Procedure : 2013/2006(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0464/2013

Indgivne tekster :

A7-0464/2013

Forhandlinger :

PV 14/01/2014 - 16
CRE 14/01/2014 - 16

Afstemninger :

PV 15/01/2014 - 10.16
CRE 15/01/2014 - 10.16

Vedtagne tekster :

P7_TA(2014)0032

BETÆNKNING     
PDF 505kWORD 331k
18. december 2013
PE 510.843v01-00 A7-0464/2013

om genindustrialisering af Europa med henblik på at fremme konkurrenceevne og bæredygtighed

(2013/2006(INI))

Udvalget om Industri, Forskning og Energi

Ordfører: Reinhard Bütikofer

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Udvalget om International Handel
 UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
 UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
 UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
 UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
 RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om genindustrialisering af Europa med henblik på at fremme konkurrenceevne og bæredygtighed

(2013/2006(INI))

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til artikel 173 i afsnit XVII i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (tidligere artikel 157 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab), der dækker EU’s industripolitik og bl.a. henviser til EU-industriens konkurrenceevne,

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. oktober 2012 om en stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning. Ajourføring af meddelelsen om industripolitikken (COM(2012)0582),

–       der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet(1),

–       der henviser til Kommissionens forslag af 29. november 2012 til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden" (COM(2012)0710).

–       der henviser til Kommissionens forslag af 30. november 2011 til forordning om et program for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (2014-2020) (COM(2011)0834),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 31. juli 2012 om en strategi for bæredygtig konkurrenceevne i byggesektoren og i dennes virksomheder (COM(2012)0433),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. juni 2008 "Tænk småt først. En "Small Business Act" for Europa" (COM(2008)0394),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. november 2008 om råstofinitiativet – opfyldelse af vores kritiske behov for vækst og arbejdspladser i Europa (COM(2008)0699),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 om Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (COM(2010)2020),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2010 om Europa 2020-flagskibsinitiativ – Innovation i EU (COM(2010)0546),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. september 2011 om en køreplan til et ressourceeffektivt Europa (COM(2011)0571),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2011 om industripolitik: En styrket konkurrenceevne (COM(2011)0642),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. december 2011 om energikøreplanen 2050 (COM(2011)0885),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. februar 2012 om nye veje til bæredygtig vækst: Bioøkonomi i Europa COM(2012)0060),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. maj 2012 om stabilitet, vækst og beskæftigelse (COM(2012)0299),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. juni 2012 om en europæisk strategi for centrale støtteteknologier – En bro til vækst og job (COM(2012)0341),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. marts 2013 om en grønbog om langsigtet finansiering af den europæiske økonomi (COM(2013)0150),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. marts 2013 om en grønbog om en ramme for klima- og energipolitikkerne frem til 2030 (COM(2013)0169),

–       der henviser til arbejdsdokumentet, der ledsagede Kommissionens meddelelse af 4. november 2008 om råstofinitiativet – opfyldelse af vores kritiske behov for vækst og arbejdspladser i Europa" (COM(2008)0699) – (SEC(2008)2741),

–       der henviser til Kommissionens tjenestegrenes arbejdsdokument af 26. september 2012 om den europæiske industris konkurrenceevne (SWD(2012)0286),

–       der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 10. oktober 2012, der ledsager meddelelsen om en stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning, meddelelse om industripolitikken (SWD(2012)0297),

–       der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 10. oktober 2012 med en rapport om den europæiske konkurrenceevne 2012. Hvordan globaliseringen kan udnyttes (SWD(2012)0299),

–       der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 11. april 2013 om industrielle forbindelser i Europa 2012 (SWD(2013)0126),

–       der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. juni 2013 om opfølgning på TOP 10-høringen af SMV'er om EU-regulering (COM(2013)0446),

–       der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Social Udvalgs udtalelse af 17. april 2013 om bæredygtig konkurrenceevne i EU's byggesektor(2),

–       der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Social Udvalgs udtalelse af 20. marts 2013 om deltagelse og inddragelse af arbejdstagerne som nøgleaktører i god virksomhedsledelse og afbalancerede løsninger til overvindelse af krisen(3),

–       der henviser til sin beslutning af 11. marts 2010 om investering i udviklingen af teknologi med lav CO2-udledning (SET-planen)(4),

–       der henviser til sin beslutning af 20. juli 2010 om udvikling af jobpotentialet i en ny, bæredygtig økonomi(5),

–       - der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om menneskerettigheder samt sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler(6),

–       der henviser til sin beslutning af 9. marts 2011 om en industripolitik for en globaliseret verden(7),

–       der henviser til sin beslutning af 13. september 2011 om en effektiv råvarestrategi for Europa(8),

–       der henviser til sin beslutning af 8. maj 2012 om et ressourceeffektivt Europa(9),

–       der henviser til sin beslutning af 14. juni 2012 "Akten for det indre marked: Det næste trin i vækstbestræbelserne"(10),

–       der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2012 om små og mellemstore virksomheder (SMV'er): konkurrenceevne og forretningsmuligheder(11),

–       der henviser til sin beslutning af 21. november 2012 om miljøindvirkninger af udvinding af skifergas og skiferolie(12),

–       der henviser til sin beslutning af 21. november 2012 om de industrielle, energimæssige og øvrige aspekter af skifergas og -olie(13),

–       der henviser til sin beslutning af 14. marts 2013 om energikøreplanen 2050, en fremtid med energi(14),

–       der henviser til sin beslutning af 15. marts 2013 om en køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050(15),

–       der henviser til sin beslutning af 21. maj 2013 om aktuelle udfordringer og muligheder for de vedvarende energikilder på EU's indre marked(16),

–       der henviser til sin beslutning af 21. maj 2013 om regionale strategier for industriområder i Den Europæiske Union(17),

–       der henviser til sin beslutning af 11. juni 2013 om socialt boligbyggeri i Den Europæiske Union(18),

–       der henviser til sin beslutning af 2. juli 2013 om andelsselskabers bidrag til løsning af krisen(19),

–       der henviser til sin forhandling den 4. februar 2013 som opfølgning på Kommissionens redegørelse om genopretning af europæisk industri i lyset af de nuværende vanskeligheder (2013/2538(RSP)),

–       der henviser til konklusionerne fra Rådets (konkurrenceevne) 3208. samling den 10.-11. december 2012 om "En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning",

–       der henviser til rapporten "EU industrial structure 2011 – Trends and Performance" fra 2011, der er udarbejdet på Kommissionens foranledning,

–       der henviser til rapporten fra en undersøgelse af EU 2020-initativer "En industripolitik for en globaliseret verden", der blev gennemført i april 2013 for Regionsudvalget,

–       der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 18. juni.2013 om en stærkere europæisk industripolitik for vækst og genopretning. Ajourføring af meddelelsen om industripolitik(20),

–       der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 11. april 2013 om en stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning(21),

–       der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–       der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udvalget om International Handel, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Regionaludviklingsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0464/2013),

A.     der henviser til, at den europæiske industri gennemlever en krise uden fortilfælde, og at den også lider under en lang række mangler, der skader konkurrenceevnen;

B.     der henviser til, at den forventede stigning i ressourcerne til forskning og udvikling (FoU) kun kan blive en realitet, hvis de private virksomheder er i stand til at afsætte tilstrækkelige midler, som ikke er brugt på anden vis på unødvendige omkostninger som følge af byrdefuld lovgivning;

C.     der henviser til, at de tal, som Kommissionen har fremlagt, er ambitiøse, men betingede, da de er afhængige af en række faktorer, der endnu ikke er ordentligt identificeret;

D.     der henviser til, at Europas industri spiller en vigtig rolle og er en vigtig del af løsningen på krisen;

E.     der henviser til, at Europas industrielle konkurrenter i årevis har udviklet stærke industrielle strategier;

F.     der henviser til, at EU har brug for en strategi, der kan løse den økonomiske og finansielle krise og kickstarte en ny dynamisk økonomisk udvikling;

G.     der henviser til, at Kommissionen fortjener ros for at have taget fat på industripolitikken med sin meddelelse, der tager sigte på at tilrettelægge en industriel genopretning;

H.     der henviser til, at Europas fælles fremtid som et industriområde forudsætter en moderniseringsoffensiv, der styrker innovationscentre og retter op på underudviklingen i industrielt og strukturelt svage regioner;

I.      der henviser til, at begrænsningerne i lånemulighederne begrænser investeringerne, hvilket hindrer både innovation og indførelsen af ny effektiv teknologi; der henviser til, at en industripolitik i Europa derfor forudsætter en sund finansiel struktur, der fremmer investeringerne;

J.      der henviser til, at finansieringsbetingelserne i Sydeuropa er strammere og nødvendiggør skræddersyede finansieringsløsninger;

K.     der henviser til, at medlemsstaterne bør lade sig inspirere af de metoder til industriel omstilling, der har givet gode resultater i Europa og andre steder i verden;

L.     der henviser til, at Kommissionen har påpeget, at EU's industri igen kan blive attraktiv som følge af den forventet udligning af lønforskellene i verden;

M.    der henviser til, at skabelsen bedre generelle forudsætninger for en europæisk industripolitik indebærer virkeliggørelsen af et velfungerende indre marked i EU inden for en social markedsøkonomi;

N.     der henviser til, at Europas første prioritet bør være at redde produktionssektorerne og knowhow inden for disse, samtidig med at erhvervslivet sættes i stand til at genvinde sin konkurrenceevne på verdensplan;

O.     der henviser til, at industriens energiomkostninger og de voksende forskelle i energipriserne mellem Europa og andre industrilande (navnlig USA) vil spille en stadig større rolle, hvis der ikke gøres noget effektivt ved den nuværende tendens;

P.     der henviser til, at det på baggrund af de globale udfordringer er vigtigt, at energi- og ressourceeffektivitet danner grundlaget for genopretningen af den europæiske industri, hvis den ønsker at opretholde sin konkurrenceevne i fremtiden;

Q.     der henviser til, at EU har brug for en industripolitik, der kombinerer konkurrenceevne, bæredygtighed og ordentlige arbejdsforhold, hvis de store samfundsmæssige problemer skal løses;

R.     der henviser til, at det er nødvendigt at sikre sammenhæng mellem EU's energi-, klima-, miljø-, industri- og handelspolitik for at finde en balance mellem målene for klima- og miljøbeskyttelsespolitikken og for RISE;

S.     der henviser til, at arbejdsproduktiviteten har udviklet sig meget hurtigere i de seneste årtier end ressourceproduktiviteten, da det skønnes, at lønomkostningerne udgør mindre end 20 % af et produkt, mens ressourceomkostningerne udgør 40 %;

T.     der henviser til, at EU også har en enorm innovationskapacitet med seks EU-medlemsstater, der er i blandt de 10 første ud af de 50 mest innovative lande i verden;

U.     der henviser til, at industripolitik har en stærk social dimension, som berører alle niveauer i samfundet;

V.     der henviser til, at europæisk industripolitik kræver en stærk arbejdsstyrke, mens der i gennemsnit kun er 7 % af de ufaglærte, der har fået nogen form for faglig uddannelse;

En strategi for en "Genfødsel af industri for et bæredygtigt Europa" (RISE): Principper, mål og styring

1.      glæder sig over, at Kommissionen har sat fokus på industripolitikken, da et sådant fokus har afgørende betydning for den økonomiske udvikling og konkurrenceevnen og dermed for sikringen af velstanden på lang sigt og for løsningen af arbejdsløshedsproblemet i betragtning af, at industrien skaber en fjerdedel af arbejdspladserne og beskæftiger ca. 34 millioner mennesker; understreger, at industripolitikken skal rette op på de forholdsmæssig svagheder i EU's økonomi, hvad enten der er tale om manglende investeringer i forskning og udvikling, udviklingen i energipriserne, bureaukrati eller vanskeligheder ved at opnå finansiering; henviser til, at industrien tegner sig for 80 % af udgifterne til forskning og udvikling, og at næsten 75 % af EU's eksport består af industriprodukter; understreger, at industrien er ansvarlig for en stor del af værdiskabelsen i økonomien, og at hver arbejdsplads i industrien skaber ca. to arbejdspladser i underleverandør- og servicesektorerne;

2.      understreger, at Europas fremtidige industrielle styrke og betydning ligger i en strategi for genfødsel af industri for et bæredygtigt Europa (RISE), der forfølger teknologisk, forretningsmæssig, finansiel, miljømæssig og social innovation frem mod en tredje industriel revolution, herunder en strategi til forbedring af effektiviteten, der vil føre til en genindustrialisering af Europa, en styrkelsen af Europas industri som helhed og en løsning på de stigende samfundsmæssige problemer; fremfører, at RISE kan skabe nye markeder, bl.a. for nye og innovative produkter og tjenesteydelser, muligheder for nye forretningsmodeller og for kreative erhvervsfolk og virksomheder, nye arbejdspladser og ordentlige arbejdsforhold og dermed skabe en fornyet dynamisk, tillidsfuld og konkurrencedygtig industri; er overbevist om, at en af hovedprioriteterne er at holde fast på stærke produktionssektorer og den dertil hørende knowhow, og at åbne markeder, forsyninger af energi og råstoffer samt innovation, og energi- og ressourceeffektivitet er grundpillerne i en sådan strategi for forbedring af konkurrenceevnen; bemærker, at en pålidelig fremtidsorienteret infrastruktur for transport, energiproduktion og distribution samt telekommunikation ligeledes er af stor betydning;

3.      mener, at RISE skal være rodfæstet i en økologisk og social markedsøkonomi i overensstemmelse med principperne for iværksætteri, loyal konkurrence, det langsigtede mål om internaliseringen af eksterne omkostninger, sund finanspolitik og miljøbevidste økonomiske rammebestemmelser; fremfører, at EU's industripolitik skal ledes af en vision, der bygger på innovation, bæredygtighed og konkurrenceevne, som fremmer produktionssektorerne og knowhow inden for disse og en cirkulær økonomi; henviser til den afgørende rolle, som industrien og virksomhederne spiller i forbindelse med forbedringen af bæredygtigheden, og til betydningen af åbenhed i forsyningskæderne;

4.      understreger, ar RISE forudsætter en kortsigtet dagsorden til sikring af produktionsgrundlaget og knowhow for at løse de akutte problemer i visse sektorer (f.eks. overskydende produktionskapacitet, omstrukturering og illoyal konkurrence) og en køre- og tidsplan inden for en langsigtet ramme med klare og stabile og mål og målsætninger, videnskabeligt baserede indikatorer og en tilgang, der bygger på livscyklus og cirkulær økonomi, som vil muliggøre og tilskynde til, at investeringerne ledes i retning af kreativitet, færdigheder, innovation og ny teknologi og fremmer moderniseringen, bæredygtigheden og konkurrenceevnen inden for Europas industri gennem en politik, som tager hensyn til værdikæden, gælder for virksomheder af alle størrelser, tager behørigt hensyn til basisindustrien og fremmer opretholdelsen af produktionskæden i Europa; mener, at en sådan modernisering skal bygge både på nøgleindustrier og nye industrisektorer, og at den skal føre til vækst i overensstemmelse med principperne for bæredygtig udvikling;

5.      understreger, at industripolitik omfatter alle politiske områder, som har betydning for industrien; anerkender, at industripolitikken skal løse de store samfundsmæssige og miljømæssige problemer, der er indeholdt i Europa 2020-strategien og -målene, herunder fremtidige energi-, ressource- og klimamål, og skal være effektivt integreret i den europæiske semesterproces og de nationale reformprogrammer for at skabe de nødvendige forudsætninger for investeringer og oprettelse af gode job, navnlig for unge; kræver, at Kommissionen forbedrer sin oplysningsvirksomhed for så vidt angår dens engagement i industripolitikken for at genoprette investorernes, arbejdstagernes og borgernes tillid til EU's indsats;

6.      konstaterer, at den europæiske industris andel af det fælles europæiske BNP på 15 år er faldet fra 20 % til 15 %:

7.      mener, at RISE skal forfølge ambitiøse og realistiske industrielle mål; henviser til, at det overordnede mål på 20 % vil nødvendiggøre skabelsen af mindst 400 000 nye arbejdspladser om året i industrien; bakker fuld ud op om målet om 20 % og foreslår, at det bør betragtes som et retningsangivet mål i overensstemmelse med EU's "20-20-20"-mål;

8.      mener, at disse mål skal afspejle de nye industrielle realiteter som f.eks. integrering af produktion og tjenesteydelser (såkaldte "manu-services") samt en overgang til datadreven økonomi og merværdiproduktion; opfordrer Kommissionen til i den forbindelse at vurdere og underbygge sit arbejde med mål og genoverveje klassificeringen af industrisektorer;

9.      understreger, at aktiviteten i industrisektorerne gør det muligt at overvinde kriser, ikke mindst fordi de skaber grundlaget for en omkringliggende servicesektor;

10.    opfordrer Kommissionen til at opfylde sit tilsagn om at udarbejde indikatorer, der gør det muligt at overvåge og evaluere genindustrialiseringsprocessen; understreger, at sådanne indikatorer ikke blot bør være kvantitative, men også kvalitative, så det sikres, at denne proces er bæredygtig og forenelig med miljøbeskyttelsen;

11.    forventer at RISE, hvis den gennemføres korrekt, kan genoplive industrien i og tilbageføre produktionen til EU, idet der skal tages hensyn til forvaltning af forsyningskæden og ligeledes til særlig regional og lokal produktionskultur og efterspørgsel, samtidig med at vigtige nye sektorer, der er nødvendige for en bæredygtig økonomi og et bæredygtigt samfund, skal nyde fremme;

12.    understreger, at RISE kun vil lykkes, hvis den understøttes af en tilfredsstillende, klar og forudsigelig makroøkonomisk ramme og ikke udsættes for modstridende politikker, og hvis den understøttes af de nødvendige budgetressourcer til udnyttelse af offentlige og private investeringer og styrkelse af EU's konkurrenceevne i verden; beklager, at den aktuelle fremherskende makroøkonomiske politik i EU ikke giver tilstrækkelig adgang til kapital til investeringer og innovation, navnlig for små og mellemstore virksomheder, og derfor modarbejder industripolitikken; kræver i den forbindelse en intelligent, bæredygtig og inklusiv europæiske vækststrategi og beklager Rådets nedskæring af bevillingerne under udgiftsområde 1A i den flerårige finansielle ramme, navnlig til Horisont 2020, COSME og Connecting Europe-facilliteten; opfordrer medlemsstaterne til i væsentlig grad at forhøje bevillingerne til disse programmer;

13.    understreger, at indførelsen af egne indtægter i EU-budgettet kunne få en positiv indflydelse på genindustrialiseringen i Europa;

14.    understreger, at EU's industripolitik skal defineres entydigt, fordi praksis og tendenser inden for industripolitikken i EU og medlemsstaterne på nuværende tidspunkt er meget uensartede;

15.    glæder sig over Kommissionens tværgående tilgang til industripolitikken og understreger betydningen af en samlet tilgang, som både er sammenhængende og samordnende på områder, hvor der på alle andre politikområder (som f.eks. konkurrence, handel, energi, miljø, innovation, strukturfonde, det indre marked osv.) tages hensyn til målsætningernes for RISE; minder i den forbindelse om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF), som beviser, at det er muligt at gøre en vellykket, integreret og innovativ indsats gennem industripolitikken, hvilket skaber vækst og beskæftigelse, i sig selv fremmer integrationen og etablerer et partnerskab på arbejdsmarkedet; mener, at RISE snarere bør baseres på et horisontalt end et vertikalt industripolitisk koncept; mener, at sektorspecifikke tiltag – samtidig med at der tages behørigt hensyn til basisindustrigrenene – bør understøtte værdikæder og aktivitetsklynger med højt vækstpotentiale og skal være tilknyttet specialiseringstiltag inden for de forskellige sektorer, som fremmer højteknologiske strategier med stor merværdiskabelse samt innovation, færdigheder, iværksætteri, beskæftigelse og kreativitet; henviser i den forbindelse til at sektorstrategierne inden for bil- (CARS 2020) og stålindustrien (stålhandlingsplanen) og opfordrer Kommissionen til at vedtage de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af disse strategier; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til også at fokusere på sektorer med en solid knowhow og omfattende investeringer i forskning og udvikling og merværdiskabelse, herunder procesinnovation;

16.    opfordrer Kommissionen til at fokusere på merværdien ved den europæiske industriproduktion med det formål at påvise, hvordan de forskellige industrisektorer er forankret i de forskellige medlemsstater, og for mere effektivt at kunne opstille en fælles strategi til beskyttelse af europæiske industriinteresser;

17.    mener, at EU har behov for en intelligent blanding af privat industri og offentlige institutioner for at fremme skabelsen af værdikæder i EU;

18.    understreger, at den fremtidige samhørighedspolitik vil være en af de vigtigste EU-politikker til fremme af industriel innovation gennem intelligent specialisering med henblik på at tage de udfordringer op, der er forbundet med bæredygtig energi, klimaændringer og effektiv udnyttelse af både materielle og menneskelige ressourcer; mener derfor, at støtten fra den fremtidige samhørighedspolitik og de europæiske struktur- og investeringsfonde er af afgørende betydning for genindustrialiseringen af EU og EU's regioner gennem en virkelig moderne industripolitik, som skal være inklusiv, bæredygtig, energieffektiv og yderst konkurrencedygtig; efterlyser en forbedring af koordinationen og synergierne mellem samhørighedspolitikken og Horisont 2020-programmerne med henblik på oprettelse af regionale inkubatorer for innovation og på optimering af innovation på regionalt plan;

19.    er enig med Kommissionen i, at der skal være en effektiv integreret forvaltningsstruktur for industripolitikken, som også skal omfatte kontrollen med aktiviteterne; minder om Europa-Parlamentets henstillinger i Langen-betænkningen om industrien om, at der skal oprettes en fast task-force for industripolitik i Kommissionen med deltagelse af de relevante generaldirektorater, som skal tage hensyn til bidrag fra interesserede parter og samordne og føre kontrol med gennemførelsen; understreger, at Parlamentet skal holdes løbende orienteret om udviklingen inden for industripolitikken og opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport hvert år til Parlamentet om udviklingen i RISE og om, i hvilket omfang ambitionerne for strategien bliver opfyldt med de til rådighed stående værktøjer; foreslår, at taskforcerne for de prioriterede indsatsområder ligeledes offentliggør årsrapporter; opfordrer ligeledes Kommissionen til at undersøge og identificere de overkapacitets- og omstruktureringsproblemer, som den europæiske industri og bestemte sektorer står over for med henblik på at udarbejde kortsigtede løsninger og opfordrer Kommissionen til at føre tilsyn med udflagning af europæisk produktionsvirksomhed; understreger, at RISE forudsætter en alliance og et partnerskab med interesserede industripartnere fra forskellige sektorer (herunder små og mellemstore virksomheder), fagforeninger, den akademiske verden og civilsamfundet som f.eks. forbrugerforeninger og ngo'er; opfordrer Kommissionen til i fuld udstrækning at anvende artikel 173, stk. 2, i traktaten til at fremme RISE og til at forvalte ressourcerne til den bedst muligt; understreger, hvor vigtigt det er at forbedre den måde, som EU orienterer befolkningen og navnlig de unge om industripolitikken for dermed at styrke betydningen af og beskæftigelsen og knowhow i den europæiske industri;

20.    fastholder, at RISE skal være orienteret mod at skabe et attraktivt og konkurrencedygtigt miljø i Europa, som kan kickstarte investeringsstrømmene i hele EU og dens regioner, navnlig i Sydeuropa, for at fremme væksten, navnlig gennem intelligent specialisering og skabelsen af klynger herunder både grænseoverskridende og regionale klynger og forretningsnetværk;

21.    støtter næstformand Tajanis arbejde med at koordinere industripolitikken nærmere med Rådet (konkurrenceevne); anerkender, at en RISE-industripolitik skal udgøre et fælles grundlag for EU, men understreger, at den skal tage højde for de forskellige nationale og regionale forhold og koordineres med industripolitikken i medlemsstaterne; støtter idéen om at styrke Rådet (konkurrenceevne), som sammen med Kommissionen bidrager til en vertikal samordning af politikkerne på europæisk, regionalt og nationalt plan; henviser bl.a. til, at intelligent regulering og mindre bureaukrati er en forudsætning for vækst i industrien;

22.    mener, at de forskellige forvaltningsniveauer i fuld udstrækning skal inddrages i og på en samordnet måde bidrage til genindustrialiseringsprocessen, identificeringen af prioriteter, muligheder og stærke sider inden for industrien på deres respektive områder og stimuleringen af udviklingen af små og mellemstore virksomheder; påpeger, at små og mellemstore virksomheder er et aktiv, da deres størrelse af reaktionsevne sætter dem i stand til at tilpasse sig til forandringer, men at de også er blevet hårdt ramt af krisen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre særlige programmer for støtte og bistand til små og mellemstore virksomheder og til at gøre det nemmere for små og mellemstore virksomheder at indtage førerpladsen inden for deres felt; glæder sig over det arbejde, som Regionsudvalget har udført, og over Kommissionens arbejde med strategier for intelligent specialisering til strømlining af EU-bevillingerne i retning af opfyldelse af Europa 2020-målene;

23.    opfordrer medlemsstaterne til i forbindelse med eventuelle traktatændringer at indføre en fælles industripolitik med det samme ambitions- og ressourceniveau som landsbrugspolitikken, hvilket ville indebære en virkelig overnational høring med henblik på udvikling af en fælles strategi med tilstrækkelige finansielle midler og redskaber til regulering af markederne i lighed med dem, som de andre store handelsområder i verden råder over, f.eks. et monetært instrument eller statsstøtteregler, der er tilpasset vores industris behov, samtidig med at de internationale regler overholdes.

24.    glæder sig over, at Kommissionen interesserer sig for producenterne, navnlig de industrielle producenter, og ikke blot for forbrugerne;

25.    beklager, at Kommissionens forslag mangler foranstaltninger mod løndumping og social dumping, om medarbejderindflydelse og om omstrukturering;

En indsats for innovation, effektivitet og bæredygtig teknologi

26.    understreger, at det gennem en strategi for innovation, effektivitet og ny teknologi, herunder teknologi til fremme af bæredygtighed, sammen med nye forretningsmodeller, kreativitet og avancerede produktionsmetoder vil være muligt at genskabe og modernisere EU's industrigrundlag og øge dens regionale og verdensomspændende grundlæggende konkurrenceevne; mener, at innovation skal fremmes overalt og omfatte alle interesserede parter fra "manden på gulvet" og ikke-teknisk innovation til højteknologisk forskning og udvikling i forskningslaboratorier; henviser i den forbindelse til betydningen af at inddrage personalet proaktivt i innovationsprocessen, idet det vil føre til innovative virksomheder, der står i spidsen i økonomisk, samfundsmæssig og miljømæssig henseende; understreger nødvendigheden af at skabe gunstige forhold og anser det for afgørende, at der skabes vilkår, som erhvervslivet kan fungere under og være konkurrencedygtige i; mener, at det er nødvendigt at styrke Europas videngrundlag, reducere fragmentering ved at fremme ekspertise i videnskab og uddannelse, skabe betingelser for at omdanne gode idéer til salgbare produkter og forbedre innovative virksomheders adgang til finansiering og dermed skabe et innovationsvenligt miljø og fjerne sociale og geografiske uligheder ved at offentliggøre fordelene ved innovation i hele Europa; understreger, at man i den forbindelse især bør se på Kommissionens årlige innovationsrapport (Innovation Union Scoreboard 2013), som viser, i hvilken grad innovationer er med til at styrke den bæredygtige konkurrenceevne, foretager en sammenlignende vurdering af niveauet for forskning og innovation i EU's medlemsstater og desuden peger på de relative stærke og svage sider i medlemsstaternes forsknings- og innovationssystemer;

27.    mener, at EU's forsknings- og innovationsbevillinger skal fungere som katalysatorer og anvendes sammen med forskellige europæiske, nationale og regionale instrumenter og bevillinger; minder om 3 % -målet for forskning og udvikling med to tredjedele fra den private sektor; støtter oprettelsen af offentlig-private partnerskaber under Horisont 2020 og opfordrer Kommissionen til at sikre tilstrækkelig gearing for investering fra den private sektor;

28.    glæder sig over, at 4 % af bevillingerne vil blive anvendt gennem et særligt instrument for små og mellemstore virksomheder som led i Horisont 2020-programmet;

29.    glæder sig over Kommissionen fokus på økodesign, genbrug med vugge-til-vugge-specifikationer, nye bæredygtighedskriterier for byggeprodukter og -processer samt ressourceeffektivitet som led i konceptet om cirkulær økonomi; opfordrer til, at der fremsættes lovgivningsforslag og gennemføres undersøgelser af ressourceeffektivitet, for at der kan tages hensyn til, om en investering er mulig ud fra kriterier som effektivitet, rentabilitet og langtidsvirkninger; opfordrer Kommissionen til yderligere at fremme en "livscyklustankegang" ved hjælp af en integreret produktpolitik (IPP), der tager højde for hele produktets livscyklus (en vugge til vugge-tilgang);

30.    glæder sig over Kommissionens aktionslinjer såvel som mulige offentlig-private partnerskaber; er imidlertid bekymret over, at større udviklingsprojekter vedrørende data-, informations- og kommunikationsteknologi ikke er tilstrækkeligt omfattet; opfordrer Kommissionen til at integrere dem ordentligt; mener, at bredbåndstjenester er afgørende for udviklingen af EU's industri og kan bidrage til økonomisk vækst og beskæftigelse i EU, og at det derfor fortsat bør være en af EU's prioriteter at fremme investeringer i bredbåndsfaciliteter, så der kan opnås bredbåndsnet med høj kapacitet og fibre i accessnettene; anmoder Kommissionen om at støtte klyngedannelser på tværs af aktionslinjerne ved at fremme synergier og spillovers mellem dem;

31.    understreger den vigtige rolle, som ikt spiller for overgangen til en bæredygtig økonomi på områder som dematerialisering, øko-overvågning, effektivitet inden for transport og logistik, e-tjenester og sundhedspleje; glæder sig over den nye europæiske industristrategi for elektronik, som sigter mod at fordoble EU's chip-produktion til 20 % af den globale produktion; insisterer på, at anvendelsen af ikt i de traditionelle industrisektorer skal fremmes yderligere, samtidig med at der skal udvikles nye digitale produkter og tjenester, som bidrager til målene for bæredygtig udvikling;

32.    glæder sig over aktionslinjen om avanceret produktion; mener, at det kunne være en fordel at anvende offentlig-private partnerskaber såsom SPIRE (bæredygtig forarbejdningsindustri); mener, at gennemførelsen af et videns- og innovationssamfund inden 2016 på området for produktion med høj værditilvækst er en prioritet; opfordrer Kommissionen til at integrere erfaringerne fra EPEC (EIB's Europæiske OPP-Ekspertcenter) i fremtidige offentlig-private partnerskaber; opfordrer Kommissionen til også at skabe synergier inden for avanceret produktion mellem medlemsstaterne, industrien og forskningsinstitutionerne; opfordrer Kommissionen til at overveje, i hvilket omfang USA's nationale netværk for produktionsinnovation kan tjene som model;

33.    glæder sig over aktionslinjen for intelligente net og er af den opfattelse, at anvendelsesområdet bør udvides, og at der skal fremsættes flere forslag; anbefaler, at dets arbejde også bør omfatte aspekterne ved en tilstrækkelig energiinfrastruktur, energioplagringsmuligheder og reservekapacitet som nævnt af Kommissionen, som f.eks. et højeffektivt elektricitetsnet med samkøringslinjer, der fremmer fuldstændiggørelsen af det indre marked for elektricitet og kan håndtere elektricitetsproduktion fra vedvarende kilder, såsom fra havvindmøller, samt en højteknologisk digital infrastruktur;

34.    opfordrer Kommissionen til at udarbejde forslag til en europæisk klynge- og klyngenetværkspolitik i form af samarbejde, navnlig i værdikæder, mellem med hinanden forbundne virksomheder, leverandører, tjenesteudbydere, universiteter og forskningsinstitutioner, hvilket også vil fremme en organisk "bottom-up" fremvækst af klynger som reaktion på behov i erhvervslivet og forskningsverdenen; understreger vigtigheden af at etablere grænseoverskridende klynger, navnlig med det formål at integrere strukturelt svagere regioner i den europæiske industrielle værdikæde, på baggrund af intern konkurrence i Unionen, der ansporer de underrepræsenterede lande/regioner til at deltage og sikrer overførsel af knowhow mellem forskningsmiljøerne i alle medlemsstater; mener, at dette er et væsentligt aspekt, som bør integreres i de regionale industripolitikker; anfører, at Kommissionen også bør være opmærksom på at støtte eksisterende klynger; opfordrer Kommissionen til at etablere klynger om ressourceeffektivitet gennem den kommende grønne handlingsplan for små og mellemstore virksomheder;

35.    glæder sig over strategien for centrale støtteteknologier på områder, hvor EU har en stærk konkurrencefordel og muligheder for yderligere at styrke den i kraft af sit stærke forskningsgrundlag, men mener, at det kræver en større indsats at udnytte resultaterne, hvis denne fremtidige konkurrencemæssige fordel skal opnås; støtter de foreslåede tiltag til at forbedre koordination og synergier mellem politikker og instrumenter, herunder Horisont 2020, EIB, EU's strukturfonde og andre offentlige og private fonde; glæder sig over initiativer, der fremmer klyngespecifikke tiltag i forbindelse med centrale støtteteknologier og øget grænseoverskridende samarbejde; opfordrer Kommissionen til ikke at etablere eksklusivaftaler for enkelte konsortier eller enkelte virksomheder; fremfører, at finansiering af forskningsinfrastruktur skal være til gavn og brug for flere aktører;

36.    opfordrer Kommissionen til at styrke kommunikationsnetværk på linje med projekterne om intelligente byer gennem samarbejde mellem regioner, byer, hovedstadsområder og lokalområder om forvaltning af fælles tjenesteydelser og effektiv energiproduktion og -forbrug for at fremme energibesparende foranstaltninger f.eks. gennem tilskyndelse til at opføre højteknologiske bygninger med lavt energiforbrug;

37.    noterer sig den fremherskende teknologifremdriftstendens i Kommissionens forsknings- og innovationsprogrammer; mener, at der er et generelt behov for at styrke efterspørgselsbetingede foranstaltninger og aktiviteter, som vil være effektive til markedsføring af løsningerne;

38.    opfordrer Kommissionen til at sammenkæde de politiske værktøjer på udbudssiden med værktøjerne på efterspørgselssiden ved at oprette innovationspartnerskaber (som dem der er etableret i forbindelse med intelligente byer, aktiv aldring eller råmaterialer) og udvikle "førende markeder", der har til formål at fremme markedsudbredelsen af nye produkter/tjenester, der lever op til de samfundsmæssige behov;

39.    opfordrer Kommissionen til at udvikle en strategi, der sikrer, at Europa tiltrækker udenlandske talenter og samtidig holder forbindelserne ved lige med de største europæiske talenter i udlandet; understreger vigtigheden af at have forbindelse til kolonier af EU-borgere i tredjelande og tilskynde dem til at bruge deres viden og forbindelser til at skabe forretningsmuligheder i EU;

40.    mener, at incitamentet fra bæredygtig turisme i sammenhæng med forbrug af lokale produkter, kan være i stand til at sætte gang i et genopsving i landbrugs- og håndværksvirksomheder og fremme udbredelsen af mikrovirksomheder i lokalområderne, og at de kan være et væsentligt økonomisk springbræt til at fremme den økonomiske genopretning og samtidig sikre korrekt forvaltning af miljøet, beskyttelse af kulturer og menneskelige bosættelser og forebyggelse af erosioner og jordskred;

41.    mener, at biovidenskab er en strategisk sektor for EU i kraft af dens innovationspotentiale, dens rolle i den europæiske industriproduktion, dens betydning i form af direkte og indirekte job og dens eksportpotentiale; -{}-

42.    mener, at EU for at udvikle sin industripolitik skal foretage politiske valg og koncentrere sin indsats omkring strategiske sektorer, der lever op til de samfundsmæssige udfordringer, samtidig med at de baserer sig på en europæisk knowhow; opfordrer således Kommissionen til at udvikle en strategisk dagsorden for den europæiske biovidenskabelige industri som anført i meddelelsen om en stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning;

Virkeliggørelse af det indre marked og åbning af eksterne markeder for RISE

43.    understreger, at det europæiske indre marked spiller en central rolle som hjemmemarked for den europæiske industri, og at der er nødvendigt at udvikle en strategi for det indre marked, som fremmer efterspørgselsdreven innovation, for at fremme afsætningen af ny teknologi og dermed bidrage til at skabe nye markeder, forretningsmodeller og industrisektorer; understreger, at dette er særlig relevant i forhold til at bringe forsknings- og udviklingsresultater til markedet; understreger, at stabile regler og standarder på det indre marked – som rent faktisk gennemføres i medlemsstaterne – hjælper virksomhederne ved at skabe stabile fremtidsudsigter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigt at afslutte etableringen af det indre marked for varer, energi, telekommunikation, transport, grønne produkter (som beskrevet i Kommissionens initiativ) og risikovillig kapital og til at garantere fri bevægelighed for forskere, videnskabelig sagkundskab og teknologi; påpeger, at den endnu ikke afsluttede virkeliggørelse af det indre marked virker hæmmende for væksten, og opfordrer Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse af krisens konsekvenser for det indre marked og gøre noget ved omkostningsforskellene i EU, som kan bringe EU-virksomheder i en vanskelig situation i forhold til konkurrenter fra tredjelande; advarer om, at en opsplitning af det indre marked kan føre til konkurrenceforvridning mellem medlemsstaterne inden for EU; opfordrer EU til at tilstræbe et nærmere samarbejde om arbejdsmarkedslovgivning og skattebegunstigelser; opfordrer Kommissionen til at fremme brugen af varemærket "Made in Europe" for at styrke det indre marked og produkter af europæisk oprindelse;

44.    glæder sig over Kommissionens hensigt med at udvikle en horisontal handlingsplan for at øge efterspørgsel efter innovative varer og tjenesteydelser; opfordrer Kommissionen til vedholdende at fortsætte sine undersøgelser af varers livscyklus fra råstof til genvinding for at nå frem til effektivitetsbenchmarks for produkter, som tager hensyn til omkostningseffektiviteten og innovationsmulighederne;

45.    understreger, at offentlige indkøb bør være drivkraft for innovation; minder om, at offentlige indkøb er en integreret del af EU's handelspartneres industripolitik; mener, at statsstøttereglerne bør bidrage til at fremme den europæiske industris konkurrenceevne bl.a. ved at overtage bedste praksis og gode eksempler fra EU's handelspartnere, ved at fremme det europæiske samarbejde og ved at og være åben over for innovationsfremmende politiktiltag; mener, at standardisering og miljømærkning sammen med virksomhedernes social ansvar, herunder for importerede varer, spiller en vigtig rolle i afsætningen af ny teknologi; opfordrer Kommissionen til at prioritere aktiviteter, der støtter standardisering og interoperabilitet i forbindelse med nye produkter, tjenester og teknologier, hvilket vil udgøre en grundpille for den interne konkurrence i Europa og for skabelsen af internationale handelsmuligheder;

46.    anerkender, at markedsovervågning er en afgørende faktor til sikring af produktsikkerhed og produktkvalitet i det indre marked; glæder sig over Kommissionens forslag til en pakke om produktsikkerhed og markedsovervågning og understreger den vigtige rolle, som oprindelsesbetegnelse kan have ikke blot for forbrugerne, men også for mere åbenhed i den interne og eksterne handelspolitik; opfordrer Kommissionen til at udnytte mulighederne og effektiviteten af internettet i markedsovervågningsarbejdet og gøre det muligt for befolkningen at medvirke ved at give kvalificerede tilbagemeldinger om produkter; understreger i den forbindelse betydningen af en velfungerende forbrugerbeskyttelse i EU;

47.    understreger, at virkeliggørelsen af det digitale indre marked er et vigtigt element i EU's industripolitik; gentager, hvor vigtigt digitaliseringen af og udviklingen af e-handelen på det indre marked er for de små og mellemstore virksomheder; mener, at det digitale marked og markedet for ny informations- og kommunikationsteknologi udgør en industriudviklingsmulighed, som stadig ikke udnyttes fuldt ud, og som Europa er velplaceret til at udnytte; understreger, at det er bydende nødvendigt, at EU's standardiseringspolitik vedrørende informations- og kommunikationsteknologi (ICT) tilpasses markedsudviklingen og den politiske udvikling, hvilket vil medføre indfrielse af europæiske politiske mål, der kræver interoperabilitet, f.eks. for e-handel, e-fragt, intelligente transportsystemer (ITS) osv.;

48.    understreger, at virkeliggørelsen af det digitale indre marked bør være et vigtigt element i EU's industrielle strategi; understreger, at tilsvarende retlige bestemmelser bør være gældende for online- og offlinemarkederne for at sikre loyal konkurrence og beskytte forbrugerne;

49.    glæder sig over, at Kommissionen har accepteret en definition på kulturelle og kreative industrier på højt niveau som en sektor, der omfatter højkvalitetsudsnittet af markederne for produkter og tjenesteydelser og afspejler særlige kendetegn som den kulturelle og kreative dimension af produkterne eller tjenesteydelserne, produktets prestige, ophavsretten, kvaliteten af forarbejdning, design og innovation samt den måde som produkterne og tjenesteydelserne markedsføres og anprises på; opfordrer Kommissionen til at anerkende den særlige beskaffenhed af ekspertisefag i disse industrier, som er kilde til jobskabelse i Europa og opfylder fire kriterier, nemlig kreativitet, ekspertise, knowhow og læring i hele karriereforløbet;

50.    glæder sig over, at Kommissionen agter at støtte højkvalitetssektorens konkurrenceevne, eftersom denne sektor tegner sig for 3 % af BNP i EU og mere end 1,5 mio. direkte og indirekte arbejdspladser, og anmoder den om at gennemføre foranstaltninger til imødegåelse af risikoen for kvalifikationsmangel i denne sektor og derigennem bevare specifikke europæiske produktionsmetoder og specifik europæisk knowhow;

51.    konstaterer, at den europæiske jern- og stålindustri arbejder på halv kapacitet, og at den europæiske produktion af stål er faldet med 25 % siden 2008;

52.    konstaterer, at den europæiske bilindustri, der i 2007 producerede 16 mio. biler, ikke en gang vil producere 12 mio. biler i 2013;

53.    mener på baggrund af den aktuelle finansielle, økonomiske og sociale krise, at offentlige og private investeringer er et afgørende led i en overordnet strategi for bæredygtig vækst; støtter i denne forbindelse den samlede reform af statsstøtteordningen gennem anvendelse af en mere socialt og økonomisk baseret tilgang og gennem øget fleksibilitet i anvendelsen af de i artikel 101 og 102 i TEU indeholdte konkurrenceregler; understreger endnu en gang betydningen af at tage større hensyn til kvaliteten og effektiviteten af de offentlige udgifter.

54.    understreger, at industripolitikken bør udnytte de konkurrencepolitiske instrumenter fuldt ud for at skabe lige konkurrencevilkår og fremme konkurrencen på markederne;

55. opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvorvidt et multinationalt selskabs afvisning af at afhænde et produktionssted, som den har besluttet af lukke, til et andet selskab, der eventuelt ville overtage det, eller til en offentlig instans med henblik på en midlertidig drift er i overensstemmelse med den europæiske konkurrencelovgivning;

56.    henviser til Kommissionens undersøgelse af reformen af det indre marked for industriprodukter; opfordrer Kommissionen til at sikre, at de gældende standarder er forenelige med markedet;

57.    anerkender Kommissionens initiativ om intelligent regulering, der er udformet til at mindske bureaukratiske byrder uden at underminere lovgivningens effektivitet, og som omfatter konsekvensanalyser, undersøgelser af indvirkningen på konkurrenceevnen, egnethedskontrol, navnlig i forbindelse med mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, og erkender behovet for stabil lovgivning for at fremme investeringerne; mener, at bureaukratiske byrder og modstridende politikker ofte virker hindrende for en forbedring af de europæiske industrivirksomheders konkurrenceevne, og at arbejdet med at mindske disse byrder bør stå øverst på den politiske dagsorden, og ser frem til forslag fra Kommissionen på dette område med konkrete målsætninger; støtter sammenhæng i lovgivningen, en tværgående lovgivningsmæssig tilgang og en prioritering samt en bedre analyse af konsekvenserne for konkurrenceevnen, som bør gøres obligatorisk og udgøre en integreret del af retningslinjerne for konsekvensanalyse; opfordrer medlemsstaterne til også at anvende SMV-testen og forbedret analyse af konsekvenserne for konkurrenceevne på nationalt plan; glæder sig over Kommissionens indsats for at vurdere den samlede virkning af lovgivningen inden for stålsektoren og opfordrer den til yderligere at udvikle metodologien og identificere andre sektorer, der kunne nyde godt af en sådan vurdering;

58.    tilskynder til yderligere udnyttelse af potentialet i den i direktiv 98/34/EF fastlagte notifikationsprocedure og foreslår, at medlemsstaterne indfører analyser af konsekvenserne for konkurrenceevnen i konsekvensanalyser, der gennemføres på de redaktionelle trin i nationale lovgivningsprocesser, idet dette bør ske inden for de bredere rammer af den test vedrørende det indre marked, som Europa-Parlamentet i sin beslutning af 7. februar 2013 med henstillinger til Kommissionen om forvaltningen af det indre marked opfordrede Kommissionen til at indføre;

59.    opfordrer til hurtig gennemførelse af Small Business Act for at støtte Europas små og mellemstore virksomheder; henviser til Enterprise Europe-netværkets betydning i forhold til at støtte de små og mellemstore virksomheders grænseoverskridende handel i EU; understreger betydningen af at støtte mindre virksomheder og hjælpe dem med at udvikle sig til mellemstore virksomheder og hjælpe små og mellemstore virksomheder til at udvikle sig til ledende virksomheder på deres felt for også at forbedre deres konkurrenceevne i verden; gør opmærksom på de økonomiske fordele ved at etablere forbindelser mellem virksomhederne inden for visse sektorer som f.eks. forsvarsindustrien for at opnå stordriftsfordele og gå sammen om fælles industriprojekter;

60.    finder det nødvendigt, SMV'ers adgang til antidumpingprocedurer gøres lettere, hurtigere og mindre omkostningskrævende for bedre at kunne beskytte dem mod illoyal praksis fra handelspartnernes side; opfordrer EU til at tage hensyn til dette ved reformen af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter;

61.    opfordrer EU til at styrke sin industriproduktion ved at give forbrugerne mere præcise oplysninger, ved at gøre angivelse af produkters oprindelse obligatorisk for EU- produkter og produkter, der er importeret fra tredjelande, og ved at sikre overholdelse af oprindelsesbetegnelser for europæiske fødevareprodukter i tredjelandene;

62.    minder om, at den teknologiske udvikling er en følsom og sårbar sektor; mener, at intellektuel ejendomsret er et væsentligt element i en videnøkonomi og en velfunderet industripolitik, som kan fremme forskning og innovation og styrke den europæiske industri; glæder sig i den forbindelse over indførelsen af et fælles EU-patent og opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre det hurtigst muligt; mener, at den proces, der har ført til dets indførelse, bør fremhæves som et god praksis i forbindelse med arbejdet med at tilvejebringe en stadig tættere integration industri og det indre marked; er bekymret over, at de nuværende bestemmelser om intellektuel ejendomsret ikke opfylder målet om at stimulere innovation; mener, at øget gennemsigtighed og innovative forvaltnings- og licenspraksisser kan føre til, at produkter og tjenesteydelser markedsføres hurtigere; glæder sig i den forbindelse over det arbejde, som Kommissionen har indledt; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at skærpe beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, især gennem bekæmpelse af forfalskning og industrispionage; understreger, at der er behov for nye forvaltningsstrukturer og fora til beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder på internationalt plan; opfordrer Kommissionen til at udforme en strategi for beskyttelse af forretningshemmeligheder på EU-plan;

63.    understreger vigtigheden af at styrke området for intellektuelle ejendomsrettigheder i de fysiske og digitale miljøer for at opnå vækst og jobskabelse i den europæiske industri; glæder sig i den forbindelse over den igangværende reform af EU-varemærkesystemet, som vil kunne styrke varemærkebeskyttelsen online, offline og på hele det indre marked;

64.    støtter den igangværende reform af varemærkelovgivningen, som vil forstærke varemærkebeskyttelsen online og offline, i hele det indre marked og i forbindelse med international handel;

65.    glæder sig over anerkendelsen af problemet vedrørende patentkrat og patentbaghold; støtter en ændring af bestemmelserne for at fremme konkurrencefremmende krydslicensering og patentfællesskaber;

66.    opfordrer Kommissionen til at udarbejde lovforslag, der gør det muligt for europæiske virksomheder at producere generiske og biologisk tilsvarende lægemidler i EU i perioden for det supplerende beskyttelsescertifikat (SPC), efter at patentbeskyttelsen er udløbet, for at gøre klar til øjeblikkelig lancering efter SPC-periodens udløb eller eksportere til lande, hvor der ikke findes et patent eller SPC; mener, at en sådan bestemmelse vil kunne begrænse udflagning af produktion, fremme jobskabelse i EU og skabe lige konkurrencevilkår mellem europæiske virksomheder og deres konkurrenter i tredjelande;

67.    understreger, at eksterne forbindelser har konsekvenser, der ligger uden for anvendelsesområdet for de aftaler, der er underskrevet i Verdenshandelsorganisationens regi, og at EU og medlemsstaterne bør indtage en fælles holdning i forbindelse med udvikling af industripolitikkens eksterne dimension, således at der sikres lige konkurrencevilkår i verden;

68.    henviser til, at Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (VP/HR)i sin fælleserklæring af 7. februar 2013 med titlen "Cybersecurity Strategy of the European Union: An Open, Safe and Secure Cyberspace"(22) forpligtede sig til at udforme en cyberforsvarspolitik med tilknyttede midler og fremme industrielle og teknologiske ressourcer til cybersikkerhed; mener, at disse politikker bør gennemføres hurtigt og udvides, således at de beskytter virksomhederne og navnlig de små og mellemstore virksomheder mod cyberkriminalitet;

69.    understreger nødvendigheden af at forbedre de europæiske virksomheders konkurrenceevne på verdensmarkedet; noterer sig betydningen af en EU-handelsstrategi; opfordrer Kommissionen til på baggrund af den stigende konkurrence fra EU's handelspartnere at omlægge sin handelspolitik for at sikre, at EU's handels-. og konkurrencepolitik er i overensstemmelse med målsætningen for EU's industripolitik og det den ikke skader de europæiske virksomheders innovationspotentiale og konkurrenceevne; opfordrer Kommissionen til sammen med VP/HR at udvikle en strategi for etablering af kontorer for små og mellemstore virksomheder i EU's delegationer; fremfører, at disse SMV-kontorer bør tage hensyn for handelskamrenes arbejde og integrere erfaringerne fra de europæiske erhvervsfremmecentre (European Business Centres); opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forstærke deres samarbejde om støtte til europæiske virksomheder på eksterne markeder; opfordrer dem navnlig til at prioritere instrumenter til støtte for små og mellemstore virksomheder og til at samle informationsvirksomheden til fordel for små og mellemstore virksomheder ved at oprette kvikskranker i hele EU; opfordrer Kommissionen til medtage en vurdering af en forbedret konkurrenceevne som et led i konsekvensvurderingen af handelsaftaler og deres kumulative virkninger;

70.    konstaterer, at de miljøafgifter, der pålægges den europæiske industri, oftere og oftere får de europæiske industrivirksomheder til at investere uden for EU;

71.    understreger betydningen af miljømæssige og sociale standarder i bilaterale handelsaftaler og multilaterale handelsforbindelser for etableringen af loyal og retfærdig handel og globale lige konkurrencevilkår; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med undertegnelsen af nye handelsaftaler eller reformen af eksisterende aftaler at sikre, at operatører inden for og uden for EU får samme vilkår; understreger, at EU bør gøre en reel indsats for at rejse spørgsmål om konkrete forvridninger, som er skadelige for den europæiske industris interesser, og gradvis indføre princippet om gensidighed i handelsforbindelserne, navnlig med hensyn til adgang til offentlige udbud, og reagere hurtigere, hvilket vil bidrage til at skabe markedsadgang;

72.    minder Kommissionen om, at et lavt løn- og miljøbeskyttelsesniveau stadig er et vigtigt element i den internationale konkurrence, og at det er bydende nødvendigt at fortsætte den opadgående tilpasning af disse standarder, for at Unionen reelt kan genindustrialiseres; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at forhandle bindende forpligtelser på plads for så vidt angår arbejdstagernes rettigheder og miljøbeskyttelse i frihandelsaftaler med tredjelandene;

73.    noterer sig den modernisering af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, som Kommissionen har foreslået, og som er afgørende elementer for industripolitikken; håber, at denne modernisering kan forbedre effektiviteten; opfordrer derfor Kommissionen til ikke at svække disse instrumenter, hverken retligt eller faktisk, men derimod at styrke dem for mere effektivt og så hurtigt som muligt at beskytte de europæiske virksomheder uanset størrelse mod ulovlig eller illoyal handelspraksis;

74.    understreger behovet for, når forholdene berettiger det, at anvende handelsbeskyttelsesinstrumenter over for lande, der ikke overholder de internationale handelsregler eller frihandelsaftalerne med Unionen, og anmoder om, at de små og mellemstore virksomheders adgang til antidumpingprocedurer gøres lettere, hurtigere og mindre omkostningskrævende, så de bedre kan beskytte sig mod illoyal praksis;

75.    understreger den betydning, som forskning og innovation har for europæiske virksomheders konkurrenceevne på verdensmarkederne, og nødvendigheden af, at europæiske virksomheder i højere grad foregriber behovene på tredjemarkederne for at kunne imødekomme den internationale efterspørgsel;

76.    finder det nødvendigt for at sætte skub industripolitikken, at Unionen giver sig selv instrumenter, der gør det muligt at:

-     føre en mere aktiv antidumpingpolitik og bl.a. modvirke den illoyale eksportfinansiering, som praktiseres i visse tredjelande,

–    - føre en egentlig valutapolitik, der respekterer europæiske kommercielle interesser

–    sikre anvendelse af begrebet "fairtrade", som er baseret på gensidig overholdelse af sociale, miljømæssige og kulturelle standarder samt menneskerettighedsstandarder inden for den internationale handel;

77.    opfordrer Kommissionen til i forbindelse med handelsaftaler at forbedre sin vurdering væsentligt, navnlig konsekvensanalyserne, og medtage industrisektorens konkurrenceevne og gennemføre en efterfølgende undersøgelse med en samlet analyse af indvirkningen af de aftaler, der er indgået eller er under forhandling, på industriens konkurrenceevne; understreger betydningen af arbejdet med det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP) for virkeliggørelsen af målsætningerne om genindustrialisering, vækst og beskæftigelse i Europa og fremfører, at partnerskabet vil give muligheder for at forenkle og øge eksporten af europæiske industriprodukter, forbedre industriens konkurrenceevne ved at skærpe de internationale produktionsstandarder og nedbringe udgifterne til importerede råstoffer og halvfabrikata til forarbejdningsindustrien; mener, at TTIP som andre handelsaftaler bør indeholde et kapitel om energianliggender, som eventuelt kan få konsekvenser for det indre marked; opfordrer Kommissionen til aktivt at forfølge disse mål i konkurrencepolitikken i forbindelse med energi og råstoffer gennem toldafvikling, bedre adgang til markedet for tjenesteydelser og investeringer, reguleringsmæssigt samarbejde og forbedring af reglerne for offentlige indkøb og beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret; understreger nødvendigheden af at strømline bestemmelserne og nedbringe de lovgivningsmæssige og administrative byrder, som er sigtet med TTIP, idet dette skal gennemføres under nøje hensyntagen til og overholdelse af høje arbejdsmarkeds- og miljøstandarder og medarbejderrettigheder; understreger, at den kommende indgåelse af TTIP vil skabe et stort økonomisk område, som kan styrke EU's internationale forbindelser og tjene som multiplikator for direkte udenlandske investeringer i EU;

78.    opfordrer Kommissionen til at undersøge eksemplet i USA, som giver fagbevægelsen mulighed for at indgive handelsklager, da forvridninger af handelen kan få negative konsekvenser for industrien og derfor for medarbejderne, og foreslå en lignende ordning i EU;

79.    understreger, at den industrielle værdikæde i Europa skal styrkes gennem indgåelse af nye handelsaftaler, nye investeringsaftaler og nye aftaler om intellektuel ejendomsret, og at det i den forbindelse allerede nu er nødvendigt at integrere en passende strategisk tilgang i det mandat, der vil blive tildelt.

80.    opfordrer Kommissionen til at udvikle en europæisk eksportstrategi for ressource- og energieffektive teknologier og tilsvarende tjenester, som bl.a. skal omfatte et standardiseringsdiplomati til sikring af, at europæiske standarder fremmes verden over;

81.    påpeger, at standarder og tekniske bestemmelser spiller en afgørende rolle med hensyn til at sikre, at EU er førende i innovative sektorer, herunder grønne teknologier; opfordrer derfor Kommissionen til at styrke EU's kapacitet til at etablere standarder og internationale tekniske forskrifter i de innovative sektorer; tilskynder ligeledes Kommissionen til at forbedre samarbejdet med centrale tredjelande – navnlig med vækstøkonomierne – med henblik på at etablere fælles standarder og tekniske forskrifter;

Finansiering af den industrielle genfødsel

82.    henviser til bankernes lånebegrænsninger og deres negative konsekvenser, især for små og mellemstore virksomheder; beklager, at disse begrænsninger også berører de instrumenter, som EU stiller til rådighed, og mener, at Kommissionen bør forlange årlige rapporter af de finansielle formidlere, som har ansvaret herfor; glæder sig over Kommissionen grønbog om langsigtet finansiering; fremhæver nødvendigheden af at styrke robustheden af og tilliden til EU's banksektor gennem Basel III, en bankunion og Den Europæiske Stabilitetsmekanisme; understreger betydningen af, at vore internationale partnere også gennemfører Basel III-reglerne; gør opmærksom på, at investeringer i industrien er langsigtede investeringer; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at forbedre den lovgivningsmæssige ramme og gøre den mere klar og forudsigelig med henblik på at fremme investeringer i industrien;

83.    mener, at det er nødvendigt at undersøge nye alternative og kreative finansieringsmåder, især med hensyn til privat finansiering og egenkapitalfinansiering; noterer sig, at det i den forbindelse også spiller en vigtig rolle at styrke den finansielle grundviden, og at finansiel grundviden bør indarbejdes i skolernes læseplaner;

84.    understreger betydningen af finansieringsmidler til opstart og små og mellemstore virksomheder, så iværksættere får midler til at markedsføre innovative idéer;

85.    glæder sig over Kommissionens initiativ til at skabe fælles finansielle instrumenter sammen med EIB og noterer sig, at det blev godkendt på Det Europæiske Råds møde i juni 2013; glæder sig ligeledes over, at Kommissionen og EIB planlægger at forelægge en omfattende rapport om anvendelsen heraf, hvori der er fastsat kvantitative mål, instrumenter og en tidsplan, for Det Europæiske Råd inden mødet i oktober 2013;

86.    opfordrer Rådet til i samråd med Kommissionen og EIB snarest muligt at fastlægge parametrene for disse instrumenter med henblik på at opnå en betydelig løftestangseffekt; understreger, at disse instrumenter bør være operationelle inden udgangen af 2013;

87.    glæder sig over forhøjelsen af EIB's kapital og bankens nye udlånsretningslinjer, der bygger på en ny emissionsstandard på 550 g CO2 pr kilowatt-time (g/kWh) mener, at EIB kan bidrage til at afhjælpe de problemer, der er forbundet med fragmenteringen af EU's finansmarkeder; opfordrer EIB til fortsat at undersøge mulighederne for at udvikle nye kreditmodeller, der er skræddersyet til industriens behov; opfordrer EIB til at gennemføre sin plan om at øge låneaktiviteten i EU med mere end 50 % mellem 2013 og 2015;

88.    påpeger, at nærhedsprincippet giver mulighed for en lang række forskellige finanspolitiske tiltag og låne- og støtteordninger i Europa;

89.    opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan værdipapirmarkedet og alternative bankformidlingsformler med behørigt tilsyn kan udnyttes for at gøre finansieringen af små og mellemstore virksomheder lettere; henviser til den rolle, som erhvervsudviklings- og infrastrukturbanker kan spille gennem investering i bankudstedte strukturerede dækkede obligationer, idet en sådan investering kombineres med øgede SMV-lånemål; glæder sig over forslaget om privat-private lånepartnerskaber, hvor et forsikringsselskab og en bank går sammen om at yde kort- og langfristede lån;

90.    mener, at det er vigtigt at fremme et nye innovative finansieringsmodeller ofr små og mellemstore virksomheder, navnlig virksomheder med et stor vækstpotentiale; påpeger de blomstrende crowdfundinginitiativer og e-platforme for lån i Europa og de økonomiske og ikke-økonomiske fordele, som denne finansieringsform medfører for SMV'er og iværksættere, såsom tilvejebringelse af startfinansiering, produktvalidering, kundefeedback og en stabil og engageret aktionærstruktur; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre en meddelelse om crowdfunding; opfordrer Kommissionen til at udvikle en effektiv lovramme for crowdfunding med udgangspunkt i indtil 1 mio. EUR pr. projekt, som samtidig behandler spørgsmål om investorbeskyttelse; opfordrer Kommissionen til at overveje at stille nogle begrænsede midler til rådighed til crowdfundingtjenester, som nogle af medlemsstaterne har gjort;

91.    opfordrer Kommissionen til at støtte oprettelsen af lokale obligationsmarkeder for små og mellemstore virksomheder for at tilvejebringe tilstrækkelig langsigtet finansiering, navnlig i regioner med ringe adgang til kredit; mener, at lokale obligationsmarkeder, som f.eks. børsen i Stuttgart, kan fungere som en mulig model;

92.    opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingen af nationale investeringsbanker for små og mellemstore virksomheder og gøre det muligt for eksisterende at udvide deres virksomhed i andre medlemsstater og deltage i finansieringen af projekter uden for deres geografiske område ved at udarbejde retningslinjer, hvilket vil gøre det muligt at overvinde det udbredte fænomen kreditstramning;

93.    mener, at forsinkede betalinger er kilde til ustabilitet og svækket konkurrenceevne for industrivirksomhederne og navnlig for de små og mellemstore virksomheder; giver udtryk for sin anerkendelse af de medlemsstater, der har gennemført direktivet om forsinket betaling fuldt ud, og opfordrer til, at det gennemføres fuldt ud i hele EU; mener, at der er utilstrækkeligt kendskab til EU's finansielle støtte og instrumenter blandt de økonomiske aktører, især de små og mellemstore virksomheder; opfordrer til, at der i hele EU oprettes kvikskranker, hvor små og mellemstore virksomheder kan indhente oplysninger om de eksisterende EU-støttemuligheder; understreger betydningen af at udvikle netværk af støtteforeninger af virksomhedsledere, som kan træde til i forbindelse med oprettelse af og støtte, rådgivning og lån til små og mellemstore virksomheder for herigennem at fremme iværksætterånden

94.    mener ikke, at en illoyal skattekonkurrence mellem medlemsstaterne er fremmende for udvikling af en stærk europæisk industripolitik;

95.    går ind for en øget samordning af selskabsbeskatningen i EU gennem indførelse af fælles skatteberegningsgrundlag.

96.    anmoder Kommissionen om en samlet undersøgelse af andre konkurrenceparametre end priser for industriaktiviteter, som udøves inden for EU (leveringsfrist, patent, produktkvalitet, kundeservice, transport-, energi- og digitalnettenes kvalitet osv.), og sammenligne dem regelmæssigt med dem, der findes i andre dele af verden; henstiller, at Kommissionen løbende foretager en analyse af EU's makroøkonomiske konkurrenceevne, navnlig med hensyn til transport-, energi- og digitalnet og gennemfører undersøgelser af den langsigtede finansiering af ny eller eksisterende infrastruktur, som er nødvendig for at opretholde EU's konkurrenceevne;

97.    understreger vigtigheden af netværk for venturekapital og netværk af erhvervsengle, navnlig for kvinder; kræver, at onlineportalen for kvindelige iværksættere bliver operationel hurtigst muligt; glæder sig over EU's støtte til etablering af netværk for erhvervsengle og inkubatorer; glæder sig navnlig over etableringen af en egenkapitalfacilitet under Horisont 2020 og Cosme, som underbygger stigningen i kvantiteten og kvaliteten af den tilførte venturekapital; mener, at Den Europæiske Investeringsfond bør spille en afgørende rolle i udviklingen af venturekapitalmarkeder, navnlig til indførelse af ny teknologi; mener, at den skattemæssige sondring mellem egenkapital og gæld bør fjernes;

98.    opfordrer Kommissionen til at foretage en undersøgelse af ledende virksomheders (leading competence units) multiplikatoreffekter med henblik på deres generelle økonomiske produktions-, værdiskabelses- og beskæftigelsesnetværk; mener, at ledende virksomheder ikke udelukkende er defineret ved deres størrelse, men skal opfylde en række kriterier, f.eks. international orientering, en bestemt minimumsandel af det indenlandske og globale marked, intensiv forskning og udvikling samt samarbejde med et stort netværk af virksomheder; mener, at en sådan undersøgelse navnlig kan understrege samspillet mellem industrivirksomheder og SMV'er og dermed afkræfte nogle stereotype opfattelser i forhold til den basale forarbejdningsindustri;

Mobilisering af færdigheder og medarbejdere i forbindelse med den industrielle genfødsel

99. mener, at 5 500 europæiske industrivirksomheder siden krisens start er blevet omstruktureret med tab af 2,7 mio. arbejdspladser;

100. understreger, at RISE er en mulighed for stabil beskæftigelse med gode job og en ordentlig løn; fremhæver det absolut nødvendige partnerskab med aktører, især arbejdsmarkedets parter, handelskamre og ungdomsorganisationer, i forbindelse med integrering af unge i arbejdsstyrken; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere dialogen mellem arbejdsmarkedets parter i de forskellige erhvervsgrene såvel som i virksomhederne; mener, at det vil være en stor fordel at inddrage arbejdsmarkedets parter så tidligt som muligt i eventuelle lovgivningsprocedure; opfordrer Kommissionen til at fremme arbejdsmarkedsparternes rolle på EU-plan under hensyntagen til de nationale systemers forskelligartede karakter; opfordrer arbejdsmarkedets parter til at indgå i en dialog på EU-plan, når det er muligt;

101. henviser til, at RISE forudsætter bedre og mere omfattende adgang til uddannelse livslang læring, fremtidsorienteret faglig uddannelse og universitetsuddannelser, større vægt på videnskab, teknologi, ingeniørkunst og matematik, navnlig for kvinder, og iværksætterstøtte; går ind for medtagelse af disse fag i skolernes læseplaner; støtter udviklingen af uddannelse på arbejdspladsen og lærlingeordninger og et passende socialt sikkerhedsnet sammen med en politik, der fremmer en ny chance; mener, at EU-programmer og -instrumenter såsom Horisont 2020 og Det Europæiske Teknologiske Institut (ETI) i denne forbindelse bør spille en vigtig rolle;

102. mener, at støtte til en kvalificeret arbejdsstyrke giver Europa en stor fordel, og at det er en stor drivkraft for udviklingen af investeringer i forskning og udvikling; anmoder om, at der lægges særlig vægt på at støtte uddannelse med henblik på at skabe forskningscentre med akademisk ekspertise, der ligger i front på internationalt plan;

103. er overbevist om, at innovation på arbejdspladsen, udviklingen af færdigheder, kreative og autonome medarbejdere og teamwork er vigtige aktiver både for virksomhedernes samfundsmæssige og økonomiske resultater; understreger, at demokratiseringen på arbejdsmarkedet, herunder aktiv medvirken fra arbejdstagerrepræsentanters og fagbevægelsens side, skal styrkes; opfordrer de berørte medlemsstater eller regionale organer til at skabe rammerne for livslang læring enten som en individuel uddannelsesret eller andre ordninger, som sikrer, at reserven af færdigheder er større end den voksende efterspørgsel inden for en given sektor og kan tilpasses nye markeder eller i tilfælde af afskedigelser overføres til andre industrisektorer; bemærker, at arbejdsgivere og arbejdstagere har et fælles ansvar med hensyn til livslang læring; henviser endvidere til, at orientering og høring på arbejdspladsen er en grundlæggende ret, som er nedfældet i traktaten;

104. opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter i de berørte sektorer med henblik på at udarbejde prognoser på mellemlang og lang sigt om de færdigheder, som der er behov for på arbejdsmarkedet, f.eks. gennem etablering af europæiske råd vedrørende kompetencer i industrien;

105. opfordrer medlemsstaterne til at gøre noget ved manglende e-kundskaber på alle uddannelsesniveauer og gennem livslang læring, da ikt-udviklinger på lang sigt kan have en stor indflydelse på virksomheder på vej op i sektorer, såsom energieffektivitet, miljøplaner, sikkerhedsspørgsmål og andre kommunikationsfaciliteter (f.eks. effektive og intelligente transportsystemer, og kommunikationssystemer mellem personer indbyrdes, mellem personer og maskiner og mellem maskiner indbyrdes);

106. understreger, at grundig viden i ingeniørkunst og informationsteknologi styrker stabiliteten i beskæftigelsen; opfordrer medlemsstaterne til med Kommissionens støtte at overveje at sætte nationale mål for at øge antallet af studerende, som studerer naturvidenskab, teknologi, ingeniørvæsen og matematik; mener, at etablering af nationale platforme for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvæsen og matematik med henblik på udveksling af bedste praksis mellem regioner, universiteter og industrien, kunne være gavnlige med henblik på at fastsætte sådanne mål; mener endvidere, at sådanne eventuelle europæiske platforme, kan få betydning for samordning og samarbejde mellem de nationale platforme på europæisk plan; understreger, at grundlæggende ikt-kundskaber også bør fremmes i skoler og erhvervsuddannelsesprogrammer i denne forbindelse;

107. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje den amerikanske model for etablering af fonde for "College-to-Career" (C2C) (fra uddannelse til erhverv) for at skabe partnerskaber mellem industri og universiteter med henblik på at uddanne unge til job i vækstindustrier; henviser til planen for oprettelse af "tekniske universiteter" med industripartnere som drøftet i Det Forenede Kongerige;

108. understreger betydningen af at fremme frivillig mobilitet blandt unge, ved at fremme Erasmus for alle og fjerne eksisterende hindringer for grænseoverskridende lærlingeforhold og praktikophold og ved at styrke overførselsmulighederne for pensions-, arbejdstager- og socialsikringsrettigheder i hele EU; understreger, at især programmet "Erasmus for unge iværksættere" bør udvides kraftigt;

109. foreslår at mobilisere samtlige disponible finansielle og lovgivningsmæssige instrumenter for at fremme en relokalisering af økonomien og opfordrer til, at der oprettes informationscentre for at gøre de erhvervsdrivende opmærksomme på fordelene ved at bevare eller flytte deres aktiviteter tilbage til Europa, idet en afkortning af forsyningskæderne vil føre til en lokal forankring for produkterne og større effektivitet i forarbejdningssektoren, samtidig med at mulighederne for lokal beskæftigelse øges; foreslår at forbedre anvendelsen af Eures med henblik på at udnytte de unge europæiske arbejdssøgendes kvalifikationer; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre gennemførelsen af servicedirektivet og til at undgå social dumping;

110. understreger, at uddannelse er et grundlæggende krav, og at samtlige uddannelsesniveauer, fra grundskolen til universitetet, bør være åbne for alle;

111. understreger nødvendigheden af at mindske skolefrafaldsprocenten og understreger, at dem, der har forladt skolen tidligt, har brug for muligheder for praktikophold, som det er tilfældet med den østrigske uddannelsesgaranti;

112. glæder sig over beslutningerne om at gennemføreungdomsgarantien og ambitionerne bag den og over medlemsstaternes villighed til at afsætte bevillinger til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden; glæder sig over støtten til alliancen for lærlingeuddannelser; påpeger, at lærlingeuddannelser i visse medlemsstater ikke i tilstrækkelig grad udgør en integreret del af beskæftigelsespolitikken; opfordrer Kommissionen til at udvikle fælles indikatorer for arbejdsmarkedsinvesteringer, navnlig med hensyn til ungdomsarbejdsløsheden; opfordrer industrien til at spille en aktiv rolle i gennemførelsen af ungdomsgarantien på de respektive nationale niveauer og tilbyde beskæftigelse eller uddannelsespladser af høj kvalitet til unge og til at skabe praktikophold af høj kvalitet med passende løn; opfordrer medlemsstaterne til at gøre lærlingeuddannelserne mere attraktive for virksomhederne gennem en række forskellige tiltag;

113.  fremhæver, at medlemsstater med stærke erhvervsuddannelsessystemer har haft relativt robuste beskæftigelsesmarkeder under krisen; opfordrer alle medlemsstater til at undersøge og indføre sådanne systemer sammen med arbejdsmarkedets partnere og andre relevante interesserede parter som f.eks. handels- og håndværkskamre; henviser til problemerne med at harmonisere det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET) med det europæiske meritoverførselssystem (ECTS); fremhæver også betydningen af sammenlignelighed og øget kompatibilitet mellem de forskellige nationale erhvervsuddannelsessystemer for at fremme mobiliteten på arbejdsmarkedet inden for de relevante jobkategorier;

114. understreger, at tekniske skoler og de erhvervsfaglige uddannelsessystemer spiller en afgørende rolle, og støtter Kommissionens initiativer til at fremme grænseoverskridende udveksling mellem medlemsstater;

115. mener, at den faglige uddannelses og videreuddannelsens image bør forbedres ved ikke alene at understrege værdien af en sådan uddannelse i sig selv, men også ved at knytte den sammen med en mulig overgang til universiteter eller andre videregående uddannelser; bemærker, at dette også forudsætter, at erhvervsuddannelsesmæssige kvalifikationer af høj kvalitet af medlemsstaterne indplaceres på højt niveau i de nationale kvalitetsrammer; understreger betydningen af at forbedre de uddannelsesmæssige færdigheder for at forbedre kvaliteten af udviklingen af nye fabrikationsfærdigheder, bl.a. ved hjælp af EU-foranstaltninger til standardisering af politikker for menneskelige ressourcer med udgangspunkt i grunduddannelsen;

116. opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med arbejdsmarkedets parter at udarbejde og gennemføre erhvervsvejledningsprogrammer til unge inden for videnskab og teknologi for at fremme udviklingen af en levedygtig og bæredygtig økonomi samt til at gennemføre oplysnings- og bevidstgørelsestiltag om økologi og miljø både gennem det formelle uddannelsessystem og gennem tiltag fra lokale og regionale myndigheder;

117. mener, at videreudviklingen af den fri bevægelighed for arbejdstagere gennem anvendelse af instrumenter som gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer og livslang uddannelse, navnlig for sårbare arbejdstagere, har store muligheder for at afbøde manglen på faglært arbejdskraft og for at udløse inklusiv vækst;

118. opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre mikrokreditforanstaltninger til unge for at fremme iværksættervirksomhed;

119. forventer, at foranstaltninger og tiltag til fremme af iværksætteri på europæisk og nationalt plan gælder for alle former for virksomheder, andelsselskaber, håndværksvirksomheder, liberale erhverv og virksomheder i den sociale økonomi;

120. understreger, at RISE bør følge princippet om lige løn for lige arbejde for at sikre såvel ligestilling mellem kønnene på arbejdspladsen som lige vilkår for ansatte med forskellige ansættelsesforhold;

121. påpeger, at kvinder hvert år udgør over halvdelen af kandidaterne fra de videregående uddannelser i Europa; understreger den positive indvirkning, som uddannede kvinders færdigheder kunne få for virksomhederne, især for væksten, produktiviteten og konkurrenceevnen inden for europæisk industri; opfordrer i den forbindelse de interesserede parter inden for erhvervslivet, uddannelsessektoren og det sociale område samt Kommissionen til at fremme og styrke kvinders rolle i Europas industrisektorer;

122. understreger betydningen af at undgå den traditionelle skævhed mellem kønnene i den industrielle sektor; mener, at det er vigtigt at rette op på denne skævhed, så både kvinder og mænd kan deltage fuldt ud på arbejdsmarkedet, især i betragtning af de demografiske problemer, som EU står over for;

123. henviser tilden vigtige rolle, som kvindelige arbejdstagere spiller i forbindelse med RISE; understreger, at de manglende ligestillingshensyn til industripolitikken øger uligheden; mener, at der er nødvendigt at rette på de nuværende skævheder mellem kønnene så både mænd og kvinder i fuld udstrækning kan deltage i arbejdsmarkedet på grundlag af princippet om lige løn for lige arbejde; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at kvinderne ikke er underrepræsenteret inden for eller udelukket fra uddannelse, projekter og programmer i forbindelse med miljømæssig omlægning og understreget nødvendigheden af at integrere kønsaspektet i de forskellige politikker; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre foranstaltninger til bedre at forlige arbejds- og familieliv for at øge kvindernes muligheder mest muligt for at opnå et langvarigt normalt karriereforløb;

124. bemærker, at overgangen til en lavemissionsøkonomi ikke blot vil skabe nye job i nye økonomiske sektorer, men også kunne føre til tab af job i mindre bæredygtige aktiviteter; henstiller derfor, at der etableres nye eller bedre redskaber, som i god tid kan foregribe disse ændringer, med henblik på at garantere en glat overgang fra et job til et;

125. opfordrer Kommissionen til at videreudvikle og fremme anvendelsen af værktøjskassen til en bæredygtig virksomhedspolitik (virksomhedernes sociale ansvar, bæredygtighedsrapportering, foranstaltninger til fremme af CO2-besparende eller affaldsminimerende produktionsmodeller);

126. understreger betydningen af virksomhedernes sociale ansvar, der er et vigtigt element i en virksomhedspolitik, der tilstræber en effektiv udnyttelse af naturressourcerne; er opmærksom på de sociale aspekter ved forholdet til lokalsamfundet, arbejdstagerne og deres repræsentanter, og tager hensyn til de økonomiske aspekter i forbindelse med en korrekt virksomhedsforvaltning;

127. opfordrer medlemsstaterne til i forhandlinger med arbejdsmarkedets parter og relevante interesserede parter at behandle politikker, der gør arbejdstiden mere fleksible i en lavkonjunktur;

128. foreslår, at der på dagsordenen for et kommende socialt trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse i medfør af artikel 152 i TEUF opføres et punkt om indregning af konvergensen mellem de ​​sociale og arbejdsmarkedsmæssige minimumsstandarder i kostprisen;

Ressource- og energipolitik i forbindelse med den industrielle genfødsel

129. understreger, at ressourcer og energi står i centrum for RISE, da de har afgørende betydning for den internationale konkurrenceevne; understreger, at forsyningerne med råvarer er af afgørende betydning for den europæiske industris udviklingsmuligheder og advarer om, at det ikke vil være muligt at udvikle de fleste strategiske industrisektorer i Europa uden visse nøgleråvarer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gribe aktivt ind for at bekæmpe overdrevne omkostninger til både ressourcer og energi; går ind for en integreret tilgang, som bygger på en trekant bestående af overkommelighed/bæredygtighed/tilgængelighed for begge elementer, lægger lige stor vægt på alle tre aspekter, men som samtidig forsøger af kappe forbindelsen mellem vækst og øget ressourceforbrug; fremhæver betydningen af at sikre et konkurrencedygtigt og gennemsigtigt energimarked, der undgår skævheder mellem medlemsstaterne og sikrer nem adgang til sikker, bæredygtig, billig og pålidelig energi; fremhæver nødvendigheden af en strategi, som letter integrationen på det europæiske energimarked og udviklingen af energiinfrastrukturer;

130. glæder sig over det europæiske råstofinitiativ, det europæiske innovationspartnerskab om råstoffer og den strategiske gennemførelsesplan samt køreplanen for ressourceeffektivitet; understreger behovet for at løse problemet med mangel på afgørende ressourcer som f.eks. vand og opfordrer Kommissionen til at fortsætte sit arbejde med strategien for råstoffer, der bygger på de tre søjler bestående af internationale partnerskaber og international handel, forsyningerne med råstoffer i EU og ressourceeffektivitet, -genanvendelse og -genbrug; opfordrer Kommissionen til at medtage affaldspolitiske mål i det europæiske semester og i de enkelte landehenstillinger samt de nationale reformprogrammer; opfordrer Kommissionen til yderligere at udvikle sektorbenchmarks for ressourceeffektivitet, især til offentlige indkøbsformål; opfordrer Kommissionen til at integrere en RGG-strategi (reduktion, genanvendelse og genbrug) og til omhyggeligt at undersøge forslag om begrænsning af anvendelsen af vigtige råstoffer; understreger betydningen af en verdensomspændende certificeringsordning for den indledende behandling ved genvinding af farligt affald og for affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE-materialer); peger på, at relevante indsamlings- og genvindingsordninger eksisterer i nogle medlemsstater; henviser til, at den europæiske udvindingsindustri anvender nogle at de strengeste standarder i verden, og opfordrer Kommissionen til inden for to år at vurdere forslaget om at oprette et europæiske geologisk institut; opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om harmonisering af bestemmelser om og licensprocedurer for råstofudvinding i EU; opfordrer medlemsstaterne, industrien, de geologiske institutter og Kommissionen til at samarbejde om at kortlægge forekomsterne af råstoffer;

131. understreger mulighederne for at overgå til en mere biobaseret økonomi, eftersom råvarer fra f.eks. skove kan spille en vigtig rolle i produktionen af vedvarende energi og i bæredygtig industriproduktion;

132. opfordrer til en hurtig gennemførelse af energieffektivitetsdirektivet og de nationale handlingsplaner bakket op af passende økonomiske incitamenter; kræver, at der indføres en gruppefritagelse for alle energieffektivitetsordninger, som er notificeret til Europa-Kommissionen som en del af medlemsstaternes energieffektivitetshandlingsplaner; mener, at medlemsstaterne bør udarbejde ambitiøse strategier navnlig for renoveringen af den eksisterende bygningsmasse i overensstemmelse med de etablerede fælles standarder; understreger at finansielle instrumenter yderligere ville kunne fremme en effektivitetsdagsorden; opfordrer Kommissionen til at arbejde i retning af omkostningseffektive støttekriterier for varig energi; understreger, at en pålidelig og sikker energiforsyning til en overkommelig pris er absolut nødvendig for den europæiske industris konkurrenceevne; understreger betydningen af klare langsigtede klimamål for at sætte virksomhederne i stand til navnlig at investere i grønne industrier og opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til en stabil juridisk ramme for den mellemsigtede og langsigtede indsats inden for rammerne af EU's energi- og klimapolitik indtil 2030 for at fremme investeringer i CO2-begrænsning, energieffektivitet og varig energi;

133. konstaterer, at EU står alene med sin emissionskvoteordning, og at antallet af lande, der tilslutter sig Kyoto-protokollen, er faldet til under seks lande ud over EU-landene, som end ikke repræsenterer 15 % af CO2-emissionerne på verdensplan, inklusive EU;

134. opfordrer Kommissionen til at fremlægge en industripolitisk strategi for vedvarende energikilder, som omfatter hele spektret fra forskning til finansiering, for at sikre EU's førende teknologiske position på området for vedvarende energikilder;

135. mener, at den europæiske industri såvel som de enkelte forbrugere vil have gavn af en moderniseret energiinfrastruktur, f.eks. intelligente forsyningsnet, der kan bidrage til at maksimere det lokale energipotentiale og fuldt ud integrere vedvarende energikilder i strømforsyningen;

136. opfordrer Kommissionen til at sikre, at der er en stabil ramme for energiforsyningen i de næste årtier, så der skabes investeringssikkerhed og tages initiativer, som varigt forbedrer konkurrenceevnen;

137. understreger den aktuelle udviklingstendens i energipriserne, der hænger sammen med ukonventionelle olie- og gasressourcer i USA samt udviklingen i Mellemøsten og konstaterer, at høje energipriser er en vigtig faktor i den europæiske industris konkurrenceevne; understreger nødvendigheden af at foretage en analyse af de faktorer, som påvirker energipriserne; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til dette, som den gør i sine konsekvensanalyser, når den fremsætter de kommende forslag; understreger, at RISE forudsætter sammenhæng mellem energipolitikken, energipolitikken og miljøpolitikken; konstaterer, at de faldende energipriser i USA har muliggjort nye industrielle investeringer; henviser til sine beslutninger om sådanne investeringer; understreger den afgørende betydning af energiintensive industrier, der fremstiller vigtige råstoffer; understreger, at disse industrier løber risikoen for en CO2-lækage, og at det derfor er nødvendigt med særlige foranstaltninger, hvis de fortsat skal være konkurrencedygtige; opfordrer Kommissionen til at fremsætte henstillinger for at forebygge risikoen for CO2-lækage;

138. beklager, at Kommissionen ikke har understreget sin støtte til forsigtighedsprincippet i forbindelse med sektorer, hvor der anvendes teknologier, som endnu ikke er bevist ufarlige;

139. understreger, at landene i Sydeuropa betaler de højeste gaspriser i Europa, hvilket giver virksomhederne, især energitunge virksomheder, en ulempe i konkurrencen, samtidig med at risikoen for kulstoflækage øges;

140. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at se på betingelserne i de langsigtede energiforsyningskontrakter og revidere de gasforsyningskontrakter, der er baseret på olieindekseringsmekanismer, og til og bevæge sit i retning af en hub-baseret prissættelse og mere konkurrence på det indre marked; opfordrer Kommissionen til at bistå med at undersøge mulighederne for at genforhandle disse kontrakter og lette overgangen til mere fleksible alternativer og dermed bidrage til opfyldelsen af målet om bedre adgang til gas for alle medlemsstater;

En regional RISE-strategi med særlig vægt på Sydeuropa

141. anbefaler en tværregional industripolitisk tilgang, som kan sætte gang i økonomier i tilbagegang og hvis industrigrundlag er truet; henviser til det presserende behov for at gennemføre foranstaltninger til støtte for de industrisektorer, der er mest berørt af krisen og den internationale konkurrence; støtter strategier for høj værditilvækst i integreringen af navnlig de sydlige økonomier i globale værdikæder; mener, at intelligente specialiseringsstrategier er særligt relevante i denne forbindelse, og at eksisterende industrielle styrker skal fremmes gennem en øget innovation og specialisering; mener, at der samtidig med intelligente specialiseringsstrategier for så vidt angår adgang til finansiering er behov for en investeringsstrategi for de sydlige medlemsstater;

142. understreger, at lånemulighederne skal forbedres i de kriseramte lande; mener, at man kunne indføre et mikrokreditprogram, som skal finansieres af EIB eller nationale udviklingsbanker, hvilket ville give små og mellemstore virksomheder mulighed for at afvikle ordrer;

143. henviser til, at en række regioner er kendetegnet ved afsides beliggenhed, og at manglende hensigtsmæssig og velforbundet infrastruktur påvirker deres konkurrenceevne på det indre marked og uden for EU; konstaterer, at det særligt er tilfældet for visse områder i Sydeuropa, men at andre regioner i Øst- og Nordeuropa, hvor en stor del af EU's råstoffer befinder sig, også har behov for at blive bedre forbundet med resten af Unionen; opfordrer Kommissionen til at fremme en fuld infrastrukturintegration af navnlig de sydlige økonomier, især jernbane, energi og ikt, og understreger nødvendigheden af at tilpasse faciliteten for netforbindelser i Europa til dette formål; opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at garantere et hensigtsmæssigt finansieringsniveau og forenklede administrative procedure med henblik på at fremme OPP, projektfinansiering og projektobligationer; beklager, at den iberiske halvø ikke er fuldt ud integreret i de europæiske energi- og jernbanemarkeder og at den sammen med dele af Syd- og Østeuropa ikke er integreret i Europas energimarked;

144. påpeger, at de sydlige regioner har et stort potentiale for at udvikle vedvarende energikilder som en strategisk sektor; opfordrer til, at der gennemføres foranstaltninger, som kan stimulere markederne i disse regioner, herunder aktioner, som tilskynder til mikroenergifremstilling i virksomheder, der gerne vil producere deres egen elektricitet og sælge overskydende energi på fordelingsnettet;

145. understreger, at øget diversitet i energiforsyningen og anvendelse af indenlandske ressourcer, herunder vedvarende energi, kan spille en vigtig rolle i de sydlige økonomiers genfødsel; bemærker, at de sydlige lande er meget afhængige af importeret energi, i nogle tilfælde fra en enkelt leverandør;

146. understreger betydningen af ikt-infrastruktur, især fleksible og mobile løsninger, for den industrielle udvikling i randområder og tyndt befolkede områder;

147. understreger betydningen af udveksling af bedste praksis og markedsintroduktionsmekanismer; glæder sig over forslag om at styrke øge samarbejdet og den industrielle symbiose mellem og udvikle netværk for ressourceeffektive rådgivningstjenester; mener, at en indsats for at skabe mere industriel symbiose kunne bidrage til at skabe mere værdi og større effektivitet; bemærker, at Det Forenede Kongeriges model for industriel symbiose kunne anvendes som skabelon for andre medlemsstater;

148. understreger, at omdannelsen af kapitalselskaber til andelsselskaber har været en succes i nogle regioner, hvor det effektivt sikrer en langsigtet strategi og forankrer dem i den lokale økonomi, hvilket giver dem en andel i lokal bæredygtig udvikling; bemærker, at kooperativer udgør en vigtig økonomisk realitet i EU, hvor over 160.000 kooperative virksomheder ejes af 123 mio. medlemmer, herunder over 50.000 kooperative virksomheder inden for industri og service, som giver job til 1,4 mio. mennesker og gennemsnitligt bidrager med 5 % til hver medlemsstats BNP; mener i den forbindelse, at der også bør tages hensyn til kooperativernes forretningsmodel og deres særlige kendetegn i de relevante EU-politikker;

149. mener, at økonomierne i EU's sydlige medlemsstater kan få fordel af nye eksportmarkeder og er strategisk velbeliggende for markederne i det sydlige Middelhavsområde, mens landene i Østeuropa tilsvarende kan få fordel af nye eksportmarkeder i landene i Samfundet af Uafhængige Stater; opfordrer til fremme af iværksætterånden og indvandrere fra Syd- og Østeuropa til at skabe virksomheder, som kan få adgang til disse eksportmarkeder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme forretningsforbindelserne mellem de nordlige og sydlige middelhavslande; glæder sig også over næstformand Tajanis væksttiltag; mener, at en større fokusering på de stærke regionale industriområder og industriklynger kan forbedre konkurrenceevnen til gavn for den strukturelle udvikling i Europa; opfordrer til, at dette på afgørende måde indgår i den fremtidige institutionelle og strukturelle udvikling;

150. mener, at en større fokusering på de stærke regionale industriområder og industriklynger kan forbedre konkurrenceevnen til gavn for den strukturelle udvikling i Europa; opfordrer til, at dette på afgørende måde indgår i den fremtidige institutionelle og strukturelle udvikling;

151. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1.

(2)

EUT C 198 af 10.7.2013, s. 45.

(3)

EUT C 161 af 6.6.2013, s. 35.

(4)

EUT C 349 E af 22.12.2010, s. 84.

(5)

EUT C 308 E af 20.10.2011, s. 6.

(6)

EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 31.

(7)

EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 131.

(8)

EUT C 51 E af 22.2.2013, s. 21.

(9)

Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0223.

(10)

Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0258.

(11)

Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0387.

(12)

Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0443.

(13)

Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0444.

(14)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0088.

(15)

Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0086.

(16)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0201.

(17)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0199.

(18)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0246.

(19)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0301.

(20)

EUT C 327 af 12.11.2013, s. 82.

(21)

EUT C 139 af 17.5.2013, s. 11.

(22)

JOIN(2013) 1 final - 7.2.2013.


BEGRUNDELSE

Begrundelsen består af bogstavpunkterne, som på grund af begrænset plads vil blive fremlagt i form af ændringsforslag til denne betænkning. For hvert bogstavpunkt, som sørger for et grundlag for betænkningen, vil der blive givet en mere detaljere begrundelse i dette afsnit.

A. der henviser til, at EU har brug for en strategi, der håndterer den økonomiske og finansielle krise og sætter skub i en ny økonomisk dynamik;

Krisen har ramt de europæiske økonomier hårdt. Den har berørt industrisektoren med et tab på 3,8 mio. job. Arbejdsløshedsprocenterne er stigende, især ungdomsarbejdsløsheden. Krisen og manglende perspektiver berører socialt velbefindende og fører til øget fattigdom. EU har brug for en omfattende vækststrategi for at overvinde disse udfordringer.

B. der henviser til, at Europas industrier spiller en vigtig rolle og er en vigtig del af løsningen på denne krise;

Europæisk industri er tvingende nødvendig for at løse de mange udfordringer, som EU står overfor. Den tilvejebringer beskæftigelse, varer og tjenester såvel som skatteindtægter og er nøglespilleren i en europæisk overgang til lav CO2 økonomi. Selv om der har været en relativ tilbagegang for industriens betydning i EU's økonomi over de sidste årtier, udgør industrien stadig 4/5 af Europas eksport og 80 % af investeringer i forskning og udvikling i den private sektor (GD ENTR). EU kræver en strategi, der giver ny kraft til økonomien og fører til en genfødsel af industrien for et bæredygtigt Europa.

C. der henviser til, at Europas industrielle konkurrenter i mange år har udviklet stærke industrielle strategier;

På det internationale plan har en lang række lande udviklet deres egne industrielle strategier. På det seneste har Japan udarbejdet en ny industriel plan. Med dets femårsplan og dets seneste 2012-plan for nye nationale strategiske erhvervsgrene har Kina også fokuseret på industripolitik. Selv USA forfølger stærke industripolitikker – uden at anvende termen.

D. der henviser til, at Kommissionen bliver rost for at have taget fat på industripolitikken med sin meddelelse, der tager sigte på at organisere en industriel vending;

I lang tid er der blevet set ned på industripolitik i Europa. Med offentliggørelsen af meddelelsen "En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning" har Kommissionen taget den førende rolle i en nødvendig industriel vending.

E.  der henviser til, at Europas fælles fremtid som en industriel beliggenhed findes i en moderniseringsoffensiv, der styrker innovationsinstitutioner og fjerner udviklingsunderskud i industrielt og strukturelt svage regioner;

Europa skal anvende offentlige midler på en passende måde og udnytte midler fra den private sektor frem mod forsknings- og innovationsaktiviteter og skabe europæiske grænse- og regionsoverskridende samarbejde gennem klynger af innovativ virksomhed, universitetsverden og forskningsinstitutter. Dette bør understøttes af intelligent specialiseringsstrategier, der tager hensyn til potentialet for hver region og hvert territorium. For eksempel tager "de nyskabende distrikter" (Italien) på at forbinde og dele ressourcer fra private og fra virksomheder med det formål at opnå nye kreative projekter og sprede dem ud over regionen.

F.  der henviser til, at europæisk industripolitik skal finde den rette blanding af politikker til at forbedre rammemiljøet og tage hensyn til forskellige nationale og regionale (herunder grænseoverskridende) økonomiske og sociale realiteter og omstændigheder; der henviser til, at industripolitik skal være indarbejdet i et marked, hvor regeringen fastsætter den lovgivningsmæssige ramme, men ikke griber ind for at udvælge vindere;

Den seneste OECD-rapport "Perspectives on Global Development 2013 Industrial Policies in a Changing World", offentliggjort den 15. maj i år, omhandler de tre basale ingredienser, der er afgørende for succesfuld industripolitik i dag: investering i innovation og færdigheder, adgang til finansiering og passende infrastruktur(1). "Gammeldags" industripolitikker, der i det store hele er baseret på subsidier til virksomheder, statsejerskab og toldbeskyttelse, indebærer en risiko for, at regeringen fejler, og for profitsøgende adfærd ("rent-seeking") og sikring af etablerede interesser, hvilket skader producenter, forbrugere og samfundsøkonomien i bred forstand.

G. der henviser til reduceret tilgængelighed for kreditbegrænsningsinvesteringer, der hindrer innovation såvel som vedtagelsen af nye effektive teknologier; der henviser til, at en industripolitik i Europa derfor kræver en robust finansiel struktur, der fremmer investering;

I henhold til et politikdokument, der er forberedt af tænketanken Bruegel til et uformelt møde i ØKOFIN i 2013 er en af de mest kendte strukturelle svagheder i EU's økonomi dens utilstrækkelige investeringer i forskning og human kapital, hvilket hindrer overgangen til en innovationsbaseret økonomi. På grund af gearingen i banksektoren og den offentlige sektor er der færre finansielle ressourcer til rådighed, hvilket yderligere hindrer overgangen til en innovativ og bæredygtig økonomi(2). I denne sammenhæng skal politikforanstaltninger bringes frem med henblik på at lette adgang til finansiering og fremme langsigtede investeringer i innovation og teknologier.

H. der henviser til, at finansieringsbetingelserne i Sydeuropa er mere strenge og kræver skræddersyede finansieringsløsninger;

I henhold til en præsentation af Guntram Wolff (Bruegel) på ITRE-mødet den 29. maj 2013, var rentesatsen for lån til SMV'er i Tyskland tæt på 3 % i marts 2013, mens den var 6 % for SMV'er i Italien, Portugal og Spanien. Præsentationen fremhævede også, at tyske SMV'er ved udgangen af sidste år modtog næsten 90 % af den finansiering, de anmodede om, mens græske SMV'er kun modtog ca. 25 %.

I.   der henviser til, at EU har brug for en industripolitik, der kombinerer konkurrenceevne, bæredygtighed og passende arbejde med henblik på at håndtere de store samfundsudfordringer;

Det er klart, at EU's industripolitik skal styres hen imod en håndtering af de store samfundsmæssige udfordringer i henhold til EU 2020-strategien og være på linje med strategitrianglen om bæredygtighed, konkurrenceevne og passende arbejde. Parlamentet har anerkendt dette i sin beslutning af 2011 om en industripolitik for en globaliseret verden(3).

J.  der henviser til, at arbejdsproduktiviteten har udviklet sig meget hurtigere i de seneste årtier end ressourceproduktiviteten, da det skønnes, at lønomkostningerne udgør mindre end 20 % af et produkt, mens ressourceomkostningerne udgør 40 %;

I henhold til det offentlige statistiske kontor i Tyskland udgjorde omkostninger inden for omkostningsstrukturen i fremstillingssektorens materialeomkostninger 43 % og personaleomkostningerne kun ca. 18 %, mens energiomkostninger udgør 2 %(4). Parlamentet har anerkendt dette i sin beslutning af 2011 om en industripolitik for en globaliseret verden(5).

K. der henviser til, at det på baggrund af de globale udfordringer er vigtigt, at energi- og ressourceeffektiviteten danner grundlag for omlægningen af den europæiske industri, hvis den europæiske industri agter at opretholde sin konkurrenceevne i fremtiden;

Kommissionen har i sin køreplan for ressourceeffektivitet fremhævet, at i Tyskland alene kan ressourceeffektivitetsgevinster inden for fremstilling generere omkostningsbesparelser på mellem 20 % og 30 %. En anden undersøgelse i Det Forenede Kongerige har vurderet besparelserne på 23 mia. GBP fra effektivitetsforanstaltninger med lave eller ingen omkostningsmæssige ressourcer(6). Da Europa ikke kan konkurrere på lønninger med vækstøkonomier, skal det fokusere på at mindske dets energi- og ressourceomkostninger ved udnyttelse af effektivitet. Kommissionens rapport om konkurrenceevne 2012 fremhæver den positive rolle, som øko-innovation og ressource- og energieffektivitet har på EU's konkurrenceevne. EU fører også inden for internationalisering og grænseoverskridende strømme af øko-investering og øko-innovation. Dette er særligt relevant, da øko-innovative virksomheder alt i alt er mere succesfulde end konventionelle innovatorer.

L.  der henviser til, at EU har brug for en ambitiøs, øko-effektiv og grøn industriel strategi med henblik på at genskabe fremstillingskapacitet og generere højt kvalificerede og velbetalte job;

De ovennævnte tal har allerede fremhævet, hvordan en grøn industriel EU-strategi, der er baseret på energi- og ressourceeffektivitet vil øge konkurrenceevnen ved at mindske omkostninger betydeligt. Samtidig vil de genskabe fremstillingskapacitet og tilvejebringe nye job. Alene i Tyskland vil øget ressourceeffektivitet skabe op til 1 mio. job(7). En undersøgelse fra det rådgivende firma Ecofys har også fremhævet, at en god gennemførelse af direktivet om miljømærkedirektivet vil give nettobesparelser på 90 mia. EUR pr. år for de europæiske forbrugere og virksomheder, idet det mindsker afhængigheden af naturgas fra Rusland med mere end 50 %. Hvis de besparelser bliver investeret i økonomien på ny, vil de kunne skabe 1 mio. job(8). Parlamentet har derfor opfordret Kommissionen til at udvikle en ambitiøs, øko-effektiv og grøn industriel EU-strategi(9).

M. der henviser til, at kun sektoren for energieffektivitet og sektoren for vedvarende energi vil kunne skabe 5 mio. job frem til udgangen af 2020;

Kommissionen erklærede tydeligt i sin meddelelse om et opsving med høj beskæftigelse, at sektorerne for vedvarende energi og energieffektivitet alene vil have potentiale for at skabe 5 mio. job frem til udgangen af 2020(10).

N. der henviser til, at EU også er base for en kæmpe innovationskapacitet med 6 EU-medlemsstater, der er i top 10 ud af de 50 mest innovative lande i verden;

Bloomberg Innovation Indekset har afsløret, at i top 10 over de mest innovative lande i verden er 6 EU-medlemsstater (Tyskland, Finland, Sverige, Østrig, Danmark, Frankrig)(11). Dette fremhæver, at EU allerede besidder en betydelig styrke, når det kommer til innovation og forskning og udvikling, men det understreger også kløften mellem disse medlemsstater og andre og gentager derfor nødvendigheden af en ambitiøs innovationsstrategi, ikke kun for at opretholde den eksisterende styrke, men også for at øge innovationskapaciteten i alle medlemsstater.

O. der henviser til, at industripolitik er et tværgående tema, og at Kommissionen derfor har brug for klart at integrere dens industripolitik i EU 2020-strategien, udviklingen af EU's køreplan for en lavemissionsøkonomi senest i 2050, industriinitiativerne inden for rammerne af SET-planen og visionen for 2050 i køreplanen for et ressourceeffektivt Europa;

Det er klart, at industripolitik har brug for en horisontal tilgang. Kommissionen har anerkendt dette i dens opdaterede meddelelse om industripolitik, idet den fremfører, at fællesskabspolitikker skal være ordentligt koordinerede og synkroniserede, og at foranstaltninger for succes for en stor dels vedkommende vil afhænge af kapaciteten til at levere med maksimal fælles effektivitet på alle disse områder. Parlamentets beslutning om en industripolitik for en globaliseret verden, vedtaget af Parlamentet den 3. februar 2011, opfordrede i denne sammenhæng også Kommissionen til at integrere dens industripolitik i EU's køreplan for en lavemissionsøkonomi, SET-planen og køreplanen for et ressourceeffektivt Europa.

P.  der henviser til, at europæisk industripolitik kræver en stærk arbejdsstyrke, mens der i gennemsnit kun er 7 % af den ufaglærte arbejdsstyrke, der har fået uddannelse;

Den europæiske arbejdsstyrke skal være parat til fremtidige beskæftigelsesmuligheder og en ændret markedsdynamik. Det er især bydende nødvendigt at behandle dette spørgsmål vedrørende den ufaglærte arbejdsstyrke, som mangler uddannelse. I denne sammenhæng er retten til uddannelse vigtig.

(1)

OECD Perspectives on Global Development 2013 Industrial Policies in a Changing World.

(2)

Darvas, Zsolt; Pisani-Ferry, Jean; Wolff, Guntram: "Europe's Growth Problem (and what to do about it)", Bruegel Policy Brief, april 2013.

(3)

Parlamentets beslutning om en industripolitik for en globaliseret verden, 3. februar 2011.

(4)

Præsentation af Dr. Christian Kühne, på et rundbordsmøde om industripolitik den 24. april 2013, organiseret af MEP Reinhard Bütikofer. Powerpointpræsentation er til rådighed efter anmodning.

(5)

Europa-Parlamentets beslutning om en effektiv råvarestrategi for Europa, 13. september 2011.

(6)

Kommissionens meddelelse "Køreplan for et ressourceeffektivt Europa", 20. september 2011.

(7)

Ibid.

(8)

"Economic benefits of the EU Ecodesign Directive", ECOFYS, april 2012.

(9)

Parlamentets beslutning om en industripolitik for en globaliseret verden, 3. februar 2011.

(10)

Kommissionens meddelelse "Et opsving med høj beskæftigelse", 18. april 2012.

(11)

Bloomberg Innovation Index, 2013.


UDTALELSE fra Udvalget om International Handel (20.6.2013)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om genindustrialisering af Europa med henblik på at fremme konkurrenceevne og bæredygtighed

(2013/2006(INI))

Ordfører for udtalelse: Marielle de Sarnez

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.      konstaterer nedgangen i den europæiske industri, som, navnlig på grund af udviklingen inden for den globale industri, har tabt tre millioner arbejdspladser og 10 % af sin produktion siden 2008, samtidig med at den er en af de vigtigste drivkræfter for Europa; opfordrer Kommissionen til omgående at iværksætte en fælles bæredygtig og langsigtet strategi, der er baseret på fremme, værdiforøgelse og tiltrækning af den europæiske industri, og som hviler på konkrete instrumenter med henblik på at opretholde dens konkurrenceevne på verdensplan; minder om, at den fælles handelspolitik har afgørende betydning for industrien;

2.      glæder sig over, at Kommissionen har givet et klart politisk signal ved at kræve, at industriens del af BNP stiger til 20 % fra nu til 2020; understreger imidlertid, at et sådant mål kun er realistisk, hvis det ledsages af tilsvarende foranstaltninger;

3.      opfordrer Kommissionen til at opfylde sin forpligtelse til at udarbejde indikatorer, der gør det muligt at overvåge og evaluere genindustrialiseringsprocessen; understreger, at indikatorerne ikke blot bør være kvantitative men også kvalitative med henblik på at sikre, at denne proces er bæredygtig og forenelig med miljøbeskyttelsen;

4.      beklager, at Kommissionen stadig ikke har nogen integreret industripolitik, og at artikel 173 i TEUF vedrørende samordningen af Unionens og medlemsstaternes industripolitik ikke anvendes;

5.      anmoder om, at den europæiske industripolitik støtter de brancher, der tilfører vækst og værditilvækst, hvor Europa allerede er førende eller har potentiale til at være det, og at den ser til, at sektorer såsom luft- og rumfart, kemikalier, automobiler, landbrug, tekstil og beklædning og maskinteknik fortsat er konkurrencedygtige; opfordrer de europæiske institutioner, medlemsstaterne og de private partnere til bedre at koordinere tiltag for at fremskynde investeringerne i de store infrastrukturer for bæredygtig transport og mobilitet, vedvarende energi og telekommunikation samt i de miljøvenlige avancerede højteknologiske fremstillingssektorer såsom miljøvenlige køretøjer og fartøjer, hvor teknologierne reducerer produktionsprocessernes indvirkning på miljøet, og at udvikle nye finansieringsinstrumenter; minder om, at det er vigtigt at fremme anvendelsen af lokale ressourcer, hvis en reel genindustrialisering skal være gavnlig og jobskabende;

6.      insisterer på nødvendigheden af at basere den europæiske industripolitik på en europæisk strategi, der er samordnet mellem medlemsstaterne, med henblik på at øge det europæiske energimarkeds integration, at udvikle de europæiske energiinfrastrukturer og at reducere de europæiske energiomkostninger og Unionens afhængighed af energileverandører fra tredjelande;

7.      understreger betydningen af forskning og innovation for de europæiske virksomheders konkurrenceevne på de globale markeder; anmoder indtrængende Unionen og medlemsstaterne om at øge de midler, der er afsat til forskning og udvikling; opfordrer Kommissionen til at tilskynde udviklingen af industrisektorer baseret på de nye teknologier, der skaber produkter med stor merværdi og har et lavt forbrug af energiressourcer, for bedre at kunne imødegå udfordringerne i forbindelse med klimaændringen; opfordrer til, at udviklingen af nye aktiviteter såsom vedvarende energi og kreative sektorer, hvor Europa har teknologiske fordele, ligeledes støttes; insisterer på nødvendigheden af, at vores virksomheder er i stand til bedre at forudse de behov, der er på tredjelandenes markeder, med henblik på at efterkomme den internationale efterspørgsel;

8.      understreger, at tilgængeligheden af råvarer er af afgørende betydning for den europæiske industris udviklingsmuligheder og advarer om, at størstedelen af de europæiske strategiske industrier (nuklear, rum- og luftfart, medicin, it, nye materialer, militært materiel, osv.) ikke kan udvikles uden visse vigtige råvarer;

9.      opfordrer derfor Kommissionen til at styrke sin strategi for at forsvare Unionens interesser for så vidt angår forsyningssikkerhed for råvarer inden for rammerne af handelsaftalerne (frihandelsaftaler, ØPA'er osv.); mener, at denne strategi bør sætte en stopper for de eksportrestriktioner, som visse stater har indført, og muliggøre tilstrækkelige forsyninger af råvarer via fair handelsaftaler og strategiske partnerskaber;

10.    glæder sig over det europæiske patents snarlige ikrafttræden, som vil sikre de europæiske virksomheder et højt niveau for beskyttelse af deres intellektuelle ejendomsrettigheder, samtidig med at de indledende formaliteter ved deres gennemførelse på nye markeder lettes; glæder sig over Kommissionens initiativ fra marts 2013 med sigte på at gøre de europæiske SMV'er mere konkurrencedygtige på internationalt plan ved at forenkle varemærkeregistreringssystemet i udlandet;

11.    opfordrer til, at Den Europæiske Union iværksætter politikker for mobilitet og erhvervsuddannelse på det europæiske marked, navnlig på området sprog og informationsteknologi, med henblik på at forbedre konkurrenceevnen og ekspertisen for de beskæftigede inden for europæisk industri;

12.    insisterer på betydningen af en klar og stabil retlig ramme for at fremme investeringer i industrien; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at lette udviklingen og internationaliseringen af de europæiske SMV'er, der er vigtige aktører i fremtidens industripolitik, og til at støtte deres adgang til finansiering for at muliggøre investering og innovation; minder om de offentlige markeders centrale rolle i forbindelse med støtte af SMV'ernes udvikling og vækst; kræver iværksættelse af en kvikskranke for SMV'er om de spørgsmål, der vedrører det indre marked og de eksterne markeder; opfordrer Kommissionen til at støtte patenternes finansielle og tekniske værdiforøgelse;

13.    finder det nødvendigt, SMV'ers adgang til antidumpingprocedurer gøres lettere, hurtigere og mindre omkostningskrævende for bedre at kunne beskytte dem mod illoyal praksis fra handelspartnernes side; opfordrer Den Europæiske Union til at tage hensyn til dette ved reformen af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter;

14.    foreslår, at der etableres et netværk mellem SMV'er og store europæiske virksomheder, således at SMV'erne kan nyde godt af de store virksomheders viden og deres eksport- og innovationskapacitet; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at støtte udviklingen og lette finansieringen af partnerskaber mellem SMV'er, universiteter og forskere med henblik på at udvikle nye teknologier;

15.    understreger betydningen af Europas konkurrencemæssige position i verden for gennemførelsen af dennes genindustrialisering; anmoder derfor om, at Kommissionen sikrer, at der i alle fremtidige lovgivningsforslag tages hensyn til de berørte sektorers internationale konkurrencemæssige situation, og at konkurrencedygtigheden ikke reduceres for at gøre det muligt for den europæiske industri at gøre sig gældende i den internationale konkurrence;

16.    opfordrer Kommissionen til at sikre, at handels- og konkurrencepolitikken er til gavn for den europæiske industripolitik; opfordrer Kommissionen til at fremme en øget konvergens mellem medlemsstaterne på det skattemæssige, sociale og budgetmæssige område for at lette etableringen af fælles industriprojekter; ønsker, at Kommissionen gennemfører forudgående og efterfølgende omfattende konsekvensanalyser om indvirkningen af de frihandelsaftaler, der er indgået eller under forhandling, om den europæiske industripolitik, og at den i løbet af gennemførelsen analyserer deres sammenhæng med de europæiske industrimålsætninger;

17.    mener, at det er nødvendigt at revidere EU-direktivet om overtagelsestilbud for at give Unionen mulighed for at modsætte sig projekter, der kan vise sig at skade den industrielle og kommercielle struktur; er af den opfattelse, at Unionen bør modsætte sig overtagelsestilbud fra virksomheder, der ikke er socialt ansvarlige og/eller ikke overholder kriterierne om god forvaltning samt overtagelsestilbud, der påtænkes anvendt i aktiviteter, som Unionen og dens medlemsstater anser som strategiske;

18.    mener, at den europæiske industripolitik skal fremme skabelsen af europæiske industrigrupper på globalt plan på de områder, hvor den europæiske industri er førende og på områder, hvor den beslutter at investere i fremtiden;

19.    minder om, at de tekniske standarder og forskrifter spiller en grundlæggende rolle med henblik på at garantere Unionens førende position inden for de mest innovative sektorer, herunder de grønne teknologier; opfordrer derfor Kommissionen til at forbedre samarbejdet med de vigtigste tredjelande - navnlig vækstøkonomierne - for at skabe fælles tekniske standarder, idet de forskellige samfundsmæssige præferencer vedrørende disse standarder overholdes;

20.    opfordrer Kommissionen til at garantere europæiske virksomheder adgang til de internationale markeder; anser det for helt afgørende at sikre gensidighed hvad angår handelsforbindelser og især adgang til offentlige markeder, at beskytte de europæiske virksomheders industrielle ejendomsrettigheder og at styrke effektiviteten af Unionens handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger og sammenhængen med Unionens handels- og genindustrialiseringsstrategier;

21.    anser det for nødvendigt, at Unionen udstyres med instrumenter, der gør det muligt at:

         -       føre en mere aktiv antidumpingpolitik og bl.a. at modvirke den urimelige eksportfinansiering, som praktiseres i visse tredjelande

         -       føre en egentlig valutapolitik, der respekterer europæiske kommercielle interesser

         -       sikre anvendelse af begrebet "fairtrade", som er baseret på gensidig overholdelse af sociale, miljømæssige og kulturelle standarder, samt standarder med hensyn til respekten for menneskerettighederne i forbindelse med international handel;

22.    noterer sig den modernisering af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, som Kommissionen har foreslået, og som er afgørende elementer for industripolitikken; ønsker, at denne modernisering er af sådan karakter, at den kan forbedre effektiviteten; opfordrer derfor Kommissionen til ikke at svække sine instrumenter, hverken retlige eller faktiske, men derimod at styrke dem for mere effektivt, og inden for kortere tid at beskytte de europæiske virksomheder uanset størrelse mod ulovlig eller illoyal handelspraksis;

23.    understreger behovet for, hver gang det er berettiget af omstændighederne, at anvende handelsbeskyttelsesinstrumenter mod lande, der ikke overholder de internationale handelsregler eller frihandelsaftalerne med Unionen;

24.    bifalder forslaget til forordning med sigte på udøvelse af Unionens rettigheder til anvendelse og overholdelse af de internationale handelsregler; mener, at en bedre reaktionsevne i forbindelse med anvendelsen af vores rettigheder kan genoprette vores troværdighed og genskabe balancen i vores handelsforbindelser;

25.    beklager den utilstrækkelige beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret på visse handelspartneres territorier og beklager manglen på konkrete midler til rådighed for de europæiske virksomheder, især SMV'er, til effektiv bekæmpelse af overtrædelserne af disse rettigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til et øget toldsamarbejde i Unionen og med tredjelandene, når det gælder beslaglæggelse af forfalskede varer, og om en forenkling af toldprocedurerne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde tættere med tredjelande om spørgsmål om ophavsret og udstedelse af licenser;

26.    minder Kommissionen om, at det lave niveau for så vidt angår lønninger og miljøbeskyttelse stadig er et vigtigt element i den internationale konkurrence, og at det er bydende nødvendigt at fortsætte en opadgående tilpasning af disse standarder, for at Unionen reelt kan genindustrialiseres; opfordrer derfor Kommissionen til at forhandle bindende forpligtelser for så vidt angår arbejdstagernes rettigheder og miljøbeskyttelse i frihandelsaftaler med tredjelandene; anmoder ligeledes Kommissionen om at udvikle obligatoriske systemer til sporing af produkter, der bekræfter deres overensstemmelse med de internationale normer vedrørende arbejdstagernes rettigheder og miljøbeskyttelse;

27.    opfordrer Den Europæiske Union til at styrke sin industriproduktion ved at give forbrugerne mere præcise oplysninger, ved at gøre angivelse af produkters oprindelse obligatorisk for Unionens produkter og produkter, der er importeret fra tredjelande, og ved at sikre overholdelse af oprindelsesbetegnelser for europæiske fødevareprodukter i tredjelandene;

28.    kræver, at alle produkter, der importeres fra tredjelande, overholder de miljømæssige, sanitære og sociale standarder, der anvendes af Unionen og forsvares på det globale marked, for at beskytte de europæiske industriproducenter mod urimelig konkurrence.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

18.6.2013

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

20

2

5

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Maria Badia i Cutchet, David Campbell Bannerman, María Auxiliadora Correa Zamora, Marielle de Sarnez, Christofer Fjellner, Yannick Jadot, Metin Kazak, Franziska Keller, Bernd Lange, David Martin, Vital Moreira, Paul Murphy, Cristiana Muscardini, Helmut Scholz, Peter Šťastný, Robert Sturdy, Henri Weber, Iuliu Winkler, Paweł Zalewski

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Josefa Andrés Barea, Catherine Bearder, Albert Deß, Elisabeth Köstinger, Miloslav Ransdorf, Peter Skinner, Jarosław Leszek Wałęsa

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Salvador Garriga Polledo, Paul Rübig


UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (26.9.2013)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om genindustrialisering af Europa med henblik på at fremme konkurrenceevne og bæredygtighed

(2013/2006(INI))

Ordfører for udtalelse: Philippe Boulland

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  mener, at de medlemsstater, der har klaret sig bedst igennem den økonomiske krise, har prioriteret en stærk arbejdsmarkedsdialog og en aktiv beskæftigelsespolitik, der har til formål at bevare flest mulige arbejdspladser, samt investeringer i fremtiden på linje med denne målsætning, f.eks. sociale investeringer og investeringer i sektorer med økologisk omstilling; mener, at disse prioriteringer bør undersøges og skal danne udgangspunkt for en genindustrialisering af Europa på et solidt, konkurrencedygtigt, inklusivt, bæredygtigt og diversificeret grundlag; understreger i denne forbindelse betydningen af at udvikle en solidarisk social økonomi (f.eks. kooperative virksomheder) og en cirkulær økonomi med vægt på genanvendelse og forarbejdning; finder det i denne forbindelse nødvendigt at fastsætte målbare mål og præcise tidsplaner;

2.  mener, at investeringerne skal være diversificerede såvel inden for forskning som inden for de nye teknologier; tilføjer, at vi også bør tilføre nye impulser til de traditionelle industrisektorer såsom stål-, bil-, tekstil- og luftfartsindustrien for at forbedre vores produktionsredskaber og give os mulighed for at erobre nye markeder og forblive konkurrencedygtige på internationalt plan;

3.  understreger, at industrisektorerne gør det muligt at modstå kriser, og at det samme gælder den serviceøkonomi, som de genererer i tilknytning til deres produktion;

4.  henleder opmærksomheden på, at Kommissionens forslag bør følges op af en konkret investeringsplan med et beløb på 30 mia. EUR om året, som skal være rettet mod at fremme bevarelse og socio-økologisk omstrukturering af værdifulde industriproduktionssektorer og tjenester i tilknytning hertil for at konsolidere industriens fremtid;

5.  anbefaler at investere i menneskelige ressourcer og at forbedre betingelserne for virkeliggørelse af retten til uddannelse og lærlingeuddannelse, og navnlig en veksling mellem de to systemer, retten til at erhverve nye kvalifikationer og til livslang læring, at indføre en individuel ret til at udbygge sin uddannelse og skabe fleksibilitet mellem de forskellige uddannelsessystemer for at foregribe og imødekomme behovene for kvalificeret arbejdskraft i f.eks. en industri, der er orienteret mod nye teknologier og en grøn og energifattig økonomi, og samtidig støtte forskning og teknologi og styrke innovation; understreger behovet for at oprette fælles strukturer for at SMV'er og mikrovirksomheder kan tilbyde disse typer uddannelse; slår til lyd for et forstærket samarbejde mellem virksomheder, universiteter og højere læreanstalter; understreger, at disse bestræbelser skal iværksættes i hele produktionskæden, herunder i sektorer med en lavere merværdi, men som alligevel er uundværlige for bæredygtigheden af sektorer med en høj merværdi;

6.  henstiller til Unionen og medlemsstaterne også at investere massivt i forskning og udvikling, bl.a. for at fremme overgangen til en industri, der forbruger mindre energi og som er forenelig med Unionens miljømålsætninger, som bør udformes og afvejes efter dens industrielle ambitioner;

7.  opfordrer til, at der rekrutteres mere personale til forsknings-, udviklings- og innovationsopgaver, og til, at der investeres i at bringe den uddannelse, der tilbydes personalet, samt arbejds- og forskningsbetingelser og -redskaber op på det bedst mulige niveau;

8.  opfordrer til fremme på arbejdspladserne af et positivt klima og af en ordning for anerkendelse af fortjenstfuldhed, således at de erfaringer og den kreativitet, som personalet som helhed besidder, fuldt ud kan udnyttes og bidrage til at rationalisere arbejdsmetoder og produktionsprocesser og til at udnytte produktionsapparatet mere effektivitet;

9.  understreger betydningen af en arbejdsmarkedsdialog på brancheniveau for at omlægge de europæiske industrier gennem fremme af udviklingen af virksomhedernes sociale ansvar og en social mærkning, der bygger på fælles kriterier, for at inddrage lønmodtagerne i deres virksomheds fremtid og muliggøre udviklingen af en afbalanceret flexicurity, som støtter oprettelsen af anstændige, varige og kvalitetsbetonede arbejdspladser; understreger nødvendigheden af at fremme og styrke arbejdstagernes og deres repræsentanters ret til information, høring og medbestemmelse, bl.a. i forbindelse med omstrukturering af virksomheder; henviser i denne forbindelse til Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2013 med henstillinger til Kommissionen om information og høring af arbejdstagere, foregribelse og styring af omstruktureringer (2012/2061(INI));

10.  understreger, at indførelsen af egne indtægter i EU-budgettet kunne få en positiv indflydelse på Europas genindustrialisering;

11. minder om, at der snarest muligt skal træffes foranstaltninger, der fremmer oprettelse af og støtte til innovative industrier, ved at lette SMV'ers adgang til finansiering, mindske de skattemæssige og administrative byrder, der hviler på dem, udvikle samarbejdet mellem virksomheder og uddannelses- og forskningsinstitutioner, og udnytte mulighederne på det digitale indre marked;

12. understreger, at der ved udviklingen af bæredygtige virksomhedsmodeller og fremme af innovationer til forbedring af energieffektiviteten især bør ydes støtte til SMV'er og klassiske produktionsgrene, herunder energiintensive industrier;

13. henstiller til en bedre udnyttelse af iværksætter- og innovationsprogrammet (PIE) og programmet for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er (COSME);

14. mener, at udviklingen af et fælles EU-patent vil gøre det muligt for de højteknologiske industrier i Europa at blive mere konkurrencedygtige på globalt plan og erobre nye markeder, der kan skabe arbejdspladser;

15. slår til lyd for en større kohærens mellem vores handelspolitik, vores konkurrencepolitik og vores industripolitik for at kunne hjælpe SMV'er med at operere uden for deres oprindelsesland og fremme deres adgang til markederne;

16. erindrer om betydningen og vigtigheden af kravet om respekt for sociale standarder i forbindelse med omfattende offentlige udbud;

17. foreslår at mobilisere samtlige disponible finansielle og lovgivningsmæssige instrumenter for at fremme en relokalisering af økonomien og opfordrer til, at der oprettes informationscentre for at gøre de erhvervsdrivende opmærksomme på fordelene ved at bevare eller flytte deres aktiviteter tilbage til Europa, idet en afkortning af forsyningskæderne vil føre til en lokal forankring for produkterne og større effektivitet i forarbejdningssektoren, samtidig med at mulighederne for lokal beskæftigelse øges; foreslår at forbedre anvendelsen af Eures med henblik på at udnytte de unge europæiske arbejdssøgendes kvalifikationer og opfordrer medlemsstaterne til at forbedre gennemførelsen af servicedirektivet og til at undgå social dumping;

18. opfordrer Kommissionen til at gennemføre en dybtgående sektoropdelt undersøgelse af merværdien ved den europæiske industriproduktion med det formål at påvise, hvordan de forskellige industrisektorer er forankret i de forskellige medlemsstater, og for mere effektivt at kunne opstille en fælles strategi til beskyttelse af europæiske industriinteresser;

19. opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvorvidt en global koncerns afvisning af at afhænde et produktionssted, som den har besluttet af lukke, til en anden koncern, der eventuelt ville overtage stedet, eller til en offentlig instans med henblik på en midlertidig offentlig drift er i overensstemmelse med den europæiske konkurrencelovgivning;

20. understreger, at det er nødvendigt, at Unionen er opmærksom på sin industris interesser i forbindelse med Unionens handelsforbindelser, såvel under udarbejdelsen af handelsaftaler eller af lovgivning om adgang til offentlige udbud for virksomheder fra tredjelande som i forbindelse med den alt for sjældne anvendelse af Unionens beskyttelsesmekanismer over for unfair konkurrence fra virksomheder i tredjelande;

21. henstiller til Kommissionen og medlemsstaterne at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på skabelse af en europæisk industripolitik, som ikke svækkes af konkurrence mellem medlemsstaterne, sådan som det er tilfældet i dag; slår i denne forbindelse til lyd for konvergens hen imod de højeste nationale standarder på det sociale område samt for en skattemæssig harmonisering;

22. opfordrer medlemsstaterne til i forbindelse med eventuelle traktatændringer at lægge grunden til en fælles industripolitik udrustet med ambitioner og midler, der er sammenlignelige med landsbrugspolitikkens, dvs. en virkelig tværnational indsats for en fælles strategi, betydelige finansielle midler og redskaber til regulering af markederne, hvilket de andre store handelsområder i verden råder over, f.eks. det monetære redskab eller regler for statsstøtte, der er tilpasset vores industris behov, samtidig med at de internationale regler overholdes.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

26.9.2013

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

33

3

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Edit Bauer, Heinz K. Becker, Pervenche Berès, Vilija Blinkevičiūtė, Philippe Boulland, David Casa, Alejandro Cercas, Ole Christensen, Derek Roland Clark, Minodora Cliveti, Emer Costello, Frédéric Daerden, Sari Essayah, Richard Falbr, Danuta Jazłowiecka, Ádám Kósa, Jean Lambert, Verónica Lope Fontagné, Olle Ludvigsson, Thomas Mann, Csaba Őry, Sylvana Rapti, Licia Ronzulli, Elisabeth Schroedter, Joanna Katarzyna Skrzydlewska, Jutta Steinruck, Ruža Tomašić, Traian Ungureanu

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Françoise Castex, Philippe De Backer, Anthea McIntyre, Ria Oomen-Ruijten, Evelyn Regner, Birgit Sippel, Csaba Sógor, Tatjana Ždanoka


UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (21.6.2013)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om genindustrialisering af Europa med henblik på at fremme konkurrenceevne og bæredygtighed

(2013/2006(INI))

Ordfører for udtalelse: Tadeusz Cymański

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

–   der henviser til Kommissionens meddelelse "En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning" (COM(2012)0582),

–   der henviser til Kommissionens meddelelser "Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050" (COM(2011)0112) og "Køreplan til et ressourceeffektivt Europa" (COM(2011)0571),

–   der henviser til EU's principper, og navnlig forsigtighedsprincippet,

–   der henviser til indkaldelser af forslag om energiforskning under det syvende forskningsrammeprogram (FP7),

–   der henviser til sin skriftlige erklæring 16/2007 af 22. maj 2007 om indførelse af en grøn brintøkonomi og gennemførelse af en tredje industriel revolution i Europa gennem et partnerskab med engagerede regioner og byer, SMV'er og civilsamfundsorganisationer,

–   der henviser til sin beslutning af 15. marts 2012 om en køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050 og af 24. maj 2012 om et ressourceeffektivt Europa,

–   der henviser til sin beslutning af 11. september 2012 om kvindernes rolle i den grønne økonomi,

A. der henviser til, at EU står over for en række finansielle, sociale og miljømæssige udfordringer, og at der i øjeblikket er krise i forbindelse med stigningen i energipriserne, rovdriften på råstoffer, udflytninger, markedstab og stigende arbejdsløshed i Europa;

B.  der henviser til, at de store vækstøkonomier (navnlig Brasilien, Rusland, Indien og Kina) fortsat vokser hurtigt og har iværksat ambitiøse industripolitikker med stærkt fokus på teknologi og industriel innovation for at opnå kvalitetsmæssige fremskridt og bevæge sig i retning af en mere miljørigtig produktion;

C. der henviser til, at EU har opnået varige resultater inden for miljøbeskyttelse og bekæmpelse af klimaforandringer;

D. der henviser til, at EU har en strategi til fremme af miljøinnovation og teknologisk udvikling og til forbedring af den europæiske bilindustris konkurrenceevne på lang sigt;

E.  der henviser til, at der er behov for en proaktiv industripolitik baseret på nye paradigmer for at øge vores konkurrenceevne og lægge fundamentet til en genindustrialisering af Europa; der ligeledes henviser til, at den rette forståelse for værdien af alle ressourcer, menneskelige ressourcer som naturressourcer, og deres bæredygtige anvendelse bør være kernen i denne industripolitik;

1.  beklager, at Kommissionen ikke har stillet konkrete forslag om at redde industrisektorer, der er hårdt ramt af krisen og enten genererer lav merværdi eller lider under international dumping, men som er af reel strategisk betydning for EU, navnlig ved at støtte dem gennem offentlige kontrakter, sådan som vores konkurrenter på den internationale scene gør;

2.  beklager, at Kommissionen ikke foreslår en omlægning af landbruget og fødevaresektoren til mere miljøvenlige metoder, hvor der tages hensyn til eventuelle konflikter om ressourceanvendelsen til fødevare- og industriproduktion;

3.  beklager, at der ikke er nogen omtale af det faktum, at offentlig og uafhængig forskning i virkningerne af visse former for industriel udvikling, og navnlig deres indvirkning på sundheden og miljøet, er en nødvendig følge af udviklingen af nye sektorer;

4.  beklager, at Kommissionen ikke har understreget sin støtte til forsigtighedsprincippet i forbindelse med sektorer, hvor der anvendes teknologier, som endnu ikke er bevist ufarlige;

5.  er bekymret over, at konkurrence- og industrialiseringskløften mellem EU-medlemsstaterne vokser; gør opmærksom på vigtigheden af den nye flerårige finansielle ramme og synergierne mellem Samhørighedsfonden og de midler, der er afsat til konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse (udgiftsområde 1A);

6.  støtter Kommissionens bestræbelser på at promovere Europa som en ansvarlig førende på innovationsområdet bl.a. ved at øge effektiviteten af den offentlige finansiering til forskning og udvikling og gennem programmer som Horisont 2020, og opfordrer Kommissionen til at fremme en hensigtsmæssig ramme for at øge andelen af privat finansiering; opfordrer i den forbindelse til at lægge mere vægt på den arbejdskraftintensive sektor med skabelse af menneskelig kapital;

7.  glæder sig over Kommissionens mål om at udvikle en ambitiøs og bæredygtig europæisk industriel strategi som et vigtigt skridt til at genskabe den økonomiske vækst i Europa og øge produktionen andel af BNP til 20 %; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage en integreret strategi, der giver passende svar på de vigtigste europæiske udfordringer, såsom demografi, ressource- og energieffektivitet og klimaforandringer;

8.  understreger, at den europæiske industrielle strategi bør understøtte investeringer og innovation på vigtige områder for bæredygtig og miljørigtig vækstskabelse, især ved at fremme sektorer, hvor Europa allerede er førende inden for forskning og udvikling og fremme gode arbejdsvilkår i de virksomheder, der er mål for investeringerne;

9.  glæder sig over Kommissionens fokus på bæredygtig grøn vækst og udvikling af nye teknologier, der kan underbygge og støtte denne vækst;

10. understreger betydningen af at udnytte de økonomiske muligheder ved investeringer i innovative teknologier og ressourceeffektiv produktion fuldt ud;

11. glæder sig over dagsordenen om, at Europa skal gå i retning af en industriel innovation, der er i overensstemmelse med en bæredygtig, ressource- og energieffektiv økonomi, og efterlyser konkrete foranstaltninger, herunder at flytte beskatningen fra arbejde til ressourceforbrug og forurening med henblik på at nå disse mål;

12. mener, at industripolitikken bør have fokus på at omstille den europæiske økonomi til en bæredygtig, biobaseret industriel symbiose, der respekterer en bred vifte af anvendelses- og økosystemgrænser for biologiske ressourcer; opfordrer til fremme af langsigtede, omkostningseffektive udviklingsstrategier og en grøn økonomi, der er baseret på mere bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre på lokalt, regionalt og nationalt plan;

13. understreger, at medlemsstaterne må omlægge jobskabelsespolitikkerne, navnlig med henblik på at udnytte potentialet ved grøn økonomi; bemærker, at en omstilling af økonomien i den retning vil øge konkurrenceevnen og udgøre en betydelig kilde til jobskabelse, som er helt afgørende for at nå målet om, at 75 % skal være i beskæftigelse i EU i 2020;

14. opfordrer Kommissionen til at foreslå løsninger som f.eks. ULCOS for at gøre gamle teknologier mere miljøvenlige;

15. opfordrer Kommissionen til at fremme antallet af kvinder inden for industrisektoren;

16. understreger, at EU må sikre de rette rammebetingelser til at tilskynde til nye investeringer, fremskynde indførelsen af nye teknologier og fremme ressourceeffektiviteten; understreger, at EU-lovgivningen skal tage hensyn til de strukturforskelle, der er mellem medlemsstaterne, og samtidig opretholde en rimelig balance og minimere eventuelle kompromisløsninger mellem økonomiske, sociale og miljømæssige målsætninger;

17. mener, at EU-lovgivningen hjælper til at fremme innovation, samtidig med at den sikrer medlemsstaternes energiuafhængighed; mener imidlertid, at manglen på konkrete politiske målsætninger vedrørende klima og ressourceeffektivitet forhindrer de eksisterende innovative teknologier i at blive udnyttet kommercielt;

18. opfordrer Kommissionen til at udvikle en langsigtet energistrategi for den europæiske industri, der fremmer omstillingen til anvendelsen af vedvarende energi; opfordrer Kommissionen til at tage højde for den rolle, industrien kan spille i at forbedre fleksibiliteten af hele energisystemet og muliggøre integration af vedvarende energikilder;

19. mener, at den europæiske industri såvel som de enkelte forbrugere vil have gavn af en moderniseret energiinfrastruktur, f.eks. intelligente forsyningsnet, der kan bidrage til at maksimere det lokale energipotentiale og fuldt ud integrere vedvarende energikilder i strømforsyningen;

20. understreger betydningen af hurtigst muligt at gennemføre det indre energimarked;

21. glæder sig over målet om en overgang til en kulstoffattig energi sammen med nye informations- og kommunikationsteknologier (NIKT);

22. bemærker, at udgifter til energi, råvarer og mineraler udgør en betydelig del af driftsomkostningerne i mange industrisektorer; understreger i denne forbindelse betydningen af et diversificeret og miljømæssigt bæredygtigt energimiks, og bemærker, at den industrielle strategi bør fokusere på de centrale muligheder, der findes i en øget energi- og ressourceeffektivitet; mener, at dette inkluderer genvinding og genbrug af materialer og nedbringelse af produktionens og forbrugets CO2- og materialefodaftryk; understreger, at en sådan politik ligeledes i henhold til Kommissionens analyse vil skabe et betydeligt antal nye job;

23. støtter på det kraftigste udviklingen af Kommissionens råvarediplomati og andre initiativer, f.eks. den såkaldte landespecifikke rapportering, med henblik på at sikre adgang til råvarer; foreslår derfor, at der oprettes et internationalt råvareforum, hvor der kan udveksles erfaringer, hvor nationale strategier kan kombineres, og hvor lagre kan forvaltes i fællesskab, idet det vil lægge en dæmper på den voksende kamp om ressourcerne;

24. understreger, at det er bydende nødvendigt at forbedre effektiviteten af EU's kvotemarked for at skabe investeringssikkerhed for klimavenlige teknologier;

25. opfordrer Kommissionen til hurtigt at integrere "grønne produkter og tjenester" i det indre marked, herunder miljøfodaftryk;

26. understreger behovet for en lovgivningsramme, der sender de rigtige signaler til producenterne og forbrugerne med henblik på at fremme ressourceeffektiviteten og bevæge sig i retning af en genopbygningsøkonomi og en industriel symbiose; påpeger, at det for at håndtere den fragmenterede gældende fællesskabsret om bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion og dens begrænsede anvendelsesområde er nødvendigt at konsolidere den bestående produktlovgivning, såsom direktivet om miljøvenligt design (2009/125/EF) og energimærkningsdirektivet (2010/30/EU) og miljømærkeforordningen med sigte på at forbedre miljøpræstationerne og ressourceeffektiviteten for produkter i hele deres livscyklus;

27. mener, at den europæiske produktions konkurrenceevne afhænger af, at Europa er globalt førende inden for miljøeffektive varer og miljøeffektiv produktion;

28. mener, at europæisk industris fremtid ikke kan bygges uden en bevidst kursændring hen imod at sikre, at produktdesign- og produktionsmetoder samt transportformer har indbyggede miljøkrav;

29. støtter en bredere anvendelse af design samt andre ikketeknologiske innovationer som en af de vigtige drivkræfter for udvikling af produkter af høj værdi, øget produktivitet og forbedret ressourceeffektivitet;

30. mener, at en vellykket industripolitik er nødt til at integrere EU-politikker, der forener alle aspekter med indvirkning på industrien, og fokusere på at finde løsninger på de store samfundsmæssige udfordringer;

31. opfordrer Kommissionen til at udvikle eller opretholde foranstaltninger til sikring af virksomhedernes sociale ansvar (VSA) igennem hele værdikæden, fra udvinding af råvarerne over fremstilling til handel og genanvendelse, både i og uden for EU;

32. støtter Kommissionens bestræbelser på at øge investeringer i menneskelig kapital og færdigheder, som er nødvendige for industriel konkurrenceevne og forandring; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre dialogen mellem de relevante myndigheder og arbejdsmarkedets parter for at forbedre sammenhængen mellem uddannelsessystemer og jobmarkedet; opfordrer Kommissionen til at sikre retten til livslang læring for alle borgere og give dem mulighed for at blive omskolet i løbet af deres arbejdsliv, hvilket er afgørende for innovation og konkurrenceevne;

33. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til snarest og senest i 2014 at vedtage konkrete planer om gradvist at udfase al miljøskadelig støtte senest i 2020, øge anvendelsen af markedsbaserede instrumenter, herunder en omlægning fra arbejdsbeskatning til miljøbeskatning, fastsættelse af priser og takster og udvidelse af markeder for miljøvenlige varer og tjenester;

34. mener, at incitamentet fra bæredygtig turisme forbundet med forbrug af lokale produkter, kan være i stand til at sætte gang i et genopsving i landbrugs- og håndværksvirksomheder og fremme udbredelsen af mikrovirksomheder i lokalområderne, og at de kan være et væsentligt økonomisk springbræt til at fremme den økonomiske genopretning og samtidig sikre korrekt forvaltning af miljøet, beskyttelse af kulturer og menneskelige bosættelser og forebyggelse af erosioner og jordskred;

35. mener, at bygge- og anlægsindustrien bør prioritere at anvende de generelle principper for bæredygtigt byggeri og miljøvenligt design, og at en modernisering af den eksisterede bygningsmasse i denne forbindelse er særligt betydningsfuld; mener, at dette vil kunne opnås bl.a. ved at gennemføre obligatoriske planer for tilpasning af gamle bygninger, både offentlige og private, til de nuværende bestemmelser om energibegrænsning og energieffektivitet med henblik på at forbruge mindre.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

19.6.2013

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

54

7

5

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Martina Anderson, Elena Oana Antonescu, Kriton Arsenis, Sophie Auconie, Pilar Ayuso, Sandrine Bélier, Lajos Bokros, Franco Bonanini, Martin Callanan, Nessa Childers, Yves Cochet, Tadeusz Cymański, Chris Davies, Esther de Lange, Anne Delvaux, Bas Eickhout, Jill Evans, Karl-Heinz Florenz, Elisabetta Gardini, Matthias Groote, Françoise Grossetête, Cristina Gutiérrez-Cortines, Satu Hassi, Jolanta Emilia Hibner, Karin Kadenbach, Christa Klaß, Eija-Riitta Korhola, Holger Krahmer, Jo Leinen, Corinne Lepage, Peter Liese, Kartika Tamara Liotard, Zofija Mazej Kukovič, Linda McAvan, Miroslav Ouzký, Vladko Todorov Panayotov, Gilles Pargneaux, Andrés Perelló Rodríguez, Mario Pirillo, Pavel Poc, Frédérique Ries, Oreste Rossi, Dagmar Roth-Behrendt, Kārlis Šadurskis, Carl Schlyter, Horst Schnellhardt, Richard Seeber, Theodoros Skylakakis, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Salvatore Tatarella, Thomas Ulmer, Glenis Willmott, Sabine Wils, Marina Yannakoudakis

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Romana Jordan, Judith A. Merkies, Miroslav Mikolášik, Christel Schaldemose, Renate Sommer, Eleni Theocharous, Marita Ulvskog, Kathleen Van Brempt, Andrea Zanoni

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Fabrizio Bertot, Bill Newton Dunn, Konrad Szymański


UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (6.5.2013)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om genindustrialisering af Europa med henblik på at fremme konkurrenceevne og bæredygtighed

2013/2006(INI))

Ordfører for udtalelse: Evelyne Gebhardt

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.   glæder sig over, at industripolitikken er blevet centrum for den politiske opmærksomhed i EU; understreger, at en stærk realøkonomi med en solid industriel base er afgørende for en velhavende, konkurrencedygtig og økonomisk velfungerende Union og tjener som den bedste kur mod konjunkturafmatning;

2.   er i alt væsentligt kritisk indstillet over for Kommissionens selektive udvælgelse af seks prioriterede markeder med henblik investeringer og innovation; lægger langt større vægt på betydningen af at forbedre rammebetingelserne for forskning og udvikling og på den centrale rolle, som nystartede virksomheder og SMV’er spiller som drivkraft bag EU’s innovationskapacitet;

3.   mener, at det er særdeles vigtigt at øge EU’s forsknings- og udviklingskapacitet væsentligt for at fremme innovation og øge EU’s konkurrenceevne;

4.   understreger betydningen af at udvikle økonomiens bæredygtighed for at nå målsætningerne med Europa 2020-strategien og opfordrer til, at bæredygtighed gøres til et centralt element i EU’s industripolitik; henleder opmærksomheden på, at det navnlig vil være hensigtsmæssigt at fremme miljøvenlige produktionsmetoder, øge forbrugsgodernes levetid, fremme genanvendelse og yderligere forbedre energieffektiviteten af varer, der produceres i det indre marked;

5.   konstaterer, at industriproduktionen i EU's randområder er stærkt aftagende; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til fremme af en jævn fordeling af industriproduktionen i EU;

6.   mener, at kun en proaktiv, integreret industripolitik, som er baseret på forskning, innovation og et fælles marked og forbinder forskellige politikområder og ressourceeffektivitetsstrategier – herunder forbrugerpolitik og arbejdsmarkedspolitik - kan skabe gunstige økonomiske vilkår for virksomheder i EU med henblik på at forbedre deres konkurrenceevne, og ser frem til forelæggelsen af køreplanen for reform af det indre marked for industriprodukter;

7.   er af den opfattelse, at det i krisetider må være et grundlæggende krav, at industripolitikken bevarer den eksisterende produktionskapacitet; mener, at dette kun kan ske ved at træffe foregribende foranstaltninger og omstruktureringsforanstaltninger under fuld og aktiv inddragelse af arbejdstagerne;

8.   henleder opmærksomheden på den rolle, som investeringer spiller for fremme af innovation og vækst, og understreger behovet for mere støtte til iværksætteri i form af bedre forretningsbetingelser;

9.   opfordrer Kommissionen til at udarbejde forslag til en europæisk klyngepolitik i form af samarbejde mellem med hinanden forbundne virksomheder, leverandører, tjenesteudbydere og forskningsinstitutioner; påpeger, at sådanne politikker længe har eksisteret på regionalt og nationalt plan, og at de, selv om deres styrker hidtil kun er blevet politisk fremmet på disse planer, også har bidraget til konkurrencen mellem økonomier på europæisk plan; mener, at de fordele, der også på europæisk plan kunne opnås gennem virksomheders, arbejdstageres og regioners fælles udnyttelse af ressourcer og faglig viden, ville være et middel til at fremme en mere afbalanceret udvikling af industri og handel;

10. betragter en klar og stabil retlig ramme som en grundlæggende forudsætning for fremme af vækst og som en yderligere og vigtig grund til at forbedre EU-lovgivningen om overvågning af markederne for at garantere produktsikkerheden og retfærdige handelsbetingelser;

11. understreger, at hensigtsmæssig lovgivning har central betydning for en vellykket industripolitik, ligesom det også er særdeles vigtigt at undgå langsigtede konkurrenceforvridende foranstaltninger, navnlig udøvelse af uforholdsmæssig stor direkte finansiel indflydelse;

12. påpeger, at det indre marked stadig har et enormt uudnyttet potentiale for at øge konkurrenceevnen og kvalitativ vækst i EU, og opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fremskynde deres bestræbelser på at fjerne de tilbageværende hindringer til gavn for EU's forbrugere, arbejdstagere og virksomheder, navnlig SMV'er; understreger desuden, at det er nødvendigt at skabe og styrke støtteinstrumenter for planlægning og finansiering (forsikringer, betalingsgarantier osv.), så det bliver muligt for SMV'er at udvikle sig på internationalt plan;

13. påpeger, at industrielle forarbejdningsprocesser i stigende grad er videnbaserede, og at industriens styrke derfor i afgørende omfang afhænger af veluddannet faglært arbejdskraft; opfordrer derfor til en snæver koordinering mellem industripolitik og erhvervsuddannelse;

14. opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingen af nationale investeringsbanker for SMV'er og til at træffe foranstaltninger, der for at støtte industriproduktionen gør det muligt for de eksisterende investeringsbanker for SMV'er at udvide deres aktiviteter i andre medlemsstater i overensstemmelse med de i disse medlemsstater gældende betingelser;

15. opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at fremme den fuldstændige gennemførelse af Small Business Act, som er et sammenhængende sæt bestemmelser til gavn for SMV’ers vækst, og som bør spille en afgørende rolle i EU’s nye stærke industripolitik;

16. er af den opfattelse, at den stadig alvorligere ressourceknaphed ikke blot er et bæredygtighedsproblem, men i stigende grad et centralt konkurrenceevneproblem for EU og EU’s virksomheder; fremhæver betydningen af ressourceeffektivitet som det vitale ledende princip for den europæiske genindustrialiseringsdagsorden; opfordrer med hensyn hertil

–    til fuldstændig og ambitiøs gennemførelse af Kommissionens køreplan for et ressourceeffektivt Europa

–    til indarbejdelse af begrebet kaskadeanvendelse af ressourcer i alle relevante politikker for at sikre fuld udnyttelse af vore knappe råstoffer

–    Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle og derefter anvende en ressourceregnskabsmetode og integrere denne i alle EU-budgettets og de nationale budgetters kapitler (der hver især vedrører en bestemt aktivitet), som igen kan opdeles i artikler og disse igen, om nødvendigt, i konti, for at sikre effektiv indarbejdelse af ressourceeffektivitetshensyn i politisk beslutningstagning;

17. anerkender betydningen af produktsporbarhed, når det gælder om at give forbrugerne mulighed for at træffe et mere informeret valg i forbindelse med produktkøb og om at anerkende den knowhow, som lokale produktionsvirksomheder har erhvervet sig gennem århundrederne;

18. mener, at industripolitikken bør omfatte strategiske målsætninger med afgørende betydning for konkurrenceevnen såsom etableringen af effektive og indbyrdes forbundne transportinfrastrukturer, et avanceret digitalt net og en europæisk energipolitik;

19. mener, at fremme og mobilisering af omfattende investeringer i forskning med henblik på struktur- og produktfornyelse er en uomgængelig forudsætning for enhver industripolitik;

20. mener, at der kun kan skabes industriel vækst i EU ved hjælp af en investeringsplan, der er ledsaget af robuste foranstaltninger til fremme af adgangen til kredit;

21. understreger, at industripolitikken bør være styret af princippet om "lige løn for lige arbejde" for at sikre såvel kønsligestilling på arbejdspladsen som lige vilkår for arbejdstagere, der er ansat på forskellige former for kontrakter;

22. mener, at videreudviklingen af den frie bevægelighed for arbejdstagere gennem anvendelse af instrumenter som gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer og livslang uddannelse, navnlig for sårbare arbejdstagere, har et stort potentiale for at afbøde manglen på faglært arbejdskraft og for at udløse inklusiv vækst;

23. erkender, at tosporet erhvervsuddannelse i væsentligt omfang bidrager til kvalitativ industriproduktion og bæredygtig vækst i Europa, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i højere grad at fremme denne uddannelsesform og indføre den i hele EU;

24. opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at gennemføre direktivet om bekæmpelse af betalingsforsinkelser, eftersom disse navnlig rammer produktionsvirksomheder;

25. opfordrer til yderligere udnyttelse af potentialet i den i direktiv 98/34/EF fastlagte notifikationsprocedure og foreslår, at medlemsstaterne indfører konkurrenceevnetest i konsekvensanalyser, der gennemføres på de redaktionelle trin i nationale lovgivningsprocesser, idet dette bør ske inden for de bredere rammer af den test vedrørende det indre marked, som Europa-Parlamentet i sin beslutning af 7. februar 2013 med henstillinger til Kommissionen om forvaltningen af det indre marked opfordrede Kommissionen til at indføre.

26. understreger, at det er vigtigt at informere EU-borgerne om den centrale rolle, som industripolitikken spiller for fremme af økonomisk vækst i Europa.

27. understreger, at en stærk industripolitik bør ledsages af foranstaltninger med henblik på en optimal markedsplacering for EU’s produkter, og at det derfor er særdeles vigtigt at lægge vægt på disses kvalitet; understreger ligeledes behovet for at bevare, opgradere og udvikle håndværksmæssig knowhow i Europa.

28. fremhæver det bidrag, som virksomhederne i luksusindustrien yder til væksten, beskæftigelsen og konkurrenceevnen i Den Europæiske Union, eftersom denne sektor tegner sig for 3 % af BNP, har en årlig omsætning på over 400 mia. EUR og direkte og indirekte beskæftiger næsten 1,5 mio. arbejdstagere i EU således som anført i Kommissionens arbejdsdokument af 26. september 2012 om de europæiske luksusindustriers konkurrenceevne.

29. går ind for en øget samordning af virksomhedsbeskatningen i EU gennem indførelse af fælles skatteberegningsgrundlag.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

25.4.2013

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

21

3

11

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Pablo Arias Echeverría, Adam Bielan, Preslav Borissov, Jorgo Chatzimarkakis, Lara Comi, Anna Maria Corazza Bildt, António Fernando Correia de Campos, Vicente Miguel Garcés Ramón, Evelyne Gebhardt, Thomas Händel, Małgorzata Handzlik, Malcolm Harbour, Philippe Juvin, Sandra Kalniete, Toine Manders, Franz Obermayr, Phil Prendergast, Mitro Repo, Robert Rochefort, Zuzana Roithová, Heide Rühle, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Catherine Stihler, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Bernadette Vergnaud

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Ashley Fox, Ildikó Gáll-Pelcz, Anna Hedh, Constance Le Grip, Morten Løkkegaard, Pier Antonio Panzeri, Wim van de Camp, Patricia van der Kammen, Kerstin Westphal


UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget (12.7.2013)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om genindustrialisering af Europa med henblik på at fremme konkurrenceevne og bæredygtighed

(2013/2006(INI))

Ordfører for udtalelse: María Irigoyen Pérez

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger, at industrisektoren, selv om den har lidt meget under følgerne af den aktuelle økonomiske krise, fortsat uden tvivl er et af EU’s hovedaktiver på internationalt plan og en vigtig drivkraft for opnåelsen af Europa 2020-målene for vækst, beskæftigelse, innovation, forskning, udvikling, bæredygtighed og konkurrenceevne; understreger, at den samlede industriproduktion nu er 10 % lavere end før krisen, og at der er forsvundet over 3 mio. job i industrien; bemærker dog, at der er risiko for en stigende mangel på arbejdstagere med faglige kvalifikationer, der er særligt tilpasset behovet for bæredygtig udvikling;

2.  er bekymret over den massive afindustrialisering, der berører mange af Europas traditionelle industrielle højborge; mener, at tidligere industriregioner kan yde et væsentligt bidrag til genindustrialiseringen; påpeger i denne forbindelse, at den offentlige opmærksomhed har bevæget sig bort fra tidligere industriregioner, og at der i betragtning af de særlige udfordringer, der er tale om, skal stilles tilstrækkelige investeringsmuligheder til rådighed for konkrete regionale udviklingsstrategier; støtter i denne sammenhæng "reshoring"-initiativer, hvormed formålet er at bringe produktion og tjenesteydelser tilbage fra tredjelande;

3.  er stærkt bekymret over konsekvenserne af den finansielle og økonomiske nedgang, de faldende investeringer og de voksende uligheder i EU, navnlig mellem regionerne, for så vidt angår produktivitet, konkurrenceevne og velstand; påpeger, at det er afgørende, at der træffes stærke politiske foranstaltninger og tildeles tilstrækkelige finansielle ressourcer til støtte for en genfødsel af industrien til fordel for et bæredygtigt EU, bl.a. på basis af kulturelle og kreative industrier og nye teknologier som f.eks. nanoteknologier, bioteknologier og mikroelektronik; hævder, at det kraftige fald i industriproduktionen i mangel heraf vil få en alvorlig negativ indvirkning, ikke kun på EU's produktion, men også på social og territorial samhørighed, og at "teknologikløften" mellem EU og de øvrige højteknologiudviklingscentre, dvs. USA og BRIK-landene, efterhånden vil blive foruroligende stor;

4.  understreger, at den fremtidige samhørighedspolitik vil være en af de vigtigste EU-politikker til fremme af industriel innovation gennem intelligent specialisering med henblik på at tage de udfordringer op, der er forbundet med bæredygtig energi, klimaændringer og effektiv udnyttelse af både materielle og menneskelige ressourcer; mener derfor, at støtten fra den fremtidige samhørighedspolitik og de europæiske struktur- og investeringsfonde er af afgørende betydning for genindustrialiseringen af EU og EU's regioner gennem en virkelig moderne industripolitik, som skal være inklusiv, bæredygtig, energieffektiv og yderst konkurrencedygtig; efterlyser en forbedring af koordinationen og synergierne mellem samhørighedspolitikken og Horisont 2020-programmerne med henblik på oprettelse af regionale inkubatorer for innovation og på optimering af innovation på regionalt plan;

5.  understreger, at regionernes særkender og deres særlige styrker skal tages i betragtning ved planlægningen af regionale industriudviklingsstrategier for de enkelte regioner og de enkelte sektorer for at nå frem til en høj grad af specialisering inden for Europas industri;

6.  understreger, at grænseområder ofte står over for de samme industrielle udfordringer på begge sider af grænsen som følge af fælles territoriale særkender; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder til at udarbejde strategier for industriel omstilling i grænseområder – med det formål at skabe grænseoverskridende klynger – samt fælles uddannelses- og beskæftigelsesstrategier i en målestok, der passer til størrelsen af befolkningskoncentrationer i grænseområder;

7.  understreger behovet for at opstille klare politiske strategier for den industrielle konkurrenceevne på EU-plan og i de nationale reformprogrammer gennem en mere fokuseret territorial og strategisk tilgang, der omfatter fastsættelsen af prioriteringer i relation til: lettere adgang til kapital og mikrokreditfaciliteter, støtte til F&U, uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring, administrativ forenkling og kapacitetsopbygning for at give virksomheder så lave driftsomkostninger som muligt, klare miljøbestemmelser, nedbringelse af skatten på arbejde, øget fleksibilitet på arbejdsmarkedet, forbedring af miljøvenlig infrastruktur, større inddragelse og koordination af lokale og regionale myndigheder samt af offentlige og private aktører og stærk støtte til SMV'er, iværksættere og sociale virksomheder; mener, at der kan opnås en mere koordineret tilgang mellem de forskellige forvaltningsniveauer og aktører ved at medtage de foreslåede territoriale pagter og instrumenter i de partnerskabsaftaler, der indgås for at bringe disse aktører sammen, således at de kan fokusere deres indsats og finansielle ressourcer på Europa 2020-strategiens mål og målsætninger;

8.  mener, at genindustrialiseringen af Europa skal ledsages af bestræbelser på at skabe arbejdspladser for unge, hvorfor det er nødvendigt at sikre, at Fællesskabets beskæftigelsesstrategier tilpasses den europæiske industris fremtidige behov, at iværksætte regionale og nationale programmer med henblik på at give unge en teknologisk uddannelse af høj kvalitet og at fremme iværksætteri blandt unge gennem adgang til EU-midler og virksomhedsrådgivning;

9.  minder om, at de regionale økonomier er nøglen til opnåelse af intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, da de har både den krævede viden og kapaciteten til at mobilisere lokale aktører i overensstemmelse med de regionale særkender; understreger atter den centrale betydning af at sammenkoble dagsordenerne for innovation og bæredygtighed på regionalt, nationalt og europæisk plan gennem udvikling af stærke regionale og nationale forsknings- og innovationsstrategier for intelligent specialisering (RIS3);

10. er af den opfattelse, at det, for at de europæiske strukturfonde og investeringsfonde kan levere mere målrettet støtte som led i en strategisk, integreret tilgang, er hensigtsmæssigt at bibeholde fastlæggelsen af RIS3-strategier som en form for forhåndsbetingelse for finansiering under målsætningerne for F&U&I i den fremtidige samhørighedspolitik; påpeger, at sådanne RIS3-strategier, som er baseret på regionernes komparative fordele, vil fremme produktivitetsfremmende foranstaltninger, tiltrække offentlig og privat kapital takket være en stor løftestangseffekt og hjælpe regionerne til at koncentrere deres ressourcer om nogle få centrale prioriteter for at sikre en mere effektiv anvendelse af de disponible midler;

11. understreger, at de nationale og regionale myndigheder skal give økonomisk og social innovation og miljøinnovation en central plads i deres langsigtede strategier for en bæredygtig udvikling, som er drevet af stærke netværk, videnudveksling samt forvaltnings- og innovationsøkosystemer bestående af klynger af højt specialiserede SMV'er og industrier; støtter udvidelsen af industriparker gennem et samarbejde mellem nationale og lokale myndigheder, erhvervsdrivende samt forsknings- og udviklingsorganisationer;

12. er enig med Kommissionen og Rådet i, at forbedringer af konkurrenceevnen i det indre marked, men også i samhandelen med tredjelande, bør være en absolut prioritet; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at støtte virksomheders, navnlig SMV’ers, eksport og internationalisering; understreger behovet for og betydningen af at udarbejde europæiske standarder – navnlig med hensyn til miljømæssigt og socialt ansvar – som anvendes generelt og forsvares af EU på det globale marked, således at innovative foranstaltninger, der gennemføres af europæiske virksomheder, ikke straffer disse virksomheder selv, men i stedet efterhånden bliver til globale standarder, ikke mindst i kraft af gensidighedsprincippet;

13. er stærkt bekymret over de negative virkninger, som den økonomiske og finansielle krise har på EU-regionernes kapacitet til at finansiere produktive investeringer i intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, idet de skaber stor risiko for, at Europa 2020-målene ikke vil kunne nås;

14. opfordrer Kommissionen til at foreslå, at import fra tredjelande pålægges mindstebeskatning i form af miljøafgifter og sociale afgifter for at sikre opfyldelse af de sociale og miljømæssige EU-standarder, som EU's industrier skal overholde;

15. er af den opfattelse, at der, ud over tilskud, er behov for, at lån, risikokapital, garantier og andre former for finansieringstekniske instrumenter spiller en større rolle for EU-industriens konkurrencedygtighed; opfordrer til korrekt anvendelse af finansielle instrumenter ved at kombinere og skabe synergier mellem de forskellige former for økonomisk støtte, både direkte og indirekte, navnlig dem, der er til rådighed for SMV'er og sociale virksomheder, med henblik på at tilbyde mere skræddersyet adgang til finansiering; finder, at der er behov for øget koordination mellem på den ene side de enkelte EU-politikker og, på den anden, de forskellige kilder til finansiering af genindustrialisering i Europa i overensstemmelse med bestemmelserne i lovgivningspakken for samhørighedspolitikken 2014-2020;

16. mener, at offentlige og private investeringer i lyset af den aktuelle finansielle, økonomiske og sociale krise er et afgørende led i en overordnet strategi for bæredygtig vækst; støtter i denne forbindelse den samlede reform af statsstøtteordningen gennem anvendelse af en mere socialt og økonomisk baseret tilgang og gennem øget fleksibilitet i de i artikel 101 og 102 i TEU fastlagte konkurrenceregler; understreger atter betydningen af at tage større hensyn til kvaliteten og effektiviteten af de offentlige udgifter.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

10.7.2013

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

42

0

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

François Alfonsi, Luís Paulo Alves, Catherine Bearder, Victor Boştinaru, John Bufton, Nikos Chrysogelos, Francesco De Angelis, Tamás Deutsch, Rosa Estaràs Ferragut, Danuta Maria Hübner, Filiz Hakaeva Hyusmenova, Vincenzo Iovine, María Irigoyen Pérez, Seán Kelly, Mojca Kleva Kekuš, Constanze Angela Krehl, Jacek Olgierd Kurski, Petru Constantin Luhan, Ramona Nicole Mănescu, Vladimír Maňka, Iosif Matula, Erminia Mazzoni, Miroslav Mikolášik, Jens Nilsson, Jan Olbrycht, Wojciech Michał Olejniczak, Younous Omarjee, Markus Pieper, Monika Smolková, Georgios Stavrakakis, Nuno Teixeira, Lambert van Nistelrooij, Oldřich Vlasák, Kerstin Westphal, Hermann Winkler, Joachim Zeller, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Andrea Cozzolino, Karima Delli, Cornelia Ernst, Ivars Godmanis, James Nicholson, Marie-Thérèse Sanchez-Schmid, Elisabeth Schroedter, Evžen Tošenovský


UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (3.9.2013)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om genindustrialisering af Europa med henblik på at fremme konkurrenceevne og bæredygtighed

(2013/2006(INI))

Ordfører for udtalelse: Antigoni Papadopoulou

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse "En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning" (COM(2012)0582), men beklager, at der ses helt bort fra kønsaspektet; understreger, at den manglende inddragelse af kønsaspektet i industripolitikken øger ulighederne mellem kønnene, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastlægge mekanismer for integration af kønsaspektet i industripolitikker på internationalt, nationalt og regionalt plan;

2.  fremhæver, at kvinder er underrepræsenteret i industrien og dermed i bestræbelserne på at genindustrialisere Europa, og at der mangler kønsspecifikke tilgange og krav på nationalt, europæisk og internationalt plan; understreger, at medlemsstaterne følgelig, med henblik på at gennemføre EU’s ligestillingsstrategi på nationalt plan, i nær dialog med industrien, institutioner, organisationer og beslutningstagere skal integrere kønsaspektet gennem screening af alle politikker – herunder politikker vedrørende forskning, bæredygtig produktion og forbrug – for deres forskellige konsekvenser for kvinder og mænd;

3.  understreger, at EU ikke længere har råd til at se bort fra sit rige, kvindelige potentiale, hvis den økonomiske vækst og konkurrenceevnen i EU’s regioner skal genskabes; fremhæver derfor betydningen af ​​at tilskynde kvinder til i højere grad at arbejde på længere sigt inden for videnskabs- og teknologisektorerne, af at sikre livslang læring for kvinder og af at udnytte deres kvalifikationer både i forsknings- og videnskabssektorerne og i mere traditionelle industrier;

4.  påpeger, at kvinder hvert år udgør over halvdelen af kandidaterne fra de videregående uddannelser i Europa; understreger den positive indvirkning, som uddannede kvinders færdigheder kunne få for virksomhederne, især for væksten, produktiviteten og konkurrenceevnen inden for europæisk industri, og opfordrer derfor aktørerne inden for erhvervslivet, uddannelsessektoren og det sociale område samt Kommissionen til at fremme og styrke kvinders rolle i Europas industrisektorer;

5.  opfordrer de europæiske kulturfag og kreative industrier til fuldt ud at udnytte kvindernes evner og efterlyser effektiv fremme af målrettet uddannelse i denne industrisektor, der er i hurtig udvikling; peger på kulturfagenes og de kreative industriers bidrag til virkeliggørelsen af målene for Europa 2020-strategien, navnlig jobskabelse;

6.  understreger, at lige muligheder og en ligelig repræsentation af mænd og kvinder på alle niveauer og i alle industrisektorer har en positiv indvirkning på produktiviteten og bæredygtig økonomisk vækst og derfor bør anses for at spille en afgørende rolle i genindustrialiseringen af Europa, da de fremmer et stærkt, mangfoldigt og konkurrencedygtigt industrigrundlag; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til i forbindelse med udarbejdelsen af nye industripolitikker at anvende en ny, social og klimavenlig vækstindikator, som omfatter ikkeøkonomiske aspekter af velfærd og primært koncentrerer sig om mål, som vedrører bæredygtig udvikling, såsom ligestilling mellem kønnene, nedbringelse af fattigdom og lavere CO2-emissioner;

7.  påpeger, at den miljømæssige omlægning af økonomien og overgangen til en lavemissionsøkonomi vil skabe stor efterspørgsel efter faglært og højtuddannet arbejdskraft; gør opmærksom på, at kvindelige arbejdstagere spiller en vigtig rolle i RISE (genfødsel af industrien i et bæredygtigt Europa); opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at sørge for, at kvindelige arbejdstagere ikke er kronisk underrepræsenteret inden for, eller endda udelukket fra, uddannelse, projekter og programmer i forbindelse med miljømæssig omlægning;

8.  understreger behovet for at udarbejde politikker, der fokuserer på nedbrydning af kønsstereotyper fra en meget tidlig alder og på uddannelser, der øger lærernes og elevernes bevidsthed om problemet, og som tilskynder til og støtter diversificeringen af karrieremuligheder for både unge kvinder og mænd;

9.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme en optimal udnyttelse af den forhåndenværende kvalificerede menneskelige kapital, navnlig af det kvindelige talent, og til at lette kvinders iværksætteri ved at stille passende målrettet uddannelse og mentorprogrammer til rådighed og ved at fremme adgangen til tekniske og videnskabelige netværk samt erhvervs- og støttenetværk, både i opstartsfasen og hele vejen gennem en virksomheds forretningsmæssige cyklus;

10. opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de relevante aktører til at værdsætte og udvikle de menneskelige talenter og til at træffe foranstaltninger, der gør det muligt at forene arbejde og familieliv, herunder tilvejebringelse af tilstrækkelige børnepasningsfaciliteter, for at maksimere kvinders muligheder for at opnå et langvarigt normalt karriereforløb; opfordrer også til, at kønsbalance mellem mænd og kvinder bliver normen i alle dele af industrien som en afspejling af kvindernes rolle i samfundet som beslutningstagere og forbrugere;

11. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til via anvendelsen af EU-instrumenter som strukturfondene og de værktøjer, som EIB har stillet til rådighed, at forbedre og lette SMV'ers adgang til traditionelle og innovative finansieringskilder og til at fremme kvindelige iværksætteres adgang til andre tilgængelige finansieringskilder som f.eks. særlige tilskud og venturekapital;

12. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at imødegå de eksisterende stereotyper om, at naturvidenskab, teknologi, ingeniørvæsen og matematik er mandsdominerede felter, således at disse fag bliver mere tilgængelige for kvinder og piger på alle niveauer; fremhæver betydningen af at forbedre situationen for de kvinder, der allerede er aktive på disse områder, ved at give dem de samme muligheder for at forfølge lovende karrierer som deres mandlige modparter;

13. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at kombinere uddannelse og efteruddannelse, navnlig inden for specifikke sektorer såsom kulturfagene og de kreative industrier, med målrettede beskæftigelsespolitikker for unge kvinder og mænd med henblik på at nedbringe antallet af unge, der forlader skolen tidligt og derved risikerer social udstødelse, og til at sikre, at de erhvervede færdigheder er tilstrækkelige til dække arbejdsmarkedets nuværende og fremtidige behov;

14. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre kampagner og give tilstrækkelig saglig information om erhvervsforhold samt oplysninger om sociale servicetilbud, der er direkte målrettet kvindelige iværksættere;

15. opfordrer medlemsstaterne til at støtte programmer for livslang læring og omskolingsmuligheder, der sikrer mænd og kvinder i alle sektorer og på alle niveauer lige muligheder for at deltage, og som tager hensyn til de lærendes personlige behov, ikke mindst unge kvinders særlige ønsker; understreger betydningen af ​​omskoling som en ny chance for at skifte karriere for mænd og kvinder, som i en ung alder kom ind i bestemte jobkategorier, der traditionelt var domineret af det ene køn.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

2.9.2013

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

14

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Edit Bauer, Marije Cornelissen, Edite Estrela, Mikael Gustafsson, Astrid Lulling, Joanna Senyszyn, Inês Cristina Zuber

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Rosa Estaràs Ferragut, Mariya Gabriel, Iñaki Irazabalbeitia Fernández, Kent Johansson, Nicole Kiil-Nielsen, Antigoni Papadopoulou, Angelika Werthmann


RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

28.11.2013

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

45

5

5

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Josefa Andrés Barea, Jean-Pierre Audy, Ivo Belet, Jan Březina, Reinhard Bütikofer, Giles Chichester, Jürgen Creutzmann, Pilar del Castillo Vera, Christian Ehler, Vicky Ford, Adam Gierek, Norbert Glante, Robert Goebbels, Fiona Hall, Edit Herczog, Kent Johansson, Romana Jordan, Krišjānis Kariņš, Philippe Lamberts, Bogdan Kazimierz Marcinkiewicz, Angelika Niebler, Jaroslav Paška, Vittorio Prodi, Miloslav Ransdorf, Herbert Reul, Teresa Riera Madurell, Jens Rohde, Paul Rübig, Salvador Sedó i Alabart, Francisco Sosa Wagner, Konrad Szymański, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Catherine Trautmann, Ioannis A. Tsoukalas, Claude Turmes, Marita Ulvskog, Vladimir Urutchev, Adina-Ioana Vălean, Alejo Vidal-Quadras

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Rachida Dati, Ioan Enciu, Roger Helmer, Jolanta Emilia Hibner, Gunnar Hökmark, Ivailo Kalfin, Seán Kelly, Holger Krahmer, Werner Langen, Zofija Mazej Kukovič, Alajos Mészáros, Markus Pieper, Vladimír Remek, Silvia-Adriana Ţicău

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Carl Schlyter

Seneste opdatering: 9. januar 2014Juridisk meddelelse