DET EUROPÆISKE RÅD
I CANNES DEN 26. OG 27. JUNI 1995
FORMANDSKABETS KONKLUSIONER

DEL B: BILAGOR

Top of page

Konklusioner fra samlingen i Rådet (økonomi og finans) den 19. juni 1995

Forberedelse af indførelsen af den fælles valuta

1. Rådet (økonomi og finans) gentog, at det er besluttet på at forberede overgangen til den fælles valuta senest i 1999 i medfør af Maastricht-traktaten. Det gentog ligeledes, at det ønsker, at konvergenskriterierne overholdes fuldt ud. Det glæder sig over de bidrag, som Kommissionens grønbog og arbejdet i EMI har ydet hertil.

Formanden for Rådet (økonomi og finans) henstiller til Det Europæiske Råd, at det:

  • giver Rådet (økonomi og finans) mandat til i samråd med Kommissionen og EMI at fastlægge et referencescenario, der garanterer fuld overholdelse af traktaten som en betingelse for den uigenkaldelige karakter, som er nødvendig for indledningen af tredje fase, således at der kan aflægges rapport til Det Europæiske Råd i Madrid i decem ber 1995;
  • beder Kommissionen om at indlede de nødvendige høringer for at kunne aflægge rapport til Det Europæiske Råd i Madrid;
  • tager hensyn til det arbejde, der allerede er udført vedrørende definitionen af mønternes tekniske egenskaber og beder Rådet (økonomi og finans) om at fortsætte det fornødne arbejde;
  • beder medlemsstaterne træffe alle fornødne foranstaltninger, for at de offentlige myndigheder kan undersøge, på hvilke betingelser de, når tiden er inde, kan gennem føre overgangen til den fælles valuta;
  • beder Rådet (økonomi og finans) om sammen med EMI at undersøge de fremtidige forbindelser mellem valutaerne i Den Monetære Unions medlemsstater og i Den Europæiske Unions øvrige medlemsstater.

2. Formanden for Rådet (økonomi og finans) noterede sig, hvor meget af det indledende arbejde der allerede er udført med hensyn til fastsættelse af de egenskaber ved mønter og pengesedler, som er nødvendige for den fælles valuta. Han noterede sig:

  • den enighed, der er opnået vedrørende de forskellige pålydender;
  • fremskridtene i arbejdet med mønters og pengesedlers udseende samt den kendsger ning, at EMI-Rådet foretrækker ens pengesedler i samtlige medlemsstater, eventuelt med et nationalt kendetegn;
  • det ekspertarbejde, som har gjort det muligt at foreslå temaer, der skal lægges til grund for prægningen af mønterne, og som svarer til de temaer, EMI-Rådet har fastlagt for udformningen af pengesedlerne.

Top of page

FORBEREDELSE AF DE ASSOCIEREDE LANDE I CENTRAL- OG ØSTEUROPA MED HENBLIK PÅ DERES INTEGRATION I DEN EUROPÆISKE UNIONS INDRE MARKED: RÅDETS KONKLUSIONER

  1. Rådet ser med tilfredshed på den hvidbog, som Kommissionen har udarbejdet i overens stemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Essen om forberedelse af de associerede lande i Central- og Østeuropa med henblik på deres integration i Unionens indre marked ved tiltrædelsen. Det værdsætter kvaliteten af dette dokument, der er blevet til efter konsultationer med de associerede lande. Rådet har selv haft lejlighed til at konsultere de associerede lande på et fælles møde den 10. april med udenrigsministrene og på et fælles møde den 6. juni med ministrene med ansvar for det indre marked. Det betragter hvidbogen som en nyttig rettesnor, der vil kunne være til hjælp for disse lande som led i videreførelsen af den igangværende reformproces og iværksættelsen af Europaaftalerne.
  2. De associerede landes forberedelse af integrationen i det indre marked er, som Det Europæiske Råd fastslog i Essen, hovedelementet i før-tiltrædelsesstrategien. De associerede lande prioriterer også selv forberedelsen af integrationen i det indre marked højt. Hvidbogen tager ikke forskud på og foregriber ikke de kommende tiltrædelsesfor handlinger og opstiller heller ikke nye betingelser herfor; den er en rettesnor og et hjælpemiddel for de associerede lande i deres bestræbelser i og med, at den beskriver de foranstaltninger, som Kommissionen anser for at være nødvendige forudsætninger for integrationen i det indre marked, samt de strukturer, der er nødvendige for at nå dette mål. Først ved de associerede landes tiltrædelse overtager de hele den gældende fællesskabsret og Fællesskabets politikker med de overgangsperioder, der måtte være nødvendige.
  3. Rådet bifalder den måde, hvorpå hvidbogen fremhæver betydningen af det indre marked for virkeliggørelsen af Unionens mål. Det indre marked er navnlig med til at fremme en bæredygtig og afbalanceret vækst, som respekterer miljøet, at højne den økonomiske og sociale samhørighed, at sikre et højt beskæftigelsesniveau og et højt socialt beskyttelses niveau og at højne levestandarden og livskvaliteten. Det indre marked er et område med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital, hvor der hersker en gennemsigtig konkurrence. Den forudsætter en høj grad af gensidig tillid og ensartethed i lovgivningerne.

De associerede landes gradvise tilnærmelse til Fællesskabets politikker for etableringen af det indre marked vil styrke deres økonomiske konkurrenceevne og øge udbyttet af deres økonomiske reformer.

4.Rådet bemærker, at hvidbogen, der giver et helhedsbillede af Fællesskabets lovgivning om det indre marked, ikke opstiller nogen rangfølge mellem de forskellige sektorer, men at den inden for hvert af de behandlede områder foreslår de væsentligste foranstaltnin ger, som de associerede lande først og fremmest skal overtage, samt angiver, i hvilken rækkefølge de bør vedtages, uden at der fastsættes nogen egentlig tidsplan. Rådet finder denne fremgangsmåde hensigtsmæssig, fordi det påhviler de associerede lande selv på baggrund af hvidbogen at fastlægge og iværksætte deres program for forberedelse af integrationen i det indre marked under hensyn til deres interne forhold og egen priori tering. De associerede lande bør udarbejde disse programmer, hvilket de også har erklæret sig rede til, under hensyntagen til den overordnede ramme, der er fastlagt i associeringsaftalerne. På Det Europæiske Råds møde i København understregedes den særlige betydning, der knytter sig til konkurrenceområdet, og, med henblik på tiltrædel sen, til arbejdstager-, miljø- og forbrugerbeskyttelse.

Rådet er enigt i den vægt, som hvidbogen lægger på de gennemførelses- og kontrol strukturer, som skal etableres for at følge indførelsen af lovgivningen om det indre marked op.

Rådet opfordrer Kommissionen til at gennemføre konsultationer med de associerede lande om deres nationale programmer for iværksættelsen af hvidbogens henstillinger. Kommissionen vil rådføre sig indgående med medlemsstaterne om de konkrete frem skridt, der sker, og holde dem jævnligt underrettet om forløbet af denne proces.

5. En forudsætning for, at de associerede landes forberedelse af integrationen i det indre marked lykkes, er, at de får al den nødvendige støtte fra såvel Fællesskabet som dets medlemsstater, der bør udnytte de midler, som de råder over til dette formål, bedst muligt og på en samordnet måde. Det er især vigtigt at udnytte medlemsstaternes erfaring på dette område.

Rådet udtrykker tilfredshed med, at Kommissionen har erklæret sig rede til at bidrage til at styrke samordningen og gøre EF-bistanden mere effektiv. Det opfordrer medlemssta terne til at arbejde i samme retning under hensyn til behovet for gennemsigtighed, effek tivitet, nærhed, og ud fra ønsket om at undgå overlapninger. Det finder, at man bør til skynde til større deltagelse fra de øvrige aktører fra den offentlige og den private sektor. Det opfordrer de associerede lande til at etablere den interne struktur, der er nødvendig for fuldt ud at kunne udnytte de faciliteter, de tilbydes, og udtrykker tilfredshed med de allerede opnåede fremskridt på dette område. Det understreger, at et øget samarbejde mellem de associerede lande vil medvirke til, at de enkelte parters bestræbelser lykkes.

6. Rådet mener, at der bør lægges særlig vægt på en opfølgning af arbejdet med hvidbo gen. Det noterer sig, at Kommissionen har til hensigt i nært samarbejde med medlemssta terne at uddybe sin analyse af dens potentielle fordele og forelægge resultaterne af analysen for Unionens institutioner og de associerede lande. Det bekræfter, at de mulig heder, der ligger i den strukturerede dialog og i associeringsaftalerne, bør udnyttes i dette øjemed. PHARE-Forvaltningsudvalget og Det Rådgivende Udvalg vedrørende det Indre Marked bør ligeledes spille en rolle på dette område.

7. Rådet (almindelige anliggender) vil, i samråd med Rådet (det indre marked), følge det videre arbejde med hvidbogen inden for de forskellige fora og sikre samordningen af dette arbejde.

Det Europæiske Råd vil, med henblik på sit kommende møde, kunne anmode Kommis sionen om at aflægge rapport med status over de associerede landes forberedelse af integrationen i det indre marked.

Top of page

IV. ÆRKSÆTTELSE AF STRATEGIEN FOR FORBEREDELSE AF TILTRÆDELSEN I FØRSTE HALVÅR 1995

Den strategi for forberedelse af tiltrædelsen, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd i Essen, og hvis hovedinstrumenter er Europaaftalerne og den strukturerede dialog, er i første halvdel af 1995 kommet i gang. Selv om det er for tidligt at gøre egentlig status, er det hensigtsmæssigt at danne sig et overblik af de aktioner, der er iværksat. Dette bekræfter, at man har valgt den rigtige kurs, og at det er hensigtsmæssigt at fortsætte ad denne vej.

I. Europaaftalerne

Der er nu seks Europaaftaler i kraft. Begyndelsen af 1995 blev således markeret ved ikrafttrædelsen af Europaaftalerne om associering med Rumænien, Bulgarien, Den Tjekkiske Republik og Den Slovakiske Republik, idet aftalerne med Ungarn og Polen allerede var trådt i kraft i 1994.

Samlinger i Associeringsrådene med disse seks lande har fundet eller vil finde sted i 1995 efter følgende tidsplan: den 10. april (Rumænien og Den Tjekkiske Republik), den 29. maj (Bulgarien og Slovakiet) og den 17. juli (Ungarn og Polen). Der har i øvrigt siden begyndelsen af året været holdt møder med alle disse associerede lande i parlamentariske associeringsudvalg.

Gruppen af associerede stater er ved at blive udvidet i overensstemmelse med retningslinjerne fra Det Europæiske Råd. Forhandlingerne om Europaaftaler om associering med de tre baltiske stater Estland, Letland og Litauen er blevet afsluttet på blot nogle få måneder, hvilket gjorde det muligt at undertegne disse aftaler den 12. juni 1995. Rådet kunne allerede den 29. maj 1995 konstatere, at betingelserne allerede er opfyldt for at inddrage disse tre lande i den strategi for forberedelse af tiltrædelsen, som blev vedtaget i Essen, hvilket giver dem mulighed for at deltage i fælles møder som led i den strukturerede dialog med de associerede central- og østeuropæiske lande.

Forhandlingerne om en associeringsaftale med Slovenien er ved at være afsluttet.

II. Den strukturerede dialog

Den strukturerede dialog er nu en realitet, sådan som det kan ses af antallet af møder, der holdes på ministerplan på forskellige områder, og indbydelsen af stats- og regeringscheferne for de associerede lande til at deltage i drøftelser i tilknytning til Det Europæiske Råd i Cannes er højdepunktet i denne proces.

Mødet mellem ministrene med ansvar for audiovisuelle spørgsmål og kultur den 3. april 1995 gjorde det muligt at fastlægge hovedlinjerne i det fremtidige samarbejde med de associerede lande om kulturelle og audiovisuelle spørgsmål. Ministrene fra de associerede lande gav udtryk for vilje til at deltage aktivt i fællesskabsprogram merne på disse områder. Mødet gjorde det endvidere muligt at fastlægge følgende tre hovedemner, som skal tillægges særlig vægt i samarbejdet med de associerede central- og østeuropæiske lande: det retlige og administrative samarbejde, omstruk turering af kulturindustrien og den audiovisuelle industri samt bevarelse af kulturar ven.

Mødet mellem udenrigsministrene den 10. april 1995 i Luxembourg, som var blevet forberedt på et møde mellem Coreper og de associerede landes ambassadører, gjorde det muligt at drøfte Kommissionens retningslinjer med henblik på udarbejdelse af hvidbogen om forberedelse af integrationen i det indre marked. Det var ligeledes en anledning til at komme ind på vigtige spørgsmål vedrørende det regionale samarbejde og sikkerheden i Europa.

Mødet med økonomi- og finansministrene fandt sted den 22. maj 1995. Det gav anledning til at komme ind på de associerede landes integration i det indre marked, idet opmærksomheden blev rettet mod den indbyrdes tilnærmelse af lovgivningerne på det økonomiske og finansielle område. Man drøftede endvidere den økonomiske situation i disse lande (makroøkonomiske aspekter).

Ministrene med ansvar for det indre marked holdt møde den 6. juni 1995. Dette møde gav anledning til en indgående drøftelse om den hvidbog, som Kommissionen har forelagt om forberedelsen af de associerede landes integration i det indre marked.

Den 9. juni holdes der et møde med forskningsministrene. Det vil gøre det muligt at gøre status over det videnskabelige og tekniske samarbejde med de central- og østeuropæiske lande og at komme ind på den tilnærmelsespolitik, som de associ erede lande har iværksat, samt udsigterne for deres deltagelse i Fællesskabets forsk ningsprogrammer.

Det første møde mellem indenrigs- og justitsministrene den 20. juni 1995 er blevet forberedt på to møder mellem en trojka fra Artikel K.4-Udvalget og de central- og østeuropæiske lande den 19. januar og den 7. juni. På mødet skal man drøfte sam arbejdet på følgende områder: asyl og indvandring, politi- og toldsamarbejde, samar bejde på det civil- og strafferetlige område.

I overensstemmelse med det ønske, som Det Europæiske Råd i Essen udtrykte om at få tilvejebragt en planlægning, som går ud over hvert formandskabs halvårlige periode, bemærkes det, at den strukturerede dialog fortsætter under det spanske formandskab, navnlig på følgende områder: retlige og indre anliggender, transport, landbrug, uddannelse og udenrigsanliggender.

III. Hvidbogen

Fremlæggelsen af hvidbogen om forberedelsen af de associerede landes integration i det indre marked udgør den vigtigste udvikling i tilnærmelsesstrategien siden årets begyndelse. Rådet (almindelige anliggender) vil udarbejde særlige konklusioner om den med henblik på Det Europæiske Råd i Cannes.

IV. Handelspolitiske foranstaltninger

Konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Essen vedrørende de handelspolitiske foranstaltninger er blevet fulgt op på følgende måde:

  • handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger (antidumping og beskyttelsesfor anstaltninger): Kommissionen anvender nu bestemmelsen om information inden iværksættelse af procedurerne;
  • handelen med tekstilvarer med de seks associerede lande: forordning (EF) nr. 3036/94, der har været i kraft siden den 1. januar 1995, har forbedret adgangen for varer, som har undergået passiv forædling, i og med at tolden øjeblikkeligt er blevet ophævet;
  • Kommissionen har indledt drøftelser for at udvide den diagonale kumulation af de eksisterende oprindelsesregler til også at omfatte Rumænien og Bulgarien. Denne udvidelse indgår som led i den strategi i tre etaper, som blev besluttet af Det Europæiske Råd i Essen for at indføre de samme oprindelsesregler i præferen cehandelen mellem Fællesskabet, CØE-landene og EFTA-landene;
  • tilpasningen af Rumæniens og Bulgariens tidsplan for told og toldkontingenter til tidsplanen for de andre associerede lande har været en realitet siden den 1. ja nuar 1995;
  • der er blevet ført forhandlinger om tilpasning af Europaaftalerne som følge af udvidelsen og Uruguay-runden for så vidt angår tekstilvarer og EKSF-varer. De er godt i gang for så vidt angår landbrugsvarer.

V. Landbrug

Kommissionen skal inden Det Europæiske Råd i Cannes forelægge en rapport om grundene til, at kun et lille antal af de toldkontingenter, som Unionen har åbnet, udnyttes fuldt ud. Den skal ligeledes forelægge Rådet resultatet af undersøgelsen af de følger, hele den subventionerede eksport har for landbruget i de associerede lande, og orientere det om, hvordan den inden for rammerne af sit eget institutionelle ansvar tager hensyn hertil ved forvaltningen af eksportrestitutionsordningerne.

Der er indledt forhandlinger med de associerede lande om tilpasningen af land brugsafsnittet i associeringsaftalerne til resultaterne af Uruguay-runden og udvidel sen. De kan dog ikke afsluttes inden den 1. juli 1995. Derfor:

  • er der som følge af udvidelsen truffet en række midlertidige og autonome foran staltninger for friske og forarbejdede landbrugsprodukter siden den 1. januar 1995 for ikke at forstyrre den traditionelle samhandel. Rådet står for at vedtage yderli gere en række foranstaltninger;
  • der bør ligeledes træffes midlertidige og autonome foranstaltninger for at undgå en afbrydelse af samhandelen som følge af iværksættelsen af resultaterne af Uruguay-runden den 1. juli. Kommissionen vil meget snart forelægge et forslag om vedtagelse af disse foranstaltninger, hvori der tages hensyn til principperne om fællesskabspræference og gensidighed.

VI. Industri

På samlingen den 7. april 1995 vedtog Rådet (industri) en række konklusioner, som har til formål at fremme det industrielle samarbejde med landene i Central- og Østeuropa ved at støtte udviklingen af et miljø og lovgivningsmæssige rammer, der er gunstige for aftaler mellem virksomhederne, og at overvinde de hindringer, der findes på dette område.

VII. Finansielt samarbejde

PHARE-programmet er blevet omlagt for at støtte strategien for forberedelse af tiltrædelsen. Derfor indføres der en flerårig programmering. Den tekniske bistand skal navnlig tage hensyn til iværksættelsen af hvidbogen om forberedelse af landenes integration i det indre marked. Støtten i henhold til programmet udvides i øvrigt til at omfatte investeringer på infrastrukturområdet.

VII. FUSP

Mødet mellem udenrigsministrene den 10. april, der blev holdt inden for rammerne af den strukturerede dialog, gav anledning til at drøfte flere politiske spørgsmål af fælles interesse. Der er blevet holdt møder mellem de politiske direktører og de europæiske korrespondenter samt talrige møder på ekspertniveau.

Koordinationen i tredjelandenes hovedstæder og i internationale organisationer er gradvis blevet gennemført. Koordinationen i De Forenede Nationers regi har vist sig overordentlig positiv, hvilket bl.a. den store overensstemmelse mellem Unionens og de associerede landes stemmeafgivning på 51. samling i Menneskerettighedskom missionen vidner om.

De associerede lande tilslutter sig i øvrigt et stigende antal af Unionens henvendel ser og fælles aktioner samt erklæringer. De har således sammen deltaget i den fælles aktion med henblik på at opnå en betingelsesløs og ubegrænset forlængelse af traktaten om ikke-spredning af kernevåben. De har ligeledes tilsluttet sig den række henvendelser, som Unionen har foretaget i medfør af artikel 3, stk. 2, i den fælles aktion vedrørende personelminer forud for konferencen om revision af konventionen af 1980 om "inhumane våben".

IX. Stabilitetspagten

Den proces, der førte til vedtagelsen af pagten om stabilitet i Europa den 21. marts i Paris, har ligeledes bidraget til før-tiltrædelsesstrategien. Pagten, der er indgået som følge af rundbordsdrøftelser, i hvilke de associerede lande og deres naboer har deltaget under forsæde af Unionen, stadfæster de central- og østeuropæiske landes vilje til at konsolidere og udvikle et godt naboskab og til at styrke stabiliteten i Europa ved at overlade det til OSCE at føre tilsyn med de bilaterale aftaler og arrangementer, som er omfattet af pagten.

De ledsageforanstaltninger til denne proces, som Unionen har truffet inden for rammerne af PHARE-programmet, har bidraget til dette resultat gennem udformning af projekter vedrørende det grænseoverskridende regionale samarbejde, spørgsmål i relation til minoriteter, det kulturelle samarbejde, herunder uddannelse på det sproglige og administrative område, samt miljøproblemer.

X. Retlige og indre anliggender

Som følge af mødet den 19. januar 1995 mellem trojkaen for Artikel K.4-Udvalget og de associerede lande, der blev holdt i overensstemmelse med mandatet fra Artikel K.4-Udvalget, bekræftet af Coreper, er der indledt et vist samarbejde på de tre områder, der er omfattet af afsnit VI:

  • På asyl- og indvandringsområdet har der fundet to møder sted mellem CIREFI (Oplysnings-, Analyse- og Udvekslingscentret for Grænsepassage og Indvan dring) og eksperter fra de central- og østeuropæiske lande. På ministermødet den 20. juni bør der først og fremmest behandles følgende emner: falske og for falskede dokumenter, indbyrdes tilnærmelse af lovgivningerne om fri bevægelig hed, spørgeskemaet om praksis med hensyn til visa udstedt i tredjelande samt tilbagetagelse.
  • Inden for politi- og toldsamarbejdet, hvor der snart skal finde et møde sted mellem eksperter i narkotika og organiseret kriminalitet, bør Rådet den 20. juni komme ind på iværksættelsen af Berlin-erklæringen vedrørende politi- og toldsamarbejdet med henblik på bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og oprettelsen af et politiakademi i Budapest.
  • For så vidt angår det retlige samarbejde er der blevet sendt et meget omfattende spørgeskema til de central- og østeuropæiske lande. Rådet vil den 20. juni drøfte svarene på dette spørgeskema samt de central- og østeuropæiske landes til trædelse af Lugano-konventionen, Rom-konventionen og de relevante konventio ner om retligt samarbejde.

Top of page

ERKLÆRING FRA DEN EUROPÆISKE UNION: DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN

Det Europæiske Råd, forsamlet i Cannes den 26. og 27. juni 1995, sender følgende budskab til lederne og befolkningerne i det tidligere Jugoslavien:

  1. Den Europæiske Union bekræfter på ny formelt, at den er imod en løsning af konflikten i det tidligere Jugoslavien ved magtanvendelse. Den opfordrer til et moratorium for militære aktioner samt til indgåelse af en aftale om ophør med fjendtlighederne.
  2. Den Europæiske Union har fra første færd støttet FN's indsats med henblik på at forhindre, at krigen breder sig, og for at komme civilbefolkningerne til hjælp og fremme fredsprocessen. Den ønsker i dag at fremhæve den støtte, som den yder til UNPRO FOR, for at denne kan optræde med den tilstrækkelige fasthed.

For så vidt angår De Forenede Nationers aktion og det militære aspekt, gentager Den Europæiske Union, at den støtter oprettelsen af den særlige udrykningsstyrke, som er godkendt af FN's Sikkerhedsråd, for at give UNPROFOR mulighed for at udføre sin mission under de bedst mulige sikkerhedsbetingelser og med større effektivitet. Det drejer sig om at sikre, at UNPROFOR kan handle og reagere. Den Europæiske Unions medlemsstater udtrykker deres solidaritet med den særlige udrykningsstyrke ved, i det omfang, det er dem muligt, at yde styrken bistand, og bestræbe sig på at udvirke hos De Forenede Nationer, at organisationens medlemmer yder økonomisk støtte til styrken.

Den Europæiske Union advarer samtlige parter i konflikten mod de hindringer, som lægges i vejen for bevægelses- og handlefriheden for såvel UNPROFOR som de humanitære organisationer, der yder hjælp til civilbefolkningen. Den gør opmærksom på, at de fredsbevarende styrker er fast besluttet på at overvinde disse hindringer. Ophævelsen af belejringen af Sarajevo er et krav. Den Europæiske Union kræver fri adgang til Sarajevo, til enklaverne og til sikkerhedszonerne.

Den Europæiske Union bekræfter, at der er givet tilladelse til forhandling af en handels- og samarbejdsaftale med Kroatien, men minder samtidig om, at den kraftigt har advaret mod ethvert forsøg på at løse i situationen i Krajina med magt.

3. Den Europæiske Union bekræfter, at den først og fremmest vil fremskynde udarbejdel sen af en fredelig løsning. Den giver på ny udtryk for sin fulde tillid og støtte til den mægler, som den har udpeget, Carl Bildt, der er medformand for Styringskomitéen for den internationale konference om det tidligere Jugoslavien. Den har med den største interesse noteret sig resultaterne af hans første besøg i området.

  • Den Europæiske Union anmoder Carl Bildt om straks, sammen med alle parter i Bosnien-Hercegovina, at finde ud af, hvordan dialogen kan genoptages. Den Europæiske Union, USA og Rusland er ophavsmænd til en plan, som bygger på en ligelig territorial fordeling og på udsigten til en forfatningsmæssig ordning, hvorved Bosnien-Hercegovinas integritet bevares, og som sikrer en rimelig og afbalanceret behandling for så vidt angår den kroatisk-bosniske enhed og den serbisk-bosniske enhed. Denne plan skal accepteres som grundlag for en genoptagelse af forhandlin gerne.
  • Den Europæiske Union anmoder sideløbende Carl Bildt om at fortsætte den afstukne kurs gående ud på at få staterne i det tidligere Jugoslavien til at anerkende hinan den. Den forstår, at det haster med i første omgang at få Den Føderale Republik Jugoslavien (FRJ) til at anerkende Bosnien-Hercegovina. Den erindrer om de forslag, der er udarbejdet, bl.a. med hensyn til spørgsmålet om sanktioner, således at man snarest muligt kan nå frem til en sådan gensidig anerkendelse.

Den Europæiske Union understreger i den forbindelse kraftigt betydningen af, at lukningen af grænsen mellem Bosnien-Hercegovina og FRJ respekteres. Den anmoder samtlige stater om at sørge for, at observatørkorpset under den inter nationale konference vedrørende det tidligere Jugoslavien råder over tilstrækkelige midler hertil.

  • Den Europæiske Union anmoder Carl Bildt om at tilskynde regeringen i Zagreb og de serbiske ansvarlige i Krajina til at genoptage dialogen, genoplive den økonomiske aftale af 2. december 1994, acceptere det aftaleudkast, der betegnes 24-planen, samt at opfordre FRJ til at støtte denne plan.
  • I betragtning af de resultater, der allerede er opnået i forsøget på at bringe kroater og muslimer nærmere hinanden, og som den kroatisk-muslimske føderation samt det arbejde, som Den Europæiske Unions administrator har udført i Mostar, vidner om, ønsker Den Europæiske Union at udtrykke sin overbevisning om, at der kan findes løsninger, hvorved der kan etableres tilfredsstillende forbindelser mellem alle samfundene i det tidligere Jugoslavien.

Den Europæiske Union anmoder sin mægler om at holde udenrigsministrene underrettet om de første resultater af sine bestræbelser allerede på den kommende samling i Rådet den 17. juli.

4. Dette er de øjeblikkelige mål, som Den Europæiske Union har opstillet for sin og for Carl Bildts indsats. Der vil dog kun blive etableret en samlet fred, hvis hvert enkelt samfunds rettigheder garanteres overalt. Med henblik herpå vil Den Europæiske Union fortsat meget opmærksomt overvåge, hvilken skæbne der bliver befolkningerne i Vojvodina, Sandjak og Kosovo til del: en tilfredsstillende udvikling er en forudsætning for, at FRJ på ny kan optages fuldt og helt i det internationale samfund.

Top of page

EURO-MIDDELHAVS-KONFERENCEN I BARCELONA: DEN EUROPÆISKE UNIONS HOLDNING

Top of page

I. GENEREL INDLEDNING

Landene i Den Europæiske Union og deres Middelhavspartnere bør handle mere i fællesskab, så Middelhavsbækkenet i højere grad end i dag bliver et område, hvor udvekslinger og dialog sikrer fred, stabilitet og velstand for dem, der bor der.

I overensstemmelse med de retningslinjer, som Det Europæiske Råd allerede har fastlagt på møderne i Lissabon (juni 1992), på Korfu (juni 1994) og i Essen (decem ber 1994), er Den Europæiske Union fast besluttet på at fastlægge varige rammer for forbindelserne med landene i Middelhavsbækkenet med henblik på opbygningen af et partnerskab. En ambitiøs samarbejdspolitik mod syd skal ses som et modstykke til den politiske åbning mod øst og vil give Den Europæiske Unions politik over for tredjelande en geopolitisk sammenhæng.

Den Europæiske Union og dens Middelhavspartnere står over for fælles udfordringer, som kræver en samlet og samordnet politik. I denne politik skal der tages hensyn til de enkelte sydlige Middelhavslandes karakteristika og egenart. Fastlæggelsen af en multilateral ramme for Europa og det sydlige Middelhavsområde skal ses som et supplement til styrkelsen af de bilaterale forbindelser mellem Unionen og hver enkelt af partnerne. De eksisterende bilaterale aftaler og de igangværende forhandlinger med henblik på indgåelse af en ny generation af aftaler vil gøre det muligt at bevare og endog styrke den særlige karakter af hver af disse bilaterale forbindelser inden for den nye multilaterale ramme; disse aftaler vil samtidig udgøre et af hovedinstrumenterne i gennemførelsen af bestemmelserne i dette dokument.

Euro-Middelhavs-konferencen på ministerplan i Barcelona den 27.-28. november 1995 vil være en enestående lejlighed for landene i Den Europæiske Union og deres partnere i den vestlige og østlige del af Middelhavsområdet til sammen at skabe en ramme om deres fremtidige forbindelser.

Med henblik herpå har Den Europæiske Union sat sig det mål for forbindelserne med disse lande at sikre stabilitet og velstand i Middelhavsområdet. Den Europæiske Union er derfor villig til at støtte disse lande i deres bestræbelser på gradvis at gøre området til et område med fred, stabilitet, velstand og samarbejde og med henblik herpå til at indføre et Euro-middelhavs-partnerskab. Dette kræver en politisk dialog, en bære dygtig og afbalanceret økonomisk og social udvikling, bekæmpelse af fattigdom og en bedre forståelse mellem de forskellige kulturer ved hjælp af en styrkelse af den menneskelige dimension i udvekslingerne.

Det er på denne baggrund, Den Europæiske Union har gjort sig de overvejelser, der er indeholdt i dette dokument, og som sigter mod oprettelse af et globalt partnerskab baseret på styrkelse af demokratiet og overholdelse af menneskerettighederne, der er afgørende i forbindelserne mellem Europa og Middelhavsområdet, som fokuserer på følgende tre hovedaspekter:

- et politisk og sikkerhedsmæssigt aspekt.

Målet er her at fastlægge en række principper og fælles interesser, som alle kan tilslutte sig, og som partnerne skal forpligte sig til at fremme i fællesskab. Det bør i hver enkelt stat understreges, hvor vigtigt det er, at de grundlæggende frihedsrettigheder overholdes, og at der opbygges en retsstat, da dette vil kunne fremme stabiliteten i hele Middelhavsområdet. Herudover må forbindelserne mellem staterne være styret af nogle få principper, som alle kan acceptere, og som kan sikre stabiliteten i området. I forbindelse med dette initiativ, som indebærer en dialog med landene i den arabisk- muslimske verden og med andre lande, skal der tages hensyn til de specifikke kulturelle forhold i området.

- et økonomisk og finansielt aspekt.

Formålet er at skabe en zone med generel velstand. Der foreslås en handlingsplan, som fastsætter partnerskabets rammer, prioriteter og metoder, således at der kan skabes et finansielt Euro-middelhavsområde, der er baseret på frihandel, samtidig med at forpligtelserne i WTO overholdes. Planen forpligter parterne til at undersøge følgerne af, at der i deres forbindelser samt inden for økonomisk udvikling, ressourcer og infrastrukturer skabes et frihandelsområde. Den regionale integration tillægges særlig opmærksomhed. I denne forbindelse understreges det, at Den Europæiske Unions bistand til Middelhavsområdet ikke må træde i stedet for den store indsats, som de pågældende lande gør for selv at forbedre deres situation og deres økonomiske og sociale udvikling. Det erkendes, at den økonomiske modernisering, der er en forud sætning, kræver en betydelig udvidelse af det finansielle samarbejde, der først og fremmest skal mobilisere de lokale økonomiske aktører for at sikre en varig udvikling indefra. Med henblik herpå vil der blive lagt særlig vægt på investeringer i den private sektor, der er en vigtig faktor i områdets udvikling.

- et socialt og menneskeligt aspekt.

Formålet på dette område er at støtte udvekslinger mellem civilsamfund. Inden for rammerne af et decentraliseret samarbejde lægges der vægt på uddannelse, uddan nelse af unge, kultur og medier, de vandrende befolkninger og sundhed. Der foreslås ligeledes et øget samarbejde inden for indre og retlige anliggender, hvor der især skal lægges vægt på bekæmpelse af narkotikahandel, terrorisme og international krimi nalitet.

Defineret på denne måde adskiller Euro-middelhavs-partnerskabet sig i kraft af det globale synspunkt med vægten på forbindelserne mellem Europa og Middelhavslan dene sig grundlæggende fra den mellemøstlige fredsproces. Partnerskabet er ikke noget nyt forum for konfliktløsninger og må ikke betragtes som en ramme om denne proces, selv om det måske også kan bidrage til at fremme et heldigt udfald af proces sen. Det samme gælder for de øvrige uoverensstemmelser, der kan påvirke forbindel serne mellem landene i området.

Det er heller ikke meningen, at Euro-middelhavs-partnerskabet skal træde i stedet for andre af de aktioner og initiativer til fremme af freden, stabiliteten og udviklingen i området, der skal styrke dialogen og samarbejdet mellem Europa og dets naboer syd og øst for Middelhavet.

Den Europæiske Union regner med at deltage aktivt i det økonomiske topmøde, der skal holdes i Amman i oktober, og som er en opfølgning af det økonomiske topmøde i Casablanca. Denne proces adskiller sig fra Euro-middelhavs-partnerskabet såvel ved sin sammensætning som ved sine mål, selvom der kan opstå et vist samspil.

Alt i alt betyder deltagelsen i Barcelona-konferencen blot, at man tilslutter sig de principper, der ligger bag Euro-middelhavs-partnerskabet.

Den Europæiske Union ønsker, at Euro-middelhavs-konferencen lægger grundlaget for et Euro-middelhavs-partnerskab, idet den vedtager et fælles dokument om de tre ovennævnte hovedaspekter, som udgør et hele, og mellem hvilke der skal skabes en positiv interaktion.

Top of page

II. POLITISK OG SIKKERHEDSMÆSSIGT PARTNERSKAB: OPRETTELSE AF ET FÆLLES OMRÅDE MED FRED OG STABILITET

På dette område foreslår Den Europæiske Union, at Euro-middelhavs-partnerskabet kommer til udtryk derved, at samtlige deltagere på den konference, der skal afholdes i Barcelona i efteråret 1995, vedtager en principerklæring, som fastlægger en række fælles mål for partnerne med hensyn til indre og ydre stabilitet.

A. Menneskerettigheder, demokrati, retsstat:

Samtlige parter bør på ny kunne bekræfte de adfærdsregler inden for hver enkelt stat eller politisk enhed, der anerkendes af det internationale samfund. Staternes indre stabilitet bør således anses for på mellemlang sigt at medvirke til stabiliteten i hele Euro-middelhavsområdet.

Som følge heraf må Euro-middelhavs-partnerskabet bygge på, at følgende principper overholdes:

  1. (De grundlæggende tekster). Partnerne må forpligte sig til at optræde i over ensstemmelse med De Forenede Nationers Pagt og verdenserklæringen om menneskerettigheder samt med de pligter, der følger af de internationale erklærin ger og aftaler på dette område, som de er bundet af.
  2. (Retsstaten). De enkelte partnere bør kunne give tilsagn om at udvikle retsstats principper og demokrati i det interne politiske system (regelmæssige og frie valg af ledende og repræsentative organer, et uafhængigt retsvæsen, den rette balance mellem de forskellige myndigheder, god regeringsførelse), idet deltagerne samtidig hermed må anerkende hver enkelts ret til frit at vælge og udforme sit politiske, samfundskulturelle og økonomiske system, når det blot stemmer overens med de internationale normer, der er almindeligt anerkendt på menneskerettighedsområ det.
  3. (Grundlæggende frihedsrettigheder). De enkelte partnere giver tilsagn om at træffe konkrete foranstaltninger til faktisk gennemførelse af de grundlæggende frihedsret tigheder på grundlag af de forpligtelser, som partnerne har indgået under de første to punkter, herunder ytringsfrihed, forsamlingsfrihed til fredelige formål samt tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed.

Partnerne giver tilsagn om at stille sig positivt til at udveksle oplysninger og efterkomme anmodninger om udlevering af oplysninger, som andre partnere retter til dem med hensyn til forhold vedrørende menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

4. (Pluralisme og tolerance). De enkelte partnere giver tilsagn om at tilgodese diversitet og pluralisme i samfundet. Der skal opfordres til fremme af tolerance mellem de forskellige samfundsgrupper og til bekæmpelse af udslag af intolerance, især racisme og fremmedhad. Indsatsen imod terrorisme er så meget mere effektiv, hvis retsstats- og menneskerettighedsprincipperne respekteres, og hvis den på længere sig følges op af en politik, som kan indvirke konkret på de dybereliggende årsager til dette fænomen. Ud fra samme betragtninger kan partnerne fremhæve betydningen af relevant oplysning om menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

5. (Menneskerettigheder). Partnerne giver tilsagn om at respektere menneskeret tighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder og udøve disse for den enkelte og sammen med andre medlemmer af deres gruppe uden forskelsbehandling på grund af race, nationalitet, sprog, religion og køn.

B. Stabilitet, sikkerhed, godt naboskab:

Partnerne vil kunne bekræfte, at fred og stabilitet i Middelhavsområdet er et fælles gode, som de forpligter sig til at opretholde og befæste med alle de midler, som de har til rådighed.

Ud fra denne betragtning bør et sikkerhedspartnerskab mellem Europa og Middel havslandene bygge på, at følgende principper overholdes:

  1. (Ligeberettiget selvbestemmelsesret). Partnerne giver tilsagn om at respektere hinandens ligeberettigede selvbestemmelsesret samt alle de rettigheder, som følger deraf i henhold til folkeretten. Partnerne giver tilsagn om korrekt at opfylde de forpligtelser, som de har påtaget sig i henhold til folkeretten.
  2. (Ikke-indblanding). De enkelte partnere giver tilsagn om at afstå fra enhver form for direkte eller indirekte indblanding i en anden partners indre anliggender, som strider mod folkeretlige normer.
  3. (Territorial integritet). Partnerne giver tilsagn om at respektere enhver anden partners territoriale integritet og enhed.
  4. (Afkald på brug af magt samt fredelig bilæggelse af uoverensstemmelser). Partner ne giver afkald på i deres indbyrdes forbindelser at fremsætte trusler eller anvende magt mod en anden partners territoriale integritet eller politiske uafhængighed eller enhver anden optræden, som er uforenelig med De Forenede Nationers formål. Partnerne giver tilsagn om at sætte sig ind i de fælles mekanismer for præventivt diplomati og at bilægge deres uoverensstemmelser med fredelige midler.
  5. (Bekæmpelse af terrorisme, organiseret kriminalitet og narkotika). Partnerne giver tilsagn om at samarbejde for at forebygge og bekæmpe truslen om terroristisk aktivitet ved at ratificere og anvende de internationale instrumenter og forpligtelser, som de tiltræder på dette område, samt ved hjælp af andre hensigtsmæssige midler. Partnerne giver tilsagn om sammen at bekæmpe forøgelse og spredning af organiseret kriminalitet samt bekæmpe den svøbe, som misbruget af narkotika er i alle dets former.
  6. (Mål for nedrustning og ikke-spredning). Partnerne giver tilsagn om på korrekt vis at opfylde deres forpligtelser med hensyn til rustningskontrol, nedrustning og ikke- spredning i henhold til de konventioner, som de har tiltrådt.

Samtlige partnere opfordres til at tiltræde traktaten om ikke-spredning af kernevå ben, konventionen om kemiske våben og konventionen om biologiske våben og til at forpligte sig til at tage konkrete skridt med sigte på ikke-spredning af kemiske, biologiske og nukleare våben.

De enkelte partnere giver tilsagn om ikke at anskaffe militær kapacitet, der oversti ger dens legitime behov med hensyn til individuel eller kollektiv sikkerhed. Partner ne kan i denne ånd bekræfte deres vilje til at opnå samme grad af sikkerhed og gensidig tillid på lavere niveauer med konventionelle våben.

7. (Godt naboskab, tillids- og sikkerhedsforanstaltninger). Partnerne giver tilsagn om at oprette et godt naboskab til hinanden. Med henblik herpå bør partnerne under støtte de regionale integrationsprocesser, idet disses betydning for den regionale stabilitet fremhæves. Endvidere kan de give tilsagn om at undersøge sådanne tillids- og sikkerhedsforanstaltninger, som kan træffes i fællesskab med henblik på at oprette et område med fred og stabilitet i Middelhavet, idet de som eksempel kan tage den stabilitetspagt, der er rettet mod landene i Øst- og Centraleuropa.

Top of page

III. ØKONOMISK OG FINANSIELT PARTNERSKAB: SKABELSE AF EN ZONE MED GENEREL VELSTAND

Indledning

De enkelte partnerlande har forskellige problemer, men de står alle over for samme udfordring, nemlig

  • et stærkt befolkningspres;
  • en stor landbobefolkning;
  • utilstrækkelig diversificering af produktionen og handelen med industrivarer;
  • ringe handel inden for området;
  • en ineffektiv og alt for stor offentlig sektor.

Partnerne fastsætter derfor følgende langsigtede mål:

  • at øge tempoet i den bæredygtige socioøkonomiske udvikling
  • at forbedre levevilkårene for deres befolkninger ved at mindske velstandsforskellene og øge beskæftigelsen
  • at fremme regionalt samarbejde og regional integration.

I dette øjemed ønsker de at skabe et Euro-middelhavsområde baseret på frihandel og et partnerskab, der er så omfattende som muligt.

Efter partnernes opfattelse bør politikken føres på grundlag af markedsøkonomiske og økonomisk integrerende principper på grundlag af et partnerskab, hvor der tages hensyn til deres behov og forskellige udviklingsniveauer.

Partnerne vil give førsteprioritet til en tilpasning og modernisering af de økonomiske og sociale strukturer i tredjelandene i Middelhavsområdet med henblik på at fremme en gradvis oprettelse af et frihandelsområde og vil navnlig

  • fremme den private sektors modernisering og udvikling samt dens retlige og forsk riftsmæssige baggrund gennem et øget samarbejde mellem administrationer og fremme af private investeringer fra lokale eller regionale investorer eller fra Fælles skabet,
  • formindske de sociale og miljømæssige følger af den økonomiske udvikling, bl.a. ved at foretage den ønskede prioritering af de politikker, programmer og projekter, der mest direkte påvirker de fattigste befolkningsgruppers dagligliv. Partnerne vil desuden bestræbe sig på at fremme de mekanismer, der tager sigte på at udvikle overførslen af teknologi.

1. En frihandelszone i Euro-middelhavsområdet

Partnerne er enige om at oprette et fælles Euro-middelhavsområde baseret på frihandel, som skal indføres gradvis indtil år 2010, og som skal omfatte stør stedelen af samhandelen på baggrund af de muligheder og de pligter, som Ver denshandelsorganisationen indebærer.

Oprettelse af et frihandelsområde vil være et væsentligt element i Euro-middel havs-partnerskabet og vil kræve en særlig indsats fra alle parter.

I dette område

  • skal færdigvarer kunne omsættes frit uden toldmæssige eller ikke-toldmæssige handelshindringer
  • skal handelen med landbrugsvarer gradvis liberaliseres via gensidig præferenti el adgang for landbrugsvarer med udgangspunkt i de traditionelle handels mønstre og i det omfang, de forskellige landbrugspolitikker tillader det
  • skal etableringsretten for selskaber, de grænseoverskridende tjenesteydelser og kapitalbevægelserne gradvis liberaliseres under iagttagelse af GATS- aftalen.

I dette øjemed skal de igangværende forhandlinger mellem EU og de enkelte Middelhavslande afsluttes så hurtigt som muligt, og der skal sideløbende hermed føres forhandlinger om lignende frihandelsaftaler mellem Middelhavslandene indbyrdes.

I en anden etape vil sidstnævnte kunne opfordres til at forhandle frihandelsaftaler med de europæiske lande, der er associeret med EU, og som ikke er Middel havslande.

For at lette samhandelen foreslår partnerne, at

  • man går frem i etaper mod kumulativ oprindelse mellem alle partnerne på tilsvarende betingelser som dem, EU påtænker over for landene i Central- og Østeuropa
  • der vedtages stort set identiske oprindelsesregler gennem udvikling af toldsam arbejdet mellem alle partnerne
  • certificeringsprocedurerne forbedres med henblik på at fremme den gensidige anerkendelse af overensstemmelsescertificering og på længere sigt harmoni sering af standarder
  • der fastsættes de højest mulige beskyttelsesstandarder for intellektuel ejen domsret (TRIPS)
  • der vedtages ensartede konkurrenceregler.

Liberaliseringen af tjenesteydelser vil blive omhandlet i særlige aftaler, hvorom der skal føres forhandlinger så snart som muligt.

2. Prioriteter i samarbejdet

2.1. Investeringer

En hurtig og varig vækst samt videreførelse af strukturreformerne er en forud sætning for, at den økonomiske udvikling kan lykkes. Denne proces bør støttes af intern opsparing, der er grundlaget for investeringer, suppleret med væsentligt forøgede direkte udenlandske investeringer.

Derfor understreger partnerne, at det er vigtigt for den økonomiske udvikling af investeringerne, at hindringerne for investeringer gradvis fjernes, og at der indføres et gunstigt klima for direkte udenlandske investeringer.

De agter derfor at undersøge, hvordan direkte investeringer kan fremmes under overholdelse af alle parters kompetenceområder (Det Europæiske Fællesskab, dets medlemsstater og Middelhavspartnerne).

2.2. Regionalt samarbejde

Partnerne erkender, at det regionale samarbejde udgør en central faktor i ind førelsen af et frihandelsområde. Det er derfor vigtigt, at samhandelen udvikles ikke kun mellem Den Europæiske Union og dens Middelhavspartnere men også på frivillig basis mellem disse indbyrdes.

2.3. Erhvervslivet

Partnerne opfordrer erhvervslivet til at indgå erhvervsmæssige aftaler (joint ventures, marketing-arrangementer, underleverandørvirksomhed, licensgivning osv.) inden for Euro-Middelhavsområdet.

Partnerne vil fremme et sådant samarbejde ved at skabe et gunstigt erhvervs klima og vedtage erhvervsfremmende forskrifter, samtidig med at konkurren cereglerne respekteres (adgang til egnede byggegrunde, veluddannet arbejds styrke, kreditfaciliteter, kapitalmarkeder osv.). Der vil blive lagt særlig vægt på støtte til privatisering af offentlige virksomheder.

Partnerne vil bestræbe sig på at fremme industrielt samarbejde og modernisering via aktiviteter som f.eks.:

  • udveksling af information om den industrielle/teknologiske udvikling, industripo litikken, konkurrenceevnen og industriens modernisering, omstrukturering og privatisering, innovation og investeringer, liberaliseringen af samhandelen og dennes virkninger for industrien, den retlige-finansielle baggrund samt hygiejne og sikkerhed på arbejdspladsen
  • fremme af net, fællesprojekter, samarbejdsinfrastrukturer og samrådsmekanis mer
  • udvikling af teknologier og standarder.
  • forbedring af betingelserne for udvikling af udenlandske investeringer i Middel havslandene.

Partnerne anser det for nødvendigt, at der gennemføres et program for teknisk støtte til små og mellemstore virksomheder for at forbedre varernes og tjene steydelsernes kvalitet, herunder turismens. De vil støtte samarbejdet mellem små og mellemstore virksomheder indbyrdes og forbedre adgangen til kredit. Part nerne erkender betydningen af at udvikle den finansielle sektor i Middelhavslandene for at mobilisere midler til støtte for virksomhederne. De vil fremme integreringen af den uformelle arbejdskraftsektor ved udvikling af små- erhverv og selvstændig erhvervsudøvelse.

2.4. Miljø

Partnerne understreger deres indbyrdes afhængighed på miljøområdet, som kræver en regional angrebsvinkel og et styrket samarbejde samt en bedre samordning af de multilaterale programmer, der findes inden for rammerne dels af Den Europæiske Union, dels af de relevante internationale organisationer. De anerkender betydningen af, at den økonomiske udvikling gøres forenelig med miljøbeskyttelsen, og at miljøhensynet inddrages i alle aspekter ved den øko nomiske politik (industri, forskning, energi, transport, landbrug, fiskeri, turisme og fysisk planlægning) med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling i regio nen.

For at vende den aktuelle tendens til stadig forringelse af miljøsituationen i regionen forpligter partnerne sig til at fortsætte og forstærke den indsats, der allerede er i gang. I denne forbindelse bekræfter partnerne, at de tilslutter sig de mål og strukturer, der er indført i henhold til Barcelona-konventionen og hand lingsplanen for Middelhavet for at forny deres indsats i området. Deres aktion i dette område skal gøres mere effektiv og synlig. Som supplement hertil er de desuden enige om at udarbejde et program for højt prioriterede kort- og mel lemfristede aktioner, overvejende at koncentrere deres finansielle støtte på sådanne foranstaltninger og at indføre en overvågningsmekanisme for gennem førelsen heraf, navnlig en løbende dialog.

Dette program skal fokusere på problemer vedrørende vand, affald og luftforu rening samt beskyttelse af jordbund, kystområder og Middelhavet, flora, fauna samt naturarven, forebyggelse af skovbrande samt overvågning af jorden. Som forberedelse til den langfristede udvikling skal det suppleres med uddannelse, oprettelse af net og sammenstilling af miljødata.

Partnerne er desuden enige om at vedtage og gennemføre de nødvendige, navnlig forebyggende lovgivnings- og forskriftsmæssige foranstaltninger og indføre høje standarder snarest muligt.

2.5. Fiskeri

Partnerne anerkender betydningen af en bevarelse og en rationel styring af fiskebestandene.

Med henblik herpå øger partnerne deres deltagelse og samarbejde i Fiskerirådet for Middelhavet vedrørende vedtagelse og effektiv anvendelse af passende bevarings- og forvaltningsforanstaltninger for at opnå en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i dette område.

De bekræfter den erklæring, der blev afgivet i Heraklion i december 1994, og foreslår, at der tages passende retlige skridt til en hensigtsmæssig opfølgning.

De vil forbedre samarbejdet om forskningen i fiskebestandene i Middelhavet og om den videnskabelige uddannelse og forskning og påtænker at oprette et fælles videnskabeligt observationscenter i dette øjemed.

2.6. Energi

Partnerne anerkender deres indbyrdes afhængighed på energiområdet. Såvel i udviklingen af energiressourcer som i prognoserne for handelen med energi gælder det især om at skabe de rette betingelser for investeringer og energisel skabers virksomhed.

De vil udbygge det eksisterende samarbejde vedrørende energipolitikkerne. De vil også tilskynde til en forstærket dialog mellem producenter og forbrugere.

I dette øjemed agter de at

  • fremme Middelhavslandenes tiltrædelse af traktaten om det europæiske energi charter;
  • fremme en fælles deltagelse i forskningsprogrammer;
  • udvikle bæredygtige vedvarende energiformer, navnlig solenergiteknologier;
  • fremme en mere effektiv energiudnyttelse.

Partnerne samarbejde om at skabe gunstige betingelser for, at energiselskaber kan udvide energinettene (el, gas og olieledninger) og fremme en sammen kobling heraf.

3. Andre samarbejdsområder

3.1. Landbrug og udvikling af landdistrikter

Partnerne vil navnlig fokusere samarbejdet på:

  • støtte til partnerlandenes politik vedrørende diversificering af produktionen
  • formindskelse af fødevareafhængigheden
  • fremme af miljøvenligt landbrug
  • samarbejde mellem partnernes virksomheder, koncerner og erhvervsorgani sationer på frivillig basis
  • støtte til privatisering
  • faglig bistand og uddannelse
  • harmonisering af fytosanitære og veterinære standarder
  • integreret udvikling af landdistrikter, herunder forbedring af grundlæggende tjenesteydelser og udvikling af dermed forbundne økonomiske aktiviteter
  • samarbejde mellem landdistrikter og udveksling af erfaringer og knowhow vedrørende udvikling af landdistrikter.

3.2. Udvikling af infrastruktur

a) Transport

Partnerne understreger, at et effektivt transportsystem i Euro-Middelhavsom rådet er en særdeles vigtig forhåndsbetingelse for at kunne sikre varestrøm me.

I dette øjemed vil de internationale søfartsprincipper, navnlig fri levering af tjenesteydelser i international transport og fri adgang til internationale ladnin ger.

De er enige om et højt prioriteret program, der skal indvirke gunstigt på miljøet på følgende områder:

  • forbedring af havne- og lufthavnsinfrastrukturernes effektivitet
  • forenkling af de administrative procedurer i havne og lufthavne, herunder overgang til edb
  • harmonisering af trafikkontrol- og trafikstyringssystemerne
  • forbedring af den multimodale kombinerede sø- og flytransport over Middel havet
  • forbedring af sikkerheden til søs og i luften og mere effektiv overvågning af havforureningen
  • udvikling af forbindelserne over land mellem øst og vest i de sydlige Middel havslande
  • sammenkobling af Middelhavspartnernes net med de transeuropæiske net, herunder fastlæggelse af multimodale korridorer af fælles interesse for at sikre interoperabilitet.

b) Informationsteknologi og telekommunikation

Partnerne understreger betydningen af et moderne og effektivt telekommu nikationsnet, navnlig de tjenester, der danner grundlag for den økonomiske og sociale udvikling. I dette øjemed vil de fokusere på:

  • udvikling af infrastrukturer, især i landdistrikter, til fremme af adgangen til tjenesteydelser
  • modernisering af telekommunikationen (lovgivning, forskrifter, prisstruktur og -gennemsigtighed, privatisering osv.)
  • adgang til informationsmotorvejene og til multimedienettene
  • overførsel af teknologi, forskning og uddannelse (fjernundervisning, telear bejde, små og mellemstore virksomheder, sundhed)
  • udvikling af administrative telematiske net inden for rammerne af det økonomiske samarbejdsområde Euro-middelhavslandene
  • samarbejde mellem telekommunikationsvirksomheder på de ovennævnte områder.

3.3. Lokale myndigheder og fysisk planlægning

Partnerne understreger, at de er rede til at samarbejde og undersøge deres gensidige afhængighed på dette område og i dette øjemed at

  • fastlægge en overordnet strategi for fysisk planlægning, der svarer til landenes behov i Euro-middelhavsområdet
  • fremme det grænseoverskridende samarbejde
  • støtte samarbejdet mellem lokale myndigheder.

For byernes vedkommende vil hovedvægten blive lagt på boliger, kollektiv transport og vandforsyning samt sanering.

3.4. Forskning og udvikling

Partnerne anser det for nødvendigt at fremme forskning og udvikling, således at den stadig større kløft med hensyn til videnskabelige resultater kan indsnævres; der tages hensyn til princippet om gensidig fordel.

Med henblik herpå skal Middelhavslandenes egen forskningskapacitet styrkes, og der skal ydes bidrag til uddannelse af videnskabeligt og teknisk personale for at fremme en bedre integration af unge forskere i området.

Anvendelsen af de tre Rio-konventioner om henholdsvis biologisk mangfoldighed, bekæmpelse af ørkendannelse og klimaændringer er et oplagt område for samarbejde.

Desuden skal kvalificerede forskningsinstitutter og højere uddannelsesinstitu tioner fra Europa og Middelhavslandene deltage i fælles forskningsprojekter, bl.a. på grundlag af videnskabelige netværk omkring klart definerede emner.

I denne forbindelse noterer partnerne sig med tilfredshed, at der på individuelt grundlag er iværksat mange særprogrammer under Fællesskabets fjerde ramme program, navnlig vedrørende miljø og teknologi, sundhed og samfundet, forsk ning i vedvarende ressourcer, byplanlægning, programmet vedrørende informa tionsteknologi og programmet vedrørende kommunikationsteknologi.

Disse områder supplerer de områder, der allerede var omfattet af de samme arrangementer under Fællesskabets tredje rammeprogram.

Endelig ønsker de at nedsætte et udvalg, der skal følge samarbejdet mellem Unionen og Middelhavslandene inden for forskning og udvikling, og som især skal fortsætte de overvejelser, der blev indledt den 21.-22. marts i Sophia Anti polis.

3.5. Statistik

Partnerne anerkender betydningen af omfattende og ajourført statistisk informa tion. De vil fremme et tættere samarbejde mellem De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, EU-medlemsstaternes statistiske myndigheder og de interes serede Middelhavslandes statistiske kontorer, navnlig med henblik på harmoni sering af metoder og udveksling af data. De Europæiske Fællesskabers Sta tistiske Kontor vil arrangere en konference, hvor de vigtigste behov inden for Middelhavslandenes statistiske systemer skal klarlægges med henblik på fastlæggelse af højt prioriterede samarbejdsområder.

4. Samarbejdsmidler

Med henblik på at gennemføre partnerskabet og navnlig at støtte indsatsen for oprettelse af et frihandelsområde understreger partnerne betydningen af et effektivt finansielt samarbejde, der forvaltes i henhold til et flerårigt program, som tilpasses til målene og prioriteterne under hensyntagen til de enkelte partnerlan des særlige forhold.

I denne forbindelse mener Fællesskabet, at der skal ydes en betydelig ekstra finansiel bistand til partnerskabet i perioden 1995-1999. Hertil kommer øgede lån fra EIB samt bilaterale finansielle bidrag fra medlemsstaterne, og det skal ved en samordning af bidragene under overholdelse af subsidiaritetsprincippet sikres, at bidragene supplerer hinanden og bliver så effektive som muligt, og at der bliver samlet overblik over Den Europæiske Unions aktioner.

Partnerne erkender betydningen af en sund makroøkonomisk forvaltning, hvis deres partnerskab skal gennemføres med held. De er derfor enige om, at der skal føres en dialog om den økonomiske politik mellem Fællesskabet og hvert Middel havsland, navnlig under de nye aftaler.

Top of page

IV. PARTNERSKAB INDEN FOR SOCIALE OG MENNESKELIGE ANLIGGENDER:

Indledning

Partnerne vil fremme civilsamfundenes medvirken ved Euro-middelhavs-partnerskabet. Med henblik herpå vil de udvikle decentrale samarbejdsmekanismer, der stimulerer udvekslingerne mellem de aktive på udviklingsområdet, dvs. civilsamfundets og politikerkredsenes førende kræfter, kulturverdenen, universiteterne, forskerkredse, medieverdenen, organisationerne, fagforeningerne og de offentlige og private virksom heder. De forpligter sig til at fremme kvinders deltagelse i udvekslingerne i betragtning af deres centrale rolle i udviklingen.

Desuden anerkender partnerne, at den aktuelle befolkningsudvikling skal opvejes ved hjælp af en egnet befolkningspolitik, der tager sigte på at fremskynde den økonomiske udvikling. I den sammenhæng mener partnerne, at denne udfordring skal betragtes som højt prioriteret.

De mener, at udviklingen af de menneskelige ressourcer er afgørende både på området uddannelse af unge og på kultur- og sundhedsområdet. I denne forbindelse understreger de betydningen på dette område af subsidiaritetsprincippet, der afspejler medlemsstaternes og Fællesskabets forskellige ansvarsområder, og af den sproglige diversitet.

De erkender betydningen af den rolle, som migrationen spiller i deres indbyrdes forbindelser.

De mener, at samarbejde om demokrati og menneskerettigheder bør udgøre en væsentlig bestanddel af udvekslingerne mellem civilsamfundene og kræver passende aktioner.

Partnerne fastlægger fælles prioriteter og mål inden for retlige og indre anliggender, men erkender samtidig, at der skal anvendes forskellige fremgangsmåder alt efter hvert enkelt lands situation.

Samarbejdet på disse områder kan omfatte forhandling af konventioner.

1. Prioriteter i samarbejdet

1.1.Uddannelse

Partnerne fremmer:

  • en tilbundsgående informationsudveksling om systemer, politikker og aktioner på uddannelsesområdet
  • udvikling af erhvervsuddannelsesprogrammer med vægt på den private sektor
  • fremme af samarbejdsnet for universiteter og mobilitetsfremmende foranstalt ninger for forskere og undervisere
  • udbygning af forbindelserne mellem højere uddannelse og erhvervsliv
  • udvikling af undervisningen med vægt på uddannelse af unge piger og under visning af voksne analfabeter
  • udvikling af programmer for uddannelse af virksomhedsledere og ledere i administrationerne.

1.2. Social udvikling

Partnerne erkender betydningen af social udvikling, som efter deres opfattelse skal gå hånd i hånd med al økonomisk udvikling. De lægger særlig vægt på overholdelse af de grundlæggende sociale rettigheder.

1.3. Migration

Partnerne er enige om, at de skal øge indsatsen for at mindske migrations presset. I dette øjemed er de enige om at:

  • identificere hovedårsagerne til migrationspresset og dets oprindelsesregioner
  • fremme programmer til støtte for jobskabelse og erhvervsuddannelse med henblik på at bekæmpe flugten af arbejdskraft, især den bedst kvalificerede
  • fremme den rolle, som migranter med lovligt ophold i Unionen spiller for den økonomiske udvikling i hjemlandet, navnlig ved hjælp af overførsler af indkom ster.

De forpligter sig til at udveksle synspunkter om levevilkårene for migranter og ekspatrierede med lovligt ophold på deres respektive områder.

EU beder Middelhavspartnerne om at erkende deres forpligtelse til at tilbagetage statsborgere, der har forladt deres land.

Med hensyn til illegal indvandring foreslår partnerne, at der skabes et tættere samarbejde, der bl.a. skal omfatte:

  • lempelse af genindrejseprocedurerne, herunder fremskyndelse af procedurerne for kontrol af nationalitet
  • samarbejde om grænsekontrol
  • større udveksling af information mellem de relevante administrative myndig heder om illegale migranter og de veje, disse benytter
  • udnyttelse af mulighederne for at få en sag behandlet i de bilaterale blandede kommissioner
  • behandling af udviste i henhold til national lovgivning og partnerskabsforpligtel serne vedrørende menneskerettigheder, og i overensstemmelse med FN's kon vention af 10. december 1984 mod tortur og anden grusom umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

1.4. Narkotikahandel

Partnerne er enige om, at der er behov for en koordineret fremgangsmåde over for narkotikahandel. De understreger, at der er behov for et tæt samarbejde inden for såvel politi som toldvæsen, bl.a. på følgende områder:

  • udveksling af oplysninger om narkotikahandel
  • udryddelse af afgrøder
  • oplæring af toldvæsenet i at opspore forsendelser, der udgør en risiko
  • samordnet og effektiv kontrol af søfarten i henhold til de relevante internationa le konventioner
  • styrkelse af retsmidlerne til bekæmpelse af narkotikahandel og overholdelse af internationale forpligtelser
  • samarbejde og informationsudveksling mellem de kompetente tjenester for at bekæmpe

=omkanalisering af kemiske narkotikaprækursorer

=hvidvaskning af penge.

1.5. Terrorisme

Partnerne erkender betydningen af sammen at forebygge og bekæmpe terroris me. Samarbejdet skal styrkes for at bekæmpe denne trussel mere effektivt. Samarbejdet kunne navnlig omfatte

  • intensivering af informationsudvekslingen
  • forbedring af uddannelsen i de tjenester, der skal forebygge og bekæmpe terrorisme
  • indkredsning af de forskellige elementer i dette fænomen (organisation, finansi ering osv.).

1.6. International kriminalitet

Partnerne erkender, at det er vigtigt med et mere effektivt samarbejde med henblik på at forebygge og bekæmpe international kriminalitet i takt med udbyg ningen af deres partnerskab.

De er derfor enige om at tilrettelægge et tæt administrativt politi- og toldsam arbejde og en ajourføring af nationale love og bestemmelser med henblik på bekæmpelse af de forskellige former for kriminalitet inden for Euro-middelhav sområdet, bl.a. på følgende områder:

  • miljøbeskyttelse og bekæmpelse af miljøkriminalitet
  • bekæmpelse af handel med efterligninger
  • behandling af forskellige former for bortførelse af børn.

1.7. Retligt samarbejde

Partnerne er enige om at udvikle det retlige samarbejde, der er nødvendigt for effektivt at kunne bekæmpe handel med narkotika og de forskellige former for international kriminalitet, navnlig ovennævnte. Dette kræver forbedringer i udleveringsprocedurerne, i politikken for internationale retsanmodninger samt i udvekslingen af dommere og oplysninger.

1.8. Racisme og fremmedhad

Partnerne understreger betydningen af mere effektivt at bekæmpe racisme og fremmedhad og agter at samarbejde herom.

1.9. Bekæmpelse af korruption

Partnerne er enige om at udarbejde et handlingsprogram mod korruption, fordi dette fænomen er et stort og aktuelt problem af international rækkevidde.

De agter at udbygge midlerne til opsporing og efterforskning, således at korrup tion kan bekæmpes mere effektivt.

2. Andre samarbejdsområder

2.1. Kultur og medier

Partnerne er enige om, at det er nødvendigt at forbedre den gensidige forståelse ved at fremme kulturelle udvekslinger og flersprogethed, samtidig med at de involveredes forskellige identitet respekteres.

Partnerskabet, hvis konkrete gennemførelse fastsattes på konferencen, skal koncentreres om kulturarven og kreativitet, kulturelle og kunstneriske begivenhe der, co-produktion (teater, film), udbredelse af bøger og andre skriftlige arbejder samt af billeder og kunstværker, oversættelser og andre måder at udbrede den kulturelle bevidsthed på.

Partnerne understreger, at medierne spiller en særdeles vigtig rolle for for ståelsen mellem samfund, og er enige om at fremme udvekslinger og samar bejde, navnlig på områderne uddannelse, co-produktion og udbredelse.

2.2. Sundhed

Partnerne anerkender følgende højtprioriterede områder i deres partnerskab:

  • opmærksomheds-, oplysnings- og forebyggelseskampagner
  • udvikling af offentlig sundhed: sundhedspleje, navnlig primære sundhedscentre
  • "moder og barn"-sundhed, familieplanlægning og bekæmpelse af smitsomme sygdomme, herunder AIDS.

2.3. Unge

Partnerne erkender, at det er vigtigt at fremme kontakter og udvekslinger mellem unge som led i programmer for decentraliseret samarbejde. Med henblik herpå agter de

  • at støtte arbejdet for fremme af unges integration i samfund og arbejdsliv på lokalt plan, navnlig ufaglærte unge
  • at fremme uddannelse af ungdomsledere og socialarbejdere på ungdoms området
  • at fremme uddannelse af unge arbejdstagere i videnskabelige, kulturelle og tekniske færdigheder, idet der lægges vægt på kvindens rolle.

Top of page

V. OPFØLGNING AF EURO-MIDDELHAVSPARTNERSKABET

Barcelona-konferencen bør skabe grundlaget for en proces, der skal udvikle sig videre, og parterne bør derfor vedtage, at disse forskellige aktioner skal følges op på emneori enterede ad hoc-møder mellem ministre, højtstående embedsmænd og eksperter, ved udveksling af erfaringer og oplysninger, ved kontakter mellem civilsamfundets førende kræfter og på alle andre egnede måder. Disse møder kan baseres på de eksisterende samarbejdsstrukturer eller på enhver anden bedre måde, som konferencen måtte blive enig om.

EU foreslår sine partnere, at udenrigsministrene holder møder med jævne mellemrum. Partnerne aftaler indbyrdes, hvor hyppigt møderne skal holdes.

En sådan global dialog, der bør være så konkret og så lidt formel som muligt, bør supplere, men ikke træde i stedet for den dialog, der inden for de bilaterale aftaler føres mellem Den Europæiske Union og de enkelte Middelhavslande eller Middelhavsenheder.

Det vil ligeledes kunne undersøges, hvilke regler der skal gælde for kontakter på parlamentarikernes og de lokale myndigheders plan.

Top of page

ERKLÆRING DET EUROPÆISKE RÅD, DEN 26.-27. JUNI 1995 I CANNES Vedr.: 50-ÅRET FOR GRUNDLÆGGELSEN AF DE FORENEDE NATIONER

" På denne 50-årsdag for undertegnelsen af De Forenede Nationers pagt i San Francisco:

  • bekræfter Det Europæiske Råd højtideligt Den Europæiske Unions støtte til målene i og principperne for De Forenede Nationers pagt og til De Forenede Nationers idealer og virke;
  • det fremhæver det værdifulde bidrag, som De Forenede Nationer, der blev oprettet som en reaktion på Anden Verdenskrigs tragedie, har ydet til genopbygningen af Europa og til flygtningehjælpen i forbindelse med denne konflikt;
  • udtrykker det sin anerkendelse af det arbejde, som De Forenede Nationer har udført i de sidste 50 år, og af organisationens betydelige bidrag til kodificering af folkeretten, til bevarelse af den internationale fred og sikkerhed i samarbejde med de regionale organisationer, til nedrustning, afkolonisering, udvikling og humanitær bistand, til beskyttelse og fremme af menneskerettighederne samt til det mellemfolkelige samarbej de på mange forskellige områder;
  • understreger det kraftigt, at det i en verden, der står over for stadigt mere komplekse politiske, økonomiske, kulturelle og sociale udfordringer, er nødvendigt at bevare og udvikle et forum for indgåelse af universelle forpligtelser og gennemførelse af koordi nerede initiativer i samarbejde med de regionale organisationer;
  • minder det om, at De Forenede Nationers succes og tilfredsstillende funktion først og fremmest afhænger af den politiske støtte, som medlemsstaterne yder organisationen, og de midler, som de stiller til dens rådighed, bl.a. ved at indbetale deres fulde finansiel le bidrag punktligt og uden betingelser;
  • opfordrer det De Forenede Nationer og organisationens medlemsstater til at videreføre og uddybe det reformprogram, der er indledt for at afhjælpe de mangler, der er på visse områder, og for at være rede til at tage det 21. århundredes udfordringer op;
  • udtrykker det i denne forbindelse ønske om, at der gøres fremskridt med henblik på en bedre tilpasning af FN's, herunder Sikkerhedsrådets, strukturer og institutioner;
  • støtter det generalsekretærens bestræbelser på at styrke FN's forebyggende diplomati og at tilpasse FN's fredsbevarende missioner og midler, som er et område, hvor organisationen er uerstattelig, eftersom det alene er FN, der kan træffe afgørelse om magtanvendelse i internationale relationer;
  • udtrykker det ligeledes sin støtte til FN's arbejde for at fremme en global politik for bæredygtig udvikling med mennesket i centrum, som inddrager resultaterne af de store internationale konferencer, FN har organiseret, og som desuden lægger vægt på at yde bistand til de fattigste lande i nært samarbejde med de bilaterale donorer og de øvrige multilaterale organisationer;
  • opfordrer det generalsekretæren til yderligere at øge sine bestræbelser på at gøre den måde, FN fungerer på, mere effektiv og på at forvalte organisationens personale og finansielle ressourcer mere effektivt;
  • gentager det sin forsikring om, at Den Europæiske Union, som er langt den største finansielle bidragyder, som yder det største bidrag i form af styrker til de fredsbe varende operationer, som er den største bidragyder af multilateral udviklingsbistand og af humanitær bistand, har i sinde at fastholde sin støtte til De Forenede Nationer."

Top of page

MEDDELELSE FRA DET EUROPÆISKE RÅD TIL OAU'S 31. TOPMØDE

Det Europæiske Råd ønsker i anledning af topmødet i Den Afrikanske Enhedsorganisation (OAU), der afholdes den 26.-28. juni i Addis Abeba, at udtrykke sit venskab og sin støtte til OAU's bestræbelser for at opnå fred og udvikling i Afrika. Det glæder sig over det samarbej de mellem Den Europæiske Union og OAU, som blev indledt på Det Europæiske Råd i Essen i december 1994, og det gentager, at det har tillid til OAU's evne til at spille den rolle med hensyn til det afrikanske kontinents fremtid, som tilkommer den.

Top of page

ERKLÆRING FRA DEN EUROPÆISKE UNION OM BURUNDI

DET EUROPÆISKE RÅD SER MED STOR BEKYMRING PÅ DEN FORTSATTE FOR VÆRRING AF SITUATIONEN I BURUNDI. DET GIVER UDTRYK FOR SIN FULDE STØTTE TIL DE BESTRÆBELSER PÅ NATIONAL FORSONING OG GENOPRETTELSE AF ORDENEN, SOM DE BURUNDISKE MYNDIGHEDER HAR INDLEDT, UNDER FOR UDSÆTNING AF, AT DISSE UDFOLDES UNDER NØJE OVERHOLDELSE AF MENNESKERETTIGHEDERNE. DET FORDØMMER ALLE VOLDSHANDLINGER OG FORSØG PÅ DESTABILISERING FRA SAMTLIGE EKSTREMISTERS SIDE. DET BE KRÆFTER, AT DEN EUROPÆISKE UNION ER REDE TIL FORTSAT AT HJÆLPE BURUNDI I DEN VANSKELIGE SITUATION, SOM LANDET BEFINDER SIG I.

DET EUROPÆISKE RÅD ØNSKER, AT DER HURTIGST MULIGT I FN'S OG OAU'S REGI INDKALDES TIL EN KONFERENCE OM FRED, SIKKERHED OG STABILITET I OMRÅDET OMKRING DE STORE SØER.

Top of page

Finansielt samarbejde med de central- og østeuropæiske lande samt Middelhavslandene

Det Europæiske Råd har givet sin tilslutning til nedenstående oversigt, der er i overensstem melse med retningslinjerne i pkt. 6 i det arbejdsdokument, der blev omdelt på samlingen i Rådet den 22. juni 1995 (1) .

 

 

De central- og østeuropæiske lande

Middelhavslandene uden for EF

1995

1 154

550

1996

1 235

900

1997

1 273

1 000

1998

1 397

1 092

1999

1 634

1 143

I ALT

6 693

4 685

 

 

8. EUF (mio. ecu)

Belgien

503

Danmark

275

Tyskland

3 000

Grækenland

160

Spanien

750

Frankrig

3 120

Irland

80

Italien

1 610

Luxembourg

37

Nederlandene

670

Portugal

125

Det Forenede Kongerige

1 630

Østrig

340

Finland

190

Sverige

350

Ikke-formålsbestemte midler fra tidligere EUF

150

Midler fra 7. EUF, der ikke kan udnyttes

142

Styrkelse af den humanitære bistand til AVS-staterne over budgettet

160

Ændring af lån på særlige vilkår til gave bistand

15

I alt

13 307

 

 

OLT's del fastsættes til 1,28% af 8. EUF.

Lånene over EIB's egne midler føjes til EUF.

Top of page

NOTES

1. Rådet henviser til og bekræfter aftalen mellem institutionerne fra 1993 om de margener, der skal være under lofterne for de forskellige udgiftsområder.

Rådet ser derfor gerne, at budgetmyndigheden ved opstillingen af budgettet sørger for at bevare en rådighedssum under udgiftsområde 4, som ikke på forhånd er formåls bestemt, således at der kan tages højde for uforudsete begivenheder og for situationens udvikling, også med hensyn til de central- og østeuropæiske lande og Middelhavslande ne uden for EF, som Det Europæiske Råd i Essen prioriterede særlig højt.

Som en af budgetmyndighedens parter agter Rådet at arbejde for at nå dette mål, og det regner med Europa-Parlamentets opbakning.


© Europa-Parlamentet: 1998