Tale
af Europa-Parlamentets formand
José María GIL-ROBLES,
til Det Europæiske Råd
onsdag den 24. marts 1999
i Berlin

Den faktisk holdte tale


ÆREDE STATS- OG REGERINGSCHEFER

Det siges ofte - måske for hyppigt - at EU står over for et kritisk øjeblik eller ved en korsvej. Den europæiske integrations historie består faktisk af en række på hinanden følgende korsveje, afgørende øjeblikke, kriser og løsninger i sidste øjeblik.

Vi befinder os i dag i et af disse afgørende øjeblikke. Jeg er sikker på, at De vil vide at finde passende løsninger. Europa-Parlamentet vil som altid bidrage til disse overvejelser med resultatet af dets forhandlinger.

xxxxx

Jeg vil først komme ind på Agenda 2000, for det er klart førsteprioritet for mødet i dag, således som Parlamentet mindede om på sit møde i går.

På vort møde for nylig i Petersberg, henledte jeg Deres opmærksomhed på det vigtige bidrag fra Europa-Parlamentet, som har foretaget en dybtgående behandling af alle de forslag, som Kommissionen har forelagt i Agenda 2000-pakken, og som har fremsat en sammenhængende helhed af udtalelser om denne komplekse og vidtrækkende sag.

Parlamentet har ikke begrænset sig til at fremsætte en samling udtalelser; det har indledt en række dialoger med Rådet uden fortilfælde med det mål at forlige de afvigende synspunkter mellem de to institutioner. Rådets formand henviste til disse dialoger, da han den 10. marts underrettede Parlamentet om forberedelserne til mødet i dag. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke kansler Schröder for hans personlige tilsagn om at fortsætte denne intense og interaktive dialog med Parlamentet. Jeg vil også gerne takke det britiske og det østrigske formandskab, som etablerede denne procedure. Det har vist sig at være en virkelig konstruktiv proces, som har bidraget til en tilnærmelse mellem begge parter på grundlag af en åben udveksling af informationer, og som jeg håber, vil bidrage til, at Det Europæiske Råd når frem til en afbalanceret aftale om denne omfattende og komplekse pakke.

Hr. formand, jeg skal ikke i dag gentage de punkter, som jeg redegjorde for i Petersberg. De blev forelagt klart på det møde og er blevet gentaget af Parlamentets viceformænd og udvalgsformænd under de møder, der har været afholdt med Rådet og Kommissionen.

Jeg skal dog fremhæve to spørgsmål, som er væsentlige, hvis Parlamentet inden det kommende valg skal fuldføre den opgave, som det har påtaget sig .

Jeg mindede om i Petersberg, at der kun er 25 arbejdsdage mellem dette rådsmøde og Europa-Parlamentets maj-mødeperiode. Parlamentet har fastlagt en intensiv mødekalender for at overholde denne stramme tidsplan.

Det er derfor væsentligt, at Det Europæiske Råds holdning til den samlede Agenda 2000 fastlægges i dag, således at de pågældende tekster kan færdiggøres og afleveres den 13. april.

Hvad angår landbrug og fiskeri, bør Rådet ligeledes høre Parlamentet formelt på ny om Kommissionens ændrede forslag og de ændringer, som det selv foretager heri ved énstemmighed.

For eksempel er spørgsmålet om finansieringen af den fælles landbrugspolitik, medfinansiering og faldende betalinger blevet drøftet i Rådet (landbrug, finans og udenrigspolitik). Men de nye forslag er endnu ikke forelagt Parlamentet.

Det er spørgsmål, der kan synes af teknisk karakter, men de er væsentlige for at kunne nå frem til en aftale inden for de fastsatte tidsfrister. Derfor opfordrer Parlamentet ligeledes Rådet til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at arrangere de møder mellem Europa-Parlamentet og de relevante Ministerråd, som er nødvendige for at kunne indgå en sådan aftale.

xxxxx

Nu skal jeg kort vende tilbage til de substantielle spørgsmål og den udvikling, der er sket efter Petersberg.

Parlamentet har i sin dialog med Rådet haft reelle muligheder for at fremlægge sine prioriteringer klart, og jeg tror, at ministrene i forbindelse med aftalen om landbrugsspørgsmålet har taget hensyn til nogle af de ting, der især har ligget Parlamentet på sinde. Navnlig er nedskæringerne af priserne blevet lidt mindre strenge, end det var foreslået, og de strækker sig over en længere periode. Rådet har reageret på Parlamentets bekymring for, at Kommissionen var gået for langt i sine forslag om at forsøge at reducere interventionsordningernes funktion. Aftalen om vin viser f.eks. en vis anerkendelse af den større fleksibilitet, som Europa-Parlamentet efterlyste. Men Rådet har imidlertid ikke bakket Parlamentet op, hvad angår lofterne for støtten til de største landbrug.

Parlamentet konstaterer, at der er sket væsentlige fremskridt inden for strukturpolitikken, hvad angår forenkling og koncentration af fondene. Der foreligger en generel aftale mellem Rådet og Parlamentet om at nedbringe såvel antallet af mål som antallet af EF-initiativer; Parlamentet fortsætter støtten til videreførelsen af Urban-initiativet. Vi glæder os ligeledes over fremskridtene i retning af den holdning, som Europa-Parlamentet har forsvaret vedrørende effektivitetsforbeholdet, mål nr. 3's horisontale karakter og det vigtige spørgsmål om evaluering og kontrol.

Hvad angår Samhørighedsfonden, er der stadig vigtige spørgsmål, der skal træffes afgørelse om, såvel for den samlede bevilling som for støttesatserne. Vi bør alligevel glæde os over beslutningen om dens kontinuitet og kriterierne for støtteberettigelse som et bevis på, at målet om samhørighed og solidaritet mellem medlemsstaterne er et iboende element i Unionens integration.

I fremskridtene for at nå til enighed om forslaget om forordningen om Den Europæiske Socialfond medtages delvis de synspunkter, som Parlamentet for måneder siden har givet udtryk for. Jeg tænker på spørgsmål som koncentration af anvendelseområder, støtte til forebyggende foranstaltninger og bekæmpelse af arbejdsløsheden, ligestilling mellem mænd og kvinder og lige muligheder på arbejdsmarkedet for mennesker, som har været ramt af social udstødning. Vi glæder os ligeledes over forslaget om at yde støtte fra denne fond til lokale projekter.

I den åbne og konstruktive dialog, som er blevet etableret med Rådet, er Europa-Parlamentet bevidst om de meget tilfredsstillende fremskridt, der er nået inden for den søjle af Agenda 2000, der omfatter førtiltrædelsen, navnlig hvad angår koordinationsforordningen og førtiltrædelsesinstrumentet.

xxxxx

Jeg skal nu komme ind på et særlig vanskeligt punkt: finansieringen af Unionen i de kommende syv år.

Den udfordring, som Det Europæiske Råd står overfor, består i at nå frem til en henstilling om den finansielle ramme for Den Europæiske Union for de næste syv år, som

- ikke hæmmer Unionen og dens institutioner, men som giver dem mulighed for at gennemføre de opgaver, som er tillagt Unionen i traktaterne, og samtidig respektere stramme budgetmæssige og administrative begrænsninger,

- afsætter tilstrækkelige midler til hvert af de større udgiftsområder i overensstemmelse med Unionens aktuelle aktiviteter - og navnlig fastsætter realistiske finansieringniveauer for store områder som interne politikker, foranstaltninger udadtil og administrative udgifter; 46,5 mia. EUR til interne politikker, 36,9 mia. EUR til foranstaltninger udadtil og 35,1 mia. EUR til administrative udgifter i perioden 2000-2006,

- sikrer Parlamentet en grad af fleksibilitet til finansiering af aktuelle, uforudsigelige foranstaltninger for gennemsnitligt omkring 0,015% af BNI pr. år (husk, at budgettet for 1999 i alt udgør 1,10% af BNI),

- giver mulighed for et tættere samarbejde mellem de to institutioner med sigte på at udtale sig om det samlede budget gennem en udvidet forligsprocedure, hvorved der banes vej for aftaler om f.eks. klassificering af udgifter på bestemte budgetposter,

- ikke fastsætter et lavere niveau for finansieringen af Unionen end det, der kan nås gennem simpel anvendelse af EF-traktatens artikel 203.

Det er vanskeligt, ja, men ikke umuligt. Det kan lykkes gennem en indsats for at nå til enighed i ønsket om det fælles bedste for Fællesskabet. Det håber vi.

xxxxx

Et andet punkt, som skal berøres, er Kommissionens kollektive tilbagetræden og konsekvenserne heraf.

Parlamentet vedtog tirsdag aften en beslutning, hvori det opfordrer Rådet til i samarbejde med Parlamentet på dets ekstraordinære møde i Berlin at opstille en nøjagtig og rimelig tidsplan for proceduren for udnævnelse af den nye Kommission.

. Det anmoder ligeledes medlemsstaterne om snarest muligt at indstille deres kandidat til hvervet som formand for Kommissionen og senere de øvrige kandidater til Kommissionen

. Det erindrer om, at denne Kommission i overensstemmelse med traktaten udnævnes for den resterende periode, dvs. indtil årets udgang

. Det insisterer endelig på, at Amsterdam-traktatens bestemmelser finder anvendelse på godkendelsen af såvel denne Kommission som den Kommission, der tiltræder fra 1. januar 2000.

Denne beslutning har som hovedbevæggrund nødvendigheden af så hurtigt som muligt at finde en løsning på den nuværende situation, en situation, hvor den afgåede Kommission udelukkende kan beskæftige sig med løbende forretninger eller hastesager, mens Unionen har brug for en fuldt fungerende Kommission; en situation, som ikke kan løses alene ved udnævnelse af en ny fremtidig formand og bevarelse af den siddende Kommission indtil august, idet udskiftning af en væsentlig del af kommissærkollegiet er en politisk nødvendighed, samtidig med at der juridisk kræves ny bekræftelse af Parlamentets tillid, for at Kommissionen med gyldighed kan tiltræde alle sine funktioner.

Det skal i øvrigt fremhæves - hvad angår formandens udnævnelse - at selv om Amsterdam-traktaten endnu ikke er trådt i kraft, anvendte Det Europæiske Råd - i enighed med Parlamentet - den procedure, der er fastsat i denne traktat, i forbindelse med udnævnelsen af Santer, hvilket vil sige, at høringen af Parlamentet bliver til en godkendelse. Det er umuligt at forestille sig et tilbageskridt nu.

Desuden er bestemmelserne om Parlamentets undersøgelse af Kommissionen og godkendelse af Kommissionen som kollegium fuldstændig ens i de to traktater.

Parlamentet har ligeledes fremhævet i sin beslutning, at Kommissionen skal iværksætte et ambitiøst og tilbundsgående program for en radikal reform af dens økonomiske forvaltning og finanskontrolprocedurer og af hele dens forvaltningspraksis med henblik på at fastsætte mere hensigtsmæssige og bedre normer for ledelsen af europæiske anliggender baseret på princippet om åbenhed.

xxxxx

Disse krav om reform og åbenhed stiller Parlamentet også til sig selv. Derfor har det forelagt Rådet et udkast til fælles statut for medlemmerne og vedtaget et forslag fra Kommissionen med sigte på at skabe det nødvendige retsgrundlag for en ordning for medlemmernes medarbejdere.

Jeg vil takke Rådets formandskab for den fasthed og hurtighed, hvormed det har taget fat på disse emner, og samtidig nævne den vilje til dialog og samarbejde, hvormed den danske regering og det danske Folketing søger at finde løsninger på de punkter vedrørende medlemmernes statut, der er mest ømtålelige for landets offentlige opinion.

Jeg har indtryk af, at der er en voksende overbevisning om, at det er nødvendigt at løse disse spørgsmål, så snart Amsterdam-traktaten træder i kraft.

xxxxx

Jeg slutter med at overbringe medlemmerne af Det Europæiske Råd den opfordring, som Parlamentet har rettet til medlemsstaterne i sin beslutning af i går, til så hurtigt som muligt at deponere ratifikationsinstrumenterne for Amsterdam-traktaten.

Denne internationale krise repræsenterer en mulighed for at styrke Den Europæiske Unions politiske og demokratiske dimension ved at øge Kommissionens ansvarlighed over for Parlamentet og ved at åbne mulighed for at skabe en ny, stærk, ansvarlig og politisk effektiv Kommission. Begge dele er absolut nødvendige. Kommissionen kan ikke styrkes imod Parlamentet eller uden dettes tillid.

Jeg håber, at vi vil nå dette ved fælles indsats til gavn for alle Europas borgere.

Mange tak.


© Europa-Parlamentet: 24. marts 1999