BETÆNKNING med henstillinger til Kommissionen om et europæisk initiativ til udbredelse af mikrokreditter for at fremme væksten og beskæftigelsen

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

BILAG TIL FORSLAG TIL BESLUTNING: DETALJEREDE HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM

BEGRUNDELSE

UDTALELSE FRA BUDGETUDVALGET (11.12.2008)

UDTALELSE FRA UDVALGET OM INDUSTRI, FORSKNING OG ENERGI (4.12.2008)

UDTALELSE FRA RETSUDVALGET (16.12.2008)

UDTALELSE FRA UDVALGET OM KVINDERS RETTIGHEDER OG LIGESTILLING (3.12.2008)

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

29.1.2009 - (2008/2122(INI))

Økonomi- og Valutaudvalget
Ordfører: Zsolt László Becsey
(Initiativ - forretningsordenens artikel 39)

Procedure : 2008/2122(INL)

Forløb i plenarforsamlingen

Dokumentforløb :

A6-0041/2009

Indgivne tekster :

A6-0041/2009

Forhandlinger :

PV 24/03/2009 - 3
CRE 24/03/2009 - 3

Afstemninger :

PV 24/03/2009 - 4.21
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2009)0166

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
BILAG TIL FORSLAG TIL BESLUTNING: DETALJEREDE HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM
BEGRUNDELSE
UDTALELSE FRA BUDGETUDVALGET
UDTALELSE FRA UDVALGET OM INDUSTRI, FORSKNING OG ENERGI
UDTALELSE FRA RETSUDVALGET
UDTALELSE FRA UDVALGET OM KVINDERS RETTIGHEDER OG LIGESTILLING
RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

med henstillinger til Kommissionen om et europæisk initiativ til udbredelse af mikrokreditter for at fremme væksten og beskæftigelsen

(2008/2122(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. november 2007 om et europæisk initiativ til udbredelse af mikrokreditter for at fremme væksten og beskæftigelsen (KOM(2007)0708),

– der henviser til sin beslutning af 11. juli 2007 om politikken for finansielle tjenesteydelser (2005-2010) - Hvidbog[1], især punkt 35 heri,

– der henviser til Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder[2],

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. juli 2005 om en fælles indsats for vækst og beskæftigelse: Fællesskabets Lissabonprogram (KOM(2005)0330),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. juli 2005 om samhørighedspolitikkens bidrag til vækst og beskæftigelse: Fællesskabets strategiske retningslinjer for 2007-2013 (KOM(2005)0299),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2007 om medlemsstaternes og regionernes gennemførelse af Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse ved hjælp af EU's samhørighedspolitik, 2007-2013 (KOM(2007)0798),

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2007 - Forslag til Fællesskabets Lissabonprogram 2008-2010 (KOM(2007)0804),

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 1639/2006/EF af 24. oktober 2006, der fastlægger et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013)[3],

– der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. juni 2008 - "Tænk småt først" En "Small Business Act" for Europa (KOM(2008)0394),

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning)[4] og Kommissionens forslag af 1. oktober 2008 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF om banker tilknyttet centrale organer, visse komponenter i egenkapitalen, store engagementer, tilsynsordninger og krisestyring (KOM(2008)0602),

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme[5],

– der henviser til Kommissionens forordning (EF) 1998/2006 af 15. december 2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte[6],

– der henviser til Kommissionens forordning (EF) 1535/2007 af 20. december 2007 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte til produktion af landbrugsprodukter[7],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester[8],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter[9],

– der henviser til sin skriftlige erklæring af 8. maj 2008 om mikrokreditter[10],

– der henviser til EF-traktatens artikel 192, stk. 2,

– der henviser til forretningsordenens artikel 39 og 45,

– der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Retsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6‑0041/2009),

A. der henviser til, at Kommissionens nuværende definition på mikrokredit er et lån på 25.000 euro eller mindre, og at henstilling 2003/361/EF fastsætter, at en mikrovirksomhed beskæftiger under 10 personer og har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på ikke over 2 000 000 euro); henviser til, at disse definitioner ikke synes at være relevante for alle nationale markeder og ikke muliggør en klar sondring mellem mikrokreditter og mikrolån til mikrovirksomheder, mikrokreditter til ikke-solide ("non-bankable") lånere og mikrokreditter til solide ("bankable") mikrovirksomheder,

B. der henviser til, at vanskelig adgang til relevant finansiering ofte nævnes som en meget væsentlig barriere for iværksætteri, og at der i EU er en betydelig, potentiel efterspørgsel efter mikrokreditter, der i øjeblikket ikke dækkes,

C. der henviser til, at Kommissionen ikke har fulgt opfordringen i Parlamentets beslutning af 11. juli 2007 op til at udarbejde en handlingsplan for mikrofinansiering, koordinere forskellige politiske foranstaltninger og gøre optimal brug af bedste praksis både i og uden for EU,

D. der henviser til, at Parlamentet i 2008 for andet år i træk godkendte bevillinger til et pilotprojekt om "Forberedende foranstaltning vedrørende fremme af mere gunstige forhold for mikrokredit i Europa", og at disse bevillinger, selv om Kommissionens meddelelse desværre ikke nævner dem, på nyttig vis vil kunne afsættes til oprettelse af en egenkapital, der kan tjene som startkapital,

E. der henviser til, at adskillige elementer adskiller mikrokreditter fra almindelige kreditter, herunder kreditter til små og mellemstore virksomheder, samt at virksomheder, der ønsker almindelige kreditter, almindeligvis betjenes af alle forskellige typer finansieringsinstitutter, og at man bør huske på, at det endelige mål er at inddrage alle borgere i det formelle finanssystem,

F. der henviser til, at mikrokreditter medfører højere driftsomkostninger på grund af lånenes ringe størrelse, mangel på (tilstrækkelig) sikkerhed og høje sagsomkostninger,

G. der henviser til, at mikrokreditvirksomhed indeholder innovative og subjektive elementer, som f.eks. alternative eller ingen krav til sikkerhed og utraditionel vurdering af kreditværdighed, samt at mikrokreditter ofte bevilges ikke kun til virksomheder, der sigter mod profit, men at de også tjener et samhørighedsformål, idet det forsøges at (re)integrere dårligt stillede personer i samfundet,

H. der henviser til, at mikrokreditter pr. definition er små, men at muligheden for at "genanvende" dem (idet man forlænger dem efter tilbagebetalingen) på grund af deres almindeligvis korte løbetid mangedobler deres effekt, uden at målet om at reintegrere modtagerne i det traditionelle banksystem tilsidesættes,

I. der henviser til, at en række udbydere kan tilbyde mikrokreditter eller lette adgangen til finansiering, f.eks. uformelle udbydere af finansielle tjenesteydelser, (autoriserede P2P-lån), medlemsejede organisationer, (f.eks. kreditforeninger), ngo'er, gensidige bistandsselskaber, finansieringsinstitutter til fordel for udvikling af lokalsamfundene, garantibanker og -fonde og sparekasser, andelsbanker og forretningsbanker, samt at et samarbejde mellem disse forskellige udbydere, vil være hensigtsmæssigt;

J. der henviser til, at det er nødvendigt at anerkende den unikke struktur hos udbyderne af finansielle tjenesteydelser på tværs af EU, som f.eks. kreditforeninger, der er finansieringsinstitutter, som ikke er banker, og som mobiliserer medlemmernes indlån til mikrokreditter, og at disse unikke strukturer ikke a priori bør udelukke dem fra relevante mikrokreditstøtteprogrammer.

K. der henviser til, at den nuværende finanskrise og dens mulige følger for økonomien som helhed påviser ulemperne ved komplekse, finansielle produkter og behovet for at overveje måder til at øge effektiviteten og sikre alle muligheder for at stille kreditter til rådighed, når erhvervslivet har begrænset adgang til kapital som følge af en likviditetsstramning, navnlig i økonomisk ugunstigt stillede regioner, og understreger samtidig vigtigheden af, at der er institutioner med fokus på udvikling i lokalområdet, og som har stærke forbindelser til lokalområdet og tilbyder sammenhængende banktjenester til alle økonomiske aktører;

L. der henviser til, at iværksætteri bør fremmes,

M. mener, at der bør gøres den størst mulige indsats for at begrænse den lovgivningsmæssige byrde på mikrovirksomheder til et absolut minimum, og anmoder Kommissionen om at handle i overensstemmelse hermed;

N. der henviser til, at overgrænser for rentesatser kan afholde långivere fra at yde mikrokreditter, hvis sådanne begrænsninger forhindrer dem i at dække deres udlånsomkostninger,

O. der henviser til, at fremme af mikrokreditter bør spille en fremtrædende rolle i den reviderede Lissabonstrategi,

P. der henviser til, at de, der er villige til at søge om midler under EU's samhørighedspolitik med henblik på oprettelse af små familievirksomheder, i et ikke et ubetydeligt antal tilfælde måske vil få vanskeligt ved at præstere den krævede medfinansiering,

Q. der henviser til, at dårligt stillede personer, som f.eks. (langtids)arbejdsløse, bistandsmodtagere, indvandrere, etniske minoriteter, f.eks. romaerne, personer, der er aktive i den uformelle økonomi eller bor i ugunstigt stillede landområder, og kvinder, som ønsker at etablere mikrovirksomheder, bør være genstand for et EU-initiativ vedrørende mikrokreditter,

R. der henviser til, at selv om det private engagement bør sikres i videst muligt omfang, er et offentligt engagement i mikrokreditvirksomhed nødvendig,

S. der henviser til, at der findes adskillige EU-initiativer, som indebærer elementer af støtte til mikrokreditter, at en strømlinet og mere fokuseret indfaldsvinkel gående ud på at kombinere dem til et fælles system vil være hensigtsmæssig,

T. der henviser til, at det er af væsentlig betydning at give grundlæggere af mikrovirksomheder adgang til virksomhedsstøtte (som f.eks. uddannelse, vejledning og kapacitetsopbygning) samt at uddannelse bør være obligatorisk for personer, der optager mikrokreditlån og til, at finansrådgivning for forbrugere og en ansvarlig kreditgivning bør udgøre en vigtig del af alle mikrofinansieringsinstitutters (MFI'ers) politik,

U. der henviser til, at de potentielle modtagere af mikrokreditter bør nyde godt af solid juridisk rådgivning med hensyn til indgåelse af kreditaftalen, etablering af virksomhed, inddrivelse af fordringer, køb og udnyttelse af intellektuelle og industrielle ejendomsrettigheder osv., navnlig når de pågældende mikrovirksomheder har til hensigt eller har potentiale til at drive forretning i andre EU-medlemsstater;

V. der henviser til, at adgang til kreditoplysninger om potentielle låntagere vil fremme ydelse af mikrokreditter,

W. der henviser til, at man bør fremme forskning i og udveksling af bedste praksis på området for mikrokreditter, f.eks. hvad angår innovative teknikker til bevilling og sikring af samt risikoreduktion ved mikrokreditter, samt i hvilket omfang og for hvilke målgrupper sådanne fremgangsmåder fungerer i EU-sammenhæng,

X. der henviser til, at mellemmændenes rolle bør undersøges med henblik på at forhindre misbrug, lige som der bør overvejes alternative måder til at skabe troværdighed hos låntagerne (f.eks. gennem peer-støttegrupper),

Y. der henviser til, at der bør fastlægges rammer i EU-regi for MFI'er, som ikke er banker, og at Kommissionen bør udvikle mekanismer til fremme af mikrokredit, som forbliver neutrale blandt disse mikrokreditydere,

Z. der henviser til, at personer, som ikke har en permanent adresse eller personlige identifikationspapirer, ikke gennem lovgivningen om hindring af hvidvaskning af penge og finansiering af terroristvirksomhed bør udelukkes fra at opnå mikrokreditter,

AA. der henviser til, at EU's konkurrenceregler bør tilpasses med henblik på at begrænse barriererne for bevilling af mikrokreditter,

AB. der henviser til, at EU's regler om offentlige indkøb bør understøtte mikrokreditlåntagerne,

1. anmoder Kommissionen om på grundlag af EF-traktatens artikel 44, artikel 47, stk. 2 eller artikel 95 at forelægge Parlamentet et eller flere forslag til retsakt om ovenstående forhold i overensstemmelse med de detaljerede henstillinger i bilaget;

2. konstaterer, at disse henstillinger respekterer subsidiaritetsprincippet og borgernes grundlæggende rettigheder;

3. finder, at forslagets eller forslagenes finansielle følgevirkninger hvor det er hensigtsmæssigt bør dækkes af EU's budgetbevillinger;

4. pålægger sin formand at sende denne beslutning og de detaljerede henstillinger i bilaget til Kommissionen og Rådet samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

[1] EUT C 175 E af 10.7.2008, s. 392.
[2] EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36.
[3] EUT L 310 af 9.11.2006, s. 15.
[4] EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1.
[5] EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15.
[6] EUT L 379 af 28.12.2006, s. 5.
[7] EUT L 337 af 21.12.2007, s. 35.
[8] EUT L 134 af 30.4.2004, s. 1.
[9] EUT L 134 af 30.4.2004, s. 114.
[10] Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0199.

1. Henstilling 1 om styrkelse af kendskabet til mikrokreditter

Europa-Parlamentet finder, at det med det forslag til retsakt, der skal vedtages, bør tilstræbes at regulere følgende:

(a) Kommissionen bør sørge for indførelse af mikrokreditbegrebet i relevante statistikker og i lovgivning om finansielle institutioner. I statistikker over mikrokreditter bør der tages hensyn til medlemsstaternes tal for BNP per capita og sondres mellem selvstændige eller familiedrevne virksomheder og virksomheder med ansatte, der ikke hører til familien, for at muliggøre positiv forskelsbehandling til fordel for førstnævnte.

(b) Kommissionen bør opfordre medlemsstaterne til at standardisere den statistiske fremstilling af mikrokreditter, herunder indsamling og analyse af data opdelt efter køn, alder og etnisk tilhørsforhold;

(c) Kommissionen bør udarbejde en kommunikationsstrategi med henblik på at fremme selvstændig virksomhed som et alternativ til at være lønmodtager og især som en mulighed for dårligt stillede målgrupper til at komme ud af arbejdsløshed.

(d) Kommissionen bør opfordre medlemsstaterne til at indføre skatteincitamenter for private engagementer i mikrokreditvirksomheder.

(e) Kommissionen bør opfordre medlemsstaterne til at begrænse brugen af overgrænser for rentesatser på forbrugslån; medlemsstaterne bør imidlertid kunne anvende en mekanisme, som kan udelukke ekstraordinært høje rentesatser.

(f) Kommissionen bør - på baggrund af den seneste subprimekrise - analysere fordele og ulemper ved direkte mikrokreditformater set i forhold til securitiserede kreditfaciliteter.

(g) Kommissionen bør stille krav om, at medlemsstaterne specifikt analyserer og rapporterer om deres bestræbelser og resultater, hvad angår mikrokreditter, i deres årlige beretninger om deres nationale reformprogrammer i forbindelse med den reviderede Lissabonstrategis integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse. Kommissionen bør udtrykkeligt behandle mikrokreditter i den årlige situationsrapport.

2. Henstilling 2 om EU-finansiering

Europa-Parlamentet finder, at det med det forslag til retsakt, der skal vedtages, bør tilstræbes at regulere:

(a) (Med)finansieringen af følgende projekter, forudsat at det specifikke mål med en sådan finansiering er at fremme muligheden for at opnå mikrokreditter for alle personer og virksomheder uden direkte adgang til kreditter, som normalt defineres af medlemsstaterne i deres jurisdiktion som dårligt stillede målgrupper(f.eks. romaer, indvandrere, personer, der bor i ugunstigt stillede landområder, personer i usikre arbejdsforhold og kvinder):

(i) nationale eller EU-fondes tilvejebringelse af garantier for mikrokreditudbydere;

(ii) tilvejebringelse af erhvervsfremmetjenester som supplerende tjenester for mikrokreditlåntagere, enten via mikrokreditudbydere eller via tredjepart, hvilket bør omfatte obligatorisk og målrettet uddannelse med regelmæssige vurderinger af mikrokreditlåntagere. Denne uddannelse kan finansieres over strukturfondene;

(iii) forskning og udveksling af bedste praksis på det driftsmæssige område, f.eks. hvad angår alternative krav til sikkerhed, utraditionelle metoder til vurdering af kreditværdighed, pointsystemer og formidleres rolle;

(iv) oprettelse af en webside, hvor potentielle modtagere af mikrokreditter kan forelægge deres projekter for dem, som er villige til at låne dem penge for at støtte dem; og

(v) oprettelse af en database, der dækker hele EU og indeholder positive og negative kreditoplysninger om mikrokreditlåntagere.

(b) For at undgå duplikation bør Kommissionen:

(i) udpege én enkelt koordinationsenhed, hvor alle EU's finansieringsaktiviteter vedrørende mikrokreditter samles; og

(ii) kun (med)finansiere projekter, hvis disse kan kombineres med bevarelse af sociale sikringsydelser som dagpenge og indkomststøtte på grundlag af en analyse af tjenesteleverandøren, der bør tage hensyn til virksomhedens resultater og den nationale minimumslevestandard.

3. Henstilling 3 om harmoniserede EU-rammer for MFI'er, som er banker, eller ikke er banker

Europa-Parlamentet finder, at det med det forslag til retsakt, der skal vedtages, bør tilstræbes at regulere følgende:

Kommissionen bør stille forslag til lovgivning om rammer, der skal gælde for MFI'er, som er banker, eller ikke er banker, i hele EU. Rammerne for de MFI'er, som ikke er banker, bør indeholde følgende elementer:

(a) en klar definition af mikrokreditudbydere, forudsat at de ikke modtager indlån og derfor ikke udgør finansielle institutioner under kapitalkravsdirektivet;

(b) evne til kun at udføre kreditaktiviteter;

(d) harmoniserede og risikobaserede regler, hvad angår autorisation, registrering, rapportering og forsigtighedstilsyn.

4. Henstilling 4 om lovgivning mod hvidvask af penge og mod terrorfinansiering

Europa-Parlamentet finder, at det med det forslag til retsakt, der skal vedtages, bør tilstræbes at regulere følgende:

Kommissionen bør under sin gennemgang af direktiv 2005/60/EF sikre, at de deri indeholdte bestemmelser ikke udgør hindringer for, at personer, der ikke har permanent adresse eller personlige identifikationspapirer, kan få adgang til mikrokreditter, ved at den åbner mulighed for særlige undtagelser fra bestemmelserne om udvisning af rettighed omhu i forbindelse med kundeidentifikation.

5. Henstilling 5 om konkurrenceregler

Europa-Parlamentet finder, at det med det forslag til retsakt, der skal vedtages, bør tilstræbes at regulere følgende:

(a) Kommissionen bør under sin gennemgang af de minimis-reglerne sørge for:

(i) differentiering af de minimis-grænserne blandt medlemsstaterne, når det gælder økonomisk støtte til mikrokreditudbydere;

(ii) fjernelse af forskelsbehandlingen af de minimis-støtte, der er bevilget til et foretagende i landbrugssektoren, hvis støtten er bevilget i forbindelse med mikrokreditter; og

(iii) reduktion af den administrative byrde, hvis støtten er bevilget i forbindelse med mikrokreditter.

(b) Kommissionen bør i lovgivningen specificere, at den rolle, som mikrokreditudbydere har og den eventuelle, offentlige støtte, som sådanne institutioner modtager, er i overensstemmelse med EU's konkurrenceregler.

(c) Kommissionen bør gennemføre regler, som tillader favorisering af varer og tjenesteydelser, der leveres af mikrokreditlåntagere under offentlige indkøbsprocedurer.

Baggrund

Mikrokreditter har rødder i Sydasien og Latinamerika, hvor mikrokreditinitiativer først blev lanceret i midten af 1970'erne. Det mest kendte mikrokreditprojekt er Grameen Bank i Bangladesh, der blev grundlagt i 1976 af professor Muhammad Yunus. Forretningsmodellen for Grameen Bank, der i dag er den største mikrofinansieringsinstitution (MFI) med mere end 6 millioner låntagere, er blevet kopieret af mange andre MFI'er. I 2006 blev professor Yunus og Grameen Bank tildelt Nobels fredspris.

De gode resultater af mikrokreditvirksomheder med hensyn til at afhjælpe fattigdom i udviklingslande er hidtil ikke blevet overført til EU-sammenhæng. Selv om der findes adskillige initiativer, både offentlige og private, der forsøger at fremme denne virksomhedsform også i Europa, mangler der stadig en holistisk tilgang, og der er et tomrum i markedet inden for denne sektor: Alt tyder på, at der er en stor, potentiel efterspørgsel efter mikrokreditter fra personer, som ikke kan opnå lån i den traditionelle banksektor.

Et succesrigt mikrokreditinitiativ i EU-regi kunne yde et væsentligt bidrag til at nå målene i den reviderede Lissabonstrategi for vækst og beskæftigelse og til at skabe en innovativ, kreativ og dynamisk økonomi i EU. Små virksomheder er en afgørende kilde til vækst, beskæftigelse, iværksætterfærdigheder, innovation og samhørighed i EU. Mikrokreditter kan især bidrage til at støtte et af de fire prioriteringsområder i Lissabonstrategien, nemlig det at lukke op for forretningspotentiale ved at hjælpe mennesker socialt og (re)integrere dem økonomisk via selvstændig virksomhed. Faktisk kan Lissabonstrategien kun betragtes som en succes, hvis beskæftigelsesgraden øges betydeligt.

(Udtrykket "mikrofinansiering" omfatter også andre økonomiske mikrotjenester, som f.eks. mikroforsikring, almindelige anfordringskonti og opsparingskonti. Disse begreber vil ikke blive behandlet i betænkningen om mikrokreditter.)

Kommissionens meddelelse

Kommissionen definerer en mikrokredit som et lån på 25.000 euro eller mindre, der er ydet til en mikrovirksomhed (dvs. en virksomhed med færre end 10 ansatte, hvis årlige omsætning og/eller samlede årlige balance ikke overstiger 2 millioner euro).

Med Kommissionens meddelelse, "Et europæisk initiativ til udbredelse af mikrokreditter som støtte for vækst og beskæftigelse", offentliggjort i november 2007, opfordres medlemsstaterne til på nationalt plan at skabe de institutionelle, juridiske og forretningsmæssige rammer, der er nødvendige for at fremme et mere gunstigt miljø, hvor mikrokreditter kan udbredes. Desuden er JASMINE blevet igangsat, en ny institution på EU-niveau, hvis formål er at støtte udbredelse af MFI'er, som ikke er banker, i medlemsstaterne. Om end elementerne i dette initiativ er lovende, er der den ulempe ved dem, at spørgsmålet i hovedsagen overlades til medlemsstaterne, i stedet for at der fastlægges rammer i egentligt EU-regi.

Målgrupper

Efter ordførerens mening bør der komme et innovativt resultat ud af et EU-initiativ på området for mikrokreditter med fokus på målgrupper, der indtil nu ikke har fået tilstrækkelig opmærksomhed. Eftersom der er rigeligt med initiativer rettet mod SMV'er kategoriseret som "små" og "mellemstore" virksomheder, og eftersom disse målgrupper almindeligvis betjenes af de traditionelle banker, bør et EU-initiativ til udbredelse af mikrokreditter snarere have fokus på dårligt stillede personer, der ønsker at igangsætte mikrovirksomheder, som f.eks. (langtids)arbejdsløse, bistandsmodtagere, indvandrere, etniske minoriteter, personer, der er aktive i den uformelle økonomi, eller som bor i ugunstigt stillede landområder, og kvinder. Der skal i denne forbindelse tages hensyn til det forhold, at målgrupperne i medlemsstaterne adskiller sig meget fra hinanden, henholdsvis er meget uensartede.

Det er nødvendigt at overveje spørgsmålet om, hvem der bør være formidler mellem kredittagere og kreditgivere. Det er nødvendigt at tage i betragtning, at en formidler måske vælges fra selve målgruppen. På den ene side kan en sådan løsning være effektiv, da medlemmerne i målgruppen måske føler større tillid til en sådan intern formidler end til en ekstern. På den anden side er et internt kreditsystem måske ikke ideelt for visse grupper, da det kan fremme en allerede eksisterende overklasse i gruppen.

Særlige karakteristika ved mikrokreditter

Den etablerede banksektor betragter udlån til de ovenfor definerede målgrupper for mikrokreditter som risikobetonede og omkostningstunge. Forretningsbanker indvender, at de står med uacceptabelt høje risici for misligholdelse og lave avancer. Disse banker er derfor ikke interesserede i visse kundesegmenter, som ender med at være "non-bankable".

Det betyder, at mikrokreditvirksomhed er forskellig fra traditionel bankvirksomhed. Den indeholder innovative og subjektive elementer, som f.eks. alternative eller ingen krav til sikkerhed og utraditionel vurdering af kreditværdighed. I mange tilfælde bevilges mikrokreditter ikke blot af økonomiske grunde og ikke blot for at tjene på dem, de tjener også det formål at skabe samhørighed ved at søge at (re)integrere dårligt stillede mennesker i samfundet.

Bevilling af mikrokreditter indebærer højere driftsomkostninger på grund af små lån, mangel på (tilstrækkelig) sikkerhed og høje sagsomkostninger, fordi kunderne ofte er svære at nå fysisk set, og på grund af et behov for intensive erhvervsfremmetjenester og rådgivning - disse karakteristika nødvendiggør generelt et bredt og dyrt netværk af mennesker, som er tæt på målgruppen.

Men selv om det ikke er lønsomt at bevilge mikrokreditter, er det økonomisk set fornuftigt at gøre det, fordi økonomisk støtte til selvstændig virksomhed generelt set er billigere end udgiften til arbejdsløshedsunderstøttelse, i hvert fald på mellemlang og lang sigt.

Mulige elementer i et europæisk initiativ vedrørende mikrokreditter

At synliggøre mikrokreditbegrebet

For at give mikrokreditbegrebet den synlighed, der er behov for på EU-plan for at fremme dets udbredelse, er det nødvendigt at indføre det som en separat kategori i statistikker og banklovgivning. I den henseende er det tvivlsomt, om den udifferentierede definition af mikrokreditter, Kommissionen anvender for alle EU-medlemsstaterne, er hensigtsmæssig. Da BNP per capita varierer meget medlemsstaterne imellem, er der et forskelligt syn i de forskellige regioner på et lån af samme nominelle værdi.

Mikrokreditter bør også fremmes ved hjælp af skattebegunstigelser og afskaffelse af overgrænser for rentesatser. Begrundelsen for overgrænser for rentesatser er beskyttelse af låntagere mod urimeligt høje låneomkostninger. Overgrænser for rentesatser kan imidlertid forhindre långivere i at få dækket deres udlånsomkostninger og tvinge folk til at låne hos ågerkarle, der beregner sig endnu højere rentesatser. Mange mennesker, der udøver mikrokreditvirksomhed, fremfører, at for låntagernes vedkommende er flaskehalsen, hvad angår mikrokreditter, ikke omkostningerne ved, men adgangen til dem. Da mikrokreditter er små beløb med kort løbetid, er afdragene ikke betydelige på trods af rentesatser, der ved første øjekast synes at være uoverkommeligt høje. Derfor bør overgrænser for rentesatser kun anvendes, når det gælder forbrugslån.

EU-finansiering

Med undtagelse af JASMINE, har de EU-initiativer, der skal fremme mikrokreditter, et bredere anvendelsesområde end mikrokreditter, hvilket kolliderer med målsætningen om specielt at fokusere på støtte til dårligt stillede personer i forbindelse med mikrokreditter. Desuden gør initiativernes pluralitet og administrative kompleksitet det svært for små projekter at drage fordel af dem. En strømlining af EU-initiativerne og en mere præcis differentiering mellem de specifikke målgrupper vil være nyttig.

For at fremme bevilling af mikrokreditter til dårligt stillede målgrupper bør EU-finansiering bevilges på den betingelse, at personer, der hører ind under disse målgrupper, støttes på følgende områder:

- Indirekte støtte gennem bevilling af garantier, da dette tilskynder til yderligere privat støtte.

- Dækning af omkostninger ved tilvejebringelse af erhvervsfremmetjenester, hvis disse forestås af MFI'en selv eller andre organisationer. Det er afgørende, at mikrovirksomheders grundlæggere, der tilhører en dårligt stillet målgruppe, har adgang til erhvervsfremmetjenester (som f.eks. vejledning, uddannelse, rådgivning, undervisning i økonomi, hotlines og mikroiværksætternetværk).

- Forskning og udveksling af bedste praksis, f.eks. hvad angår innovative teknikker til bevilling og sikring af samt risikoreduktion ved mikrokreditter (som f.eks. alternative krav til sikkerhed, utraditionelle metoder til vurdering af kreditværdighed eller pointsystemer). Det bør vurderes, i hvilket omfang sådanne fremgangsmåder fungerer i EU-sammenhæng, og for hvilke målgrupper. En omfattende udveksling af bedste praksis og erfaringer (fra lande og regioner inden for og uden for Europa) bør fremmes.

Regulering af mikrokreditudbydere

Hvad angår bevilling af mikrokreditter fra autoriserede finansieringsinstitutioner, synes kapitalkravsdirektivet (CRD) ikke at udgøre en direkte forhindring. Traditionelle banker er imidlertid pr. definition ikke villige til at servicere "non-bankable" personer, og MFI'er, som ikke er banker, synes derfor at være bedre i stand til at dække denne målgruppe. Ikke desto mindre skal der regnes med en mere imødekommende behandling under CRD af mikrokreditter, som erfaringsmæssigt anses for mindre risikobetonede (erfaringen hos mange mikrokreditudbydere har vist, at graden af tilbagebetaling generelt set er bemærkelsesværdigt høj). Indførelse af udtrykket "mikrokredit" i CRD vil også bidrage til en bredere anerkendelse af det.

Nogle aspekter ved CRD og det forhold, at dette direktiv er baseret på princippet om minimumsharmonisering, udgør ydermere indirekte forhindringer. Først og fremmest er det i henhold til CRD kun finansieringsinstitutioner, der må modtage indskud eller anden kapital, der skal tilbagebetales, fra offentligheden. Finansieringsinstitutionernes administrative byrde er stor, hvilket tvinger mikrokreditudbydere, som ikke er banker, til at veje fordelene ved at have en banklicens (og dermed adgang til relativt billig indlånsfinansiering) op mod ulemperne ved at være en lovreguleret virksomhed. Endnu mere relevant er det, at nogle medlemsstater har opgraderet CRD-bestemmelserne i deres nationale lovgivninger ved at begrænse næsten alle udlånsaktiviteter til autoriserede banker. I adskillige medlemsstater er der også begrænsninger for direkte videreudlåning af midler lånt hos banker til mikrokreditlåntagere. Sådanne krav udgør en hindring for at tilvejebringe mikrokreditter via MFI'er, som ikke er banker.

Til fremme af oprettelse af MFI'er, som ikke er banker, støtter ordføreren omfattende og harmoniserede rammer i EU for MFI'er, som ikke er banker. Eksisterende mikrokreditudbydere bør imidlertid ikke tvinges til at opgive deres individualitet på grund af harmoniserede rammer for MFI'er, som ikke er banker. I medlemsstaterne har sektoren skabt forskellige modeller, som er tilpasset til de respektive lovmæssige, økonomiske og sociale miljøer. Desuden skal det sikres, at der ikke skabes unfair konkurrence med autoriserede banker.

Lovgivning mod hvidvask og terror

Med bestemmelserne i direktiv 2005/60/EF kan personer, der ikke har permanent adresse eller identifikationspapirer, udelukkes fra at få adgang til lån. Disse grupper af mennesker bør imidlertid ikke udelukkes fra at opnå mikrokreditter. I kraft af mikrokreditternes lave beløbsstørrelser vil målene med direktivet ikke blive undermineret af specifikke undtagelser.

Statsstøtte / de minimis-forordning

Statsstøtte er en vigtig faktor for støtte til mikrokreditter. EU's de minimis-forordning om anmeldelsespligt kan skabe problemer, hvad angår økonomisk støtte til mikrokreditter, da der i henhold til forordningen ikke er tale om statsstøtte, når det drejer sig om økonomisk statsstøtte på mindre end 200.000 euro igennem en periode på tre regnskabsår til et givent selskab. Denne regel gælder for alle medlemsstater uden nogen form for differentiering, selv om betingelserne er yderst forskellige, især hvad angår små virksomheder og personer med selvstændig virksomhed. Det bør derfor overvejes at indføre en differentiering mellem medlemsstaterne, hvad angår de minimis-grænsen.

For foretagender inden for landbrugssektoren må den totale de minimis-støtte til ét foretagende ikke overstige 7.500 euro i løbet af tre år. Denne sektor udgør imidlertid en god del af det potentielle marked for mikrokreditter og bør ikke diskrimineres. Desuden har mange landmænd, som driver små landbrugsvirksomheder, ikke adgang til subsidier, da en minimumsstørrelse (arealmæssigt osv.) normalt er nødvendig, for at man drage fordel af dem. Der bør foretages en gennemgang af denne diskrimination af landbrugssektoren i de minimis-forordningen.

Endelig er der belæg for, at den procedure, der vedrører Kommissionens godkendelse af en metode, med hvilken der kan drages fordel af undtagelsen for garantiordninger, er langtrukken og kompleks. Det bør analyseres, om der er mulighed for forenkling, hvad angår godkendelse af, at støtte er "gennemskuelig", når den ydes under en garantiordning.

til Økonomi- og Valutaudvalgetom et europæisk initiativ til udbredelse af mikrokreditter for at fremme væksten og beskæftigelsen(2008/2122(INI))Rådgivende ordfører: Gary Titley(Initiativ – forretningsordenens artikel 39)

FORSLAG

Budgetudvalget opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at tildeling af mikrokreditter til personer, som ellers er udelukket fra det finansielle system, kan opfylde værdifulde sociale mål,

B. der henviser til, at formålet med tildelinger fra EU-budgettet er, at de kun skal mobiliseres, når kapitalmarkederne og Den Europæiske Investeringsbank ikke kan finansiere projekter på grund af lav rentabilitet og/eller høj risiko, og når der også er tale om tydelige sociale fordele,

C. der henviser til, at det er vigtigt at sikre, at bekæmpelse af hvidvaskning af penge og antiterrorlovgivning ikke udgør en hindring for tildeling af mikrokreditter,

D. der henviser til, at Europa-Parlamentet har vedtaget en forberedende foranstaltning til fremme af et mere gunstigt miljø for mikrokreditter i Europa.

1. opfordrer Kommissionen til at undersøge, om de sociale fordele ved mikrokreditter berettiger en øget rolle for EU-instrumenterne i form af både långivning og tildeling af støtte;

2. understreger, at alle EU-initiativer vedrørende mikrokreditter via offentlige midler bør udformes til også at fremme privat finansiering til mikrofinansieringsinstitutioner (MFI'er);

3. opfordrer Kommissionen til at overveje, om en EU-ramme for MFI'er, som ikke er banker, er ønskværdig og/eller opnåelig, og undersøge dens mulige indvirkning på EU-budgettet under hensyntagen til de potentielle sociale og økonomiske fordele;

4. hilser Kommissionens fælles aktion om støtte til initiativet vedrørende mikrofinansieringsinstitutioner i Europa (Jasmine) velkommen, og opfordrer Europa-Parlamentet og Kommissionen til at foretage en løbende vurdering af Jasmines effektivitet og merværdi;

5. opfordrer Kommissionen til at sikre, at områder, som ikke modtager støtte fra strukturfondene, har samme adgang til mikrokreditter som øvrige områder, idet der selv i de rigeste områder forekommer "øer" af afsavn og ugunstige forhold;

6. opfordrer Kommissionen til at undersøge, om lofter over rentesatser udgør en hindring for mikrokreditter, og anmoder i bekræftende fald Kommissionen om at undersøge, hvorvidt det er muligt at dispensere fra lofter over rentesatser for MFI'er og MFI'er, som ikke er banker;

7. opfordrer Kommissionen til at gennemføre forskning i innovative teknikker til tildeling, beskyttelse og risikobegrænsning i forbindelse med mikrokreditter;

8. erkender værdien af regionalbaserede ordninger, idet vilkårene for tildeling af og efterspørgsel efter mikrokreditter er stærkt varierende i EU;

9. hilser Kommissionens fortsatte bestræbelser på at lette udvekslingen af bedste praksis med henblik på at fremme og styrke de politiske foranstaltninger på mikrokreditområdet i Europa velkommen.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

til Økonomi- og Valutaudvalgetom et europæisk initiativ til udbredelse af mikrokreditter for at fremme væksten og beskæftigelsen(2008/2122(INI))Rådgivende ordfører: Miloslav Ransdorf(Initiativ – forretningsordenens artikel 39)

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. glæder sig over Kommissionens meddelelse, som har til formål at udbrede mikrokreditter i EU ved at forbedre de retlige rammer, fremme iværksætteri, formidle eksempler på bedste praksis og tilføre finansiel kapital, især for dem, der ikke har adgang til banker;

2. bemærker, at konceptet vedrørende mikrokreditter, som er udviklet af nobelprisvinder Muhammad Yunus, har stor succes med at skabe økonomiske og sociale fremskridt i udviklingslandene; mener også, at et mikrokreditinitiativ kan anvendes effektivt i EU til at øge den sociale inddragelse og fremme jobskabelsen og selvstændig virksomhed, navnlig blandt kvinder, unge, arbejdsløse og minoriteter; forudser derfor, at mikrokreditter vil spille en vigtig rolle i forbindelse med opnåelsen af Lissabonstrategiens målsætninger for vækst og beskæftigelse;

3. understreger imidlertid, at mikrokreditter skal være et supplement til, og ikke en erstatning for, de nuværende offentlige sociale sikkerhedsnet, og mikrokreditprogrammer skal ikke bruges som en undskyldning for at skære i sociale velfærdsprogrammer;

4. noterer sig, at mikrokreditbrugere i vidt omfang er kvinder, der er loyale og pålidelige kunder med høje tilbagebetalingsrater;

5. understreger, at 91,5 % af EU's virksomheder er mikrovirksomheder (virksomheder med under ti ansatte), og at den største hindring for deres innovation er den begrænsede adgang til kreditter, herunder små lån (lån på mindre end 25 000 euro); mener derfor, at Kommissionens forslag til et initiativ vedrørende mikrokreditter vil vise sig at være et nyttigt værktøj til at styrke beskæftigelsen i mikrovirksomheder, igangsætte nye aktiviteter for dem, der er udelukket fra de traditionelle kreditter, og fremme innovationen i EU;

6. mener, at der i forbindelse med Kommissionens foreslåede definition af mikrokreditter som lån under 25 000 euro bør overvejes andre variabler, hvor der navnlig tages hensyn til, at et beløb kan have forskellig værdi i forskellige medlemsstater;

7. anmoder Kommissionen om at skabe en "europæisk garanti" for mikrokreditlån og stille de nødvendige garantier til rådighed for bankerne, da det er velkendt, at potentielle mikrokreditkunder sædvanligvis ikke kan stille nogen garantier, og at bankerne normalt ikke er interesseret i at finansiere dem, og hvor den "europæiske garanti" kun gives, hvis de sociale kriterier opfyldes og principperne om ligestilling mellem kønnene overholdes;

8. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde til etablering af permanente lokale mikrofinansieringsinstitutter, som f.eks. kreditforeninger, navnlig i fattige og marginaliserede områder og i landdistrikter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i deres bestræbelser at fokusere på at uddanne personale i disse områder i færdigheder inden for mikrofinansiering;

9. anmoder Kommissionen om at undersøge muligheden for at støtte mikrokreditter med innovative løsninger, som f.eks. mobil bankforretning, med henblik på at sprede mikrokreditter som en mekanisme til at skabe økonomisk aktivitet; anmoder ligeledes Kommissionen om at fremme økonomisk og social støtte i form af f.eks. lån til solidariske grupper eller solidariske kreditkort;

10. bifalder forslaget om at oprette en specialiseret enhed til fremme af mikrokreditter inden for Den Europæiske Investeringsfond; opfordrer imidlertid Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank til at øge de tilgængelige midler til denne facilitet, som vil gavne flere markedsaktører og yderligere styrke synligheden;

11. mener, at den nuværende uro på finansmarkederne og de eventuelle konsekvenser for økonomien generelt forstærker behovet for mikrokreditter i EU, navnlig i økonomisk og socialt ugunstigt stillede regioner;

12. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre bedre brug af finansiel assistance via strukturfondene, som f.eks. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Socialfond, for at forbedre særlige målgruppers adgang til mikrokreditordninger;

13. glæder sig meget over den nylige indledning af den fælles aktion om støtte til mikrofinansieringsinstitutter i Europa (Jasmine), der tilbyder operationel teknisk assistance og kvalitetsmærkning for at anerkende mikrofinansieringsinstitutter (MFI'erne); understreger, at en fleksibel tilgang er afgørende for at gøre det muligt for medlemsstaternes MFI'er at imødegå individuelle udfordringer og krav;

14. anmoder Kommissionen om at præcisere de flersidede indikatorer, den har til hensigt at anvende til evaluering af den socioøkonomiske indvirkning af pilotprojekterne, der er skabt for at identificere bedste praksis og de bedste metoder til mikrokreditlån, samt for at fastlægge økonomiske og sociale resultatindikatorer til at evaluere udviklingen og indvirkningen af mikrokreditter og det nye program for teknisk assistance, Jasmine;

15. er overbevist om, at det europæiske mikrokreditinitiativ skal suppleres af nationale politikker så som uddannelse, vejledning og kapacitetsopbygning som følge af den indbyrdes forbindelse mellem finansierings-, beskæftigelses- og socialsikringsordninger; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte forskningen i innovative teknikker til beskyttelse og reducering af risikoen ved mikrokreditter; mener, at der er behov for en omfattende udveksling af bedste praksis;

16. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at bidrage til udvikling af virksomheder, der bruger mikrokreditter, og fremme eksterne støtte- og rådgivningsnet;

17. er bekymret over forslaget om at hæve loftet for rentesatserne for mikrokreditter, da urimeligt høje renter risikerer at fange mikrofinansbrugere i en ond cirkel af gæld, og således ødelægge formålet med mikrokreditter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvise stor forsigtighed i deres rentepolitik;

18. påpeger betydningen af uddannelse og kapacitetsopbygning i mikrofinansieringsinstitutter uden for banksektoren, navnlig for at styrke kendskabet til, hvordan der rejses og tilføres kapital, som f.eks. egenkapitalinvestering, donation, udstedelse af obligationer, gældsfinansiering, bidrag til risikofonde og støtte til virksomhedsstarter; mener, at udveksling af bedste praksis ligeledes kunne spille en betydelig rolle på dette område; opfordrer i den henseende Kommissionen til at anvende de eksisterende netværk fuldt ud, som f.eks. European Microfinance Network, Microfinance Centre og European Microfinance Platform;

19. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme mikrokreditter til kooperativer og arbejdstagere i usikre jobsituationer og med uspecificerede kontrakter.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

til Økonomi- og Valutaudvalgetom et europæisk initiativ til udbredelse af mikrokreditter for at fremme væksten og beskæftigelsen(2008/2122(INI))Ordfører: Neena Gill(Initiativ – forretningsordenens artikel 39)

FORSLAG

Retsudvalget opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. bemærker, at de potentielle modtagere af mikrokreditter bør nyde godt af egnet juridisk rådgivning med hensyn til indgåelse af kreditaftalen, etablering af virksomhed, inddrivelse af fordringer, køb og udnyttelse af intellektuelle og industrielle ejendomsrettigheder osv., navnlig når den pågældende mikrovirksomhed har til hensigt eller har potentiale til at drive forretning i andre EU-medlemsstater;

2. opfordrer i denne forbindelse til, at der gøres en indsats på europæisk plan for at oprette et netværk af advokater, som er klar til at yde rådgivning, indledningsvis i form af gratis retshjælp, til nystartede mikrovirksomheder;

3. glæder sig over forslaget om at opfordre medlemsstaterne til at afsætte midler til at udvikle mikrokreditydende institutter, der ikke er banker; ser følgende institutioner – kreditforeninger, gensidige bistandsselskaber, finansieringsinstitutter til fordel for udvikling af lokalsamfundene og garantibanker – som mulige kilder til finansiering af og selvhjælp til mikrovirksomheder, og anmoder om, at disse veje udforskes grundigt, når der udarbejdes lovgivningsmæssige forslag inden for dette område;

4. opfordrer til, at der gøres den størst mulige indsats for at begrænse den lovgivningsmæssige byrde på mikrovirksomheder til et absolut minimum, og anmoder Kommissionen om at handle i overensstemmelse hermed;

5. opfordrer Kommissionen til at sikre, at der gøres en indsats for at give lokalsamfundene adgang til mikrofinansieringsinstitutter.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

til Økonomi- og Valutaudvalgetom et europæisk initiativ til udbredelse af mikrokreditter for at fremme væksten og beskæftigelsen(2008/2122(INI))Rådgivende ordfører: Corien Wortmann-Kool(Initiativ – forretningsordenens artikel 39)

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at selvstændig beskæftigelse gennem mikrovirksomheder, små virksomheder, enkeltmands- eller familievirksomheder giver kvinder mulighed for at forbedre deres økonomiske og sociale status og for at kombinere arbejdsliv og familieliv,

B. der henviser til, at utilstrækkelige mikrolån er en væsentlig hindring for kvinder, der starter egen virksomhed,

C. der henviser til, at mikrokreditter er et vigtigt værktøj til forbedring af kvinders status, navnlig de kvinder, der er udelukket fra den formelle økonomi, idet de giver dem en opstartsmulighed, opmuntrer kvindelig iværksætterkultur, giver adgang til aktiv deltagelse og forbliven på arbejdsmarkedet ved at hjælpe dem til at blive økonomisk uafhængige, og derfor ikke alene er med til at fremme iværksætterkultur og økonomisk vækst, men også bidrager til personlig udvikling, social integration og fattigdomsbekæmpelse,

D. der henviser til, at mikrokreditter giver kvinder mulighed for social udvikling, eftersom de ændrer forholdet mellem kønnene,

E. der henviser til, at en direkte konsekvens af tildeling af mikrokreditter til fattige kvinder er investering i børnenes uddannelse, hvilket giver kommende generationer mulighed for et bedre liv,

1. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at opfatte kvinder som en målgruppe og give kvinder en specifik og passende position i programmer og initiativer vedrørende mikrokreditter, eksempelvis Jasmine;

2. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være særlig opmærksomme på kvinder i forbindelse med den nuværende finansielle og økonomiske krise, da de udgør en sårbar gruppe, som risikerer at miste beskæftigelse og indkomst;

3. opfordrer medlemsstaterne til at oprette hjælpetjenester med særligt fokus på at fremme kvindelig iværksætterkultur; understreger, at rådgivningsbistandsprogrammer fremmer selvstændig virksomhed som et alternativ til arbejdsløshed og lønarbejde;

4. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at kombinere mikrokreditprogrammer med programmer til forbedring af konkurrenceevnen, særlig for kvindevirksomheder og virksomheder for unge kvinder, ved at lægge særlig vægt på deres udstyr og anvendelse af nye it- og kommunikationsteknologier;

5. opfordrer Kommissionen til at udbrede kendskabet til mulighederne for mikrokreditter gennem reklame og oplysningsprogrammer, der blandt andet henvender sig til unge kvinder, kvinder der er ramt af social og økonomisk udstødelse, uden forskelsbehandling på grundlag af oprindelse, og understreger i særdeleshed vigtigheden af programmer på skoler;

6. understreger særlig betydningen af at fremme mulighederne for mikrokreditter gennem uddannelsesprocessen, og at de bliver anvendt af ngo-kvindeorganisationer og andre organer, der beskæftiger sig med at skabe forbindelse mellem dimittender og andre, der forlader uddannelsesinstitutioner på alle niveauer, og arbejdsmarkedet;

7. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at standardisere den statistiske fremstilling af mikrokreditter, herunder indsamling og analyse af data opdelt efter køn, alder og etnisk tilhørsforhold;

8. opfordrer til, at der etableres programmer, der yder garantier, i tilfælde hvor låntagerens sikkerhedsstillelse ikke betragtes som tilstrækkelig, navnlig hvor modtageren er en kvinde, der risikerer social udstødelse eller fattigdom;

9. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte succesrige kvinder, der tidligere har modtaget mikrokreditter, med at oprette finansielle organisationer, som kan tilbyde mikrokreditter til andre kvinder.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Richard James Ashworth, Reimer Böge, Simon Busuttil, Valdis Dombrovskis, Brigitte Douay, Vicente Miguel Garcés Ramón, Catherine Guy-Quint, Jutta Haug, Vladimír Maňka, Jan Mulder, Margaritis Schinas, László Surján, Kyösti Virrankoski, Ralf Walter

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Peter Šťastný

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik