DET EUROPÆISKE RÅD I BERLIN
DEN 24. og 25. MARTS 1999

FORMANDSKABETS KONKLUSIONER

(continued)

[Top] [Next]

F. Udgiftsområde 3 (interne politikker)

59. Niveauet for udgiftsområde 3 bør fastsættes således, at de vigtigste budgetposter under dette udgiftsområde bibeholdes under hensyntagen til de programmer, som allerede er vedtaget af Rådet og Parlamentet. Niveauet for forpligtelserne til EU's interne politikker, der er omfattet af udgiftsområde 3 i de finansielle overslag, bør ikke overstige:

Udgiftsområde 3 (interne politikker) (mio. EUR i 1999-priser)

2000200120022003200420052006
5900595060006050610061506200

[Top] [Previous] [Next]

G. Udgiftsområde 4 (foranstaltninger udadtil)

60. Der skal fortsat findes en passende balance i den geografiske fordeling af EU's eksterne forpligtelser under hensyntagen til EU's policyforpligtelser, de politiske prioriteringer og de lande, der har de største behov. Niveauet for forpligtelserne til EU's eksterne politikker, der er omfattet af udgiftsområde 4 i de finansielle overslag, bør ikke overstige:

Udgiftsområde 4 (foranstaltninger udadtil) (mio. EUR i 1999-priser)

2000200120022003200420052006
4.550456045704580459046004610

[Top] [Previous] [Next]

H. Udgiftsområde 5 (udgifter til administration)

61. Under hensyntagen til de objektive faktorer, der er bestemmende for de administrative udgifters nuværende niveau, de begrænsninger, som medlemsstaternes administrative budgetter er underlagt, og de besparelser, der kan opnås gennem indførelse af nye teknologier og forbedret forvaltning af bygninger og menneskelige ressourcer, bør niveauet for forpligtelserne til EU's administrative udgifter i løbet af perioden ikke overstige:

Udgiftsområde 5 (administration) (mio. EUR i 1999-priser)

2000200120022003200420052006
4560460047004800490050005100

Princippet om budgetdisciplin gælder i lige grad for alle institutioner.

[Top] [Previous] [Next]

I. Udgiftsområde 6 (reserver)

Monetær reserve

63. Den monetære reserve skal afvikles ved udgangen af 2002 som følger:

(mio. EUR i 1999-priser)

200020012002
500500250

Nødhjælpsreserven

64. Tilførslen af midler til nødhjælpsreserven bør ikke overstige:

64. The provision for the emergency aid reserve should not exceed:

Nødhjælpsreserven (mio. EUR i 1999-priser)

2000200120022003200420052006
200200200200200200200

65. Niveauet for forpligtelsesbevillingerne under udgiftsområde 4 er blevet fastsat under hensyntagen til det beløb, hvormed reserven er blevet nedsat, for at sikre, at der ikke ved opstillingen af budgettet trækkes midler fra reserven til aktionskontiene under udgiftsområde 4. Denne reserve bør kun anvendes til dækning af virkelig nye og uforudsete behov for humanitær hjælp.

Lånegarantireserven

66. Under hensyntagen til det målbeløb og den tilførselssats, der er fastsat i den ændrede forordning om lånegarantifonden, som der allerede er opnået politisk enighed om (jf. dok. 13261/98 ADD 5, bilag II), bør tilførslen af midler til lånegarantireserven ikke overstige:

Lånegarantireserven (mio. EUR i 1999-priser)

2000200120022003200420052006
200200200200200200200

[Top] [Previous] [Next]

III. EGNE INDTÆGTER OG BUDGETULIGEVÆGTE

Grundlæggende principper for ordningen med egne indtægter

67. EU's ordning med egne indtægter skal sikre, at der er tilstrækkelige midler til rådighed til en velordnet udvikling af EU's politikker, idet der tages hensyn til nødvendigheden af streng budgetdisciplin. Denne ordning skal være retfærdig, gennemsigtig, omkostningseffektiv og enkel. Selv om andre mål forfølges, såsom finansiel autonomi, bør det ikke underminere disse fire generelt accepterede mål. Ordningen bør være baseret på kriterier, som bedst muligt afspejler hver enkelt medlemsstats evne til at bidrage.

Budgetuligevægte

68. Samtidig med at det medgives, at det fulde udbytte af EU-medlemskab ikke kan måles på budgettet alene, blev det i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Fontainebleau erkendt, at der kunne forekomme budgetuligevægte. Disse burde i videst muligt omfang udlignes ved hjælp af udgiftspolitikken, om end der åbnes mulighed for en korrektionsmekanisme for medlemsstater med en budgetbyrde, som er for tung i forhold til deres relative velstand. Det Europæiske Råd erkender, at der er forskellige faktorer, som direkte eller indirekte påvirker budgetuligevægte, såsom det samlede udgiftsniveau, indholdet af politikreformerne, udgiftssammensætningen samt strukturen af EU's egne indtægter.

Skridt, der bør tages

69. I betragtning af ovenstående principper har Det Europæiske Råd besluttet at anvende følgende kombination af foranstaltninger med henblik på at gøre den finansielle ramme mere retfærdig fra og med år 2000.

Foranstaltninger på udgiftssiden

70. Det Europæiske Råd har truffet afgørelse om en række foranstaltninger på udgiftssiden med øjeblikkelig virkning, der både vil sikre udviklingen af EU's politikker i den kommende periode og bane vejen for modtagelsen af nye medlemsstater. Loftet over EU's egne indtægter skal forblive på det nuværende niveau svarende til 1,27% af EU's BNI. Som følge af enigheden om nye finansielle overslag, der vil sikre, at den samme budgettilbageholdenhed finder anvendelse på EU-plan som på nationalt plan, og at EU's udgifter ikke stiger hurtigere end de nationale offentlige udgifter, vil EU's samlede udgiftsniveau fra nu af blive stabiliseret inden for en konsolideret ramme. Ikke mindst vil en væsentlig, regulær og retfærdig reform af den fælles landbrugspolitik til gavn for producenter og forbrugere, inden for strenge budgetmæssige parametre, som fører til gradvis faldende udgifter i løbet af perioden, udgøre et væsentligt bidrag til opfyldelsen af den overordnede målsætning om tilvejebringelse af en mere retfærdig finansiel ramme.

71. Afgørelsen om egne indtægter ændres, således at ratifikationsprocessen kan afsluttes så betids, at den kan træde i kraft fra begyndelsen af 2002. Med henblik på fortsat at kunne tage hensyn til de enkelte medlemsstaters bidragsevne, og for de mindst velstående landes vedkommende, at korrigere de regressive elementer i den nuværende ordning vil den maksimale indkrævningssats for momsindtægterne blive nedsat til 0,75% i 2002 og 0,50% i 2004. De traditionelle egne indtægter opretholdes, idet den procentsats, som medlemsstaterne tilbageholder til dækning af opkrævningsomkostningerne, forhøjes til 25% med virkning fra 2001.

72. Det Forenede Kongeriges budgetkompensation bevares. I overensstemmelse med de principper, der kom til udtryk i konklusionerne fra De Europæiske Råd i Bruxelles i 1988 og i Edinburgh 1992, skal der i beløbet herfor ikke indgå ekstra gevinster hidrørende fra ændringer i finansieringssystemet. Tekniske tilpasninger i den nye afgørelse om egne indtægter vil således ligesom tidligere neutralisere de gevinster, der følger af den gradvise reduktion af momsreserven og nu af forhøjelsen af den procentsats af de traditionelle egne indtægter, som medlemsstaterne tilbageholder for at dække deres opkrævningsomkostninger. På tidspunktet for udvidelsen vil en tilpasning på samme måde reducere de "samlede fordelte udgifter" med et beløb svarende til de årlige førtiltrædelsesudgifter i de tiltrædende lande, hvorved det sikres, at udgifter, der er uformindskede nu, forbliver uformindskede.

73. De samlede følger af disse to resultater skønnes til 220 mio. EUR indtil 2006.

74. De andre medlemsstaters finansiering af Det Forenede Kongeriges budgetkompensation ændres, således at det bliver muligt for Østrig, Tyskland, Nederlandene og Sverige at få en reduktion af deres finansieringsandel til 25% af den normale andel. Tilpasningen af finansieringsandele vil findes sted ved en tilpasning af BNI-grundlagene. Disse ændringer skal gennemføres allerede det første år, hvor den nye afgørelse om egne indtægter finder anvendelse, på grundlag af tallene for det foregående år.

75. Når Kommissionen henviser til budgetuligevægte, vil den af hensyn til opstillingen bygge på aktionsudgifterne.

76. Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen til at iværksætte en generel undersøgelse af ordningen med de egne indtægter herunder virkningerne af udvidelsen, inden den 1. januar 2006. Som led i denne undersøgelse skal spørgsmålet om skabelse af nye autonome egne indtægter ligeledes tages op.

[Top] [Previous] [Next]

TABEL A: FINANSIELLE OVERSLAG FOR EU-15

Mio. EUR - 1999-priser - Bevillinger til forpligtelser

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

1. LANDBRUG

40920

42800

43900

43770

42760

41930

41660

Udgifter til den fælles landbrugspolitik (heri ikke medregnet udvikling af landdistrikter)

Udvikling af landdistrikter og ledsageforanstaltninger


36620

4300


38480

4320


39570

4330


39430

4340


38410

4350


37570

4360


37290

4370

2. STRUKTURFORANSTALTNINGER

32045

31455

30865

30285

29595

29595

29170

Strukturfondene

Samhørighedsfonden

29430

2615

28840

2615

28250

2615

27670

2615

27080

2515

27080

2515

26660

2510

3. INTERNE POLITIKKER

5900

5950

6000

6050

6100

6150

6200

4. FORANSTALTNINGER UDADTIL

4550

4560

4570

4580

4590

4600

4610

5. ADMINISTRATION

4560

4600

4700

4800

4900

5000

5100

6. RESERVES

900

900

650

400

400

400

400

Monetær reserve

Nødhjælpsreserve

Garantireserve

500

200

200

500

200

200

250

200

200

0

200

200

0

200

200

0

200

200

0

200

200

7. FØRTILTRÆDELSESSTØTTE

3.120

3.120

3.120

3.120

3.120

3.120

3.120

Landbrug

Førtiltrædelsesinstrument på strukturområdet

PHARE (ansøgerlande)

520

1.040

1.560

520

1.040

1.560

520

1.040

1.560

520

1.040

1.560

520

1.040

1.560

520

1.040

1.560

520

1.040

1.560

BEVILLINGER TIL FORPLIGTELSER I ALT

91995

93385

93805

93005

91465

90795

90260

BEVILLINGER TIL BETALINGER I ALT

89590

91070

94130

94740

91720

89910

89310

Bevillinger til betalinger i % af BNI

1,13%

1,12%

1,13%

1,11%

1,05%

1,00%

0,97%

MIDLER TIL RÅDIGHED FOR TILTRÆDELSEN (bevillinger til betalinger)

  

4.140

6.710

8.890

11.440

14.220

Landbrug

Andre udgifter

  

1.600

2.540

2.030

4.680

2.450

6.640

2.930

8.510

3.400

10.820

LOFT OVER BEVILLINGER TIL BETALINGER

89590

91070

98270

101450

100610

101350

103530

Loft over bevillinger til betalinger i % af BNI

1,13%

1,12%

1,18%

1,19%

1,15%

1,13%

1,13%

Margen

0,14%

0,15%

0,09%

0,08%

0,12%

0,14%

0,14%

Loft over egne indtægter

1,27%

1,27%

1,27%

1,27%

1,27%

1,27%

1,27%

[Top] [Previous] [Next]

TABEL B: FINANSIEL RAMME FOR EU-21

Mio. EUR - 1999-priser - Bevillinger til forpligtelser

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

1. LANDBRUG

40920

42800

43900

43770

42760

41930

41660

Udgifter til den fælles landbrugspolitik (heri ikke medregnet udvikling af landdistrikterne)

Udvikling af landdistrikter og ledsageforanstaltninger


36620

4300


38480

4320


39570

4330


39430

4340


38410

4350


37570

4360


37290

4370

2. STRUKTURFORANSTALTNINGER

32045

31455

30865

30285

29595

29595

29170

Strukturfondene

Samhørighedsfonden

29430

2615

28840

2615

28250

2615

27670

2615

27080

2515

27080

2515

26660

2510

3. INTERNE POLITIKKER

5900

5950

6000

6050

6100

6150

6200

4. FORANSTALTNINGER UDADTIL

4550

4560

4570

4580

4590

4600

4610

5. ADMINISTRATION

4560

4600

4700

4800

4900

5000

5100

6. RESERVER

900

900

650

400

400

400

400

Monetær reserve

Nødhjælpsreserve

Garantireserve

500

200

200

500

200

200

250

200

200

0

200

200

0

200

200

0

200

200

0

200

200

7. FØRTILTRÆDELSESSTØTTE

3.120

3.120

3.120

3.120

3.120

3.120

3.120

Landbrug

Førtiltrædelsesinstrument på strukturområdet

PHARE (ansøgerlande)

520

1.040

1.560

520

1.040

1.560

520

1.040

1.560

520

1.040

1.560

520

1.040

1.560

520

1.040

1.560

520

1.040

1.560

8. UDVIDELSE

  

6.450

9.030

11.610

14.200

16.780

Landbrug

Strukturforanstaltninger

Interne politikker

Administration

  

1.600

3.750

730

370

2.030

5.830

760

410

2.450

7.920

790

450

2.930

10.000

820

450

3.400

12.080

850

450

BEVILLINGER TIL FORPLIGTELSER I ALT

91995

93385

100255

102035

103075

104995

107040

BEVILLINGER TIL BETALINGER I ALT

89590

91070

98270

101450

100610

101350

103530

heraf bevillinger til udvidelsen

  

4.140

6.710

8.890

11.440

14.210

Bevillinger til betalinger i % af BNI

1,13%

1,12%

1,14%

1,15%

1,11%

1,09%

1,09%

Margen

0,14%

0,15%

0,13%

0,12%

0,16%

0,18%

0,18%

Loft over egne indtægter

1,27%

1,27%

1,27%

1,27%

1,27%

1,27%

1,27%

[Top] [Previous] [Next]

DEL II - ERKLÆRING OM UDNÆVNELSE AF FORMANDEN FOR KOMMISSIONEN

I. Stats- og regeringscheferne har med respekt noteret sig, at Kommissionen er trådt tilbage, og har takket den for det arbejde, den har udført for Europa.

De har efter fælles overenskomst besluttet at anmode Romano PRODI om at påtage sig det vigtige hverv som formand for den kommende Europa-Kommission.

Efter fremgangsmåden i Amsterdam-traktaten skal denne beslutning meddeles det nuværende Europa-Parlament til godkendelse. Efter denne godkendelse bør Romano PRODI bestræbe sig på snarest muligt at tage skridt til udnævnelsen af en ny Kommission i samarbejde med medlemsstaternes regeringer. Medlemsstaternes regeringer indstiller efter fælles overenskomst med Romano PRODI de øvrige personer, som de foreslår udnævnt som medlemmer af Kommissionen. Efter valget i juni vil det nyvalgte Europa-Parlament skulle godkende såvel formanden som de øvrige indstillede medlemmer af Kommissionen. Det nyvalgte Europa-Parlament vil allerede skulle indlede proceduren med henblik på udnævnelse af den nye Kommission i juli måned. Efter godkendelsen i det nyvalgte Europa-Parlament udnævner medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst Kommissionens formand og de øvrige medlemmer. Det Europæiske Råd ønsker at give den nye Kommission mulighed for at påbegynde sit arbejde ved først givne lejlighed og fra og med januar 2000 videreføre dette arbejde med et fuldt mandat for de kommende fem år.

II. Den Europæiske Union har behov for, at der hurtigst muligt udnævnes en stærk og handlekraftig Kommission, samtidig med at reglen om åbenhed og borgernærhed overholdes. Romano PRODI vil blive anmodet om at udarbejde et program for, hvorledes den nye Kommission skal arbejde. Stats- og regeringscheferne vil sammen med Romano PRODI foretage en første drøftelse af dette reformprogram om nogle få uger, og under alle omstændigheder før han godkendes af det nuværende Europa-Parlament.

Den nye Kommission bør hurtigt gennemføre de nødvendige reformer, navnlig for så vidt angår forbedringen af sin organisation, forvaltning og finanskontrol.

Med henblik herpå bør den fremtidige Kommission give høj prioritet til iværksættelsen af et program for vidtgående modernisering og reform. Navnlig bør der gøres brug af alle muligheder for at sikre, at Kommissionens tjenestegrene er struktureret på passende måde med henblik på at sikre de højeste standarder med hensyn til forvaltningsmæssig integritet og effektivitet, når Kommissionen forvalter EF-fonde, -programmer eller -projekter.

[Top] [Previous] [Next]

DEL III - ERKLÆRINGER OM KOSOVO

ERKLÆRING FRA DET EUROPÆISKE RÅD OM KOSOVO

Det Europæiske Råd er dybt bekymret over, at de mæglingsbestræbelser, som ambassadør Holbrooke og de tre forhandlere i Rambouillet-processen, ambassadør Hill, Majorski og Petritsch har udøvet over for Forbundsrepublikken Jugoslaviens præsident, Slobodan Milosevic, er slået fejl. Det fælles mål for disse bestræbelser var at overtale Forbundsrepublikken Jugoslavien til at acceptere våbenstilstand i Kosovo og en politisk løsning på Kosovo-konflikten for at standse en humanitær katastrofe i Kosovo.

Mere end en kvart million Kosovo-indbyggere er nu hjemløse på grund af den undertrykkelse, som Beograds sikkerhedsstyrker har udøvet. 65 000 er blevet drevet fra deres hjem i den seneste måned, 25 000 efter at fredsforhandlingerne brød sammen i Paris fredag i sidste uge. Mens Kosovo-albanerne undertegnede Rambouillet-aftalerne, strømmede styrker fra Beograd til Kosovo for at indlede en ny offensiv. Siden fjendtlighederne brød ud i Kosovo i marts 1998, er omkring 440 000 mennesker, over en femtedel af Kosovos befolkning, flygtet eller blevet fordrevet. Der er nye ofre hver dag. Det er civilbefolkningen, der rammes ved fjendtlighederne.

Det internationale samfund har gjort alt, hvad det kunne, for at finde en fredelig løsning på Kosovo-konflikten. Der er efter måneders forberedelse gjort intensive bestræbelser i Rambouillet og senest i Paris med henblik på at forhandle en aftale om selvstyre for Kosovo, som er retfærdig over for begge parter i konflikten, og som skulle sikre en fredelig fremtid for såvel Kosovo-serbere som Kosovo-albanere og alle andre nationale samfund. Det udkast til aftale, som Kosovo-albanerne undertegnede i Paris, imødekommer disse krav: det sikrer på grundlag af Jugoslaviens suverænitet og territoriale integritet Kosovo en høj grad af selvstyre, garanterer alle borgere i Kosovo individuelle menneskerettigheder efter de højeste europæiske normer, forudser udvidede rettigheder for alle nationale samfund, der bor i Kosovo, og skaber grundlag for den nødvendige genopbygning af den krigshærgede region.

Den jugoslaviske ledelse under præsident Milosovic har vedvarende nægtet at indgå seriøst i forsøget på at finde en politisk løsning. Det har givet den jugoslaviske befolkning et forvrænget billede af forhandlingsspørgsmålene og forhandlingsforløbet. Desuden har det serbiske politi og Forbundsrepublikken Jugoslaviens væbnede styrker i de seneste uger i massivt omfang forstærket deres tilstedeværelse i Kosovo og derved i yderligere omfang overskredet de lofter, der er fastsat i Holbrooke-Milosovic-aftalen af 12. oktober  1998. Endelig gennemfører de jugoslaviske sikkerhedsstyrker militæroperationer mod civilbefolkningen i Kosovo i strid med bestemmelserne i FN's sikkerhedsråds resolution 1199.

På tærsklen til det 21. århundrede kan Europa ikke tolerere en humanitær katastrofe i sin midte. Det kan ikke tillades, at befolkningsflertallet i Kosovo, i Europas midte, kollektivt fratages sine rettigheder og udsættes for grove overtrædelser af menneskerettighederne. Vi, landene i Den Europæiske Union, har en moralsk pligt til at sikre, at vilkårlig optræden og voldsanvendelse, som kom konkret til udtryk ved massakren i Racak i januar 1999, ikke gentager sig. Vi har pligt til at sikre, at de hundrede tusinder af flygtninge og fordrevne kan vende tilbage til deres hjem. Aggression må ikke belønnes. En aggressor må være klar over, at han kommer til at betale en høj pris. Det er den lære, der bør drages af det 20. århundrede.

Det internationale samfund vil heller ikke tolerere forbrydelser mod menneskeheden. De, der nu optrapper konflikten i Kosovo, må ikke glemme, at mandatet for krigsforbryderdomstolen i Haag omfatter Kosovo. De og deres ledere vil blive stillet personligt til ansvar for deres handlinger.

Det er i sidste instans vort ansvar at sikre freden og samarbejdet i området. Derigennem sikres vore grundlæggende europæiske værdier, herunder respekten for menneskerettighederne og minoriteternes rettigheder, den internationale ret, de demokratiske institutioner og grænsernes ukrænkelighed.

Vor politik er hverken rettet direkte mod den jugoslaviske eller serbiske befolkning eller mod Forbundsrepublikken Jugoslavien eller Republikken Serbien. Den er rettet mod den uansvarlige jugoslaviske ledelse under præsident Milosevic. Den er rettet imod de sikkerhedsstyrker, der kynisk og brutalt bekæmper en del af deres egen befolkning. Vi ønsker at bringe disse skændige voldshandlinger til ophør. Præsident Milosevic skal standse den serbiske aggression i Kosovo og undertegne Rambouillet-aftalen, som bl.a. indebærer udstationering af en stabilitetsskabende implementeringsstyrke under NATO's ledelse.

Vi opfordrer indtrængende den jugoslaviske ledelse under præsident Milosovic til at udvise det fornødne mod på dette tidspunkt til radikalt at ændre sin egen politik. Det er endnu ikke for sent at bringe den interne undertrykkelse til ophør og acceptere det internationale samfunds mæglingsbestræbelser. Det internationale samfunds eneste mål er at skabe en politisk fremtid for Kosovo på grundlag af Forbundsrepublikken Jugoslaviens suverænitet og territoriale integritet, der tilgodeser alle Kosovo-indbyggeres ønsker og forhåbninger.

Kosovo-albanerne har vist, at de har forpligtet sig til at finde en fredelig løsning ved at undertegne Rambouillet-aftalerne. Det er af afgørende betydning, at de nu udviser den størst mulige tilbageholdenhed.

Vi understreger, at det ikke er vort mål at fastholde Forbundsrepublikken Jugoslavien i dens nuværende selvforskyldte isolation i Europa og den øvrige verden. Tværtimod ønsker vi at føre Forbundsrepublikken Jugoslavien ud af isolationen i Europa. Men for at dette kan ske, skal Milosevic vælge vejen til fred i Kosovo og vejen til reform og demokratisering herunder frie medier i hele Jugoslavien.

ERKLÆRING FRA DET EUROPÆISKE RÅD OM KOSOVO

Det Europæiske Råd gjorde i sin erklæring tidligere i dag opmærksom på de bestræbelser, som det internationale samfund har gjort for at fjerne behovet for militær indgriben. Vi opfordrede indtrængende den jugoslaviske ledelse under præsident Milosevic til at udvise det fornødne mod på dette tidspunkt til radikalt at ændre sin egen politik. Den Nordatlantiske Alliance retter nu angreb mod militære mål i Forbundsrepublikken Jugoslavien for at bringe den humanitære katastrofe i Kosovo til ophør.

Forbundsrepublikken Jugoslavien føler nu de meget alvorlige konsekvenser, som landet gentagne gange blev advaret om, af sin manglende vilje til at samarbejde med det internationale samfund med henblik på en fredelig bilæggelse af Kosovo-krisen. Præsident Milosevic må nu tage det fulde ansvar for det, der sker. Han kan bringe den militære indgriben til ophør, hvis han øjeblikkelig indstiller sin aggression i Kosovo, og hvis han accepterer Rambouillet-aftalerne.

[Top] [Previous]

DEL IV - ANDRE ERKLÆRINGER

FREDSPROCESSEN I MELLEMØSTEN

Stats- og regeringscheferne i Den Europæiske Union bekræfter EU's støtte til en forhandlingsløsning i Mellemøsten, der skal afspejle princippet om "land for fred" og garantere det israelske og palæstinensiske folks kollektive og individuelle sikkerhed. I denne sammenhæng ser Den Europæiske Union med tilfredshed på den afgørelse, som Det Palæstinensiske Nationalråd og tilknyttede organer har truffet om at bekræfte ophævelsen af bestemmelserne i det palæstinensiske nationale charter, hvori der opfordredes til Israels udslettelse, og bekræfte deres forpligtelse til at anerkende og leve i fred med Israel. Imidlertid er Den Europæiske Union bekymret over det nuværende dødvande i fredsprocessen og opfordrer parterne til fuldt og øjeblikkeligt at gennemføre Wye River-memorandummet.

Den Europæiske Union opfordrer ligeledes parterne til at bekræfte deres tilslutning til de grundlæggende principper, der blev fastlagt i forbindelse med Madrid- og Oslo-aftalerne og de efterfølgende aftaler i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 242 og 338. Den opfordrer indtrængende parterne til at nå til enighed om en forlængelse af den overgangsperiode, der blev fastlagt i Oslo-aftalerne.

Den Europæiske Union opfordrer i særdeleshed til snarlig genoptagelse og fremskyndelse af forhandlingerne om en endelig status inden for de kommende måneder, så disse forhandlinger hurtigt kan afsluttes, og det undgås, at de forlænges i det uendelige. Den Europæiske Union mener, at det bør være muligt at afslutte forhandlingerne inden for den tilstræbte frist på et år. Unionen erklærer sig villig til at bidrage til at fremme en snarlig afslutning af disse forhandlinger.

Den Europæiske Union anmoder indtrængende begge parter om at afholde sig fra handlinger, der vil kunne skade det endelige resultat af forhandlingerne om en endelig status, og fra en hvilken som helst handling, som strider mod international ret, herunder al bosættelsesaktivitet, samt at bekæmpe alle former for provokationer og vold.

Den Europæiske Union bekræfter palæstinensernes fortsatte og ubetingede ret til selvbestemmelse, herunder muligheden for at oprette en stat, og imødeser en snarlig indfrielse af denne ret. Den appellerer til parterne om loyalt at bestræbe sig på at nå frem til en forhandlingsløsning på grundlag af de eksisterende aftaler uden at krænke denne ret, over for hvilken der ikke kan nedlægges veto. Den Europæiske Union er overbevist om, at skabelsen af en demokratisk, levedygtig og fredelig suveræn palæstinensisk stat på grundlag af eksisterende aftaler og gennem forhandling vil udgøre den bedste garanti for Israels sikkerhed og accepten af Israel som en ligeværdig partner i området. Den Europæiske Union erklærer sig villig til at overveje anerkendelsen af en palæstinensisk stat til sin tid i overensstemmelse med de grundlæggende principper, der er anført ovenfor.

Den Europæiske Union opfordrer endvidere til en snarlig genoptagelse af forhandlingerne vedrørende det syriske og libanesiske forhandlingsspor i den mellemøstlige fredsproces, der skal føre til gennemførelsen af FN's sikkerhedsråds resolution 242, 338 og 425.

SYDAFRIKA

Det Europæiske Råd godkendte handels- og samarbejdsaftalen med Sydafrika, som der har været ført forhandlinger om i længere tid. Det glædede sig over denne historiske begivenhed og pålagde Rådet snarest muligt at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på den formelle vedtagelse af aftalen. Aftalen udgør endnu et vigtigt skridt i konsolideringen og styrkelsen af det solide partnerskab, som er skabt mellem Den Europæiske Union og Sydafrika på det politiske, økonomiske og handelsmæssige område. Det Europæiske Råd betragter denne historiske aftale som et symbol på de stærke venskabs- og solidaritetsbånd, der binder befolkningerne i Europa og Sydafrika sammen.

UDVIDELSEN

På baggrund af resultatet vedrørende Agenda 2000 den 24. — 25. marts ønsker Det Europæiske Råd at sende et beroligende signal til de lande, der forhandler om tiltrædelse. Udvidelsen er stadig en højt prioriteret historisk målsætning for Den Europæiske Union. Tiltrædelsesforhandlingerne vil blive videreført med hvert enkelt land i det relevante tempo og så hurtigt så muligt. Det opfordrer Rådet og Kommissionen til at sikre den fornødne fremdrift i forhandlingerne.


© Europa-Parlamentet: 1999