|
Tale
af Europa-Parlamentets formand
Egon A. Klepsch
i anledning af Det Europæiske Råds møde
fredag den 24. juni 1994
på KORFU
Frigivelsesfrist: talens begyndelse
Den faktisk holdte tale er den officielle
Hr. rådsformand, mine damer og herrer,
Jeg vil gerne takke Dem mange gange, hr. rådsformand, for Deres indbydelse til at komme til denne dejlige græske ø. Alene med mødeprogrammet og de ydre rammer, De har givet dette møde i Det Europæiske Råd, viser De tydeligt, hvor store fremskridt den europæiske integration har gjort. Undertegnelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen med det nye Rusland og undertegnelsen af traktaterne med de fire ansøgerlande understreger, hvilken rolle vort Fællesskab skal spille i Europa og i verden. Det er med stor tilfredshed, at jeg konstaterer dette. Samtidig er dette udtryk for et stort ansvar og betyder, at en opgave skal løses.
I denne forbindelse er det min opgave at tage stilling til de emner, som Rådets formandskab har peget på.
Allerførst vil jeg fastslå, at vi er ved afslutningen på det direkte valgte Europa-Parlaments meget begivenhedsrige tredje valgperiode.
Den var præget af en række særlige begivenheder. De historiske omvæltninger i 1989-1990 var begyndelsen på en ny tidsregning. Generelt kan denne valgperiode betegnes som positiv for vort Parlament, for hele Den Europæiske Union og for Unionens borgere.
Samtidig skal jeg selv nu afslutte mine to et halvt år som Europa-Parlamentets formand. Jeg har oplevet et særdeles godt samarbejde med de fem rådsformandskaber: det portugisiske, britiske, danske, belgiske og græske. Herfor vil jeg gerne rette en hjertelig tak til alle involverede.
Jeg vil især takke Dem, hr. ministerpræsident Papandreou, som repræsentant for vort værtsland her. Min tak gælder også minister Pangalos som formand for Rådet. Personligt har jeg oplevet trilogen - mellem Rådets, Kommissionens og Parlamentets formænd - som værende usædvanlig behagelig, saglig og en stor succes. I dette halvår har trilogen efter Maastricht-traktatens ikrafttræden ført til afklaring af vanskelige situationer.
Udnævnelse af Kommissionens formand og de øvrige kommissionsmedlemmer
Dette nære samarbejde mellem Rådet, Kommissionen og Parlamentet er et vigtigt led i gennemførelsen af Maastricht-traktaten. Denne traktat giver Europa-Parlamentet mange medbestemmelsesrettigheder. En sådan væsentlig rettighed er godkendelsen af udnævnelsen af Kommissionens formand og hele Kommissionen. Den person, der af Dem foreslås udnævnt til hvervet som kommissionsformand, skal godkendes af Europa-Parlamentet med et absolut flertal af dets medlemmers stemmer.
Jeg vil ikke lægge skjul på, at Europa-Parlamentet forventer en afgørelse på dette topmøde, således at der ikke bringes uorden i tidsplanen for indsættelsen af den nye Kommission. En udskydelse ville fremkalde en alvorlig institutionel krise med den konsekvens, at den nye Kommission muligvis ikke kan påbegynde sit hverv i januar 1995.
I den forbindelse insisterer Parlamentet på, at afgørelsen om den nye kommissionsformand træffes ud fra kriterier, som garanterer Kommissionens fulde uafhængighed af medlemsstaternes regeringer og sikrer et varigt engagement til fordel for en mere demokratisk Union, især med henblik på den næste planlagte reform i 1996. Kun såfremt udnævnelsen opfylder disse betingelser, kan Europa-Parlamentet godkende den.
Endvidere forventer vi, at kandidaten til hvervet som kommissionsformand i juli forpligter sig til at skabe de nødvendige forudsætninger for, at de nye kommissærkandidater i november kan blive præsenteret for Parlamentets udvalg, alt efter hvilket forretningsområde den enkelte fremtidig skal lede. Denne fremgangsmåde har Europa-Parlamentet fastsat i sin forretningsorden.
Stor bekymring over beskæftigelsessituationen - Gennemførelse af hvidbogen
Offentligheden i Den Europæiske Unions tolv medlemsstater nærer dyb bekymring over den stadig væk vanskelige beskæftigelsessituation. Trods positive vækstudsigter i Unionen er der ikke nogen gennemgribende forbedring af situationen på arbejdsmarkedet i sigt.
Kommissionsformand Delors pegede med forelæggelsen af hvidbogen om vækst og beskæftigelse i Fællesskabet på en vej til løsninger, som man nu konkret skal slå ind på. Europa-Parlamentet gik i sin udtalelse om den generelle økonomiske situation ind for en omfattende gennemførelse af den strategi, der beskrives i denne hvidbog. De principielle afgørelser, som Det Europæiske Råd traf i december 1993 i Bruxelles, skal nu bringes i anvendelse. Vi må realisere hvidbogens forslag og i den forbindelse fastsætte prioriteter.
Europa-Parlamentet kræver navnlig
- et intensiveret samarbejde på det økonomisk politiske område,
- foranstaltninger til gennemførelse af en global strategi til forbedring af europæisk konkurrenceevne,
- vedtagelse af budget- og finansforanstaltninger, især hvad angår fremme af de store netværk (transport, energi, telekommunikation) samt små og mellemstore virksomheder,
- en fælles samling i Rådet af økonomi- og finansministre samt socialministre med henblik på koordinering og gennemførelse af henstillingerne i hvidbogen.
Som det nævnes i hvidbogen, drejer det sig om at opnå et varigt, miljøvenligt og ikke-inflatorisk genopsving. Vi har brug for en økonomisk vækst, som konkret giver sig udtryk i nye arbejdspladser. Bekæmpelsen af den strukturelle arbejdsløshed kræver egnede arbejdsmarkeds- og lønpolitiske foranstaltninger. Vi må skabe gunstige rammebetingelser for initiativlyst, innovation og investeringer.
Endvidere har Europa-Parlamentet til stadighed presset på for at få gennemført det indre marked og få vedtaget de foranstaltninger, der endnu ikke er færdigbehandlet i Rådet.
Fællesskabets udvidelse - Rettidig afslutning på ratificeringsproceduren
Europa-Parlamentet har med overvældende flertal godkendt resultatet af udvidelsesforhandlingerne med de fire ansøgerlande, Norge, Østrig, Finland og Sverige. Vi har ansvarsbevidst truffet en vanskelig afgørelse. Jeg er overbevist om, at dette afstemningsresultat har givet et tydeligt signal. Det var med stor glæde, at jeg i dag deltog i undertegnelseshøjtideligheden, og jeg ser med tilfredshed, at ansøgerlandenes statsministre allerede i dag kan deltage i Det Europæiske Råds drøftelser.
Med denne del af udvidelsen er vor opgave imidlertid på ingen måde løst. Der foreligger yderligere ansøgninger om tiltrædelse. Europa-Parlamentet har længe krævet, at Rådet træffer afgørelse om indledning af forhandlinger med Cypern og Malta. Over for Cypern har Rådet forpligtet sig til inden den 1. januar 1995 at tage stilling til betingelserne for indledning af forhandlinger på baggrund af udviklingen i de internationale Cypern-drøftelser. Disse to stater må vi ikke fortsat udsætte for skuffelser.
Forholdet til landene i Central- og Østeuropa
De talrige samtaler, jeg har haft med repræsentanter for landene i Central- og Østeuropa, har styrket mig i den overbevisning, at Den Europæiske Union har et ansvar for den økonomiske og politiske udvikling samt den ydre og indre sikkerhed i disse lande. Den må leve op til dette ansvar. Landene i dette område regner med os.
I juni 1993 i København bekendte Det Europæiske Råd sig utvetydigt til dette ansvar. Med et politisk signal åbnede det samtidig visse tiltrædelsesperspektiver. Disse har fundet tilslutning fra såvel Europa-Parlamentets som de pågældende landes side.
Associeringsaftalerne hhv. Europaaftalerne med Polen og Ungarn er trådt i kraft. Forhandlingerne med yderligere seks stater er næsten eller helt afsluttet.
Nu er tiden kommet til at gå et skridt videre. En ufravigelig forudsætning er, at associeringsaftalerne gennemføres på en måde, så resultaterne bliver tydelige for alle.
For tiden er situationen uklar set fra de potentielle ansøgerlandes synspunkt. De forventer, at vi udsender enslydende signaler og skaber klarhed omkring en -i givet fald også langfristet - tidsplan.
Her kan og skal der ikke være tale om at opstille en fælles fast tidsplan med konkrete tidsmål. Snarere bør der fastlægges kriterier og holdepunkter for en udvikling, som på lang sigt skal tjene ansøgerlandene som betingelser og retningslinjer, hvorved de først og fremmest opnår sikkerhed omkring deres fremtidige marchrute. For én ting kan vi vel alle være enige om: Europas grænse kan ikke endnu en gang være Tysklands østgrænse.
Ud over de seks associeringslande, hvormed der allerede er indgået Europaaftaler, gælder dette de baltiske stater. Også Slovenien bør indgå i vore overvejelser.
Forholdet til Rusland og SNG generelt
Udformningen af vore forbindelser med Rusland og de andre medlemmer af Samfundet af Uafhængige Stater kræver fortsat særlig opmærksomhed fra vor side. Vi må ikke isolere Rusland. Samtidig kan vi imidlertid ikke tillade, at Rusland får vetoret i fællesskabs- eller NATO-spørgsmål. Den nye samarbejdsaftale er en vigtig etape i vore forbindelser og danner grundlag for en udbygning af disse.
Efter vor opfattelse har Ukraine på grund af landets udsatte beliggenhed brug for særlig politisk og økonomisk bistand. Det var mig derfor en særlig stor glæde, at der i forrige uge undertegnedes en partnerskabsaftale med dette land. Vi støtter stærkt Kommissionens handlingsplan, der i to etaper indtil udgangen af 1997 skal garantere fuldstændig nedlukning af atomkraftværket i Tjernobyl.
Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
Krigen i det tidligere Jugoslavien belaster vor samvittighed og vor troværdighed. Dette er en konstatering, som vi ikke kan og må give os tilfreds med. Snarere må vi kæmpe os frem til en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og tage ansvaret for fælles politiske aktioner. Det gælder om at udnytte det tilsvarende tiltag i Maastricht-traktaten. Dette kræver også den kritiske situation i andre krigsområder i verden. De daglige billeder af grusomhederne og flygtningsstrømmene i Rwanda og andre kriseområder kan vi ikke roligt blive ved passivt at se på.
Konferencen om vedtagelse af en stabilitetspagt for Europa, der fandt sted i Paris i slutningen af maj, er et led i den påkrævede nye strategi. Det er en logisk konsekvens at inddrage disse bestræbelser i CSCE-rammerne. Imidlertid må vi regne med at blive stillet det spørgsmål, om ikke CSCE-processens principper og organisation generelt må betvivles på baggrund af de krigeriske grænseændringer, som vi ikke kunne forhindre i Jugoslavien.
Vi må holde fast ved vore principper. De må ikke blot forblive tomme ord. Udformningen af nye initiativer løser os ikke fra denne forpligtelse.
Det græske formandskabs initiativ til en ny fælles Middelhavspolitik er yderligere et positivt træk ved bestræbelserne på at skabe stabilitet og fred. Europa-Parlamentet støtter dette initiativ til oprettelse af et forum med deltagelse af alle Unionens medlemsstater og Middelhavslandene.
Den praktiske gennemførelse af Maastricht-traktate n
Der er i indeværende halvår kun gjort utilstrækkelige fremskridt i forhandlingerne mellem institutionerne om den fuldstændige gennemførelse af Maastricht-traktaten i praksis.
Med tilfredshed vil jeg dog her gerne slå fast, at det effektive samarbejde mellem Rådet, Kommissionen og Parlamentet har betydet en særdeles heldig start på den nye lovgivningsprocedure med fælles beslutningstagning. Jeg mener, at vi alle kan se med tilfredshed på resultaterne af en procedure, der har ført til vedtagelse af det fjerde forskningsprogram og andre direktiver.
Men Europa-Parlamentet fastholder helt klart kravet om, at de interinstitutionelle forhandlinger skal fortsættes, da der stadig er en lang række spørgsmål, der endnu ikke er løst mellem institutionerne. Det er af primær betydning for os, at der fastsættes bestemmelser for undersøgelsesudvalgene og for Rådets medvirken ved gennemførelsen af forordninger, den såkaldte komitologi. Dette er af særlig stor betydning, da lovgivningsproceduren i modsat fald risikerer at blive blokeret. I denne forbindelse appellerer jeg især til det kommende tyske formandskab om at beskæftige sig intenst med dette spørgsmål.
Med aftalen om budgetdisciplin har de tre involverede institutioner fastlagt proceduren for gennemførelsen af budgetrammen for perioden 1994-1999. Der mangler endnu nogle afstemninger og aftaler. Før den endelige afgørelse om Fællesskabets egne indtægter er et samråd med Europa-Parlamentet påkrævet - og også stillet i udsigt. Vi er rede hertil.
Den forventede udvidelse af Fællesskabet nødvendiggør endvidere en revision af de finansielle overslag. Også dette har Europa-Parlamentet fået løfte om.
Endelig vil jeg gerne fjerne enhver tvivl om, at Europa-Parlamentet senest ved regeringskonferencen i 1996 vil kræve at medvirke i fuldt omfang ved behandlingen af alle budgetspørgsmål og kræve, at den udgiftskategori, der hedder obligatoriske udgifter, afskaffes.
Forberedelse af regeringskonferencen i 1996
Europa-Parlamentets medvirken ved traktatændringer er et andet krav, som desværre endnu ikke er blevet opfyldt. I beslutningen af 4. maj 1994 krævede Europa-Parlamentet at blive inddraget i forberedelsen af regeringskonferencen i 1996. Jeg vil gerne takke det græske formandskab og også forbundskansler Kohl og andre regeringschefer for, at de offentligt over for Europa-Parlamentets politiske grupper har tilkendegivet, at de er åbne over for dette krav fra Parlamentet.
Det Europæiske Råd bør give et signal og træffe en positiv afgørelse i dette spørgsmål. Forberedelserne til konferencen i 1996 bør ikke finde sted bag lukkede døre i et politisk set sterilt rum. Jeg opfordrer Dem til at tage ved lære af debatten om Maastricht-traktaten i medlemslandene og inddrage Parlamentet og offentligheden i forberedelsen af regeringskonferencen.
I øvrigt vil jeg gerne minde om, at Parlamentet i maj til syvende og sidst ratificerede tiltrædelsestraktaterne, fordi vi ikke ville gøre ansøgerlandene til gidsler for den endnu udestående institutionelle reform af Unionen.
Parlamentet har på ansvarsfuld vis gjort brug af sin ratifikationsret. Det ville nu være passende, om regeringerne med samme ansvarsbevidsthed vedtog at lade Europa-Parlamentet deltage i den gruppe, der skal forberede regeringskonferencen i 1996.
De nødvendige forudsætninger for et Borgernes Europa må opfyldes
I tiden op mod det fjerde direkte valg til Europa-Parlamentet blev der daglig fra alle sider rejst krav om skabelse af et ægte Borgernes Europa. Det er ikke først den utilstrækkelige valgdeltagelse, der har gjort det klart, at det ikke er lykkedes os endnu. Der er mange grunde til, at der stadig er et svælg mellem borgerne og Den Europæiske Union, men jeg vil ikke her i detaljer analysere disse grunde.
Styrkelse af de demokratiske strukturer og kontrolmekanismer og forbedring af gennemskueligheden er mål, som Europa-Parlamentet i borgernes interesse længe har arbejdet for med stor ihærdighed. Det styrkede lovgivningssamarbejde mellem på den ene side Rådet og Kommissionen og på den anden side Parlamentet, som Maastricht-traktaten lægger op til, har allerede ført til forbedringer. Men yderligere skridt er nødvendige, navnlig hvad angår Rådets arbejde bag lukkede døre. Men det er også påkrævet med mere gennemskuelighed i kontrollen af institutionernes arbejde. Den endnu manglende enighed om Parlamentets undersøgelsesudvalg viser, at der stadig væk er meget at gøre.
Et vigtigt middel til at skabe et Europa tæt på borgerne er oprettelsen af ombudsmandsinstitutionen på grundlag af Maastricht-traktaten. Det er en af det nyvalgte Europa-Parlaments vigtigste opgaver at udpege ombudsmanden, som kun vil være ansvarlig over for Parlamentet. Hermed ydes der endnu et vigtigt bidrag til skabelse af mere demokrati.
Endelig skal jeg også minde om den nødvendige fortsættelse og udvidelse af samarbejdet med de nationale parlamenter, for det er kun i fællesskab, at vi kan sikre fuld kontrol med de europæiske institutioner.
Men borgerne forventer også, at stats- og regeringscheferne i Den Europæiske Union mere effektivt tager sig af spørgsmål vedrørende den indre sikkerhed. Det er mere end nogensinde påtrængende nødvendigt, at der gøres konkrete fremskridt i den grænseoverskridende bekæmpelse af international kriminalitet, narkotikahandel og terrorisme. I unionstraktatens tredje søjle indgår bestemmelser om samarbejde mellem medlemsstaternes regeringer. Det er under alle omstændigheder bydende nødvendigt med fælles foranstaltninger, i lighed med dem der er fastsat inden for den fælles udenrigspolitik. I beslutningen om Korfu opfordrer Europa-Parlamentet til afholdelse af en fælles samling mellem indenrigs- og justitsministrene med henblik på udarbejdelse af konkrete forslag.
Derudover kræver Europa-Parlamentet, at der opstilles en nøjagtig tidsplan for Den Europæiske Unions tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention, således at der også her kan gives et klart signal. Præsident Mitterrands og forbundskansler Kohls fælles initiativ til en mere effektiv bekæmpelse af racisme og fremmedhad og det græske formandskabs udkast til et konkret arbejdsprogram hilser jeg i høj grad velkommen. Drøftelserne på dette topmøde skulle gerne føre til klare retningslinjer for det videre arbejde inden for dette kritiske område.
Den kulturelle dimension - Gdansk som europæisk kulturhovedstad i 1997
Maastricht-traktaten gav også Den Europæiske Unions institutioner muligheder for at styrke Fællesskabets kulturelle dimension. Fællesskabet skal yde et bidrag til udfoldelse af medlemsstaternes kulturelle værdier, idet det både respekterer deres nationale og regionale mangfoldighed og samtidig fremhæver den fælles kulturelle arv.
Valget af en kulturhovedstad hvert år er en glimrende mulighed for at bidrage til at nå dette mål. Det var således med glæde, at jeg under mit besøg i Polen lovede repræsentanterne for den polske regering og det polske parlament over for Dem i dag at støtte den polske by, Gdansks kandidatur som europæisk kulturhovedstad i 1997.
Klare retningslinjer for en fælles fremtid
Den ulig store valgdeltagelse i de enkelte medlemsstater ved det fjerde direkte valg til Europa-Parlamentet viste, at bestræbelserne på at afhjælpe manglen på demokrati og information må fortsættes med uformindsket styrke.
Konsolideringen af de grundlæggende værdier demokrati, frihed, velstand og solidaritet kræver daglig en ny indsats. Unionsborgerne forventer klare retningslinjer for udformningen af den fælles fremtid. Europa-Parlamentet vil fortsat og i øget omfang være Unionens demokratiske samvittighed og borgernes advokat.
Maastricht-traktaten om Den Europæiske Union er en vigtig etape i Fællesskabets historie. Men den må ikke forblive det sidste ord i dette årtusind. Under regeringskonferencen i 1996 må den videre udvikling fastlægges derudover gennem en videregående institutionel reform. Det drejer sig om at gøre den voksende Europæiske Union handle- og funktionsdygtig. Jeg appellerer til Dem om at udnytte tiden.
I andre europæiske lande og i andre dele af verden har Den Europæiske Union længe været betragtet som en fast størrelse. Mange lande forventer af os, at vi spiller en fremtrædende rolle i forsvaret og overholdelsen af de demokratiske grundlæggende værdier og sikringen af fred og frihed. Ved løsningen af konflikter i Europa og i verden kan og må vi ikke længere udelukkende forlade os på De Forenede Stater. Vi må med beslutsomhed påtage os ansvaret for vor egen skæbne. Det skylder vi vore borgere.
Til slut vil jeg gerne endnu en gang takke det græske formandskab hjerteligt for det fine samarbejde med Europa-Parlamentet. Og jeg vil også her gerne takke Kommissionens formand, Jacques Delors, og hele Kommissionen for det tætte samarbejde med Parlamentet.
For det tyske formandskab, der tiltræder om få dage, ønsker jeg, at det må leve op til de store forventninger. Jeg appellerer til alle medlemsstaternes repræsentanter om med øget styrke at fortsætte opbygningen af Europa, i erkendelse af at Den Europæiske Union er den eneste mulighed for i fællesskab at løse fremtidens problemer.
© Europa-Parlamentet: 1998
|