BETÆNKNING om EU-finansieringens effektivitet i forbindelse med nedlukning af kernekraftværker i de nye medlemsstater

14.3.2011 - (2010/2104(INI))

Budgetkontroludvalget
Ordfører: Marian-Jean Marinescu

Procedure : 2010/2104(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A7-0054/2011
Indgivne tekster :
A7-0054/2011
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om EU-finansieringens effektivitet i forbindelse med nedlukning af kernekraftværker i de nye medlemsstater

(2010/2104(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til protokol nr. 4 til tiltrædelsesakten om Ignalina-atomkraftværket i Litauen[1] og til protokol nr. 9 om Bohunice V1-kernekraftværkets enhed 1 og enhed 2 i Slovakiet[2] og artikel 30 i protokollen om vilkårene og de nærmere bestemmelser for optagelse af Republikken Bulgarien og Rumænien i Den Europæiske Union[3],

–   der henviser til Rådets forordninger om gennemførelse af protokol nr. 4 om Ignalina-kernekraftværket i Litauen[4], om gennemførelse af protokol nr. 9 om Bohunice V1-kernekraftværkets enhed 1 og enhed 2 i Slovakiet[5] og om Unionens finansielle bistand med hensyn til nedlukning af blok 1-4 i Kozloduy-kernekraftværket i Bulgarien (”Kozloduy-programmet”)[6],

–   der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af de finansielle ressourcer beregnet til nedlæggelse af kernekraftværker (COM(2007)0794) og ledsagedokumentet om EU-oplysninger om finansiering af nedlæggelser (SEC(2007)1654),

–   der henviser til Kommissionens henstilling af 24. oktober 2006 om Kommissionens henstilling af 24. oktober 2006 om forvaltningen af de finansielle ressourcer til nedlæggelse af nukleare anlæg[7],

–   der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7-0054/2011),

A. der henviser til, at der i de tre EU-kandidatlande Litauen, Slovakiet og Bulgarien var gamle atomkraftværker i drift, som der blev indgået aftale om at lukke, og at tiltrædelsesforhandlingerne førte til fastsættelsen af tidlige lukningsdatoer for enhederne i de pågældende tre atomkraftværker,

B. der henviser til, at EU erkendte, at den tidlige lukning og efterfølgende nedlukning af disse enheder udgjorde en betydelig finansiel og økonomisk byrde, som de pågældende medlemsstater ikke i fuld udstrækning kunne dække, og derfor indeholdt tiltrædelsestraktaterne såvel som de efterfølgende rådsforordninger om gennemførelsen af disse traktater bestemmelser om finansiel bistand til de pågældende medlemsstater; der henviser til, at der imidlertid ikke blev truffet nogen klar beslutning om, hvorvidt bistanden skulle dække samtlige udgifter til nedlukning eller kompensere for alle de økonomiske følgevirkninger; bemærker, at både Bulgarien og Slovakiet i øjeblikket er nettoeksportører af elektricitet,

C. der henviser til, at bistanden indeholder bestemmelser om foranstaltninger på følgende områder:

· nedlukning (forberedende arbejde med henblik på lukning, støtte til reguleringsmyndigheden, udarbejdelse af de dokumenter, der er nødvendige for nedlukning og godkendelser, sikker vedligeholdelse og overvågning efter lukningen, affaldsbehandling, oplagring af affald og brugt brændsel samt dekontaminering og demonteringsarbejder),

· energi (modernisering og miljøteknisk opgradering af eksisterende faciliteter, udskiftning af produktionskapaciteten i nedlagte enheder, forbedring af energiforsyningssikkerheden og energieffektiviteten og andre foranstaltninger, der bidrager til den nødvendige omstrukturering og modernisering af energiinfrastrukturen),

· sociale følger (støtte til de ansatte i anlægget til opretholdelse af et højt sikkerhedsniveau i perioderne indtil demonteringen efter lukningen og omskoling af personalet med henblik på nye opgaver i forbindelse med nedlukningen),

D. der henviser til, at bistanden blev iværksat inden tiltrædelsen, og inden de pågældende enheder blev lukket, og at midlerne blev akkumuleret i de internationale nedlukningsfonde, mens der fortsat blev gjort administrative forberedelser,

E.  der henviser til, at nedlukning af atomkraftværker og håndtering af deres affald er en teknisk indviklet operation, der kræver betydelige finansielle ressourcer og medfører et stort miljømæssigt, teknisk, socialt og økonomisk ansvar,

1.  noterer sig, at Litauen, Slovakiet og Bulgarien har opfyldt deres forpligtelser i henhold til tiltrædelsestraktaten med hensyn til rettidig lukning af de pågældende enheder i de tre atomkraftværker: Reaktor 1 i Ignalina-kraftværket blev lukket den 31. december 2004 og reaktor 2 den 31. december 2009; reaktor 1 i Bohunice V1-kraftværket blev lukket den 31. december 2006 og reaktor 2 den 31. december 2008; reaktor 1 og 2 i Kozloduy-kraftværket blev lukket den 31. december 2002, og reaktor 3 og 4 den 31. december 2006;

2.  bemærker også, at alle tre medlemsstater forsøgte at genforhandle deres politiske forpligtelser med hensyn til lukning af reaktorerne, og at dette førte til forsinkelser i processen;

3.  bemærker, at der findes et retsgrundlag for tildeling af finansiel bistand; bemærker, at beløbene fastlægges årligt ved Kommissionens afgørelse baseret på individuelle årlige kombinerede programmeringsdokumenter, som kan sikre kontrol med udviklingen i og finansieringen af de godkendte projekter;

4.  bemærker, at den finansielle bistand på grund af EU's begrænsede erfaring og oplysninger vedrørende nedlukningsprocedurer blev vedtaget, uden at der var mulighed for at fastsætte et maksimalbeløb herfor; bemærker endvidere, at der stadig ikke forelå nogen klare kriterier for fastlæggelsen af maksimalbeløb, selv efter at planerne og strategierne for nedlukningen var blevet udarbejdet, og dette gjorde, at yderligere finansiel bistand måtte vedtages trinvist og fra sag til sag;

5.  mener, at formålet med Kommissionens bistand er at støtte disse tre medlemsstater med at klare den finansielle og økonomiske byrde, som skyldes de fastsatte tidlige nedlukningsdatoer, og færdiggøre det nødvendige nedlukningsarbejde, investere i energiprojekter med henblik på reduktion af energiafhængigheden og bidrage til afbødning af de sociale konsekvenser af nedlukningen af atomkraftværker; bemærker imidlertid, at nedlukningsudgifterne for kraftværkerne i alle tre tilfælde har overskredet EU’s planlagte bistand, og at de sandsynligvis også vil overstige de oprindelige overslag; bemærker også, at de fleste midler blev anvendt til energiprojekter og ikke til hovedformålet med den finansielle bistand, nemlig nedlukning af atomkraftværker;

6.  mener, at Den Europæiske Unions solidaritetskoncept bidrager effektivt til afbødning af de økonomiske følger af fremrykket nedlukning i energisektoren; bemærker imidlertid, at på det tidspunkt hvor denne betænkning udarbejdes, er selve nedlukningen endnu kun i sin indledende fase;

7.  fastholder, at nedlukningen af de pågældende atomkraftværker bør have højeste prioritet af hensyn til sikkerheden og sundheden for alle mennesker i Europa;

8.  frygter, at manglen på finansielle midler til nedlukningsforanstaltninger vil forsinke nedlukningen af atomkraftværkerne til skade for miljøet og den menneskelige sundhed;

9.  understreger, at spørgsmålet om sikkerhed er yderst vigtigt i forbindelse med nedlukning af de atomkraftværker, der er blevet tidligt lukket; opfordrer derfor Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at være opmærksom herpå under alle fremtidige afgørelser om nedlukning af atomkraftværker generelt og navnlig om disse tre nedlukningsprogrammer; opfordrer Kommissionen til at sikre tilstrækkelig samordning med medlemsstaterne og fastsætte nøjagtige tidsplaner for færdiggørelsen af projekterne;

10. er bekymret over, at de detaljerede nedlukningsplaner for de pågældende tre nedlukningsprogrammer endnu ikke er blevet færdiggjort, og at der som følge heraf ikke findes tilstrækkelige oplysninger om tidsplaner, udgifter til særlige projekter eller om finansieringskilderne hertil; opfordrer derfor indtrængende de relevante nationale organer til at færdiggøre deres planer og Kommissionen til at aflægge beretning om denne procedure og udarbejde en detaljeret og langsigtet finansiel planlægning af nedlukningsprojekterne; anmoder Kommissionen om klart at beskrive omfanget af den nødvendige EU-finansiering med henblik på virkeliggørelse af disse planer;

11. opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan EU's finansieringsmetoder for nedlukningsoperationer kan ændres under hensyntagen til de strategier, der anvendes i medlemsstaterne og deres administrative strukturer, og hvordan reglerne for forvaltning af midlerne kan forenkles på en måde, så sikkerheden i forbindelse med nedlukningsoperationerne ikke bringes i fare;

12. konstaterer manglen på en klar ansvarsfordeling mellem dem, der deltager i finansieringen, og dem, der deltager i nedlukningsprocessen; mener, at Kommissionen bør være hovedansvarlig for gennemførelsen af EU's bistand, og at der bør etableres en fælles forvaltning med EBRD;

13. mener, at med henblik på indgåelse af kontrakter vil det være ønskeligt at anvende et kriterium om EU-gensidighed til fordel for europæiske virksomheder, navnlig med anvendelse af principperne i artikel 58 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for bl.a. energisektoren;

14. bemærker, at den samlede finansielle bistand fra Den Europæiske Union til de tre medlemsstater frem til udgangen af 2013 er på 2847,78 mio. EUR; påpeger, at selv om der er forskelle mellem kraftværkerne, især hvad angår oplagring af brændsel, råder programmerne i princippet over den samme teknologi; bemærker, at der imidlertid er betydelig forskel mellem de tildelte beløb: Ignalina (2 enheder): 1367 mio. EUR; Bohunice (2 enheder): 613 mio. EUR; og Kozloduy (4 enheder): 867,78 mio. EUR;

15. bemærker, at der i henhold til de foreliggende oplysninger ved udgangen af 2009 var tale om forskellige situationer i de enkelte medlemsstater med hensyn til de udbetalte midler: Ignalina: i alt 1367 mio. EUR, heraf forpligtet 875,5 mio. EUR (64,04 %), udbetalt 760,4 mio. EUR (55,62 %); Bohunice: i alt 613 mio. EUR, heraf forpligtet 363,72 mio. EUR (59,33 %), udbetalt 157,87 mio. EUR (25,75 %); Kozloduy: i alt 867,78 mio. EU, heraf forpligtet 567,78 mio. EUR (65,42 %), udbetalt 363,149 mio. EUR (41,84 %), hovedsagelig på grund af de forskellige tidsplaner for nedlukning;

16. mener, at forvaltningen af fondene og anvendelsen af deres midler kræver fuld åbenhed; anerkender betydningen af en funktionsdygtig og gennemsigtig forvaltning af de finansielle ressourcer, med en hensigtsmæssig ekstern kontrol, for at sikre loyal konkurrence på energimarkedet; anbefaler åbenhed og offentlig deltagelse på dette område;

17. tager følgende gennemførte revisioner og evalueringer til efterretning: Midtvejsevaluering af nedlukningsbistanden til Litauen og Slovakiet (2007); EU’s interne revisioner af alle tre programmer i 2007; Revisionsrettens revisioner af det centrale programforvaltningsorgan i 2008 og 2009 vedrørende Ignalina; Revisionsrettens revision med henblik på udarbejdelse af revisionserklæringen for 2008; Revisionsrettens forundersøgelse i 2009; og tager følgende aktiviteter til efterretning: meddelelse fra Kommissionen der ventes tidligt i 2011; Kommissionens eksterne revision for den internationale fond for nedlukningsbistand til Bohunice; Revisionsrettens fuldstændige resultatrevision af alle tre programmer;

18. påpeger, at antallet og omfanget af de udførte revisioner, i betragtning af de store pengebeløb, den omstændighed at midlerne anvendtes for første gang, de ukendte faktorer som dukkede op i processens forløb og de efterfølgende talrige ændringer, tilpasninger og bevillinger af yderligere beløb, forekommer utilstrækkeligt; beklager, at Kommissionens midtvejsevaluering af nedlukningsbistanden til Litauen og Slovakiet i september 2007 ikke omfattede Bulgarien (som allerede på daværende tidspunkt modtog bistand);

19. beklager fraværet af årsberetninger fra Kommissionen til Parlamentet om anvendelsen af de finansielle midler, der er øremærket til nedlukning af atomkraftværker; opfordrer derfor Kommissionen til at overvåge og årligt aflægge beretning til Europa-Parlamentet om forbedringerne i anvendelsen af midlerne og om sandsynligheden for, at de akkumulerede midler til nedlukning af disse tre kraftværker vil blive absorberet i løbet af de næste tre år;

20. opfordrer Kommissionen til at foretage en analyse for at fastslå, om der er mulighed for at allokere midler til fremtidige nedlukningsprojekter indtil 2013, især i lyset af at nedlukningsgodkendelserne for Bohunice vil blive offentliggjort i juli 2011 og for Kozloduy ved udgangen af hhv. 2011 og 2012;

21. opfordrer Kommissionen til at forelægge sammenlignelige oplysninger om gennemførelsen af de indledende og reviderede tidsplaner for de forskellige stadier i nedlukningsprocessen såvel som om foranstaltningerne på energiområdet og det sociale område, inden der foretages yderligere allokeringer af EU-midler;

22. opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport om de særlige forbedringer, som hidrører fra nedsættelsen af en forvaltningskomité for medlemsstaterne i 2007 til at bistå den i gennemførelsen af bistandsprogrammerne, og redegøre for de proceduremæssige ændringer siden da;

23. bemærker, at Revisionsrettens revision stadig pågår; foreslår, at revisionen bidrager til at afdække målsætningerne for anvendelsen af midlerne og deres effektivitet såvel som holdbare, fremtidsorienterede forslag og til at vurdere, hvor mange yderligere midler der er nødvendige for at gennemføre nedlukningen; foreslår, at revisionen, eftersom den er en fuldstændig resultatrevision, bør indeholde en redegørelse for:

· hvorvidt midlerne blev anvendt til de tilsigtede formål

· hvorvidt indkøbsprocedurerne blev ordentligt udarbejdet og overholdt

· hvorvidt de allokerede midler bidrog til højnelse af sikkerheden under nedlukningsaktiviteterne

· hvorvidt udbudsprocedurerne gav garanti for, at de involverede virksomheder vil opfylde EU’s sikkerhedsnormer

· hvorvidt der er aktiviteter, som OLAF er blevet inddraget i

· hvorvidt der fandt en hensigtsmæssig samordning af de tre eksisterende programmer sted med henblik på at gøre effektiv brug af indvundne erfaringer og af allerede udarbejdede og finansierede projekter, og på hvilke måder nedlukningsprogrammerne overlappede (i betragtning af, at der eksempelvis var indtil flere ensartede projekter vedrørende oplagring, personaleuddannelse etc., der kunne være blevet tilpasset fra det ene kraftværk til det andet og dermed have givet besparelser);

24. foreslår, for så vidt angår fremtidige aktiviteter, der skal finansieres via allokerede midler fra EU i perioden fra 2007-2013, at følgende klarlægges yderligere:

· hvorvidt de allerede eksisterende planer og strategier er fuldstændige, eller om det stadig er muligt at tilføje nye aktiviteter og følgelig yderligere midler;

· hvorvidt den samlede midlertidige oplagringskapacitet og en procedure til udvælgelse af det endelige deponeringssted for radioaktivt affald i landet er fuldstændiggjort

· hvorvidt der fortsat er behov for allokering af yderligere midler til energiprojekter, eller om det er nødvendigt at lægge vægt på nedlukningsprojekter

· hvorvidt de erfaringer og projekter, der har fundet anvendelse på ét atomkraftværk, bør overføres til de andre, for så vidt som dette endnu ikke er tilfældet;

25. beklager, at der ikke findes et europæisk hold af koordinatorer og eksperter for alle tre projekter, der på grundlag af EU's erfaringer kunne have behandlet nedlukningsprogrammerne som en samlet pakke og dermed skabt synergieffekter mellem de tre foretagender;

26. understreger, at der er behov for øget samordning mellem de tre programmer for at sikre en bedre planlægning af aktiviteterne og indbyrdes udveksling af indvundne erfaringer; mener, at EU som helhed også kan drage fordel af denne erfaring, efterhånden som reaktorer tages ud af drift ved afslutningen på deres levetid; opfordrer derfor alle involverede parter til at virkeliggøre og indsamle eksempler på bedste praksis for nedlukning og sikre den bedst mulige udnyttelse af de erfaringer og data, der indhentes i de øvrige medlemsstater med hensyn til atomkraftværker;

27. opfordrer Kommissionen til øjeblikkeligt at etablere et koordinationshold, der skal være ansvarlig for:

· at forestå udarbejdelsen af en endelig plan, herunder en klar tidsplan

· tilsynet med anvendelsen af de midler, der hidtil er blevet allokeret

· vurdering af, hvorvidt der er yderligere behov for en indsats fra EU's side, og i bekræftende fald fastsættelse af det præcise omfang af denne indsats

· beslutninger om ansvarsfordeling, herunder EBRD's rolle, og tilsyn med færdiggørelsen af nedlukningsprocessen;

28. bemærker, at princippet "forureneren betaler" bør anvendes til finansiering af nedlukningsaktiviteter, og at atomkraftværket skal sikre, at der under dets produktive levetid afsættes tilstrækkelige finansielle midler til at dække fremtidige nedlukningsomkostninger;

29. bemærker, at den hurtige lukning af reaktorerne hindrede den forudsete akkumulation af de nødvendige midler i de pågældende nationale fonde, der var oprettet med henblik på dækning af alle omkostningerne i forbindelse med nedlukning af kraftværkerne;

30. opfordrer Kommissionen til, under hensyntagen til medlemsstaterne forskellige strategier, at afsøge mulighederne for at harmonisere metoderne til finansiering af nedlukning i EU med henblik på at sikre rettidig akkumulering af de nødvendige finansielle ressourcer og uden at svække sikkerheden i forbindelse med nedlukningsprocessen;

Ignalina-atomkraftværket

31. glæder sig over, at de fleste af Ignalina-programmets projekter med henblik på energieffektivitet og sikring af elektricitetsforsyning gennemføres på indeværende tidspunkt eller allerede er blevet gennemført;

32. er bekymret over, at nøgleprojekterne for affaldsinfrastrukturforvaltning (oplagring af brugt brændsel og affaldsdepot-projektet) har været præget af alvorlige forsinkelser, som har medført yderligere udgifter i forhold til de oprindelige overslag; bemærker, at det eksisterende spillerum i systemet er næsten udtømt, og at forsinkelser kan begynde at indvirke på den kritiske fase for hele nedlukningsplanen med en tilsvarende stigning i udgifterne; opfordrer Kommissionen til at aflægge beretning om resultaterne af genvurderingerne af tidsplanen for hele projektet;

33. bemærker, at en stor del af midlerne blev allokeret til energiprojekter, at der fortsat er behov for en omfattende finansiering, og at de nationale midler ikke er tilstrækkelige til at dække dette: den statslige nedlukningsfond for Ignalina-kraftværket har indtil dato akkumuleret lidt over 100 mio. EUR (medens de tekniske udgifter til nedlukningen alene andrager mellem 987 mio. og 1300 mio. EUR), og en betydelig del heraf er blevet anvendt til andre formål end nedlukningsprojekter; opfordrer til, at der træffes hensigtsmæssige foranstaltninger på dette område, især af medlemsstaterne;

Bohunice-atomkraftværket

34. glæder sig over fremskridtet i Bohunice-programmet;

35. bemærker, at mens der er planlagt fællesskabsbistand til nedlukningen af nukleare faciliteter, især V1-reaktorerne, såvel som til forsyningssikkerhed, har den nationale kernekraftfond ikke sat særligt øremærkede finansieringskilder til side til det igangværende A1-nedlukningsprojekt;

36. bemærker, at visse nedlukningsprojekter, som f.eks. genopbygningen af områdets fysiske beskyttelsessystem, det historiske projekt for vandforvaltning og opførelse af den midlertidige oplagringsfacilitet for radioaktivt affald i Bohunice, har været præget af betydelige forsinkelser i forbindelse med gennemførelsen; opfordrer indtrængende Kommissionen og de slovakiske myndigheder til at træffe foranstaltninger til at hindre forsinkelser og undgå, at tidsplanen for nedlukningen bringes i fare;

Kozloduy-atomkraftværket

37. glæder sig over den samlede gode tekniske og finansielle gennemførelse af Kozloduy-programmet og gennemgangen af nedlukningsstrategien for reaktor 1-4, som blev ændret fra den oprindelige udsatte demonteringsstrategi til en umiddelbar løbende demonteringsstrategi;

38. bemærker med bekymring en ret stor andel af energiprojekter i forbindelse med fordelingen af de allokerede midler; opfordrer Kommissionen til at kontrollere gennemførelsen af de resterende energiprojekter og aflægge beretning om resultaterne heraf; opfordrer til, at der sker en forøgelse af antallet af nedluknings- og affaldshåndteringsprojekter i den sidste periode under Kozloduy-programmet;

39. understreger behovet for en omfattende administrativ samordning mellem den statsejede virksomhed for radioaktivt affald (SERAW) og Kozloduy-kraftværket, som nu er ansvarligt for hhv. reaktor 1-2 og reaktor 3-4; opfordrer de bulgarske myndigheder til at analysere og omgående træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på forbedring af den delte forvaltning og/eller til hurtigst muligt at bringe reaktor 1-4 under fælles forvaltning;

40. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til Bulgariens, Litauens og Slovakiets regeringer.

  • [1]  EUT L 236 af 23.9.2003, s. 944.
  • [2]  EUT L 236 af 23.9.2003, s. 954.
  • [3] EUT L 157 af 21.6.2005, s. 29.
  • [4]  EUT L 411 af 30.12.2006, s. 10.
  • [5]  EUT L 131 af 23.5.2007, s. 1.
  • [6]  EUT L 189 af 13.7.2010, s. 9.
  • [7]  EFT L 330 af 28.11.2006, s. 31.

BEGRUNDELSE

Det internationale samfund konkluderede i overensstemmelse med G7’s multilaterale handlingsprogram, som vedtoges på G7-topmødet i München i 1992, at de gamle atomkraftanlæg af sovjetisk konstruktion, der var i drift i de tre lande Litauen, Slovakiet og Bulgarien, ikke kunne moderniseres til en økonomisk acceptabel pris, således at de opfyldte minimumssikkerhedskravene. Som et led i forhandlingerne om medlemskab af Den Europæiske Union forpligtede de tre lande sig til at lukke og efterfølgende nedlukke disse kernekraftreaktorer på fastsatte tidspunkter. I erkendelse af den omstændighed, at den hurtige lukning udgjorde en usædvanlig stor økonomisk byrde og som en solidarisk handling forpligtede EU sig til at stille hensigtsmæssig finansiel bistand til rådighed til nedlukning af disse reaktorer inden udgangen af 2013.

I førtiltrædelsesperioden blev der stillet bistand til rådighed for Litauen og Slovakiet via PHARE-programmet[1], og mellem 2004-2006 blev der stillet bistand til rådighed under protokollerne til tiltrædelsesakten, og siden 2007 giver Rådets forordninger for Litauen[2] og Slovakiet[3] garanti for, at bistanden fortsætter i perioden 2007-2013.

For Bulgariens vedkommende havde EU i førtiltrædelsesperioden indtil 2007 bidraget til nedlukningen af Kozloduy-kraftværket via PHARE-programmet, og bistanden i perioden 2007-2009 blev stillet til rådighed i henhold til protokollen til tiltrædelsesakten (baseret på strategien med udskudt nedlukning, som valgtes på dette tidspunkt); i 2009 anmodede Bulgarien om en forlængelse af den finansielle bistand for at kunne fortsætte med en revideret strategi for umiddelbar nedlukning, og Rådets forordning[4] sikrer, at bistanden fortsætter i perioden 2010-2013.

Oversigt over den finansielle bistand til medlemsstaterne fra 1999 til 2013 (i mio. EUR) som fastsat i de grundlæggende retsakter (de faktiske årlige forpligtelser justeret for inflation).

 

1999-2003

2004-2006

2007-2013

I alt

Litauen

210

285

837

1332

Slovakiet

90

90

423

603

Bulgarien

155

185

510

850

I alt

455

560

1770

2785

Ved udgangen af 2009 udgjorde de nuværende fastsatte beløb til de tre lande: 878,5 mio. EUR til Litauen, 363,7 mio. EUR til Slovakiet og 567,8 mio. EUR til Bulgarien.

Retsgrundlag

I protokollen til tiltrædelsesakt nr. 4[5] forpligtede Litauen sig til at lukke Ignalina-kraftværkets reaktorenhed 1 inden 2005 og reaktorenhed 2 senest den 31. december 2009 og derefter til helt at nedlukke disse enheder. I perioden 2004-2006 skulle Fællesskabet stille yderligere finansiel bistand til rådighed for Litauen som støtte til dets nedlukningsforanstaltninger og til at overvinde følgerne af lukningen og nedlukningen.

Bistanden skulle beløbe sig til 285 mio. EUR for perioden 2004-2006 (320 mio. EUR efter justeringer for inflation).

Bistanden skulle omfatte foranstaltninger til støtte for nedlukningen; foranstaltninger til en miljøteknisk opgradering i henhold til den gældende EU-lovgivning, moderniseringsforanstaltninger inden for den konventionelle produktionskapacitet, der skulle erstatte produktionskapaciteten, og andre foranstaltninger, som var en følge af afgørelsen om lukning og nedlukning af dette anlæg, hvilket bidrager til den nødvendige omstrukturering, miljøtekniske opgradering og modernisering af sektorerne for energiproduktion, -overførsel og ‑distribution og til forøgelse af energiforsyningssikkerheden og forbedring af energieffektiviteten i Litauen.

Bistanden skulle omfatte foranstaltninger til at understøtte anlæggets personale med at opretholde et højt niveau af sikkerhed i driften af Ignalina-kraftværket i perioden indtil lukningen og under nedlukningen. Bidraget til visse foranstaltninger under Ignalina-programmet kunne andrage op til 100 % af de samlede udgifter. Den Europæiske Union forpligtede sig til at stille tilstrækkelig yderligere fællesskabsbistand til rådighed til nedlukningsforanstaltninger efter 2006 baseret på samme elementer og principper.

I protokollen til tiltrædelsesakt nr. 9[6] forpligtede Slovakiet sig til at lukke Bohunice V1-kraftværkets reaktorenhed 1 inden den 31. december 2006 og reaktorenhed 2 senest den 31. december 2008 og derefter til helt at nedlukke disse enheder. I perioden 2004-2006 skulle Fællesskabet stille finansiel bistand til rådighed for Slovakiet som støtte til dets nedlukningsforanstaltninger og til overvindelse af følgerne af lukningen og nedlukningen.

Bistanden skulle beløbe sig til 90 mio. EUR for perioden 2004-2006.

Bistanden skulle vedtages og gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 3906/89 af 18. december 1989 om økonomisk bistand til visse lande i Central- og Østeuropa[7].

Under afgørelserne om en fortsættelse af EU’s bistand på dette område efter 2006 skulle der tages højde for, at nedlukningen af Bohunice V1-kraftværket måtte fortsættes ud over de finansielle overslag for denne periode, og at den udgjorde en betydelig finansiel byrde for Slovakiet.

I artikel 30 i protokollen om vilkårene og de nærmere bestemmelser for optagelse af Republikken Bulgarien og Rumænien i Den Europæiske Union[8] står der, at Bulgarien havde lukket Kozloduy-kraftværkets enhed 1 og enhed 2 endeligt inden 2003 med henblik på helt at nedlukke dem og forpligter sig til endeligt at lukke dette anlægs enhed 3 og enhed 4 i 2006 og senere til helt at nedlukke dem. Fællesskabet måtte i perioden 2007-2009 yde finansiel bistand til Bulgarien til støtte for dets nedlukningsforanstaltninger for Kozloduy-kraftværkets enhed 1-4 og til overvindelse af følgerne af lukningen og nedlukningen.

Bistanden skulle beløbe sig til 210 mio. (2004-priser), der skulle udbetales i lige store årlige rater på 70 mio. EUR (2004-priser) for perioden 2007-2009.

Bistanden skulle omfatte foranstaltninger til støtte for nedlukning, foranstaltninger til miljøteknisk opgradering i henhold til den etablerede EU-ret, foranstaltninger til modernisering af sektorerne for konventionel energiproduktion, -overførsel og ‑distribution, foranstaltninger til forbedring af energieffektivitet, foranstaltninger til øget anvendelse af vedvarende energikilder og forbedring af energiforsyningssikkerheden i Bulgarien.

I 2006 og 2007 vedtog Rådet en ny forordning for Litauen[9] og Slovakiet[10], som dannede retsgrundlaget for fortsættelsen af EU's bistand til disse lande. Siden midten af 2010 danner en ny rådsforordning[11] retsgrundlaget for yderligere bistand fra EU til Bulgarien for 2010-2013.

Forvaltning, revision og kontrol

Den Europæiske Unions finansielle bistand er blevet stillet til rådighed som bidrag til den internationale fond for nedlukningsbistand, som forvaltes af Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD). Derudover er en del af den finansielle bistand til Litauen siden 2004 også blevet stillet til rådighed som direkte støtte til landet med henblik på gennemførelse af bestemmelserne i artikel 2, stk. 4, i tiltrædelsesprotokollen[12] via et nationalt agentur (centrale agentur for projektforvaltning).

I 2007 blev der nedsat en forvaltningskomité for medlemsstaterne, der skulle bistå Kommissionen med gennemførelsen af bistandsprogrammerne, og Kommissionens procedurer blev ændret. Der er blevet undertegnet et aftalememorandum mellem Kommissionen og EBRD, og der er blevet nedsat et fælles styringsudvalg sammen med modtagerlandene for at forbedre samordningen af programmet.

Bistandsprogrammet har været genstand for regelmæssige revisioner og evalueringer; midtvejsevalueringen for Litauen og Slovakiet blev afsluttet i 2007, Kommissionens interne revisioner af alle tre programmer i 2007, Kommissionens og Revisionsrettens revision af det centrale agentur for projektforvaltning, Revisionsrettens revision med henblik på revisionserklæringen (DAS2008) så vel som en forundersøgelse fra Revisionsrettens side vedrørende en fuldstændig resultatrevision. Revisionsretten foretager på indeværende tidspunkt resultatrevisioner af alle tre programmer, og Revisionsrettens særberetning forventes i efteråret 2011.

Fremtidsperspektiver

Hvis man på baggrund af de nuværende resultater ser fremad mod 2013 – som danner afslutningen på de nuværende finansielle overslag – forventes det, at de større investeringsprojekter vil være eller næsten vil være afsluttet, og at de nye organisations- og forvaltningsstrukturer for nedlukninger vil være på plads og taget i brug.

Selv om forsinkelserne i programmerne er tæt på de grænser, hvor de kan få indvirkning på tidsplanerne for nedlukningerne, regner man for nærværende med, at nedlukningsforanstaltningerne og affaldsforvaltningen og det arbejde, som personalet i atomkraftanlæggene skal udføre, vil være påbegyndt i 2013.

Kommissionens sidste forpligtelse vil finde sted i 2013; men gennemførelsen af de foranstaltninger, der finansieres via disse udbetalinger, vil vare ved udover denne dato.

  • [1]  Programmet for fællesskabsbistand til de central- og østeuropæiske lande.
  • [2]  EUT L 411 af 30.12.2006, s. 10.
  • [3]  EUT L 131 af 23.5.2007, s. 1.
  • [4]  EUT L 189 af 13.7.2010, s. 9.
  • [5]  EUT L 236 af 23.9.2003, s. 931.
  • [6]  EUT L 236 af 23.9.2003, s. 931.
  • [7]  EFT L 375 af 23.12.1989, s. 11.
  • [8]  EUT L 157 af 21.6.2005, s. 29.
  • [9]  EUT L 411 af 30.12.2006, s. 10.
  • [10]  EUT L 131 af 23.5.2007, s. 1.
  • [11]  EUT L 189 af 13.7.2010, s. 9.
  • [12]  “Ignalina-programmet omfatter foranstaltninger til støtte for de ansatte ved anlægget til opretholdelse af et højt niveau for Ignalina-kernekraftværkets driftsmæssige sikkerhed I perioden indtil lukningen og under nedlukningen af de nævnte reaktorenheder.”

UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (1.3.2011)

til Budgetkontroludvalget

om EU-finansieringens effektivitet i forbindelse med dekommissionering af kernekraftværker i de nye medlemsstater
(2010/2104(INI))

Ordfører: Zigmantas Balčytis

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Budgetkontroludvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at de litauiske, slovakiske og bulgarske regeringer under tiltrædelsesforhandlingerne som led i deres tiltrædelsestraktater gik med til at lukke nogle af de ældre atomreaktorer med fastlagte fremrykkede dekommissioneringsfrister,

B.  der henviser til, at lukningen og den efterfølgende dekommissionering af disse kernekraftværker udgjorde et betydeligt finansielt tab og en vedvarende økonomisk byrde, som de pågældende medlemsstater ikke i fuld udstrækning kunne dække,

C. der henviser til, at dekommissionering af kernekraftværker og håndtering af deres affald er en teknisk kompliceret operation, der kræver betydelige finansielle ressourcer og medfører et stort miljømæssigt, teknisk, socialt og økonomisk ansvar,

1.  bemærker, at forureneren betaler-princippet bør anvendes til finansiering af dekommissioneringsaktiviteter, og at kernekraftværket skal sikre, at der under dets produktive levetid afsættes tilstrækkelige finansielle midler til at dække fremtidige dekommissioneringsomkostninger; gør dog opmærksom på, at i disse tre tilfælde forhindrede benægtelse af den fulde driftstid for kernekraftværker, hvis lukning blev fremrykket, at de nødvendige ressourcer blev sat til side;

2.  bemærker, at dekommissioneringsaktiviteterne kan udgøre en risiko for folkesundheden og miljøet, hvis der ikke træffes de nødvendige foranstaltninger i tide, og at der derfor bør skaffes og tilsidesættes tilstrækkelige finansielle ressourcer under anlæggets drift for at sikre, at dekommissionering af kernekraftværker sker i overensstemmelse med sikkerhedsstandarderne;

3.  bemærker, at der er begrænset EU-erfaring inden for dekommissionering af kernekraftværker, og understreger derfor, at sikkerheden er af største vigtighed for dekommissionering af de pågældende kernekraftværker, hvis lukning er fremrykket, og at dette bør respekteres af alle involverede parter i alle fremtidige beslutninger;

4.  anerkender betydningen af en sund og gennemsigtig forvaltning af de finansielle ressourcer, med en hensigtsmæssig ekstern kontrol, for at sikre loyal konkurrence på energimarkedet; anbefaler åbenhed og offentlig deltagelse på dette område; mener, at med henblik på indgåelse af kontrakter vil det være ønskeligt at anvende et kriterium om EU-gensidighed til fordel for europæiske virksomheder, navnlig med anvendelse af principperne i artikel 58 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester ("forsyningsvirksomhedsdirektivet");

5.  understreger nødvendigheden af, at de tre kernekraftværker fremlægger en detaljeret, endelig dekommissioneringsplan, som er nødvendig for udarbejdelsen af en finansiel ordning, der er i stand til at forebygge risici og usikkerheder;

6.  bemærker, at for tidlig dekommissionering har en direkte indvirkning på energiressourcerne (og energipriserne) i de berørte medlemsstater; mener, at udviklingen af alternative og konkurrencedygtige lavemissionsenergikilder bør fremmes i bestræbelserne på at tackle de negative følger, og at det bør overvejes behørigt at indføre hensigtsmæssige kompensationsmekanismer til at dække udgifterne til dekommissionering og bortskaffelse af affald op til den endelige fase, hvor de tre lande selv kan bære de resterende udgifter;

7.  understreger, at der er behov for øget koordinering mellem de tre programmer for at sikre en bedre planlægning af aktiviteter og udveksling af indhøstede erfaringer; mener, at Den Europæiske Union som helhed også kan drage fordel af denne erfaring, efterhånden som reaktorer tages ud af drift i slutningen af deres økonomiske liv; opfordrer derfor alle involverede parter til at virkeliggøre og sikre den bedst mulige anvendelse og indsamling af dekommissioneringspraksis, samt at medlemsstater med kernekraftværker udnytter de indhentede erfaringer og data optimalt;

8.  opfordrer Kommissionen til, under hensyntagen til medlemsstaternes forskellige strategier, at undersøge mulighederne for at harmonisere metoderne til finansiering af dekommissionering i EU med henblik på at sikre rettidig akkumulering af de nødvendige finansielle ressourcer og uden at gå på kompromis med sikkerheden i forbindelse med dekommissioneringsprocessen;

9.  mener, at der, hvis dekommissioneringsproceduren harmoniseres, bør tages hensyn til de relevante administrative strukturer i medlemsstaterne, og at selve ressourcestyringsproceduren bør forenkles.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

28.2.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

39

0

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Jean-Pierre Audy, Zigmantas Balčytis, Ivo Belet, Bendt Bendtsen, Jan Březina, Maria Da Graça Carvalho, Giles Chichester, Pilar del Castillo Vera, Christian Ehler, Robert Goebbels, Fiona Hall, Jacky Hénin, Edit Herczog, Romana Jordan Cizelj, Arturs Krišjānis Kariņš, Lena Kolarska-Bobińska, Béla Kovács, Philippe Lamberts, Marisa Matias, Judith A. Merkies, Angelika Niebler, Jaroslav Paška, Herbert Reul, Paul Rübig, Amalia Sartori, Konrad Szymański, Patrizia Toia, Ioannis A. Tsoukalas, Claude Turmes, Marita Ulvskog, Vladimir Urutchev, Kathleen Van Brempt, Alejo Vidal-Quadras

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Antonio Cancian, Francesco De Angelis, Françoise Grossetête, Jolanta Emilia Hibner, Ivailo Kalfin, Mario Pirillo, Catherine Trautmann

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

3.3.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

22

0

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Inés Ayala Sender, Andrea Češková, Jorgo Chatzimarkakis, Luigi de Magistris, Martin Ehrenhauser, Jens Geier, Gerben-Jan Gerbrandy, Ville Itälä, Iliana Ivanova, Elisabeth Köstinger, Monica Luisa Macovei, Christel Schaldemose, Bart Staes, Georgios Stavrakakis

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Zuzana Brzobohatá, Derk Jan Eppink, Christofer Fjellner, Monika Hohlmeier, Ivailo Kalfin, Marian-Jean Marinescu, Véronique Mathieu, Barbara Weiler

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Adam Gierek