TALE
af Europa-Parlamentets formand
DR. EGON KLEPSCH
i anledning af den højtidelige undertegnelse
af traktaterne om Norges, Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse
af Den Europæiske Union
den 24. juni 1994
på Korfu


Som formand for Europa-Parlamentet er det mig en særlig ære her at udtrykke min glæde over undertegnelsen af tiltrædelsestraktaterne med Norge, Østrig, Finland og Sverige.

Undertegnelsen af disse traktater her på stats- og regeringschefernes møde er blevet muliggjort af det overvældende store flertal herfor ved afstemningen i Europa-Parlamentet den 4. maj 1994.

Allerede dengang vurderede jeg den positive afstemning i vort Parlament som en afgørelse af historisk rækkevidde og bød de nye ansøgerlande hjerteligt velkommen i Den Europæiske Union.

Og det vil jeg i dag endnu en gang gøre fra denne talerstol: hjertelig velkommen! Jeg er overbevist om, at Deres tiltrædelse vil styrke det parlamentariske demokrati i Europa.

Deres landes sociale og demokratiske samfundsmodeller, Deres politiske kultur, Deres bekendelse til en gennemskuelig og åben politik - det var ikke mindst disse dyder ved fremskridtsvenlige demokratier, som Europa-Parlamentet bevidnede sin respekt overfor, da det den 4. maj stemte for medlemskab.

Og, er det ikke en enestående fremgangsmåde i Den Europæiske Unions historie og med de udvidelser, der hidtil er sket, at ansøgerlandene ikke alene bliver indrømmet overgangsperioder, men, at Unionen også forpligter sig til inden fire år at hæve normerne i miljødirektiverne til ansøgerlandenes niveau?

For Europa-Parlamentet var drøftelsen om udvidelsen kort tid før afslutningen af indeværende valgperiode vel nok den vanskeligste afgørelse i de forløbne fem år. Hele Parlamentet var sig den store politiske rækkevidde bevidst. Forsinkelserne i tidsplanen for tiltrædelsesforhandlingerne og det tidspres, der opstod som følge heraf, var ikke noget Europa-Parlamentet kunne tilslutte sig. Så meget mere vil jeg gerne i dag rette en tak til vore værter, det græske formandskab for Rådet, idet det med en stor kraftanstrengelse sikrede, at de nødvendige dokumenter blev færdige og dermed så at sige i sidste øjeblik gjorde det muligt for Parlamentet at udtale sig endnu en gang på sagligt grundlag.

Først med denne debat blev det også klart for den brede offentlighed, at Europa-Parlamentet, Unionens Parlament, råder over afgørende rettigheder og beføjelser og ved, hvordan det skal håndtere dette ansvar. Det har vort Parlament demonstreret den ene gang efter den anden gennem sine lovgivningsmæssige medbestemmelsesbeføjelser og ved budgetbehandlingen - selv om det måske har været på en mindre iøjnefaldende og offentlig måde.

Afgørelsen om udvidelsen har ikke været nem for Parlamentet; årsagerne hertil er velkendte og skal ikke søges hos ansøgerlandene.

Europa-Parlamentet var og er af den opfattelse, at de interne institutionelle reformer inden for Unionen ikke burde have været trængt i baggrunden af drøftelserne om udvidelsen. Vi har altid presset på for, at den revision af institutionerne, der er nødvendig for, at Fællesskabet kan fungere, skulle ske samtidig og parallel med tiltrædelsesforhandlingerne. Denne kritik er rettet mod vore egne regeringer og Rådet.

Vi har ikke desto mindre stemt for udvidelsen, fordi vi bygger på regeringschefernes ord om, at Europa-Parlamentet som fuldt ligeberettiget partner vil blive inddraget i arbejdet i for Den Forberedende Gruppe vedrørende Regeringskonferencen i 1996, og fordi vi tror, at de nye medlemslande kan bidrage med en styrkelse af de demokratiske strukturer i Unionen.

* * *

Med Unionens udvidelse med Norge, Østrig, Finland og Sverige forandrer Unionens geografi sig. Unionens areal vokser med 50 procent og vil strække sig helt op til polarkredsen. For første gang vil Unionen også have en fælles grænse med Rusland. Alene dette faktum er et symbol på nye opgaver udadtil for den udvidede Union. Og jeg anser det i den forbindelse for et særligt lykkeligt tegn, at Unionen i dag samtidig med undertegnelsen af tiltrædelsesakterne også har undertegnet en partnerskabsaftale med Rusland.

Men, også indadtil står Unionen over for enorme opgaver. Vi kan kun komme ud af vækst- og beskæftigelseskrisen ved en fælles indsats. En forudsætning herfor er en stærk og solidarisk Union, hvis medlemsstater orienterer sig mod Fællesskabets grundlæggeres grundværdier og overbevisninger, og som forstår igen og igen at vinde borgernes tillid.

Det fjerde direkte valg til Europa-Parlamentet har vist, hvor nødvendigt dette også vil være i fremtiden. Det positive resultat af den østrigske folkeafstemning om medlemskab viser, hvordan mennesker gennem omfattende orientering kan vindes for et sådant projekt.

* * *

Det nyvalgte Europa-Parlament - fra 1995 også med medlemmer fra de nye medlemsstater - vil således være en pålidelig partner.

Europa-Parlamentet vil imidlertid også fremover og i øget omfang være Unionens samvittighed og advokat for de snart 370 millioner borgere, der af Unionen forventer fred og frihed, velstand og sundhed, arbejde og social retfærdighed.


© Europa-Parlamentet: 1998