DET EUROPÆISKE RÅD
I CARDIFF
15. OG 16. JUNI 1998

FORMANDSKABETS KONKLUSIONER

[Top] [Next]

I. INDLEDNING

1. I de seneste seks måneder er der truffet historiske beslutninger om Den Økonomiske og Monetære Union. Processen hen imod en yderligere udvidelse er indledt. Det samme gælder forhandlingerne om Agenda 2000-forslagene om politikreformer og om den fremtidige finansiering af Unionen. De økonomiske perspektiver er blevet bedre. En ny proces med økonomiske reformer og fremme af beskæftigelsen er i gang, således at alle Europas borgere kan få det fulde udbytte af ØMU'en og det indre marked.

2. Det Europæiske Råd i Cardiff har taget yderligere skridt i denne proces ved

  • at fastlægge nogle hovedelementer i Den Europæiske Unions strategi for yderligere økonomisk reform med henblik på at fremme vækst, velstand, beskæftigelse og integration i samfundet;
  • at angive måder, hvorpå Unionen i praksis kan bringes tættere på befolkningen gennem større åbenhed, integration af miljøet og en større indsats mod narkotika og organiseret kriminalitet;
  • at fastlægge retningslinjer og en tidsramme for yderligere forhandlinger om Agenda 2000;
  • at se nærmere på andre fremskridt i udviklingen af Unionen og dens forbindelser udadtil;
  • at igangsætte en langsigtet debat om Unionens fremtidige udvikling.

3. Det Europæiske Råd blev indledt med en udveksling af synspunkter med formanden for Europa-Parlamentet om de vigtigste emner, der skal drøftes på dette møde.

4. Det Europæiske Råd glæder sig over, at Den Sydafrikanske Republiks præsident Nelson Mandela er til stede her i Cardiff: hans personlige mod og statsmandskunst har præget hans lands historie dybt og har tjent som eksempel for forkæmpere for borgerrettigheder og demokrati overalt i verden.

[Top] [Previous] [Next]

II. DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION

5. Det Europæiske Råd glæder sig over den historiske beslutning af 3. maj 1998, der bekræftede, at elleve medlemsstater opfylder betingelserne for indførelse af den fælles valuta, samt over etableringen af Den Europæiske Centralbank den 1. juni 1998. Det opfordrer Rådet, medlemsstaterne og den private sektor til hurtigt at tage de sidste lovgivningsmæssige og praktiske skridt, der er nødvendige for at sikre en vellykket indførelse af euroen den 1. januar 1999. Det anmoder Rådet om at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at euro-medlemsstaternes område bliver repræsenteret på internationalt plan på en effektiv måde.

6. Det fulde udbytte af ØMU'en og det europæiske indre marked for alle Europas borgere kan kun opnås gennem en strategi, der tager sigte på at fremme beskæftigelsen gennem øget konkurrenceevne og økonomisk og social samhørighed inden for rammerne af makroøkonomisk stabilitet. De fremskridt, alle medlemsstaterne har gjort hen imod en høj grad af konvergens og stabilitet, bidrager til en holdbar økonomisk vækst og beskæftigelse i hele Unionen. Indførelsen af euroen vil medvirke til at sikre stabile makroøkonomiske forhold.

Det Europæiske Råd glæder sig over, at medlemsstaterne er besluttet på at sikre en effektiv samordning af deres økonomiske politikker.

[Start of Doc] [Previous] [Next]

III. ØKONOMISK REFORM OG SUNDE OFFENTLIGE FINANSER: GRUNDLAGET FOR VÆKST, VELSTAND OG BESKÆFTIGELSE

7. En vedvarende budgetkonsolidering og en økonomisk reform er væsentlige forudsætninger for, at Unionen med held kan tage de udfordringer op, den står over for: globalisering, konkurrenceevne og fremme af beskæftigelse og integration i samfundet. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på den erklæring om budgetdisciplin og strukturreform, der blev vedtaget af ØKOFIN-Rådet den 1. maj 1998. Det bekræfter på ny, at det lægger stor vægt på en streng budgetdisciplin på fællesskabsplan.

8. Vigtigheden af arbejdsmarkedsparternes bidrag blev understreget gennem deres udveksling af synspunkter om disse spørgsmål med formandskabstrojkaen den 14. juni. Det Europæiske Råd støtter en stærk og bredt funderet dialog på arbejdsmarkedet og glæder sig over, at det østrigske formandskab vil afholde et seminar i Wien sammen med arbejdsmarkedets parter, herunder repræsentanter for små og mellemstore virksomheder, for at undersøge, hvordan man yderligere kan forbedre dialogen på arbejdsmarkedet.

DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER SOM ET VÆRKTØJ TIL SKABELSE AF VÆKST

9. Det Europæiske Råd kan tilslutte sig Rådets anbefalinger vedrørende de overordnede økonomiske retningslinjer i medlemsstaterne og Fællesskabet og anbefaler dem til vedtagelse i Rådet. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på de fremskridt, der er gjort i alle medlemsstater, hen imod stabile priser, sunde offentlige finanser og økonomisk reform, hvilket er grundlaget for mere vækst og velstand og flere job i hele Europa. Det bekræfter sit synspunkt, hvorefter solide grundlæggende økonomiske resultater og de sunde politikker, der er afstukket i de overordnede økonomiske retningslinjer, giver de rette betingelser for en yderligere styrkelse af opsvinget og en udvidelse af dette opsving til en selvbærende, ikke-inflationær økonomisk vækstproces på mellemlang og lang sigt, som er en forudsætning for en væsentlig og holdbar forøgelse af beskæftigelsen. I den forbindelse giver Det Europæiske Råd udtryk for sin tilfredshed med den erklæring om den internationale økonomiske situation, der blev afgivet af finansministrene den 15. juni ( bilag I).

10. Efter den 1. januar 1999 vil det være vigtigt at styrke denne proces yderligere. De overordnede økonomiske retningslinjer skal fortsat være et effektivt instrument til overvågning, samordning af de økonomiske politikker og fremme af vedvarende konvergens.

11. Den økonomiske politik bør koncentreres om at fremme af vækst og beskæftigelse og om at sikre, at der er makroøkonomisk stabilitet, og at arbejds-, produkt- (varer og tjenesteydelser) og kapitalmarkederne fungerer effektivt. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på Rådets beslutning om at indføre en let procedure, hvorefter medlemsstaterne og Kommissionen vil udarbejde korte årsrapporter inden for deres kompetenceområder om produkt- og kapitalmarkederne. Denne procedure vil respektere subsidiaritetsprincippet fuldt ud, gøre det lettere at udveksle den bedste praksis og supplere den information, der allerede er til rådighed i nationale beskæftigelsesplaner og andre eksisterende rapporter. Det Europæiske Råd ser ligeledes med tilfredshed på Kommissionens forslag om at udarbejde en rapport om strukturspørgsmål og -politikker, der støtter sig på dette materiale, og som skal forelægges for ØKOFIN-Rådet og andre sammensætninger af Rådet.

EN INDSATS FOR BESKÆFTIGELSEN

12. Et samfund, der er præget af iværksætterånd, og hvor der er plads til alle, må give alle borgere, især unge og langtidsledige, mulighed for at arbejde og bidrage til den generelle økonomiske og samfundsmæssige udvikling. For første gang har alle 15 medlemsstater forelagt handlingsplaner for beskæftigelsen som vedtaget af Det Europæiske Råd i Luxembourg. Ud fra Kommissionens og Rådets indledende vurderinger af handlingsplanerne kan det konstateres, at medlemsstaterne

  • gør en seriøs indsats for at øge den aktive befolknings, navnlig de unges, de langtidslediges og kvindernes egnethed på arbejdsmarkedet;
  • aktivt fremmer udvikling af kvalifikationer og livslang uddannelse;
  • søger at forbedre forholdene for små og mellemstore virksomheder samt for selvstændige;
  • træffer foranstaltninger for at fremme arbejde i modsætning til afhængighed.

13. Det Europæiske Råd hilser disse fremskridt velkommen og opfordrer medlemsstaterne til at føre handlingsplanerne ud i livet så hurtigt som muligt, men med mulighed for fortsat evaluering og ajourføring.

14. Social- og arbejdsministrene og ØKOFIN-Rådet bør fortsat arbejde sammen om at udveksle erfaringer om bedste praksis, udvikle evaluering i peer-grupper af medlemsstaternes handlingsplaner og overveje 1999-retningslinjerne for beskæftigelsen, der er under forberedelse med henblik på Det Europæiske Råd i Wien og fremtidige europæiske råd. Det Europæiske Råd understreger, at den økonomiske reform nødvendigvis må kædes sammen med en dialog mellem arbejdsmarkedets parter, så den bliver mødt med større forståelse og accept.

Der er endvidere brug for en yderligere indsats for at definere sammenlignelige indikatorer for fremskridt, hvor det er nødvendigt, samt for at sikre et effektivt bidrag fra arbejdsmarkedets parter. Kommissionen har meddelt, at den på Det Europæiske Råd i Wien vil forelægge en rapport om, hvordan man kan forbedre sammenligneligheden af de statistikker, der anvendes på dette område.

15. Retningslinjerne for vort fremtidige arbejde med beskæftigelsen skal omfatte:

  • en større indsats for at forbedre kvalifikationerne og fremme omstillingsevnen hos arbejdstagerne, bl.a. gennem livslang uddannelse; der skal gøres en særlig indsats for de ældre arbejdstagere;
  • en øget indsats for lige muligheder ved at sikre, at princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder integreres i alle beskæftigelsespolitikker; fremme af familievenlig arbejdspraksis, herunder passende børnepasnings- og forældreorlovsordninger;
  • bekæmpelse af forskelsbehandling af handicappede, etniske mindretal og andre grupper, der er dårligt stillet på arbejdsmarkedet;
  • tilskyndelse til at tilrettelægge arbejdet på nye måder, om fornødent ved revision af de eksisterende regler på alle niveauer, for at kombinere fleksibilitet og tryghed;
  • omlægning af skatteordninger og sociale ordninger, så det bliver lettere for arbejdsgiverne at skabe nye job og mere attraktivt for arbejdstagerne at påtage sig disse job, og
  • udvikling af en iværksætterkultur og tilskyndelse til vækst inden for mindre virksomheder.

16. Det Europæiske Råd noterer sig situationsrapporten fra Gruppen på Højt Plan om Industrielle Ændringer og understreger den betydning, den endelige rapport vil få i Wien, idet den vil indeholde konkrete anvisninger på, hvordan den europæiske industris evne til at tilpasse sig forandringerne kan forbedres. Det Europæiske Råd ser frem til den årlige ajourføring af rapporten om Europa som en økonomisk enhed på sit møde i Wien.

DET INDRE MARKED SOM EN DRIVKRAFT FOR BESKÆFTIGELSEN

17. Der er gjort gode fremskridt med hensyn til at modernisere, udvide og forenkle det indre marked. Hvis det indre marked fuldt ud skal kunne bidrage til konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse, er det nødvendigt at gøre endnu mere. Det Europæiske Råd:

  • ser derfor med tilfredshed på Kommissionens arbejde med en udvidet resultattavle ("Scoreboard") med indikatorer for effektiv markedsintegration, herunder prisforskelle og gennemførelse af foranstaltningerne vedrørende det indre marked, som fastsat i de overordnede økonomiske retningslinjer;
  • noterer sig, at en forbedring af det indre markeds funktion er af afgørende betydning for en vellykket ØMU. Dette arbejde vil også være med til at sikre, at forbrugerne får fuldt udbytte af de lavere priser, der følger af det indre marked og ØMU'en;
  • bekræfter på ny, at det lægger stor vægt på, at de direktiver vedrørende det indre marked, der endnu ikke er gennemført i national ret, bliver gennemført inden dette års udgang;
  • opfordrer Rådet og Kommissionen til at fortsætte deres initiativer med hensyn til håndhævelse af lovgivningen om det indre marked, herunder forbedrede klageprocedurer og øget anvendelse af uformelle procedurer såsom evaluering i peer-grupper;
  • ser med tilfredshed på det arbejde, der allerede er igangsat med henblik på at forbedre svagere områder såsom standardisering, gensidig anerkendelse og offentlige aftaler, og anmoder Rådet og Kommissionen om at fortsætte dette arbejde aktivt;
  • opfordrer Kommissionen til at forelægge en handlingsramme inden Det Europæiske Råd i Wien med henblik på at forbedre det indre marked inden for finansielle tjenesteydelser, navnlig ved at undersøge effektiviteten af gennemførelsen af den nuværende lovgivning og påvise svagheder, der eventuelt kræver en korrigerende lovgivning;
  • bekræfter på ny sit ønske om at fremme skatteeffektivitet og eliminere skadelig skattekonkurrence. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på den nye Gruppe vedrørende en Adfærdskodeks for Erhvervsbeskatning og dens intention om at sende Rådet en foreløbig rapport inden årets udgang;
  • understreger nødvendigheden af at fremme konkurrence og mindske konkurrenceforvridende faktorer såsom statsstøtte.

18. Det Europæiske Råd agter at se nærmere på fremskridtene inden for disse områder på sine kommende møder.

FREMME AF IVÆRKSÆTTERÅND OG KONKURRENCEEVNE

19. Medlemsstaterne og Kommissionen må arbejde sammen om at skabe forhold, der fremmer og virker tilskyndende på iværksættere og mindre virksomheder. Rådet er begyndt at identificere de nøglefaktorer, der påvirker konkurrenceevnen, hvilket omfatter arbejdskraftens kvalifikationer og tilpasningsevne, et effektivt kapitalmarked og et bedre klima for start af nye virksomheder og innovation. Arbejdet inden for disse områder bør fortsætte i et partnerskab med erhvervslivet.

20. Taskforcen for Forenkling af Erhvervslivets Forhold (BEST) har anvist forskellige måder, hvorpå man kan forbedre erhvervsklimaet for iværksættere og fremme iværksætterånden. Kommissionen opfordres til at udarbejde en tidsplan for arbejdet på baggrund af anbefalingerne i BEST-rapporten, og at vurdere, i hvilken udstrækning de nuværende politikker fremmer iværksætterånd.

21. Adgang til kapital er en nøglefaktor, når det drejer sig om at tilskynde iværksættere og mindre virksomheder til at nå deres fulde potentiale. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på Kommissionens rapport om fremme af risikovillig kapital i EU og opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at overveje anbefalingerne heri, navnlig den foreslåede handlingsplan.

22. Kommissionens rapport "Mindre lovgivning, bedre arbejde: redegørelse" viser betydningen af subsidiaritetsprincippet og en bedre lovgivning. Dette er et fælles ansvar, der kræver, at institutionerne og medlemsstaterne arbejder sammen.

23. Det Europæiske Råd glæder sig over, at Kommissionen har oprettet et europæisk pilotvirksomhedspanel med det formål at forbedre konsultationen om nye lovforslag, og opfordrer den til at udvikle sit erhvervskonsekvensanalysesystem.

24. Det opfordrer Kommissionen til at arbejde videre med sit initiativ til en enklere lovgivning for det indre marked (SLIM-initiativet) på alle områder af lovgivningen om det indre marked. Kommissionen anmodes også om at samordne udvekslingen af bedste lovgivningspraksis på grundlag af bidrag fra medlemsstaterne.

25. Kommissionen opfordres til at aflægge beretning om fremskridtene inden for alle disse områder inden Det Europæiske Råd i Wien.

26. Innovation er en afgørende forudsætning for fremme af iværksætterånd. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på de fremskridt, Rådet har gjort med hensyn til femte forsknings- og udviklingsprogram, og opfordrer til, at det vedtages i god tid inden udgangen af 1998.

[Top] [Previous] [Next]

IV. EN UNION, DER ER TÆTTERE PÅ BORGERNE

27. Medlemsstaterne og alle institutionerne må gøre en vedvarende indsats for at bringe Unionen tættere på borgerne ved at gøre den mere åben, mere forståelig og mere relevant for det daglige liv. Det Europæiske Råd ønsker derfor navnlig, at der sker politiske fremskridt, der i højere grad imødekommer befolkningens virkelige ønsker, især gennem større åbenhed, samt fremskridt med hensyn til miljø og retlige og indre anliggender.

ÅBENHED

28. Den Europæiske Union går ind for at give størst mulig adgang til information om sine aktiviteter. Internettet anvendes nu til at give mere information om Den Europæiske Union og vil i nær fremtid omfatte et offentligt register over Rådets dokumenter. Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet bør forberede en hurtig gennemførelse af Amsterdam-traktatens nye regler om åbenhed.

29. Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med Kommissionens anvendelse af Internettet til at fremme en reel dialog med borgerne og erhvervslivet om deres rettigheder og muligheder i det indre marked.

30. Det Europæiske Råd noterer sig resultaterne af 1998-konferencen om Borgernes Europa. Det udtrykker tilfredshed med, at der deltog repræsentanter for alle grupper og områder af samfundet i hele Europa, og med konferencens bidrag til den offentlige debat. Det opfordrer de kommende formandskaber og Kommissionen til at fremme en sådan offentlig debat.

31. Det Europæiske Råd opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at overveje, hvorledes kontakterne mellem unge kan fremmes, f.eks. via Internettet, og til at drøfte mulighederne for at imødegå social udstødelse blandt unge, herunder gennem sport.

MILJØ

32. Et sundt miljø er af stor betydning for livskvaliteten. Vore økonomier er nødt til at kombinere velstand med miljøbeskyttelse. Derfor lægges der i Amsterdam-traktaten vægt på, at miljøbeskyttelseskrav skal integreres i Fællesskabets politikker med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling. Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med, at Kommissionen har forelagt et udkast til en strategi, og er fast besluttet på at behandle det hurtigt, så de nye traktatbestemmelser kan iværksættes. Det opfordrer Kommissionen til på Det Europæiske Råds kommende møder at aflægge rapport om, hvor langt Fællesskabet er kommet med at efterleve dette traktatfæstede krav, og det noterer sig med tilfredshed, at det østrigske, det tyske og det finske formandskab har givet tilsagn om at gøre yderligere konkrete fremskridt på dette område.

33. Det Europæiske Råd er enigt i det princip, at Kommissionen i sine generelle forslag til politikker skal foretage en vurdering af deres miljøvirkning. Det noterer sig, at Kommissionen bestræber sig på at integrere miljøhensyn i alle Fællesskabets politikker, samt at det er nødvendigt at foretage en evaluering af dette aspekt i forbindelse med de enkelte afgørelser, herunder Agenda 2000-afgørelser.

34. Det Europæiske Råd opfordrer Rådet i alle dets relevante sammensætninger til at lægge sin egen strategi for, hvordan man kan sikre en effektiv integrering af miljøet og en bæredygtig udvikling inden for deres respektive politikområder. De bør følge udviklingen på baggrund af de retningslinjer og parametre, Kommissionen har foreslået. Rådet (transport), (energi) og (landbrug) opfordres til at indlede denne proces. Rådet og Kommissionen anmodes om at sørge for, at deres organisatoriske rammer fastlægges således, at de kan gennemføre dette. Det Europæiske Råd i Wien vil gøre status over de fremskridt, der er gjort.

35. Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med de fremskridt, der er gjort med hensyn til opfølgningen af Kyoto-konferencen om klimaændringer. Fællesskabet og medlemsstaterne skal nu udvikle strategier for, hvordan de kan opfylde deres forpligtelser i henhold til Kyoto-protokollen. Opfyldelsen af disse ambitiøse målsætninger vil være en prøvesten for de fremskridt, Fællesskabet og medlemsstaterne gør med hensyn til at integrere miljøhensyn i deres politikker. Det Europæiske Råd vil gøre status over fremskridtene i 1999.

36. Det Europæiske Råd ønsker, at der hurtigst muligt skabes enighed om de dele af auto-olie-pakken, som i øjeblikket behandles sammen med Europa-Parlamentet som led i forligsproceduren. Disse foranstaltninger vil udgøre et vigtigt bidrag til at forbedre luftkvaliteten i Europa.

RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER

37. Det er af afgørende betydning for borgernes sikkerhed og tryghed, at man samarbejder om at gøre noget ved den stadigt stigende fare, som grænseoverskridende kriminalitet udgør. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på de gode fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af handlingsplanen til bekæmpelse af organiseret kriminalitet, herunder alle medlemsstaternes ratifikation af Europol-konventionen og indgåelse af førtiltrædelsespagten med de central- og østeuropæiske lande og Cypern. Det opfordrer Rådet til at aflægge rapport til Det Europæiske Råds møde i Wien om de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af handlingsplanen som helhed.

38. Det Europæiske Råd opfordrer indtrængende de medlemsstater, der endnu ikke har ratificeret konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (konventionen om svig) samt konventionen af 29. september 1996 om udlevering mellem Den europæiske Unions medlemsstater, til at gøre dette. Det opfordrer endvidere Rådet til at færdiggøre den fælles aktion vedrørende strafbarhed af bestikkelse i den private sektor inden december 1998 og anmoder medlemsstaterne om at ratificere konventionen om bekæmpelse af bestikkelse inden december 1999.

39. Det Europæiske Råd understreger betydningen af et effektivt retligt samarbejde om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet. Det erkender, at der er behov for at styrke de nationale retssystemers evne til at arbejde tæt sammen, og anmoder Rådet om at afdække mulighederne for øget gensidig anerkendelse af medlemsstaternes retters afgørelser.

40. Grov miljøkriminalitet er et alvorligt problem, der ofte har grænseoverskridende konsekvenser. Det Europæiske Råd opfordrer Rådet til - på grundlag af arbejdet i andre fora - at overveje et tættere samarbejde og fælles miljøbeskyttelsesforanstaltninger i form af effektive strafferetlige bestemmelser og håndhævelse heraf i de enkelte medlemsstater.

41. Det Europæiske Råd er dybt foruroliget over den trussel, som narkotika udgør for vore samfund. Det godkender nøgleelementerne i en EU-strategi, der skal tage fat på alle problemets aspekter i 2000-2004, og det opfordrer Rådet og Kommissionen til at videreudvikle denne strategi til en samlet plan, der kan danne udgangspunkt for handling. Et samarbejde mellem alle lande er afgørende for narkotikabekæmpelsen, og Det Europæiske Råd udtrykker derfor sin tilfredshed med det vellykkede initiativ, FN har taget med afholdelsen af en særlig samling i FN's Generalforsamling med dette tema. Dette samarbejde bør omfatte alle aspekter af narkotikaproblemet: naturlige og syntetiske narkotika, narkotikamisbrug, narkotikahandel, hvidvaskning af penge samt behandling og rehabilitering. Det Europæiske Råd understreger, at det er vigtigt at bygge videre på eksisterende EU-initiativer i forskellige regioner og navnlig at udvikle et videre samarbejde med ansøgerlandene, bl.a. gennem Europakonferencen.

42. Fællesskabet og medlemsstaterne bør fortsætte med at iværksætte og ajourføre handlingsplanen vedrørende tilstrømning af indvandrere fra Irak og naboregionen. Rådet opfordres til at arbejde videre med denne problematik, så det er forberedt, hvis der skulle komme tilsvarende tilstrømninger i fremtiden.

43. Det Europæiske Råd noterer sig med tilfredshed, at bestyrelsen for Det Europæiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad har påbegyndt sit arbejde. Det ser nu frem til, at selve observatoriet også snart åbner. Det udtrykker ligeledes tilfredshed med Kommissionens handlingsplan imod racisme og forventer, at den forelægger forslag til yderligere fælles tiltag til bekæmpelse af racisme.

ÅR 2000-PROBLEMET

44. År 2000-problemerne for informationsteknologi og andre elektroniske systemer vil kunne få alvorlige grænseoverskridende konsekvenser. Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne udveksler erfaringer med, hvordan problemet bedst kan løses.

45. Der skal udarbejdes nationale programmer, som skal gøre opmærksom på problemet og anvise løsninger, der kan begrænse driftsforstyrrelserne. Det bør bl.a. sikres, at den offentlige sektors kritiske systemer bliver årtusindskiftkompatible, at der udarbejdes beredskabsplaner og sørges for passende uddannelse for at afhjælpe mangelen på kvalificerede medarbejdere. Dette problem skal fortsat prioriteres meget højt. Kommissionen anmodes om at forelægge en situationsrapport inden Det Europæiske Råd i Wien.

[Top] [Previous] [Next]

V. UDVIKLING AF UNIONEN

FORBEREDELSE AF GENNEMFØRELSEN AF AMSTERDAM-TRAKTATEN

46. Ratificeringen af Amsterdam-traktaten er nu godt i gang. Det Europæiske Råd ser frem til, at den snarest vil kunne træde i kraft.

47. Der er blevet gjort fremskridt med hensyn til forberedelsen af etableringen af enheden for politisk planlægning og hurtig varsling under FUSP og konsolideringen af forbindelserne mellem EU og WEU. I henhold til Amsterdam-traktaten skal Generalsekretariatet for Rådet ledes af en generalsekretær, som udøver hvervet som højtstående repræsentant for FUSP, bistået af en vicegeneralsekretær. For at opfylde det tilsagn, der blev givet i Amsterdam om, at den nye traktat skal kunne anvendes i sin fulde udstrækning, så snart den er trådt i kraft, vil Det Europæiske Råd træffe de nødvendige beslutninger på sit møde i Wien.

48. I betragtning af de gode fremskridt, der er gjort med hensyn til at integrere Schengen-sekretariatet i Generalsekretariatet for Rådet og fastlægge det relevante retsgrundlag for de gældende Schengen-regler, ser Det Europæiske Råd frem til, at disse spørgsmål afklares inden for den nærmeste fremtid. Det ser ligeledes frem til, at Rådet (almindelige anliggender) på sin næste samling kan vedtage mandatet for forhandlinger med Norge og Island, og lægger vægt på, at de afsluttes snarest muligt. Det opfordrer Rådet og Kommissionen til på mødet i Wien at forelægge en handlingsplan for, hvorledes de bestemmelser i Amsterdam-traktaten, der vedrører et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, bedst kan føres ud i livet.

49. Det Europæiske Råd noterer sig, at Europa-Parlamentet er ved at udarbejde forslag til sine medlemmers statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af deres hverv, som skal behandles af Kommissionen og Rådet som fastsat i Amsterdam-traktaten.

AGENDA 2000

50. Agenda 2000 er af grundlæggende betydning for Den Europæiske Unions fremtidige udvikling. EU må træffe betydningsfulde valg med hensyn til sine hovedpolitikker og den mellemfristede finansielle ramme, inden for hvilken de skal realiseres. Det Europæiske Råd erkender, at det er nødvendigt at nå frem til en endelig aftale om Agenda 2000-forslagene som en helhed.

51. Uden at foregribe en sådan endelig aftale mener Det Europæiske Råd, at der på grundlag af rapporten fra formandskabet og Rådet allerede kan konstateres nyttige fremskridt.

Den fremtidige finansielle ramme

52. Nye finansielle overslag er afgørende for budgetdisciplin, udgiftseffektivitet og en passende finansiel ramme, der muliggør en samordnet udvikling i de vigtigste udgiftskategorier i overensstemmelse med de prioriteter, der er fastsat for udviklingen af Fællesskabets politikker. Der er bred enighed om, at de skal dække en syvårsperiode (2000-2006) og indeholde bestemmelse om tilpasninger, når den første udvidelse finder sted. Uden at foregribe de beløb, der skal afsættes til førtiltrædelsesstøtte, kan der allerede nu konstateres bred enighed om at opretholde de finansielle overslags nuværende udgiftskategorier. I overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Luxembourg må der i opstillingen og gennemførelsen af de finansielle rammer skelnes klart mellem udgifter vedrørende EU i dens nuværende sammensætning og udgifter forbeholdt de tiltrædende lande, herunder også efter udvidelsen.

53. Den interinstitutionelle aftale har fungeret godt som ramme for de årlige budgetprocedurer. Grundlaget for forhandlingerne om en ny aftale bør være principperne om, at en passende afvejning af de enkelte institutioners beføjelser skal opretholdes, og at den nye aftale skal sikre streng budgetdisciplin og konsekvent implementering af adskilt planlægning og opførelse af førtiltrædelses- og tiltrædelsesrelaterede udgifter på budgettet. Rådet bør nu sammen med Europa-Parlamentet indlede en teknisk gennemgang af Kommissionens forslag.

54. Det Europæiske Råd noterer sig, at Kommissionen arbejder ud fra den antagelse, at det nuværende loft over egne indtægter vil blive opretholdt, men at nogle medlemsstater ikke har accepteret dette. Det Europæiske Råd noterer sig, at Kommissionen har lovet allerede i efteråret 1998 at fremlægge sin rapport om egne indtægter, herunder spørgsmålet om relative budgetstillinger i lyset af de reviderede politikker samt alle andre spørgsmål, der er drøftet på Det Europæiske Råd i Cardiff. I den forbindelse noterer Det Europæiske Råd sig, at nogle medlemsstater har givet udtryk for, at byrdefordelingen bør være mere retfærdig, og har opfordret til, at der indføres en mekanisme til korrektion af budgetmæssig uligevægt, men at andre medlemsstater er imod indførelsen af en sådan mekanisme. I den forbindelse noterer det sig også, at nogle medlemsstater har fremsat ændringsforslag med hensyn til egne indtægter, f.eks. at der indføres en progressiv egen indtægt, men at andre medlemsstater er imod dette.

55. Det Europæiske Råd understreger betydningen af etableringen af transeuropæiske net, herunder de fjorten prioriterede projekter. Det noterer sig de indledende drøftelser om ændringer af forordningen om finansieringen af de transeuropæiske net og opfordrer Rådet til at nå frem til en fælles holdning inden december.

56. Det Europæiske Råd understreger betydningen af forsvarlig økonomisk forvaltning og forebyggelse af svig. Det opfordrer især institutionerne til at sørge for, at de muligheder, som revisionen af politikkerne giver, udnyttes til at indføre politikker og procedurer, der giver den størst mulige sikkerhed mod svig, og som fremmer et højt niveau i den finansielle forvaltning. Det understreger også betydningen af at forberede ansøgerlandene på deltagelsen i Fællesskabets finanser. I det udvidede EU skal beskyttelsesniveauet for Fællesskabets finansielle interesser mindst være på højde med det nuværende.

Reform af den fælles landbrugspolitik

57. Det Europæiske Råd mener, at Kommissionens forslag udgør et grundlag for den fortsatte reform som forudset på dets møde i Luxembourg i december 1997. Det ser med tilfredshed på de fremskridt, der er sket i gennemgangen af forslagene.

58. I overensstemmelse med den overordnede tidsplan for Agenda 2000 bør der i forhandlingerne om de centrale elementer i reformen tages hensyn til behovet for at gennemføre økonomisk forsvarlige løsninger, og forhandlingerne bør baseres på de konklusioner, som Rådet (landbrug) vedtog den 26. maj 1998.

Reform af strukturfondene og Samhørighedsfonden

59. Det Europæiske Råd har noteret sig Rådets rapport om de fremskridt, der er gjort med behandlingen af Kommissionens forslag om reform af strukturfondene og Samhørighedsfonden på baggrund af erfaringerne og de fremtidige behov.

Tidsplan

60. Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med, at Europa-Parlamentet og Rådet er parat til at foretage en grundig gennemarbejdning af Agenda 2000-forslagene tidsnok til, at den endelige vedtagelse kan ske inden næste valg til Europa-Parlamentet i juni 1999. Rådet vil nu intensivere sit arbejde. Der bør ske væsentlige fremskridt på Det Europæiske Råd i Wien med hensyn til pakkens centrale elementer, således at man senest i marts 1999 kan nå til politisk enighed om pakken som helhed.

EUROPAS FREMTID

61. Det Europæiske Råd har haft en vidtspændende drøftelse om Den Europæiske Unions fremtidige udvikling på baggrund af de vigtige politikudviklinger i de seneste år: Amsterdam-traktaten, igangsættelsen af ØMU'en og udvidelsesforhandlingerne, den økonomiske reform og beskæftigelseshandlingsplanerne samt det intensiverede samarbejde om bekæmpelsen af organiseret kriminalitet. Det er blevet enigt om følgende punkter:

  • Den første prioritet er ratifikationen af Amsterdam-traktaten,
  • når traktaten er ratificeret, vil det være nødvendigt hurtigt at beslutte, hvordan og hvornår de institutionelle problemer, der ikke blev afklaret i Amsterdam, skal løses,
  • Det Europæiske Råd glæder sig over, at Kommissionen har taget initiativ til at forbedre Kommissionens effektivitet og administration set på baggrund af Unionens fremtidige udvikling. Det bemærker, at Rådet også overvejer mulighederne for at forbedre sin egen funktionsmåde. Det opfordrer Rådet og Kommissionen til at aflægge beretning under det kommende formandskab om de fremskridt, der sker angående disse spørgsmål,
  • der er behov for at bringe EU tættere på befolkningen og få det til at koncentrere sig om de spørgsmål, der er af størst betydning for de europæiske borgere - idet man øger den demokratiske legitimitet og gør subsidiaritetsprincippet til en realitet.

Som et første skridt vil formanden for Det Europæiske Råd indkalde til et uformelt møde mellem stats- og regeringscheferne og formanden for Kommissionen for at uddybe deres diskussion og undersøge, hvorledes man bedst kan forberede behandlingen af disse spørgsmål på Det Europæiske Råd i Wien med henblik på deres fortsatte drøftelser om Europas fremtid.

UDVIDELSEN

62. Det Europæiske Råd noterer sig, at Det Europæiske Råd i Luxembourg foretog en vurdering af de ansøgninger, som Agenda 2000 drejer sig om, og traf de beslutninger, der er nødvendige for at sætte den samlede udvidelsesproces i gang, og det udtrykker tilfredshed med de væsentlige fremskridt, der er sket siden Luxembourg-mødet med hensyn til forberedelsen af udvidelsen.

63. Det er EU's mål først og fremmest at opretholde udvidelsesprocessen for de lande, der er omfattet af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Luxembourg, idet de som led i denne proces aktivt kan fastholde deres ansøgning og gøre fremskridt med hensyn til at påtage sig medlemskabsforpligtelserne, herunder opfylde Københavnskriterierne. Hvert ansøgerland vil blive vurderet efter de samme kriterier, og dets optagelsesproces vil skride frem i sit eget tempo afhængigt af graden af parathed. Meget vil afhænge af den indsats, som ansøgerlandene selv gør for at opfylde kriterierne. Alle vil nyde godt af en styrket dialog med EU, herunder politisk dialog og individuelt tilpassede strategier til at bistå dem med at forberede sig på tiltrædelsen.

64. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på Kommissionens bekræftelse af, at den ved udgangen af 1998 vil forelægge sine første regelmæssige rapporter om de enkelte ansøgerlandes fremskridt med hensyn til tiltrædelse. I Tyrkiets tilfælde vil rapporterne bygge på associeringsaftalens artikel 28 samt konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Luxembourg.

65. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på, at tiltrædelsesprocessen blev indledt den 30. marts i Bruxelles. Det er en evolutionær proces, som omfatter alle ansøgerlande. Den 28.-29. maj blev der holdt et frugtbart møde mellem ministrene for retlige og indre anliggender i de femten medlemslande og deres kolleger fra de ti central- og østeuropæiske ansøgerlande samt Cypern. Andre ministermøder vil blive arrangeret i takt med behovet.

66. Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at yde bistand inden for rammerne af tiltrædelsespartnerskabet. Førtiltrædelsesstøtten vil blive øget væsentligt. I denne forbindelse tilslutter det sig generelt den brede lovgivningsmæssige ramme, som Kommissionen har foreslået, og opfordrer Rådet til at videreføre arbejdet. Prioriteringerne af de projekter, der finansieres gennem disse instrumenter, bør afspejle de prioriteringer for landbrug, miljø og transport, der er fastlagt i tiltrædelsespartnerskaberne. Det er vigtigt, at der sker en effektiv samordning mellem disse instrumenter og Phare, samt med de foranstaltninger, der finansieres af EIB, EBRD og andre internationale finansielle institutioner. Det Europæiske Råd noterer sig, at grundlaget for finansiel støtte til de lande, der er omfattet af udvidelsesprocessen, blev fastlagt i Luxembourg.

67. Efter indledningen af tiltrædelsesforhandlingerne den 31. marts 1998 med Cypern, Ungarn, Polen, Estland, Den Tjekkiske Republik og Slovenien noterer Det Europæiske Råd sig, at screeningen af syv kapitler af gældende EU-ret allerede er fuldført. Det ser også med tilfredshed på, at der nu er indledt en analytisk gennemgang af gældende EU-ret med Bulgarien, Letland, Litauen, Rumænien og Slovakiet.

68. Det Europæiske Råd ser også med tilfredshed på Kommissionens meddelelse af 4. marts 1998 om at fremme den europæiske strategi til forberedelse af Tyrkiet på medlemskab. Det er enigt i, at den i sin helhed er et udgangspunkt for udvikling af vore forbindelser på et sundt og fremtidsorienteret grundlag. Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen til at fremme denne strategi, herunder at fremlægge ethvert forslag, der er nødvendigt for, at den kan gennemføres i praksis. Strategien kan udbygges med tiden med inddragelse af Tyrkiets egne idéer. Det Europæiske Råd opfordrer endvidere formandskabet, Kommissionen og de kompetente tyrkiske myndigheder til at fortsætte bestræbelserne på en harmonisering af Tyrkiets lovgivning og praksis med gældende EU-ret og anmoder Kommissionen om at aflægge rapport på et af de første møder i Associeringsrådet om, hvilke fremskridt der er gjort. Idet Det Europæiske Råd erindrer om behovet for finansiel støtte til den europæiske strategi, noterer det sig, at Kommissionen agter at overveje, hvorledes gennemførelsen af den europæiske strategi kan understøttes, samt fremlægge passende forslag herom.

69. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på det første møde under Europa-konferencen den 12. marts 1998 i London og på konklusionerne derfra. Principperne for deltagelse i konferencen samt dens første medlemskreds blev vedtaget på Det Europæiske Råd i Luxembourg.

[Top] [Previous] [Next]

VI. YDRE ANLIGGENDER

INTERNATIONAL HANDEL

70. Det Europæiske Råd udtrykker sin tilfredshed med resultatet af WTO-ministerkonferencen i 1998 og regeringschefernes møde i maj i Genève, der markerede 50-året for indgåelsen af GATT. Det bekræfter sin tilslutning til Verdenshandelsorganisationen og dens ordning for bilæggelse af tvister og til yderligere multilateral handelsliberalisering, der vil øge levestandarden og fremme global økonomisk vækst. Det understreger, at det er vigtigt at indlede en ny generel forhandlingsrunde om liberaliseringer på den tredje WTO-ministerkonference sidst i 1999.

71. Det Europæiske Råd fremhæver ligeledes, at EU's markedsadgangsstrategi er et vigtigt middel til at fjerne handelshindringer i tredjelande.

72. Det tilslutter sig formandskabets ønske om snarest at opnå enighed om den fælles markedsordning for bananer, herunder en bananimportordning, der er i overensstemmelse med Fællesskabets internationale forpligtelser.

EU/USA

73. Det Europæiske Råd noterer sig den fælles erklæring om det transatlantiske økonomiske partnerskab, der blev vedtaget på det transatlantiske topmøde den 18. maj 1998 i London. Den videre udbygning af de transatlantiske forbindelser på et bredt grundlag vil fortsat være et vigtigt mål for Den Europæiske Union.

SYDAFRIKA

74. I anledning af at præsident Mandela er til stede i Cardiff, bekræfter Det Europæiske Råd, at Den Europæiske Union er fast besluttet på at styrke de nuværende venskabs- og samarbejdsbånd med Sydafrika og udvikle disse bånd inden for nye områder.

75. Det Europæiske Råd udtrykker sin tilfredshed med den ihærdige indsats, som Sydafrika gør som led i landets program for vækst, beskæftigelse og omfordeling (GEAR) for at modernisere den sydafrikanske økonomi og integrere den i verdenshandelssystemet. Det udtrykker ligeledes sin anerkendelse af de gode resultater, der allerede er opnået med hensyn til sådanne tjenesteydelser som bedre forsyningsvirksomheder og primær sundhedspleje, der betyder en forbedring af tilværelsen for hele den sydafrikanske befolkning.

76. Det Europæiske Råd understreger, at EU er besluttet på, at forhandlingerne om en samlet aftale vedrørende handel, udvikling og samarbejde med Sydafrika skal afsluttes med et godt resultat senest i efteråret 1998. Den Europæiske Union bør i god tid inden næste forhandlingsrunde reagere i samme ånd på Sydafrikas forslag i det reviderede handelsudspil, landet for nylig er fremkommet med.

77. Det Europæiske Råd ser frem til det vigtige første møde på udenrigsministerplan mellem EU og medlemmerne af Southern African Development Conference den 3.-4. november i Wien.

RUSLAND

78. Det Europæiske Råd udtrykker sin tilfredshed med de væsentlige fremskridt med hensyn til økonomiske reformer, der er sket i Rusland, og EU's beslutning for nylig om ikke længere at klassificere Rusland som en ikke-markedsøkonomi med hensyn til antidumping er en anerkendelse af dette. Det udtrykker sin tilfredshed med det nye russiske program vedrørende finans-, penge- og strukturpolitiske foranstaltninger, navnlig foranstaltninger til styrkelse af skatteforvaltningen. Gennemførelsen af disse tiltag og andre reformer til fremme af væksten er altafgørende for, at Rusland kan opbygge tilliden. Det Europæiske Råd giver fortsat sin opbakning til IMF's og Verdensbankens aktive indsats til støtte for de russiske reformer. Det er villigt til at overveje yderligere betinget støtte fra de internationale finansielle institutioner, hvor dette er nødvendigt og hensigtsmæssigt.

79. Det Europæiske Råd erindrer om sine konklusioner fra Luxembourg og noterer sig, at de finske forslag om en nordlig dimension i EU's politikker er relevante, og det noterer sig, at Kommissionen agter at forelægge en rapport, som skal drøftes på Det Europæiske Råds næste møde i Wien. Det bekræfter på ny, at EU vil støtte Rusland i dets bestræbelser på at løse problemet med brugt atombrændsel og nukleart affald i Nordvestrusland, og noterer sig, at dette arbejde eventuelt kan indgå i den foreslåede nordlige dimension.

KOSOVO

80. Det Europæiske Råd har vedtaget erklæringen i bilag II.

FREDSPROCESSEN I MELLEMØSTEN

81. Det Europæiske Råd har gjort status over fredsprocessen i Mellemøsten på baggrund af Det Europæiske Råds formands besøg i regionen den 17.-21. april og Ministerrådets formands besøg den 15.-18. marts, samt de kontakter, formandskabet og den særlige udsending til stadighed har med parterne.

82. Det Europæiske Råd erindrer om sine tidligere erklæringer, navnlig den opfordring til fred i Mellemøsten, der blev vedtaget den 16.-17. juni 1997 i Amsterdam, og det bekræfter de retningslinjer for en EU-politik, der tager sigte på at befordre fremskridt og genoprette tilliden mellem parterne, og som blev fastlagt den 12.-13. december 1997 i Luxembourg.

83. Det Europæiske Råd udtrykker sin alvorlige bekymring over, at der stadig ikke sker fremskridt i fredsprocessen, og over den trussel, dette indebærer for stabiliteten og sikkerheden i regionen. Det understreger, at alle parter må udvise mod og visioner i bestræbelserne på at opnå fred med udgangspunkt i de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd og de principper, man nåede til enighed om i Madrid og Oslo, bl.a. skal de forpligtelser, der er indgået i henhold til de israelsk-palæstinensiske interimsaftaler og Hebron-protokollen, opfyldes fuldt ud.

84. Det Europæiske Råd understreger, at den mulighed, der i øjeblikket findes for at gøre fremskridt i det palæstinensiske forhandlingsspor, ikke må forspildes. Det bekræfter på ny, at Den Europæiske Union kraftigt støtter USA's bestræbelser på at opnå parternes tilslutning til en pakke af forslag, som, hvis den accepteres, vil bane vejen for en gennemførelse af de tidligere indgåede aftaler og en ny start på samtalerne om en endelig status. I den forbindelse opfordrer Det Europæiske Råd Israel til at anerkende palæstinensernes selvbestemmelsesret, uden at udelukke muligheden for en stat. Samtidig opfordrer det det palæstinensiske folk til atter at bekræfte sin vilje til at respektere Israels legitime ret til at leve inden for sikre, anerkendte grænser.

85. Det Europæiske Råd udtrykker ligeledes sin dybe bekymring over de manglende fremskridt i det syriske og det libanesiske forhandlingsspor, og understreger, at man fortsat må bestræbe sig på at genoptage dem, så der kan opnås en samlet fred baseret på princippet om land for fred og de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd. Samtidig med at det udtrykker tilfredshed med Israels accept af Sikkerhedsrådets resolution 425, opfordrer det til fuld og betingelsesløs tilbagetrækning af Israels styrker fra Sydlibanon.

86. Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med Den Europæiske Unions positive rolle i fredsprocessen i Mellemøsten og med den særlige EU-udsendings indsats i den forbindelse. Her kan bl.a. nævnes EU's aktive medvirken i samtalerne den 4.-5. maj i London og forhandlingerne om økonomiske overgangsproblemer, fremsættelsen af den fælles erklæring om et EU-palæstinensisk sikkerhedssamarbejde og tætte kontakter med parterne og med USA. Det noterer sig en række positive initiativer i den senere tid, herunder den fransk-egyptiske opfordring til fred samt forskellige forslag fra den særlige udsending, og det opfordrer Rådet (almindelige anliggender) til at være opmærksom på disse initiativer og eventuelle andre muligheder under hensyntagen til den aktuelle situation.

87. Det Europæiske Råd understreger, at Den Europæiske Union fortsat vil gøre alt, hvad der står i dens magt, for at støtte og styrke fredsprocessen og alle, der bestræber sig på at fremme den.

INDIENS OG PAKISTANS ATOMPRØVESPRÆNGNINGER

88. Det Europæiske Råd udtrykker sin dybe bekymring over situationen i Sydasien. Indiens og Pakistans atomprøvesprængninger har svækket stabiliteten i regionen og udelukket disse to lande fra det internationale samfunds ikke-sprednings-bestræbelser.

89. Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med konklusionerne fra P5-landenes udenrigsministres møde den 4. juni og fra G8-landenes udenrigsministres møde den 12. juni i London, som det betragter som et positivt bidrag til bestræbelserne på at tilskynde Indien og Pakistan til at gå ind i en konstruktiv dialog om de spørgsmål, de er uenige om. Det understreger på ny, at Indien og Pakistan efter EU's opfattelse snarest muligt bør tage skridt til at begrænse spændingen og ustabiliteten i Sydasien ved at genoptage den politiske dialog med hinanden og med Kina, og finde frem til måder at genoprette den indbyrdes tillid på.

90. Det Europæiske Råd opfordrer Indien og Pakistan til at tilslutte sig de internationale ordninger for ikke-spredning ved at undertegne den eksisterende traktat om fuldstændigt forbud mod nukleare prøvesprængninger og til aktivt at deltage i forhandlingerne om en traktat om forbud mod fremstilling af fissilt materiale. Det Europæiske Råd påpeger på ny, at EU anser ikke-sprednings-traktaten for at være hovedhjørnestenen i den internationale ordning for ikke-spredning af atomvåben, og det opfordrer Indien og Pakistan og alle andre lande, der endnu ikke har tiltrådt traktaten, til at gøre dette. Det Europæiske Råd bemærker, at medlemsstaterne, både kernevåbenstater og ikke-kernevåbenstater, påny bekræfter, at de er fast besluttet på at opfylde forpligtelserne vedrørende atomnedrustning i henhold til artikel VI i ikke-sprednings-traktaten. Det noterer sig det initiativ, som flere lande, herunder Irland og Sverige, har taget for nylig.

91. Det Europæiske Råd vil overveje yderligere foranstaltninger, såfremt Indien og Pakistan ikke gør fremskridt med hensyn til disse spørgsmål.

INDONESIEN/ØSTTIMOR

92. Det Europæiske Råd har drøftet situationen i Indonesien. Det opfordrer præsident Habibie til at holde sit løfte om politiske og økonomiske reformer og efterleve sin erklæring om, at han vil afholde valg næste år og opfylde alle internationale forpligtelser. Såfremt Indonesien følger et troværdigt økonomisk reformprogram, vil Det Europæiske Råd fortsat støtte den økonomiske genrejsning af landet med bistand fra de internationale finansielle institutioner. Det erkender, at det indonesiske folk står i en vanskelig økonomisk situation og udtrykker tilfredshed med den humanitære bistand, som både Det Europæiske Fællesskab og medlemsstaterne yder.

93. Det Europæiske Råd har drøftet konsekvenserne af den aktuelle situation på Østtimor. Det fremhæver endnu en gang betydningen af en retfærdig, samlet og internationalt acceptabel løsning og bekræfter på ny, at det vil støtte den indsats, der gøres med henblik på dette under FN's generalsekretærs auspicier. Det opfordrer desuden Indonesien til at overholde menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder og til at løslade alle politiske fanger, også de politiske fanger fra Østtimor; det har besluttet at fortsætte med at presse på for at få frigivet Xanana Gusmao snarest muligt. Det Europæiske Råd understreger betydningen af fortsat humanitær bistand til Østtimor i overensstemmelse med EU's fælles holdning.

STRIDEN MELLEM ETIOPIEN OG ERITREA

94. Det Europæiske Råd udtrykker på ny forfærdelse over kampene mellem Etiopien og Eritrea. Det fordømmer navnlig de to landes bombardement af hinandens områder og det meningsløse tab af liv. Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med, at begge parter er indstillet på at ophøre med luftangrebene, men opfordrer indtrængende begge parter til at indstille alle fjendtligheder og indgå en formel våbenstilstand. Det Europæiske Råd opfordrer begge parter til at genoptage forhandlingerne og understreger, at det er nødvendigt at bilægge denne tvist med fredelige midler. Den Europæiske Union vil i denne forbindelse fortsat yde støtte til de mæglingsbestræbelser, som gøres, bl.a. af mæglingsgruppen bestående af USA og Rwanda, og den gentager sit tilbud om at yde enhver materiel bistand, der kan medvirke til at opnå en forhandlingsløsning.

EURO-MIDDELHAVS-PROCESSEN

95. Det Europæiske Råd understreger Euro-Middelhavs-partnerskabets betydning. Det konstaterer, at det positive udfald af udenrigsministrenes ad hoc-møde den 3. og 4. juni i Palermo med hensyn til at udvikle partnerskabet har bekræftet denne forbindelses levedygtighed. Det Europæiske Råd noterer sig, at dette er et godt udgangspunkt for at opnå resultater på den tredje ministerkonference i april 1999 i Stuttgart.

INTERNATIONAL STRAFFEDOMSTOL

96. Det Europæiske Råd går stærkt ind for, at der oprettes en universel og effektiv straffedomstol, og er opmuntret af den brede internationale støtte til dette forslag og de fremskridt, der er gjort i det forberedende udvalg. Det Europæiske Råd er fast besluttet på at nå til et vellykket resultat af den igangværende diplomatiske konference i Rom.

[Top] [Previous]

VII. NORDIRLAND

97. Det Europæiske Råd udtrykker stor tilfredshed med den historiske aftale, der blev indgået i Belfast den 10. april, og med, at den blev godkendt så overbevisende ved folkeafstemningerne i begge dele af øen Irland. Det noterer sig, at EU i årenes løb har ydet omfattende praktisk bistand, og bekræfter udenrigsministrenes konklusion, som går ud på, at Unionen fortsat bør spille en aktiv rolle for fremme af en varig fred og velstand i Nordirland. Det noterer sig, at Europa-Parlamentet har anmodet Rådet og Kommissionen om snarest muligt at overveje, hvordan aftalen kan underbygges i praksis, samt at Kommissionen har givet tilsagn om, at den vil arbejde videre på at finde nye, konstruktive måder, hvorpå man kan understøtte de nye muligheder, som fredsaftalen giver. Det opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag med henblik herpå.


© European Parliament: 1999