Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2012/2293(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0155/2013

Indgivne tekster :

A7-0155/2013

Forhandlinger :

PV 10/06/2013 - 23
CRE 10/06/2013 - 23

Afstemninger :

PV 11/06/2013 - 12.1
CRE 11/06/2013 - 12.1

Vedtagne tekster :

P7_TA(2013)0246

Vedtagne tekster
PDF 210kWORD 57k
Tirsdag den 11. juni 2013 - Strasbourg Endelig udgave
Socialt boligbyggeri i Den Europæiske Union
P7_TA(2013)0246A7-0155/2013

Europa-Parlamentets beslutning af 11. juni 2013 om socialt boligbyggeri i Den Europæiske Union (2012/2293(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 3, stk. 3, og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 9, 14, 148, 151, 153 og 160, samt protokol 26 om tjenesteydelser af almen interesse,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 34 og 36,

–  der henviser til protokol nr. 26 i TEUF om tjenesteydelser af almen interesse,

–  der henviser til den reviderede europæiske socialpagt, særlig artikel 30 (ret til beskyttelse mod fattigdom og social udstødelse), artikel 31 (ret til en bolig) og artikel 16 (familiens ret til social, juridisk og økonomisk beskyttelse),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 om Europa 2020: en strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (COM(2010)2020),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1173/2011 af 16. november 2011 om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet(1) ,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1175/2011 af 16. november 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker(2) ,

–  der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 1177/2011 af 8. november 2011 om ændring af forordning (EF) nr.1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud(3) ,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1174/2011 af 16. november 2011 om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet(4) ,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer(5) ,

–  der henviser til Rådets direktiv 2011/85/EU af 8. november 2011 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer(6) ,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. april 2012 om et opsving med høj beskæftigelse (COM(2012)0173),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse: en europæisk ramme for social og territorial samhørighed (COM(2010)0758) og til udtalelserne fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget samt til sin beslutning af 15. november 2011(7) om samme emne,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006 af 5. juli 2006 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1784/1999(8) ,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999(9) ,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1080/2006 af 5. juli 2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1783/1999(10) ,

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, som er omfattet af den fælles strategiske ramme, om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (COM(2011)0615),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006 (COM(2011)0614),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2008 om en europæisk økonomisk genopretningsplan (COM(2008)0800),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF(11) og til sin beslutning af 15. december 2010 om revision af handlingsplanen for energieffektivitet(12) ,

–  der henviser til Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem(13) ,

–  der henviser til Kommissionen meddelelse af 23. marts 2011 om reform af EU's statsstøtteregler for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse (COM(2011)0146) og sin beslutning af 15. november 2011 om revision af handlingsplanen for energieffektivitet(14) ,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om en strategi for Den Europæiske Unions effektive gennemførelse af chartret om grundlæggende rettigheder (COM(2010)0573),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om en EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020 (COM(2011)0173),

–  der henviser til Kommissionens retningslinjer af 15. maj 2012 om god praksis for, hvordan arealbefæstelse begrænses, mindskes og udlignes (SWD(2012)0101),

–  der henviser til Kommissionens statusrapport »Employment and Social Developments« i »Europe Review 2012« af 8. januar 2013(15) ,

–  der henviser til Kommissionens pakke af foranstaltninger for sociale investeringer af 20. februar 2013,

–  der henviser til EU-statistikkerne over indkomstforhold og levevilkår (EU-SILC) og Eurostats pressemeddelelse af 8. februar 2012(16) ,

–  der henviser til EU-statistikkerne i den tredje europæiske rapport om livskvalitet, herunder navnlig kapitel 6(17) ,

–  der henviser til Eurofounds rapport »Services consultatifs en matière d'endettement des ménages dans l'Union européenne« (Gældsrådgivningstjenester for private husholdninger i EU)(18) ,

–  der henviser til rapporten fra Eurofound: »Living conditions of the Roma: Substandard housing and health(19) ,

–  der henviser til Kommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse(20) ,

–  der henviser til Den Europæiske Unions Domstols dom af 14. marts 2013 i sag C-415/11 (Mohamed Aziz) »protecting mortgage consumers against banks in case of abusive contracts conditions«(21) ,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1098/2008/EF af 22. oktober 2008 om det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse (2010)(22) ,

–  der henviser til Rådets erklæring af 6. december 2010 med titlen »Det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse: samarbejde om at bekæmpe fattigdom i 2010 og fremover«(23) ,

–  der henviser til rapporten af 18. februar 2011 fra Udvalget for Social Beskyttelse med evalueringen af Europa 2020-strategiens sociale dimension(24) ,

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 5. februar 2010 med titlen »Joint Report on Social Protection and Social Inclusion« (SEC(2010)0098),

–  der henviser til rapporten fra Udvalget for Social Beskyttelse af 15. februar 2010 med titlen »Fælles rapport om social beskyttelse og social inklusion 2010«(25) ,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om konsekvenserne af en definition af socialt boligbyggeri som tjenesteydelse af almen økonomisk interesse(26) ,

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse med titlen »Mod en europæisk dagsorden for socialt boligbyggeri«(27) ,

–  der henviser til sin beslutning af 20. november 2012 om en social investeringspagt - som svar på krisen(28) ,

–  der henviser til sin beslutning af 16. juni 2010 om Europa 2020-strategien(29) ,

–  der henviser til sin beslutning af 20. maj 2010 om samhørighedspolitikkens bidrag til opfyldelse af Lissabonmålsætningerne og EU 2020-målene(30) ,

–  der henviser til sin holdning af 8. september 2010 om forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker: Del II i de integrerede retningslinjer for Europa 2020(31) ,

–  der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2010 om den finansielle, økonomiske og sociale krise: henstillinger vedrørende foranstaltninger og initiativer, der bør iværksættes(32) ,

–  der henviser til sin beslutning af 5. juli 2011 om fremtiden for socialydelser af almen interesse(33) ,

–  der henviser til sin beslutning af 10. maj 2007 om boliger og regionalpolitik(34) ,

–  der henviser til sin beslutning af 14. september 2011 om en EU-strategi for hjemløshed(35) ,

–  der henviser til de skriftlige erklæringer af 22. april 2008 om bekæmpelse af gadehjemløshed(36) og af 16. december 2010 om en EU-strategi for hjemløshed(37) ,

–  der henviser til den tredje europæiske undersøgelse af livskvalitet fra Eurofound: »Quality of life in Europe: Impacts of the crisis(38) ,

–  der henviser til de endelige henstillinger fra den europæiske konsensuskonference om hjemløshed den 9. og 10. december 2010,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Regionaludviklingsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0155/2013),

A.  der henviser til, at adgangen til en bolig er en grundlæggende ret, som kan betragtes som en forudsætning for udøvelsen af og adgangen til de andre grundlæggende rettigheder og et værdigt liv, og at garantien for adgang til en anstændig og passende bolig er en international forpligtelse for EU-medlemsstaterne, som EU skal tage i betragtning, idet retten til adgang til bolig og til boligstøtte både er anerkendt i artikel 34 i EU's charter om grundlæggende rettigheder, i artikel 30 og 31 i Europarådets reviderede socialpagt, i artikel 25 i FN's menneskerettighedserklæring, og er fastsat i mange af medlemsstaternes forfatninger;

B.  der henviser til, at medlemsstaternes lokale, regionale og nationale myndigheder har ret, såvel som pligt, til at fastlægge deres egen boligpolitik og træffe de nødvendige foranstaltninger på deres boligmarkeder for at sikre gennemførelse af denne grundlæggende rettighed i overensstemmelse med deres indbyggeres behov med henblik på at give alle borgere adgang til en anstændig bolig til en overkommelig pris;

C.  der henviser til, at passende og sikre boliger til overkommelige priser er et velegnet instrument til opnåelse af social retfærdighed og samhørighed, og at investeringer i boliger til overkommelige priser er en forudsætning for, at arbejdskraftens mobilitet forbedres, og at der skabes flere beskæftigelsesmuligheder; der henviser til, at opførelse og renovering af socialt boligbyggeri er helt afgørende i bestræbelserne på at nå målene om at dække behovet for boliger, at sørge for boliger til en overkommelig pris for brede dele af befolkningerne, at styrke økonomierne, mindske omfanget af boligbobler, bekæmpe energifattigdom og sikre medlemsstaternes skatteindtægter;

D.  der henviser til, at medlemsstaterne i overensstemmelse med nærhedsprincippet skal have en afgørende rolle og vide beføjelser i forbindelse med at tilvejebringe, iværksætte og organisere et sideløbende udbud af socialt boligbyggeri som supplement til det endnu ikke planlagte udbud på boligmarkedet; der desuden henviser til, at det sociale boligbyggeri på én gang bør være af høj kvalitet, være sikkert og kunne fås til overkommelige priser, samt fremme ligebehandling og brugernes rettigheder;

E.  der henviser til, at der er mangel på sociale boliger, og at der i de fleste EU-medlemsstater er et stigende behov for boliger til overkommelige priser; der henviser til, at den samfunds- og familiemæssige profil på dem, der søger til det sociale boligbyggeri, har ændret sig; der henviser til, at disse nye sociale faktorer bør undersøges nærmere med henblik på at koordinere medlemsstaternes og deres respektive lokale og regionale myndigheders forskellige boligstrategier, så de bliver bedre tilpasset til den enkelte situation;

F.  der henviser til, at politikken om socialt boligbyggeri er en integreret del af tjenesteydelserne af almen økonomisk interesse, der skal fremme opfyldelsen af boligbehov, lette adgangen til ejendom, øge boligmiljøers kvalitet, forbedre eksisterende boligmiljøer og tilpasse boligudgifter efter brugernes familiesituation og ressourcer samtidig med at støtte en indsats fra deres side;

G.  der henviser til, at socialt boligbyggeri bør være karakteriseret ved et godt forhold mellem pris og kvalitet ved køb eller lejemål, give energibesparelser og være beliggende i omgivelser med grønne områder, samt være tilpasset de forskellige generationer, navnlig børns og ældres særlige behov;

H.  der henviser til, at reglerne om lån i fast ejendom bør beskytte forbrugerne og fremme en retfærdig fordeling af risiciene med det formål at forhindre både en stigning i antallet af hjemløse og fremtidige boligkriser;

I.  der henviser til, at socialt boligbyggeri spiller en central rolle i opfyldelsen af Europa 2020-strategiens målsætninger – navnlig fattigdomsmålet, herunder forebyggelse af, at forarmelse går i arv fra generation til generation – idet det bidrager til at sikre et højt beskæftigelsesniveau, social inklusion og samhørighed, til at fremme arbejdsmobiliteten samt bekæmpe klimaændringer og energifattigdom gennem renovering af det sociale boligbyggeri;

J.  der henviser til, at sammenhængen mellem den økonomiske og finansielle krise, finanspolitiske stramninger, stigende boligpriser og fald i husstandsindtægter har skabt øget arbejdsløshed og social udstødelse i EU, især blandt de mest udsatte befolkningsgrupper, og dermed øget behovet for social beskyttelse; noterer sig, at på trods af sin betydelige stabiliserende effekt er offentlig investering i socialt boligbyggeri i nogle medlemsstater blevet genstand for nylige finansielle stramninger;

K.  der henviser til, at den økonomiske og sociale krise har en direkte negativ indvirkning på aktiviteten og den finansielle støtte i bygge- og anlægssektoren samt på boligrenoveringen, navnlig inden for socialt boligbyggeri, som følge af boligboblens bristen, kreditstramninger, forsinkede betalinger samt nedgang i de offentlige indkøb; der henviser til, at denne sektor imidlertid kan fungere som drivkraft for en bæredygtig og inklusiv vej ud af krisen og bidrage til at imødekomme de klima- og energimæssige udfordringer;

L.  der henviser til, at spareforanstaltningerne og budgetkonsolideringen skal ledsages af en overordnet investeringsstrategi til at fremme bæredygtig og inklusiv vækst og opfyldelse af Europa 2020-målene, herunder bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse;

M.  der henviser til, at en bolig er et essentielt gode, for hvilket medlemsstaterne ud fra deres egne politiske valg fastlægger minimumsnormer for beboelighed og komfort, specifikke bestemmelser for byplanlægning og byggeri, maksimale byggeprocenter, lofter over prisudviklingen på huslejeområdet som f.eks. ordninger for boligstøtte eller skattebegunstigelse for at påvirke denne store udgiftspost på husholdningernes budget;

N.  der henviser til, at de alvorlige økonomiske, sociale og langvarige konsekvenser af krisen, ikke blot for den økonomiske vækst, arbejdsløsheden, fattigdom og social udstødelse, men også for adgangen til boliger og investeringer i socialt boligbyggeri i EU, tvinger medlemsstaterne og Unionen til at handle omgående for at sikre adgangen til en anstændig bolig til en overkommelig pris; er i den forbindelse bekymret over de kraftigt stigende boligudgifter (grundpriser, ejerpriser, leje, energiforbrug), som allerede udgør den største udgift for europæiske husholdninger og er en kilde til ustabilitet og bekymring; der henviser til, at dette forhold sammen med den kraftigt stigende arbejdsløshed i EU, hvor gennemsnitstærsklen på 10,9 % blev overskredet i januar 2013 i EU-27, samt Europas aldrende befolkning udgør en stor risiko for en stadig større kløft mellem rig og fattig, social udstødelse og hjemløshed, og at 80 millioner europæere allerede er fattigdomstruede;

O.  der henviser til, at romaerne har tilbøjelighed til at bo i områder med en betydelig territorial adskillelse, hvor adgangen til sociale bistandsydelser og sundhedsydelser er vanskelig;

P.  der henviser til, at der er en klar kobling mellem dårlige boliger og dårligt helbred, således at realkreditgæld er forbundet med et stadigt dårligere mentalt helbred, overfyldte boliger er forbundet med psykologiske problemer, tuberkulose, luftvejsinfektioner, øget risiko for brand og ulykker i hjemmet, det at bo under uacceptable boligforhold har negative konsekvenser for helbredet og oplevelsen af sikkerhed, og det forøger risikoen for ulykker i hjemmet, det at bo i et område med meget larm er forbundet med øget hypertension og højere blodtryk; der tilføjer, at manglen på en bolig er en kilde til både stress og andre vanskeligheder, hvilket indvirker negativt på livskvalitet, sundhed og trivsel;

Q.  der henviser til, at 24,5 % af alle kvinder i 2010 var truet af fattigdom eller social udstødelse – navnlig kvinder med lav indtægt, enlige mødre, kvinder i dårligt betalte job, indvandrerkvinder, enker med mindre børn og kvinder, der er udsat for vold i hjemmet – samt børnefamilier med enlige mødre, unge familier, storfamilier, studerende, unge i starten af deres karriere, unge arbejdsløse par, handicappede, mennesker med fysiske eller psykiske sygdomme, folk fra marginaliserede befolkningsgrupper, herunder romaer, og ældre er særligt påvirket af manglen på specialindrettede sociale boliger til overkommelige priser; der henviser til, at disse kategorier er særligt udsatte for hjemløshed og ofte flytter i boliger på det private boligmarked, der ligger under standarden, hvormed risikoen for sundhedsproblemer øges væsentligt; der henviser til, at disse kategorier ofte søger alternative løsninger ved f.eks. at flytte ind hos familie, venner eller bekendte, således at det ikke er muligt at foretage en passende undersøgelse af og gennemsigtig dokumentation for hjemløse;

R.  der henviser til, at den økonomiske krise og de høje priser på boligmarkedet tilsammen mindsker kvinders muligheder for at blive skilt eller afbryde et samliv, hvorved deres frihed begrænses, og at de i højere grad bliver udsat for kønsbestemt vold i hjemmet;

S.  der henviser til, at lejeboliger til en overkommelig pris er helt afgørende for at unge mennesker kan tage en erhvervsuddannelse, læse på universitetet, deltage i praktikforløb eller udnytte beskæftigelsesmuligheder;

T.  der henviser til, at medlemsstaterne ligeledes fastlægger og organiserer parallelle udbud af socialt boligbyggeri som supplement til det nuværende udbud på markedet på særlige adgangs- og prisbetingelser, der udarbejdes af almennyttige virksomheder oprettet specielt til dette formål; der henviser til, at 25 millioner EU-borgere således bor i socialt boligbyggeri, for hvilket betingelser for territorial programmering, adgang og pris fastsættes direkte af medlemsstaternes offentlige myndigheder, og at dette sideløbende udbud af socialt boligbyggeri under hensyntagen til dets stabilitet og prisramme bidrager til at afbøde omfanget af ejendomscyklusserne og fænomenet med boligbobler;

Fremme af socialt boligbyggeris sociale og økonomiske rolle

1.  bemærker, at behovene for boliger til overkommelige priser som følge af den aktuelle økonomiske og sociale krise i stadig ringere grad opfyldes alene af markedets spontane funktion, især ikke i tætbefolkede byområder, og at de stigende bolig- og energiomkostninger øger risikoen for sygdom, fattigdom og social udstødelse; bemærker en stigning i mange medlemsstater i antallet af mennesker, der bliver sat på gaden, og boliger, som bankerne gør udlæg i; opfordrer indtrængende til, at der træffes foranstaltninger for at imødegå disse udfordringer; er bekymret over både de direkte og indirekte virkninger af en række finanspolitiske stramninger i forbindelse med den aktuelle sociale og økonomiske krise – f.eks. begrænsningen af boligstøtten og sociale ydelser, beskatningen af virksomheder med ansvar for socialt boligbyggeri, stoppet for nye boligprojekter samt salget af en del af de nationale almene boligparker – der vil kunne forværre en ond cirkel med langvarig social udstødelse og opdeling;

2.  minder om, at de sociale boligpolitikker i forbindelse med bekæmpelse af børns fattigdom spiller en vigtig rolle gennem udryddelse af fattigdom i familierne og bestræbelserne på at forhindre, at samfundsøkonomiske ulemper går i arv fra generation til generation; bemærker, at der som følge af sociodemografiske forandringer i familiemønstrene og stigningen i ustabile og usikre arbejdsforhold, også blandt socialt integrerede befolkningsgrupper, er større behov for boliger til overkommelige priser;

3.  opfordrer indtrængende til overholdelse af artikel 14 og protokol nr. 26 til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der fastsætter, at de offentlige myndigheder frit kan fastlægge organisationen og finansieringen af samt målgruppen for socialt boligbyggeri med henblik på at opfylde de lokale behov og sikre høj grad af kvalitet, sikkerhed, overkommelige priser, ligebehandling og fremme af brugernes rettigheder; mener, at en sådan intervention er de offentlige myndigheders mest velegnede middel til at afhjælpe markedssvigt med henblik på at sikre adgang for alle til en anstændig bolig til en overkommelig pris og således sikre anvendelse af artikel 16, 30 og 31 i den europæiske socialpagt;

Mod en europæisk politik for socialt boligbyggeri

4.  minder Kommissionen, medlemsstaterne og deres lokale og regionale myndigheder om, at de udgifter, der afholdes i sektoren for socialt boligbyggeri til overkommelige priser, giver mulighed for at sikre grundlæggende rettigheder, reagere på samfundets behov og som strategisk social investering at bidrage på bæredygtig vis til at skabe lokale arbejdspladser, som ikke kan udflyttes, til at stabilisere økonomien ved at forebygge risikoen for boligbobler og overdreven gældsætning i de private husholdninger, fremme arbejdskraftens bevægelighed, bekæmpe klimaændringer og energifattigdom og afhjælpe de helbredsproblemer, som skyldes, at der bor for mange mennesker i boligområderne og i den enkelte bolig, samt dårlige levevilkår; fastholder, at socialt boligbyggeri derfor ikke bør ses som en udgift, der skal beskæres, men som en investering, der på længere sigt betaler sig i form af bedre sundhed og social trivsel, adgang til arbejdsmarkedet og selvhjulpenhed, navnlig for de ældre, der vil kunne leve en uafhængig tilværelse;

5.  opfordrer Kommissionen til at fastlægge et europæisk handlingsgrundlag for socialt boligbyggeri i boligpolitikkerne med henblik på at sikre koordinering og konvergens af de forskellige tilgange til området på EU-plan (statsstøtte, strukturfonde, energipolitik, bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, samt sundhed);

6.  anmoder på grundlag af en udveksling af bedste praksis og erfaringer mellem medlemsstaterne og under hensyntagen til, at socialt boligbyggeri udformes og styres på forskellige måder (ofte på grund af fleksibilitet i fastsættelsen af ​​prioriteringer) i medlemsstaterne, regioner og lokalsamfund, Kommissionen om at tydeliggøre definitionen af socialt boligbyggeri;

7.  bemærker, at investeringerne i socialt boligbyggeri indgår i en overordnet politisk strategi, som har til formål at organisere og finansiere et udbud af offentlige social- og sundhedsydelser og uddannelsestjenester med henblik på at sikre effektiviteten af de grundlæggende sociale rettigheder og modsvare udviklingen af sociale behov og de blivende ændringer i de økonomiske cyklusser;

8.  understreger behovet for at overvåge sociale investeringer inden for rammerne af en social investeringspagt baseret på modellen for europagten med henblik på at styrke EU's økonomiske og budgetmæssige styring ved at lade den omfatte investeringer i socialt boligbyggeri; understreger desuden, at det er nødvendigt at fastsætte mål for de sociale investeringer, som medlemsstaterne er forpligtet til at overholde, hvis de sociale mål og målene for beskæftigelse og uddannelse i Europa 2020-strategien skal opnås; glæder sig over, at dette forslag blev bekræftet af Det Europæiske Råds konklusioner fra december 2012, hvori det understreges, at de muligheder, der er til rådighed inden for rammerne af EU's eksisterende budgetramme, for at finde en balance mellem behovene for produktive offentlige investeringer og målene for budgetdisciplin, kan udnyttes inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagtens forebyggende del; opfordrer Kommissionen til at føre bedre tilsyn med disse sociale investeringer ved hjælp af en resultattavle og indikatorer for de investeringer, der er foretaget i medlemsstaterne og på EU-plan, under hensyntagen til investeringer i socialt boligbyggeri, udviklingen i boligomkostningerne og antallet af boligansøgere i medlemsstaterne; opfordrer endvidere alle medlemsstater til at ratificere den reviderede europæiske socialpagt, navnlig med hensyn til artikel 31;

9.  mener, at beboer- og lejerorganisationerne bør deltage i udarbejdelsen af de boligstrategier, der skal gennemføres af medlemsstaterne;

10.  understreger behovet for, at social innovation både understøttes af den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse og af rammeprogrammet for forskning med det formål at udarbejde analyser i forbindelse med nye politikker, der skal forbedre adgangen til boliger og nedbringe omfanget af hjemløshed;

11.  bifalder forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 31. marts 2011 (COM(2011)0142), som har til formål at skabe en ramme for kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse, og dermed mindske overdreven gældsætning i de private husholdninger; anmoder om, at den europæiske lovgivning om lån i fast ejendom medtager de former for bedste praksis, der er mest til gavn for forbrugerne; anmoder ligeledes om, at der indføjes processer til genforhandling af gælden eller overdragelse af ejendommen som betaling af gæld for skyldnerne og de familier, der er erklæret konkurs; opfordrer medlemsstaterne til at forhindre, at husstande, som allerede er sat ud af deres hjem, fortsat skal betale af på deres boliglån; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at finde en løsning på de sociale problemer, der opstår, når folk bliver sat på gaden, og de mennesker, der er hårdest ramt af den økonomiske krise og arbejdsløshed, mister deres bolig; minder desuden om, at udsættelserne af beboerne sker samtidig med, at der ydes omfattende offentlig støtte til sanering af det europæiske finansielle system; opfordrer medlemsstaterne til at bestræbe sig på at tilbyde alternativer løsninger til udsættelser;

12.  opfordrer Kommissionen til i sine specifikke henstillinger til de enkelte lande at give medlemsstaterne besked, hvis der er planer om reformer, som kan true investeringerne i socialt boligbyggeri eller boliger til en overkommelig pris, samt til ikke at udstede henstillinger for, hvor stor sektoren for socialt boligbyggeri skal være i de enkelte medlemsstater; beklager, at visse medlemsstater mindsker sektorens muligheder ved at beskatte de sociale bidragydere som følge af programmerne for budgetkonsolidering og Kommissionens specifikke henstillinger vedrørende indgreb på boligmarkedet; er desuden bekymret over Kommissionens restriktive definition af socialt boligbyggeri inden for konkurrencepolitikken, der kun er rettet mod dårligt stillede grupper;

13.  opfordrer Rådet til at samle medlemsstaternes boligministre mindst en gang årligt med henblik på at drøfte de forskellige EU-politikkers indvirkning på boligpolitikkerne samt for at sikre, at EU-politikkerne i højere grad tager højde for de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter af boligsektoren ved at inddrage de berørte aktører, såsom de sociale boligorganisationer, repræsentative beboerforeninger og organisationer, som arbejder for at sikre adgang til boliger;

14.  bemærker, at en definition af socialt boligbyggeri og af de mennesker, der nyder godt heraf, bør foreligge som et resultat af en demokratisk diskussionsproces, således at der tages hensyn til de forskellige traditioner, der er i medlemsstaterne;

15.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at lade adgangen til boliger og de beslægtede tjenesteydelser spille en større rolle i strategien for social sikring og social inklusion og i initiativerne til at nedbringe hjemløsheden og udstødelsen i forbindelse med bolig, på grundlag af indikatorer, der er fælles for medlemsstaterne, samt til at tilskynde udvekslingen af bedste praksis i forbindelse med en effektiv gennemførelse af retten til en bolig;

16.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre en større indsats for at integrere sociale investeringer i deres mellem- og langsigtede budgetmål samt i deres nationale reformprogrammer og i de strategiske linjer i partnerskabsaftalerne for 2014-2020; opfordrer Det Europæiske Råd og Kommissionen til at føre bedre tilsyn med virkeliggørelsen af de sociale mål i Europa 2020-strategien;

17.  bemærker, at boligpolitikker og -programmer skal udvikles i samråd med kvinder med lav indkomst fra forskellige sociale lag for at afgøre, hvilke politikker der bedst modsvarer kvinders behov;

Fremme af investering i lokale arbejdspladser og grøn økonomi

18.  understreger den økonomiske kontracykliske rolle, som sektoren for boligbyggeri, og herunder navnlig socialt boligbyggeri, spiller takket være nedbringelsen af energiafhængigheden gennem støtten til bygge- og renoveringssektoren, varige lokale arbejdspladser, som ikke kan udflyttes, og som er foranlediget af den store arbejdskraftintensivitet i sektoren, udviklingen af segmenter af grønne virksomheder i den lokale økonomi og de afsmittende virkninger på resten af økonomien; mener, at investeringer i socialt boligbyggeri derfor ikke blot bør ses som udgifter, men også som produktive investeringer; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at indlede en dialog med byggesektoren med henblik på at forbedre virksomhedernes vilkår og lovgivningen omkring socialt boligbyggeri, navnlig hvad angår målsætninger vedrørende boligbyggeri, tilrettelæggelsen af infrastrukturelle udgifter og tilvejebringelse af arealer til byggeri;

19.  understreger merværdien for den lokale beskæftigelse og den væsentlige løftestangseffekt på investeringer foranlediget af strukturfondenes direkte indsats i 2007-2013 i sektoren for socialt boligbyggeri;

20.  mener, at de beløb, der skal tildeles samhørighedsfondene i forbindelse med den flerårige finansielle ramme 2014-2020, mindst bør være lige så høje som beløbene i den nuværende flerårige finansielle ramme for at sikre en passende finansiering af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), navnlig investeringsprioriteten »Fremme af social inklusion og bekæmpelse af fattigdom – Støtte til fysisk og økonomisk sanering af nedslidte byområder og landdistrikter«;

21.  konstaterer, at mange medlemsstater allerede har indført effektive politikker for socialt boligbyggeri, og mener, at EU's rolle i denne sammenhæng bør være at fremme udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne;

22.  noterer sig Kommissionens forslag til lovgivningspakken om samhørighedspolitikken for 2014-2020; taler for, at investeringsprioriteter vedrørende energieffektivitet og anvendelse af vedvarende energikilder i socialt boligbyggeri til overkommelige priser, integrerede tiltag til bæredygtig byudvikling og territorial udvikling, marginaliserede befolkningsgruppers lige adgang til boliger og fremme af socialøkonomiske og solidariske aktører, såsom almennyttige boligforeninger og foretagender, skal være berettiget til støtte fra strukturfondene;

23.  opfordrer medlemsstaterne og alle relevante interessenter til at lægge vægt på både investeringer i socialt boligbyggeri til overkommelige priser og en styrkelse af de almennyttige boligselskaber i de nationale reformprogrammer og i udformningen af de strategiske linjer i partnerskabsaftalerne for 2014-2020, samt sikre, at de planlagte boligforanstaltninger afspejler de nationale integrationsprogrammer for romaer;

24.  opfordrer medlemsstaterne til i højere grad at benytte de privatretlige redskaber til at fremme opførelsen af socialt boligbyggeri, såsom anvendelse af langtidslejekontrakter, for at give mulighed for at bygge uden at købe grunden, eller brugsret til den sociale udlejer, hvilket giver privatpersoner ret til at forblive ejere;

25.  understreger, at boliger og erhvervsbygninger står for 40 % af det endelige energiforbrug og de samlede CO2 -emissioner i Europa, og at miljøvenligt byggeri muliggør nedbringelse af omkostninger og byggetider samt en drastisk reducering af miljøpåvirkning og energiforbrug og følgelig af driftsomkostningerne forbundet med boligerne;

26.  går ind for et tilstrækkeligt budget for den flerårige finansielle ramme 2014-2020, idet samhørighedspolitikken betragtes som en drivkraft til at komme ud af krisen; støtter op om konklusionerne i den europæiske vækst- og beskæftigelsespagt for så vidt angår opfordringen af medlemsstaterne til at lette og fremskynde omfordelingen af ikkeanvendte strukturfonde til projekter vedrørende energieffektivitet og vedvarende energi ved programmeringen for 2007-2013; mener, at sektoren for socialt boligbyggeri bør drage fordel af disse omfordelinger;

27.  opfordrer medlemsstaterne, deres forvaltningsmyndigheder og Kommissionen til at inkludere boligaktørerne, de repræsentative beboerforeninger og organisationer, som arbejder for at sikre adgang til en bolig, på listen over sociale partnerskaber, som arbejder for at fremme udvikling, tilsyn og evaluering af partnerskabsaftaler og operationelle programmer; understreger, at de nye instrumenter til integreret udvikling (»Community-Led Local Development« og integrerede territoriale investeringer) er relevante for udarbejdelsen af integrerede boligstrategier, hvori de sociale boligorganisationer og beboerne spiller en fremtrædende rolle; mener, at struktur- og samhørighedsfondene skal udnytte principperne om partnerskab og flerniveaustyring effektivt, og at medlemsstaterne skal tilskyndes til at samarbejde med lokale og regionale myndigheder om at opstille prioriteter og fastlægge, hvordan finansieringen skal anvendes; mener, at øgede synergier mellem struktur- og samhørighedsfondene ville fremme en bæredygtig udvikling af dårligt stillede områder eller landdistrikter ved at forebygge isolering og affolkning og dermed undgå de negative virkninger af sociale opdelinger samt fremme forskelligartethed, social samhørighed og ligestilling mellem kønnene;

28.  opfordrer medlemsstaterne til at styrke eller udvikle specifikke finansieringsmekanismer samt til på koordineret vis at fremme anvendelsen af tilskuddene fra Horisont 2020-programmet og de finansielle instrumenter og tekniske bistandsprogrammer foreslået af strukturfondene, Den Europæiske Investeringsbank (EIB), Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, Europarådets Udviklingsbank og den europæiske energieffektiviseringsfond (EEEF) med henblik på at fremme høj kvalitet i forbindelse med opførelsen og renoveringen af socialt boligbyggeri til overkommelige priser; opfordrer desuden medlemsstaterne til at bestræbe sig på at finde anvendelse for bestemmelserne i den reviderede forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling med henblik på at skaffe boliger til marginaliserede befolkningsgrupper;

29.  opfordrer EIB til i tæt samarbejde med lokale og regionale myndigheder at lade sektoren for socialt boligbyggeri til overkommelige priser spille en større rolle i forbindelse med dens investeringsprioriteter, navnlig i de medlemsstater, hvor der ikke findes en offentlig boligbank, og samtidig forbedre lånevilkårene; opfordrer desuden EIB til at fastlægge, i hvilken grad projektobligationer kan fungere som et finansielt instrument for sociale infrastrukturer, såsom boliger, idet der tages hensyn til vurderingen af pilotfasen inden en udvidelse;

30.  opfordrer medlemsstaterne til at støtte andelsboligforeningers aktiviteter, da andelsboligforeninger udgør et værdifuldt redskab til køb af den første bolig til en overkommelig pris; understreger, at foreningerne også er et effektivt redskab til fremme af saneringsinitiativer i byområderne ved at skabe synergivirkninger med de lokale samfund og modvirke afvandring fra byområderne;

31.  opfordrer Kommissionen til at stille andre mulige finansieringskilder til rådighed for medlemsstaterne med henblik på at fremme udbuddet og renoveringen af socialt boligbyggeri som sociale investeringer, samt til at tilskynde medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at udnytte mulige EU-støttemidler effektivt og bevare de nedsatte momssatser, der gælder for disse investeringer, den store arbejdskraftintensitet i sektoren og den svage virkning på samhandlen inden for EU; foreslår, at der ses nærmere på muligheden for at anvende de samme momssatser, som er gældende for basale fornødenheder; opfordrer medlemsstaterne til at mobilisere private opsparinger for både at fremme adgangen til grunde og tilskynde til opførelse og renovering af socialt boligbyggeri;

32.  opfordrer til, at der indføres integrerede samarbejdsmodeller, som kan forene byggeledere, sociale udlejere og byggevirksomheder, med det formål at fremme energirenovering og opførelse af energieffektivt socialt boligbyggeri;

33.  bifalder Kommissionens meddelelse af 31. juli 2012 om en strategi for bæredygtig konkurrenceevne i byggesektoren og i dennes virksomheder (COM(2012)0433); mener, at foranstaltninger til at forbedre arbejdskraftens kvalifikationer er et uundværligt supplement til de skattemæssige incitamenter og den finansielle støtte til at forbedre sektorens konkurrence- og innovationsevne, hvis Europa skal opnå en effektiv udnyttelse af ressourcerne, skabe en lavemissionsøkonomi og opfylde målene i direktivet om energieffektivitet (2012/27/EU)(39) og direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (2010/31/EU)(40) ;

34.  opfordrer Kommissionen til at arbejde tættere sammen med medlemsstaterne og de ansvarlige lokale myndigheder om at opstille prognoser på mellemlang og lang sigt for arbejdsmarkedets krav til kompetencer; opfordrer de ansvarlige berørte parter til at overvåge beskæftigelsen med henblik på at gøre grundlæggende erhvervsuddannelse og livslang læring mere relevant; opfordrer medlemsstaterne og de ansvarlige lokale myndigheder til hurtigt at tilpasse deres uddannelsessystemer, herunder erhvervsundervisningen og -uddannelsen, ved navnlig at integrere begrebet bæredygtig økonomi og sikre, at kvalifikationsprogrammerne fremmer unges adgang til nye grønne job og grønne sektorer; understreger, at denne fremme af grønne job kan skabe kvalitetsbetonede og bæredygtige beskæftigelsesmuligheder, bekæmpe fattigdom og social udstødelse samt sikre bistand fra arbejdsformidlinger;

35.  bemærker, at denne grønne sektor kan give anledning til en lang række beskæftigelsesmuligheder lige fra stillinger til debutanter på arbejdsmarkedet og job for lavtuddannede til beskæftigelse af højtuddannede videnarbejdere; i den forbindelse:

   bemærker de små og mellemstore virksomheders vigtige rolle med hensyn til at skabe den omtalte beskæftigelse inden for den grønne økonomi, og fremhæver det potentiale, der ligger i SMV'er i forbindelse med arbejdstræning, lærlingeforløb og lokale bistandsprogrammer, og som kan udgøre beskæftigelsesmuligheder for socialt dårligt stillede personer;
   opfordrer medlemsstaterne til at oprette overgangsfonde til håndtering af kvalifikationsbehov;
   opfordrer Kommissionen til at inddrage en niende nøglekompetence vedrørende miljøet, klimaændringer og bæredygtig udvikling, i programmet for livslang læring;
   opfordrer medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder til at benytte Den Europæiske Socialfond til investeringer i kompetencer, beskæftigelse, uddannelse og omskoling, navnlig inden for de grønne fag, såsom energirenovering af bygninger;
   opfordrer medlemsstaterne til at støtte fremkomsten af aktører med både sociale og tekniske kompetencer inden for energibesparelser, som f.eks. socio-tekniske mæglere, samt uddannelsesinitiativer inden for tekniske fag med en mere social tilgang til spørgsmålet om energieffektivitet, og omvendt;

36.  ser med tilfredshed på den pakke af foranstaltninger for sociale investeringer, hvormed Kommissionen giver medlemsstaterne retningslinjer for at forfølge mere effektive socialpolitikker med henblik på vækst og samhørighed;

37.  bemærker, at disse investeringer i socialt boligbyggeri indgår i en overordnet politisk strategi, som har til formål at organisere og finansiere et udbud af offentlige ydelser på social-, sundheds- og uddannelsesområdet med henblik på at sikre håndhævelsen af de grundlæggende sociale rettigheder og modsvare udviklingen af sociale behov;

Bekæmpelse af fattigdom og fremme af social inklusion og samhørighed

38.  minder om, at hvis anerkendelsen og håndhævelsen af retten til en bolig skal føres ud i livet, skal andre grundlæggende rettigheder, herunder de politiske og sociale rettigheder virkeliggøres; minder om, at det er den ansvarlige medlemsstat eller offentlige myndighed, der er ansvarlig for at sikre en effektiv udøvelse af denne ret til en bolig ved at forbedre politikkerne og programmerne vedrørende adgang for alle til en bolig, navnlig for dårligt stillede personer, ved at sikre et tilstrækkeligt udbud af anstændige og sunde boliger til en overkommelig pris;

39.  opfordrer Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder til at gennemføre en undersøgelse, der vurderer effektiviteten af og betingelserne for gennemførelsen af retten til en bolig og til boligstøtte i medlemsstaterne, og til det formål samle de berørte aktører; opfordrer agenturet til at fremme udveksling af bedste praksis i forbindelse med en effektiv gennemførelse i lovgivningen af retten til en bolig for særligt udsatte udstødte grupper, herunder hjemløse; opfordrer Kommissionen til at medtage disse aktiviteter i den sociale investeringspakke;

40.  anbefaler medlemsstaterne og Kommissionen at støtte og fremme innovativ og effektiv udvikling og udveksling af bedste praksis i forbindelse med indførelse af retten til en bolig for særligt udsatte og marginaliserede befolkningsgrupper, med særligt fokus på bekæmpelse af vold i hjemmet; konstaterer med beklagelse, at ofre for vold i hjemmet ofte er mere tilbøjelige til at blive i et voldeligt miljø, hvis de er økonomisk ude af stand til at finde en passende bolig; opfordrer medlemsstaterne til at sørge for integrerede tjenester for familier, der er ofre for vold i hjemmet;

41.  forventer, at Kommissionen undersøger i hvilken udstrækning direkte støtte i form af boligsikring eller indirekte støtte i form af socialt boligbyggeri i sig selv er det mest effektive middel til at skaffe boliger med en overkommelig husleje til socialgrupper, der ikke kan få dækket behovet for en bolig på boligmarkedet;

42.  opfordrer Kommissionen og Eurofond-agenturet til i 2014 at gennemføre en undersøgelse, der vurderer omkostningerne ved ikke at gribe ind over for dårlige boligforhold, inden for rammerne af agenturets arbejdsprogram for 2014;

43.  konstaterer med bekymring, at mange medlemsstater i deres håndtering af de finanspolitiske ubalancer har nedlagt forskellige institutioner og afbrudt programmer og aktiviteter (huslejetilskud, rentegodtgørelse af boliglån osv.), der havde til formål at lette køb af bolig, imens de samtidig midt i denne økonomiske nedgang har hævet ejendomsskatterne uforholdsmæssigt og dermed udsat store befolkningsgrupper for fattigdom og nød;

44.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre analyser af sociale virkninger med fokus på køns- og husholdningsbaserede analyser som en del af alle boligpolitikker og -programmer, idet der navnlig tages hensyn til kønsforskelle vedrørende indkomst og finansielle ressourcer; understreger, at alle statistiske data skal opdeles efter køn og type husholdning, og at mere forskning er nødvendig for at fastslå nøjagtigt, hvordan boligpolitikken kan støtte personer og grupper i udsatte situationer, som f.eks. kvinder (under hensyntagen til kvinders forskelligartede roller som enlige forældre og plejere for familiemedlemmer og handicappede), familier, unge, handicappede og ældre;

45.  anbefaler medlemsstaterne og deres lokale og regionale myndigheder at udforme integrerede politikker til fremme af den sociale inklusion samt sikring af adgangen til anstændige og sunde boliger til overkommelige priser; foreslår at lade disse politikker omfatte følgende:

   særlig støtte til fremme af udbuddet af gode og sunde sociale boliger, navnlig ved at fastsætte en minimumskvote for socialt boligbyggeri, hvor det er nødvendigt, f.eks. i tætbefolkede områder, hvor efterspørgslen er størst, hvilket ville tilskynde til diversitet
   fastsættelse af tydelige minimumsstander for at definere kvaliteten af en bolig, navnlig i forbindelse med sociale boliger
   sammenhæng mellem programmerne for udvidelse af den sociale boligmasse til en politik for adgang til andre væsentlige offentlige tjenester og tjenesteydelser af almen interesse såsom opførelse af offentlige sociale faciliteter og sundhedsfaciliteter samt kultur- og idrætsbyggeri (som led i en lokal, integreret strategi), og til begrænsning af byspredningen i overensstemmelse med retningslinjerne fra Kommissionen med henblik på at nå målet om et arealforbrug på nul inden 2050
   foranstaltninger til afhjælpning af de hyppige problemer med at få adgang til en anstændig bolig for de mest udsatte befolkningsgrupper såsom indvandrere og unge
   ordninger med henblik på at sikre lejeren en garanti for uopsigelighed
   udarbejdelse af særlige programmer for hjemløse på baggrund af territorial diagnostik på lokalt plan, der tager højde for den europæiske typologi over hjemløshed og boligmæssig eksklusion (ETHOS) for at måle den boligmæssige eksklusionsproces forbundet med sociale ledsageforanstaltninger, samt tilpasset til kvinders specifikke situation og behov, med særlig vægt på boligløsninger til og langsigtet støtte til udsatte personer og marginaliserede befolkningsgrupper, frem for midlertidige indkvarteringer
   fremme og finansiering af selvbyggerprogrammer;

46.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at alle borgere har råd til en bolig, ved at huslejestigninger baseres på en objektiv prisfastsættelse – en metode, som garanterer moderate stigninger i ejendomspriserne – og ved at skattepolitikken tilpasses med henblik på at begrænse spekulation;

47.  opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at gennemføre Europa-Parlamentets beslutning om en EU-strategi for hjemløshed;

48.  understreger, at forskellige aspekter af hjemløshed blandt kvinder skal håndteres på en helhedsorienteret måde og bør være en integreret del i alle EU's politiske rammer; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre systematiske vurderinger af indvirkningen på ligestillingen mellem mænd og kvinder og at overvåge hjemløse kvinders særlige situation og behov, fremme projekter om hjælp til en uafhængig tilværelse og støtte opførelsen af specialindrettede og energieffektive boliger til overkommelige priser samt inkludere de ofte ekskluderede familier i middelklassen i programmerne for socialt boligbyggeri, idet de måske lider materielle afsavn ligesom andre husholdninger på grund af den økonomiske krise;

49.  opfordrer til, at der indføres integrerede samarbejdsmodeller, som kan forene de sociale tjenester, tjenesterne for ledsageforanstaltninger for de dårligst stillede, sociale udlejere og foreningerne, i forbindelse med ledsageforanstaltninger til de dårligst stillede, som søger eller allerede har en bolig;

50.  anmoder Kommissionen, medlemsstaterne og de ansvarlige myndigheder om at afsætte strukturfonde til boliger og indkvartering af marginaliserede befolkningsgrupper, navnlig inden for socialt boligbyggeri, og indskrive dette som en prioritet i de operationelle programmer; opfordrer i den forbindelse Kommissionen og Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder til at fremme udvekslingen af bedste praksis mellem de lokale myndigheder på grundlag af fælles, gennemsigtige kriterier;

51.  anbefaler, at medlemsstaterne og de ansvarlige myndigheder investerer i opførelse og tilpasning af socialt boligbyggeri til en overkommelig pris for at afhjælpe den nedslidthed og de sundhedsrisici, som er forbundet med nedslidte boliger, for at imødekomme de mange forskellige familieformer, befolkningens aldring samt ikke mindst for at sikre vedligeholdelse af pasningskrævende ældres boliger og opfylde handicappedes og unges særlige behov, især for så vidt angår bolig- og jobmobilitet; anbefaler, at man til dette formål anvender strukturfondene for den kommende programmeringsperiode (2014-2020); mener, at sociale ledsageforanstaltninger i forbindelse med adgangen til en bolig bidrager til at skabe såkaldt »hvide« job, som er uundværlige, når der skal findes løsninger på eksisterende og fremtidige sociale udfordringer, som f.eks. befolkningens aldring; understreger, at de europæiske sociale iværksætterfonde vil kunne spille en positiv rolle i forbindelse med fremme af ledsage- og integreringsprojekter på boligområdet;

52.  opfordrer medlemsstaterne og deres regionale og lokale myndigheder til på grundlag af fremadrettede prognoser for boligbehovene at træffe effektive foranstaltninger, der kan skabe incitamenter til at bekæmpe, at boliger står tomme i længere perioder, især i belastede områder, for at bekæmpe ejendomsspekulation og frisætte disse boliger til brug som almene boliger;

53.  understreger vigtigheden af et klassificeringssystem for boligers sundhed og sikkerhed (Housing Health and Safety Rating System), som giver en sundhedsbaseret vurdering af boligrelaterede risici;

54.  anmoder medlemsstaterne og de ansvarlige myndigheder om at forenkle ansøgningsprocessen for socialt boligbyggeri og gøre boligtildelingen mere fair, gennemsigtig og upartisk, alt efter de særlige sociale, økonomiske og kulturelle omstændigheder i hver enkelt medlemsstat, med henblik på at udrydde enhver form for forskelsbehandling og enhver tendens til at forbigå de mest udsatte befolkningsgrupper – et fænomen, som medfører en øget territorial udskillelse og skaber ghettoer; henleder i denne forbindelse opmærksomheden på relevansen af de gældende ordninger i visse medlemsstater, som f.eks. en liste over tydelige og gennemsigtige lovpligtige tildelingskriterier, som fremmer den sociale mangfoldighed, anonymiserede ansøgninger om sociale boliger, offentliggørelse af ledige boliger, indførelse af systemer til vurdering af ansøgninger, en tydelig adskillelse mellem de organer, der fastsætter kriterierne, og de organer, der står for tildelingen af boliger, samt hensigtsmæssige forvaltningsmekanismer til tildelingen af boliger med henblik på at fremme social mangfoldighed;

55.  fremhæver udfordringerne i forbindelse med befolkningens aldring og behovet for at skaffe adgang til tilstrækkelige, anstændige og tilgængelige boliger til det stigende antal ældre mennesker i EU; påpeger, at de ældre i samtlige EU-lande bliver fattigere, og opfordrer følgelig til, at der indføjes et særligt afsnit under det nye europæiske innovationspartnerskab om aktiv og sund aldring, som koordinerer forskningsindsatsen på området med henblik på at finde økonomisk overkommelige løsninger, som er udformet specielt til at sikre, at de ældre kan forblive i hjemmet så længe som muligt; minder i den henseende om, at foranstaltninger med henblik på at forbedre adgangen til aktuelle boliger er en relevant måde, hvorpå man kan mindske social udstødelse ved at øge folks uafhængighed; opfordrer derfor medlemsstaterne til i deres nationale reformer at indarbejde en specifik del med sigte på at udvikle boligløsninger med overkommelige huslejer for at gøre det muligt for ældre at blive i eget hjem så længe som muligt, idet der tages højde for, at det er ønskeligt at forbedre adgangsforholdene til boligerne i den eksisterende boligmasse, hvilket vil hjælpe folk til at kunne blive i deres boliger og ved at styrke deres personlige uafhængighed vil gøre det lettere for dem igen at få et socialt liv;

56.  påpeger, at socialt boligbyggeri bør udformes, således at gentrificering og ghettodannelse undgås; opfordrer til anvendelse af økonomiske incitamenter, hvor det er relevant, som er rettet mod udvikling af jævne, blandede almene, private og sociale boligområder med henblik på at forhindre social udstødelse;

57.  lægger særlig vægt på Den Europæiske Unions bestræbelser på at støtte ugunstigt stillede socialgrupper, navnlig hvad angår tilvejebringelsen af boliger, i betragtning af de sociale skævheder i Europa, navnlig i de senest tiltrådte medlemsstater;

58.  anbefaler medlemsstaterne og de relevante myndigheder at tage skridt til at forbedre adgangen til boliger med en overkommelig husleje ved at øge udbuddet og kvaliteten af sociale boliger med en overkommelig husleje og ved at udvikle sammenknytningen af boliger med pleje og sociale ydelser i lokalsamfundet, idet der anvendes ESF-midler og andre strukturfondsmidler til at opnå sådanne resultater;

59.  anfører, at socialt boligbyggeri, når det koordineres med lokalsamfundets effektive plejeydelser og andre sociale ydelser, bør bidrage til udvikling af evnen til at leve et uafhængigt liv og bør være til støtte for de socialt udsatte eller dårligt stillede personer i forbindelse med overgangen til en mere uafhængig livsstil, hvor borgeren er mindre afhængig af sociale velfærdsydelser og nyder en større personlig autonomi;

60.  opfordrer de relevante offentlige og private myndigheder til systematisk at indføre moduler vedrørende tilgængelighed i bygningsmiljøer og design-for-alle i uddannelsessystemerne for ingeniører, arkitekter, byplanlæggere og bygningsarbejdere;

61.  beklager den generelle tendens til at begrænse udbuddet af socialt boligbyggeri og anmoder derfor medlemsstaterne om at inkludere den ofte udelukkede gruppe af middelklassefamilier i programmerne for socialt boligbyggeri, idet denne gruppe måske i lige så høj grad som andre husholdninger lider materielle afsavn på grund af den økonomiske krise;

62.  mener, at EU's engagement i at fremme en integreret og bæredygtig byudvikling, navnlig for så vidt angår fremme af socialt boligbyggeri, er effektivt med henblik på integration af belastede kvarterer i bymiljøet og bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse; opfordrer derfor medlemsstaterne og de relevante myndigheder til i højere grad at benytte sig af strukturfondene (EFRU, ESF) og EIB samt andre finansielle løsninger på en integreret måde og til at fremme koordination og synergier mellem disse organer; mener, at det bidrager til at styrke den sociale integration og samhørighed, hvis beboerne får en passende rolle og inddrages i beslutningerne før og under opførelsen og renoveringen af socialt boligbyggeri;

63.  opfordrer Kommissionen til at foretage en undersøgelse af effektiviteten af investeringsmodeller med social indvirkning inden for socialt boligbyggeri med fokus på de potentielle fordele ved strukturfondene, når de anvendes som finansielle instrumenter, og eventuelt når de kombineres med andre finansieringskilder, med henblik på at fremme investeringer med social indvirkning, f.eks. gennem oprettelse af lokale, grønne arbejdspladser eller arbejdspladser til unge og gennem social inklusion via tilvejebringelse af boliger til marginaliserede befolkningsgrupper;

64.  konstaterer med beklagelse, at ofre for vold i hjemmet ofte er mere tilbøjelige til at blive i et voldeligt miljø, hvis de er økonomisk afhængige af voldsmanden og derfor er ude af stand til at søge efter en selvstændig passende bolig til sig selv; opfordrer derfor til, at EU fremmer politikker og programmer, der tager hensyn til kønsaspektet, og yder kønsspecifik støtte, der sigter mod at øge adgangen til sikre og prismæssigt overkommelige boliger for ofre for vold i hjemmet, og opfordrer medlemsstaterne til at finde prismæssigt overkommelige løsninger på alternative former for nødboliger og midlertidige boliger og øge antallet af beskyttede opholdssteder og rehabiliteringscentre for ofre samt andre relaterede sociale ydelser, som f.eks. integrerede tjenesteydelser for familier (centre for familieret);

65.  minder om, at der i 2009 var syv gange flere enlige mødre end enlige fædre; mener derfor, at enlige mødre – i lighed med andre udsatte grupper eller personer, f.eks. enlige forældre, unge familier, storfamilier, unge i begyndelsen af deres karriere, indvandrerkvinder, personer med handicap og ældre – bør prioriteres ved fordelingen af sociale boliger; bemærker, at den økonomiske krise i begyndelsen havde større indvirkning på mænd end på kvinder, men at krisen, som den skred frem, i højere grad øgede arbejdsløsheden for kvinder end for mænd;

Bekæmpelse af energifattigdom

66.  er bekymret over den stigende energifattigdom, som berører mellem 50 og 125 mio. europæere, og som hovedsageligt skyldes en kombination af lave husstandsindtægter, dårlig opvarmning og isolering og overdrevent høje energiudgifter;

67.  opfordrer medlemsstaterne til at vedtage en meddelelse om bekæmpelse af energifattigdom, som indtrængende opfordrer medlemsstaterne til at fastsætte en definition af energifattigdom, som er baseret på fælles parametre, men er tilpasset hver enkelt medlemsstat for at tage hensyn deres egen nationale situation; gentager, at overkommelige boligpriser ikke kun bør betragtes ud fra lejens størrelse, men også de tilhørende varmeregninger; mener imidlertid, at energifattigdom ikke kun kan betragtes ud fra udgiftsniveauet og energipriserne, da det også har en kvalitativ dimension, som hænger sammen med borgernes forbrugsadfærd og -vaner;

68.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at sikre, at udbygningen af det indre marked for energi ledsages af foranstaltninger til at beskytte udsatte forbrugere;

69.  mener, at adgangen til energi er afgørende for at kunne leve et værdigt liv; opfordrer medlemsstaterne til at opgradere deres definition af »en anstændig bolig«, således at den også omfatter standarder for energieffektivitet; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at bekæmpe energifattigdom, navnlig ved hjælp af offentlige energitilsynsmyndigheder, samt til at træffe integrerede foranstaltninger på grundlag af lokale energisyn, både i den private og den offentlige sektor, herunder:

   oprettelse af særlige finansielle ordninger vedrørende de mest udsatte husholdningers energiudgifter (såsom fair prisfastsættelse på energi, engangsstøtte eller støtte integreret i anden social bistand, forebyggelse af ubetalte fakturaer og beskyttelse mod forsyningsafbrydelser)
   oprettelse af særlige nationale eller regionale fonde til nedbringelse af energifattigdommen, som vil kunne finansieres ved hjælp af bidrag fra energileverandørerne, der afspejler deres forpligtelse til at mindske forbruget i henhold til direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet
   støtte til incitamenter og oplysningsforanstaltninger med sigte på at hjælpe beboerne med at spare på energiforbruget
   anvendelse af effektive langsigtede finansielle løftestænger til at gøre boligejendomme mere energieffektive, både i byområder og i landdistrikter, samtidig med at det sikres, at dette ikke i nævneværdig grad øger lejernes boligudgifter, når energibesparelserne er fratrukket opfordrer Kommissionen til at koordinere og undersøge muligheden for at indføre incitamenter;

70.  påpeger, at boligsektoren er en af de sektorer, der har størst potentiale for energibesparelser; understreger, at energieffektivitetsforanstaltninger på mellemlang og lang sigt først og fremmest forbedrer husstandenes købekraft og deres levevilkår, forudsat at udgifterne til energirenoveringer ikke overstiger energibesparelserne; fremhæver, at disse foranstaltninger også vil medføre en reduktion af drivhusgasemissionerne, skabe job, bidrage til den lokale økonomi og mindske sundhedsudgifterne;

71.  fremhæver især de potentielle fordele ved støtteordninger til installation af anordninger til fremme af energieffektivitet og produktion af vedvarende energi fra mikroanlæg i den enkelte sociale bolig, således at der kan spares på varmeregningen, og det bliver muligt at fordele det energioverskud, der er produceret, ligeligt mellem lejerne og boligforeningen eller ejeren, hvilket giver lejerne mindre regninger og giver ejendomsejerne ekstra midler til at finansiere yderligere renoveringer og forbedringer af den samlede boligmasse;

72.  mener, at energieffektivitetsforanstaltninger med henblik på at bekæmpe energifattigdom også kan bidrage til at forebygge sundhedsproblemer (såsom luftvejsproblemer og hjerte-kar-problemer, allergi, astma, fødevareforgiftninger eller kulilteforgiftninger, samt har indvirkning på det psykiske velbefindende);

73.  gentager, at programmer til nedbringelse af energiforbruget er vigtige med henblik på at gøre prisen for en bolig i det sociale boligbyggeri og i den private sektor mere overkommelig; understreger, at det er nødvendigt, at Kommissionen præciserer retningslinjerne for statsstøtte, både hvad angår statslige midler og EU-midler til den omtalte type renoveringer og investeringer, samt at ordningerne så vidt muligt gøres fleksible for at sikre, at sådanne investeringer foretaget af boligselskaber og private ejendomsejere kan drage nytte af de bedst egnede finansieringsmidler til at opnå dette dobbelte mål, uden at de overtræder EU's konkurrenceregler;

74.  glæder sig over, at foranstaltninger til fremme af energieffektivitet og brug af vedvarende energi i boliger bliver støtteberettiget under EFRU og Samhørighedsfonden i perioden 2014-202; tilskynder medlemsstaterne, deres regionale og lokale myndigheder og alle relevante partnere til at benytte sig af EFRU og Samhørighedsfonden til at finansiere foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten og til at prioritere de husstande, som er hårdest ramt af energifattigdom;

75.  understreger, at energileverandørerne spiller en rolle for forebyggelse og bilæggelse af tvister, navnlig ved at opsætte intelligente målere, oprette kundeserviceafdelinger og øge prisgennemsigtigheden;

76.  opfordrer medlemsstaterne til at anvende oplysningskampagner til at sikre, at husholdningerne er bedre informeret om betydningen af et mere ansvarligt ressourceforbrug og om den støtte, de har mulighed for at få, gennem relevante sociale ledsageforanstaltninger, samt til at iværksætte uddannelses- og bevidstgørelseskampagner, navnlig over for socialarbejdere, således at de bliver mere bevidste om energifattigdomsproblematikken;

77.  anmoder medlemsstaterne om at oprette nationale databaser vedrørende energifattigdom;

o
o   o

78.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes parlamenter og regeringer.

(1) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 1.
(2) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 12.
(3) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 33.
(4) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 8.
(5) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.
(6) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 41.
(7) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0495.
(8) EUT L 210 af 31.7.2006, s. 12.
(9) EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25.
(10) EUT L 210 af 31.7.2006, s. 1.
(11) EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1.
(12) EUT C 169 E af 15.6.2012, s. 66.
(13) EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1.
(14) Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0494.
(15) http://ec.europa.eu/social/main/jsp?cat/d=738€largId=en€pubId=7315.
(16) http://epp.eurostat.ec.europa.eu/cache/ITY_PUBLIC/3-08022012-BP/EN/3-08022012-BP-EN.PDF
(17) http://www.eurofound.europa.eu/publications/htmlfiles/ef1264.htm.
(18) http://www.eurofound.europa.eu/pubdocs/2011/891/en/1/EF11891EN.pdf.
(19) http://www.eurofound.europa.eu/pubdocs/2012/891/en/1/EF11891EN.pdf.
(20) EUT L 7 af 11.1.2012, s. 3.
(21) http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=78362&pageIndex=0&doclang=DA&mode=doc&dir=&occ=first&part=1&cid=1497782.
(22) EUT L 298 af 7.11.2008, s. 20.
(23) Samling i Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik), Bruxelles, den 6. december 2010.
(24) Rapport fra Udvalget for Social Beskyttelse til Rådet og Det Europæiske Råd, 6624/11 ADD 1 SOC 135 ECOFIN 76 SAN 30, af 18. februar 2011.
(25) Rapport fra Udvalget for Social Beskyttelse til Rådet og Det Europæiske Råd, 6500/10 SOC 115 ECONFIN 101 FSTR 8 EDUC 31 SAN 33, af 15. februar 2010.
(26) EESC, 597/2012-TEN/484 af 13. december 2012.
(27) CDR 71/2011 final, ECOS-V/014 https://toad.cor.europa.eu/CORWorkInProgress.aspx.
(28) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0419.
(29) EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 57.
(30) EUT C 161 E af 31.5.2011, s. 120.
(31) EUT C 308 E af 20.10.2011, s. 116.
(32) EUT C 70 E af 8.3.2012, s. 19.
(33) EUT C 33 E af 5.2.2013, s. 65.
(34) EUT C 76 E af 27.3.2008, s. 124.
(35) EUT C 51 E af 22.2.2013, s. 101.
(36) EUT C 259 E af 29.10.2009, s. 19.
(37) EUT C 169 E af 15.6.2012, s. 139.
(38) http://www.eurofound.europa.eu/publications/htmlfiles/ef1264.htm.
(39) EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1.
(40) EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13.

Seneste opdatering: 20. januar 2015Juridisk meddelelse