultatrevisionerne vil muliggøre en mængde effektivitetsforbedringer i forbindelse med anvendelsen af EU’s bevillinger. Det bør lægges særlig vægt på hensigtsmæssigheden af anvendelsen af EU’s bevillinger. Omfattende revision af et område, men også enkeltrevisioner af anvendelsen af bevillingerne vil gennem konkret konstatering af mangler ved anvendelsen af midlerne og de herpå baserede henstillinger bidrage til at stoppe, hhv. hindre uregelmæssigheder og dermed gøre anvendelsen af midlerne mere effektiv. Resultatrevision er meget vigtig i denne forbindelse, ikke blot for at sikre principperne om ansvarlig økonomisk forvaltning, men også for at opnå en årlig mindskning af fejlrisikoen på de enkelte politiske områder og for at fremme en hensigtsmæssig videreudvikling af forbedringen af anvendelsen af midlerne. Effektivitetsovervågningen kan ske såvel internt som også eksternt. Merværdien ved en ekstern revision er, at den eksterne myndighed er uafhængig, og at resultaterne ikke blot er bestemt for myndigheden, men også for Parlamentet, som derefter selvstændigt kan drage sine konklusioner af henstillingerne. Det er klart, at der i forvaltningen på forskellig vis kan tages hensyn til det, der konstateres som led i en resultatrevision. En mulighed er, at det reviderede organ inden for rammerne af et tillidsfuldt og positivt klima mellem revisorer og de reviderede kan overbevises om det hensigtsmæssige i at gennemføre de foranstaltninger, revisorerne har foreslået (direkte gennemførelse). En anden mulighed er, at den institution, der er overordnet det reviderede organ, følger Revisionsrettens henstillinger og konklusioner og gennemfører dem på sit område. Her har Europa-Parlamentet særlig betydning, idet dette – hvis det finder det særlig vigtigt – kan reagere med afgørelser. Også i forbindelse med resultatrevisioner er det afgørende vigtigt vedvarende og regelmæssigt at kontrollere opfølgningsforanstaltningerne til de resultater og henstillinger, Revisionsretten har forelagt.

11. Hvordan ville samarbejdet mellem Revisionsretten, de nationale revisionsmyndigheder og Parlamentet (Budgetkontroludvalget) om revision af EU's budget kunne forbedres?

De nationale revisionsorganer kontrollerer regelmæssigt de økonomiske procedurer, som skyldes det delte ansvar for anvendelsen af midlerne. Disse oplysninger stilles til rådighed for EU-organerne. Den Europæiske Revisionsrets revisioner udføres i samarbejde med de nationale revisionsorganer under bevarelse af den respektive uafhængighed. Her bør de nationale revisionsorganer tilskyndes til at ledsage Revisionsretten ved dennes revisioner i deres land. Den Europæiske Revisionsret og formændene for de nationale revisionsorganer mødes årligt i kontaktudvalget for at udbygge samarbejdet yderligere. I denne forbindelse ses navnlig problemet med harmonisering af revisionsnormerne i EU. Derudover bør Den Europæiske Revisionsret tage hensyn til de nationale revisionsresultater. Endvidere bør der tilstræbes endnu større sensibilisering af revisionsorganerne for de spørgsmål, som interesserer Parlamentet og navnlig Budgetkontroludvalget, for så vidt angår den formelle rigtighed og effektiviteten af den økonomiske forvaltning. Netop på dette område vil Revisionsretten kunne anvende de nationale revisionsorganers resultater mere optimalt.

Der er klart, at samarbejdet mellem de nationale revisionsorganer og Den Europæiske Revisionsret stadig vil kunne forbedres, og derfor ville det måske være hensigtsmæssigt at mødes mere end en gang om året i det allerede eksisterende kontaktudvalg for dermed så hurtigt som muligt at kunne drøfte og overveje alle problemer.

Andre spørgsmål

Ville De trække deres kandidatur tilbage, hvis Parlamentet afgav en negativ udtalelse om Deres udnævnelse til medlem af Retten?

Ja, fordi samarbejdet mellem Retten og Parlamentet er en af de vigtigste opgaver for et medlem af Den Europæiske Revisionsret, og fordi den gode basis for tillid mellem de to institutioner dermed ville have lidt varig skade, hvilket ikke er gavnligt for det fælles arbejde.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse	3.3.2011
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	13 4 6
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Inés Ayala Sender, Andrea Češková, Jorgo Chatzimarkakis, Luigi de Magistris, Martin Ehrenhauser, Jens Geier, Gerben-Jan Gerbrandy, Ville Itälä, Iliana Ivanova, Elisabeth Köstinger, Monica Luisa Macovei, Christel Schaldemose, Bart Staes, Georgios Stavrakakis
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Zuzana Brzobohatá, Derk Jan Eppink, Christofer Fjellner, Monika Hohlmeier, Ivailo Kalfin, Marian-Jean Marinescu, Véronique Mathieu, Barbara Weiler
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Adam Gierek