DET EUROPÆISKE RÅD
SAMLINGEN I ESSEN DEN 9.-10. DECEMBER 1994
FORMANDSKABETS KONKLUSIONER

BILAGOR

st12x18I. Liste over prioriterede transport- og energiprojekter
st12x18 II. RAPPORT FRA CHRISTOPHERSEN-GRUPPEN
st12x18 III. EIB's finansieringsbidrag til transeuropæiske net
st12x18 IV. Rapport fra Rådet til Det Europæiske Råd i Essen om strategien for forberedelse af de associerede central- og østeuropæiske landes tiltrædelse
st12x18 V. Udkast til Rådets rapport til Det Europæiske Råd i Essen om den fremtidige Middelhavspolitik

BILAG I: Liste over prioriterede transport- og energiprojekter

A. TRANSPORT PROJEKTER

Arbejdet påbegyndt eller påbegyndes inden udgangen af 1996

1. Højhastighedstog/kombitransport nord-syd I,A,D

Nürnberg-Erfurt-Halle/Leipzig-Berlin

Brenner-aksen Verona-München

2. Højhastighedstog (Paris)-Bruxelles/Brussel-Köln-

Amsterdam-London

Belgien: F/B grænse-Bruxelles/Brussel-Liège-

B/D grænse B

Bruxelles/Brussel-B/NL grænse

Det Forenede Kongerige: London-Kanaltunnelens

tilslutningsanlæg UK

Nederlandene: B/NL grænse-Rotterdam-Amsterdam NL

Tyskland: (Aachen-) (1) Köln-Rhein/Main D

3. Højhastighedstog syd E,F

Madrid-Barcelona-Perpignan-Montpellier

Madrid-Vitoria-Dax

4. Højhastighedstog øst

Paris-Metz-Strasbourg-Appenweier-(Karlsruhe) F,D

med tilslutninger til Metz-Saarbrücken-Mannheim F,D

og Metz-Luxembourg F,L

5. Kombitransport/konventionel bane: Betuwe-linjen: NL,D

Rotterdam-NL/D grænse-(Rhein/Ruhr) 1)

6. Højhastighedstog/kombitransport Frankrig-Italien F,I

Lyon-Torino

Torino-Milano-Venezia-Trieste

7. Græske motorveje: Pathe: Rio Antirio, Patras-Athen- GR

Thessaloniki-Prohamon (den græsk-bulgarske grænse)

og Via Egnatia: Igoumenitsa-Thessaloniki-

Alexandroupolis-Ormenio (den græsk-bulgarske

grænse)-Kipi (den græske-tyrkiske grænse)

8. Motorvej Lissabon-Valladolid P,E

9. Konventionel banestrækning Cork-Dublin-Belfast-

Larne-Stranraer IRL,UK

10. Malpensa lufthavn (Milano) I

11. Fast bane- og vejforbindelse mellem Danmark og

Sverige (Øresundsforbindelsen) DK,S

herunder tilslutningsanlæg for vej-, bane- og lufttrafik

12. Den Nordiske Trekant FIN,S

13. Vejforbindelse Irland-Det Forenede Kongerige- Benelux UK,(IRL)

14. "West Coast Main Line" (bane) UK

B. ENERGIPROJEKTER

(Projekter, hvis anlæggelse kan sættes i gang på kort sigt - frem til 1997 - og som kan færdiggøres på mellemlang sigt - frem til 1999.)

Projekter i EU:

  1. Italien-Grækenland sammenkobling af elnet (undersøisk kabel)
  2. Frankrig-Italien sammenkobling af elnet
  3. Frankrig-Spanien sammenkobling af elnet
  4. Spanien-Portugal sammenkobling af elnet
  5. Danmark sammenkobling af elnet mellem østlige og vestlige landsdele (undersøisk kabel)
  6. Grækenland naturgasnet
  7. Portugal naturgasnet
  8. Spanien-Portugal sammenkoblig af gasnet

Projekter, der omfatter nabolande

9. Algeriet-Marokko-EU gasledning

10. Rusland-Hviderusland-Polen-EU gasledning

Top of page

BILAG II: RAPPORT FRA CHRISTOPHERSEN-GRUPPEN VIGTIGSTE ANBEFALINGER

Gruppen af personlige repræsentanter for stats- og regeringscheferne opfordrer Det Europæiske Råd til at tilslutte sig anbefalingerne i denne rapport. De kan sammenfattes således:

Det Europæisk Råd opfordres:

a) til at tilslutte sig, at de projekter, der er anført i bilag 1, del I, og bilag 2, liste A, får status som højt prioriterede projekter, samt til at opfordre:

  • Rådet og Europa-Parlamentet til at medtage disse højt prioriterede projekter, når de fastlægger de retningslinjer, hvori der udpeges projekter af fælles interesse;
  • medlemsstaterne og EF til at yde enhver passende støtte til disse projekter og gennemføre dem hurtigst muligt;

b) til at rette en kraftig opfordring til Rådet og Europa-Parlamentet om at vedtage retningslinjerne og de tilhørende finansieringsregler hurtigst muligt;

c) til at notere sig, at det kan være relevant at arbejde med net på udvalgte områder inden for miljøbeskyttelse, samt til at opfordre Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at undersøge, om der kan opstilles retningslinjer for miljønetinfrastruktur, og hvilke hindringer der stiller sig i vejen for miljøinrastruktur, idet det lægger vægt på at eksisterende finansieringsinstrumenter bør benyttes til støtte for fremtidige retningslinjer og højt prioriterede projekter;

d) til at anerkende, at hindringer, der skyldes sagsbehandling, lovregler og myndighedskrav, i væsentlig grad bremser gennemførelsen af højt prioriterede projekter, samt til at opfordre medlemsstaterne og Kommissionen til at tage alle nødvendige initiativer for at rydde sådanne hindringer af vejen;

e) til at bekræfte den målsætning, der går ud på at styrke samarbejdet med nabolande om at forbinde de transeuropæiske net med net uden for EU, herunder især i Central- og Østeuropa og Middelhavsområdet;

f) til at bekræfte den målsætning, der går ud på at lette partnerskaber mellem den private og den offentlige sektor, samt til at opfordre medlemsstaterne, Kommissionen, EIB og EIF til at træffe foranstaltninger med dette formål;

g) til at bekræfte, at der - hvis det viser sig nødvendigt - vil blive truffet foranstaltninger med det formål at hindre, at højt prioriterede projekter løber ind i finansielle eller andre hindringer, som ville true deres gennemførelse;

h) til at anerkende, at Christophersen-gruppens særlige fremgangsmåde, som har bestået i at finde frem til og fremskynde udvalgte højt prioriterede projekter, øger værdien af arbejdet med at udbygge de transeuropæiske net, og at denne indsats bør videreføres, samt til i overensstemmelse hermed at tilslutte sig nedenstående opfølgningsprocedure, som gruppen anbefaler:

i) Det Europæiske Råd bør løbende give de nødvendige impulser til gennemførelsen af højt prioriterede projekter på grundlag af en årlig rapport, som Kommissionen vil forelægge for Rådet i overensstemmelse med den handlingsplan for hvidbogen, som Det Europæiske Råd vedtog i december 1993.

ii) Hvis gennemførelsen af enkelte højt prioriterede projekter trues, bør Kommissionen aflægge rapport til Rådet, som straks derpå - efter forholdene i samarbejde med Kommissionen og EIB - overvejer, hvordan der bør reageres.

iii) Medlemsstaterne og EU bør anmodes om at støtte oprettelsen af passende organer ("projektmyndigheder"), hvori der efter forholdene kan deltage private og offentlige operatører, for at sikre at højt prioriterede projekter nyder fremme. Kommissionen, EIB og EIF bør aktivt støtte samordningen mellem parter, der har en potentiel interesse i grænseoverskridende projekter, bl.a. ved projektseminarer tilrettelagt af Kommissionen. Kommissionen vil undersøge, hvordan EF-regler kan lette etableringen af ovennævnte organer.

iv) I samråd med medlemsstaterne bør Kommissionen og EIB holde øje med, hvordan det går med at finansiere de enkelte højt prioriterede projekter, og hvis der viser sig generelle finansielle hindringer, som er fælles for flere projekter, bør de overveje, hvad der bør gøres.

Top of page

BILAG III: EIB's finansieringsbidrag til transeuropæiske net

Rådet opfordrer Banken til at fortsætte det igangværende arbejde med at lette finansieringen af højt prioriterede projekter samt til at forstærke sin indsats fremover under overholdelse af sine normale bedømmelses- og udlånskriterier. Denne indsats bør udfoldes i nært samråd med de berørte medlemslande og initiativtagere og bør i videst muligt omfang inddrage den private sektor i finansieringen og risikospredningen.

I dette øjemed åbner EIB et særligt vindue for finansiering af infrastrukturer af interesse for Fællesskabet, især listen over højt prioriterede projekter, der indgår i transeuropæiske net. Formålet er at fastholde eller styrke den dynamik i EIB's långivning, der blev skabt under Edinburgh-ordningen. Det skal omfatte transport-, tele- og energiinvesteringer, der gennemføres af den offentlige sektor, den private sektor og disse sektorer i fællesskab, samt långivning af miljøhensyn til transeuropæiske projekter. Dette vindue er åbent for långivning ikke blot i Unionen, men også i Central- og Østeuropa, Skandinavien og Middelhavslandene samt til fordel for Alpeovergange.

Hovedtrækkene er efter omstændighederne:

a) Hvor der foreligger et sundt finansielt grundlag, ydelse af længere løbetider og afdragsfri perioder med henblik på at skabe øget overensstemmelse mellem de nødvendige tilbagebetalinger og projekternes cash-flow;

b) tilbud om refinansieringsordninger til banker ved projektets start, således at bankerne kan være sikre på, at deres lån kan refinansieres i overensstemmelse med deres normale løbetider;

c) tidligst mulig inddragelse af EIB i den finansielle og kontraktmæssige tilrettelæggelse af projektet i samarbejde med medlemslandene og Kommissionen, således at Bankens og EIF's inddragelse kan lette tilrettelæggelsen af passende finansieringsordninger;

d) udvidelse af Bankens normale finansieringskriterier med henblik på en mere systematisk inddragelse af transport-, energi- og teleinfrastrukturer både i og uden for udviklingsområder.

Banken vil løbende underrette sin bestyrelse om de gjorte fremskridt og desuden hvert år forelægge styrelsesrådet en beretning.

Top of page

BILAG IV: Rapport fra Rådet til Det Europæiske Råd i Essen om strategien for forberedelse af de associerede central- og østeuropæiske landes tiltrædelse

I. Indledning

Det Europæiske Råd besluttede på mødet i juni 1993 i København, at de associerede lande i Central- og Østeuropa, som måtte ønske det, kan blive medlemmer af Den Europæiske Union. Tiltrædelse vil finde sted, så snart et associeret land er i stand til at påtage sig forpligtelserne ved et medlemskab og opfylder de givne økonomiske og politiske betingelser som fastsat i konklusionerne fra mødet. Unionens evne til at optage nye medlemmer uden derved at sætte tempoet i den europæiske integration over styr eller tilsidesætte sin interne samhørighed og sine grundlæggende principper er ligeledes af stor betydning og bør indgå i overvejelserne i såvel Unionens som ansøgerlandenes almindelige interesse.

De associerede lande har gjort bemærkelsesværdige fremskridt i retning af politiske og økonomiske reformer. Fortsættelse af denne reformproces er nøglen til vellykket integration i EU.

De associerede lande er nødt til at forberede sig på medlemskab og øge deres evne til at påtage sig det ansvar, der påhviler en medlemsstat. Den Europæiske Union er på regeringskonferencen i 1996 nødt til at skabe de institutionelle betingelser, der skal sikre, at Unionen fungerer tilfredsstillende, og tiltrædelsesforhandlingerne kan derfor først indledes, når denne konference har fundet sted. Rådet ønsker desuden at modtage en tilbundsgående analyse fra Kommissionen af virkningen af udvidelsen på Unionens nuværende politikker og udviklingen af disse.

Det Europæiske Råd på Korfu opfordrede formandskabet og Kommissionen til at aflægge rapport på næste møde om de fremskridt, der er gjort med hensyn til tilnærmelsesprocessen siden Det Europæiske Råd i København, samt om den strategi, der skal følges med henblik på forberedelse af tiltrædelser.

Hovedinstrumenterne i denne strategi findes allerede. Det drejer sig om de strukturerede forbindelser med Unionens institutioner, der blev vedtaget i København, og Europaaftalerne. Disse aftaler danner en fleksibel og dynamisk ramme om forskellige former for samarbejde. Efterhånden som der indgås Europaaftaler med nye stater ved rådsafgørelser, vil disse stater blive omfattet af strategien.

Formålet med strategien er at give de associerede lande en køreplan for at forberede tiltrædelsen. Hovedelementet i strategien er, at de gradvis forberedes på integrationen i Den Europæiske Unions indre marked gennem gradvis vedtagelse af gældende unionsret om det indre marked. Denne strategi vil blive støttet, ved at der gennemføres integrationsfremmende politikker gennem udvikling af infrastruktur, samarbejde inden for rammerne af de transeuropæiske net, fremme af samarbejde mellem regionerne, miljøsamarbejde, den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, samarbejde om retlige og indre anliggender samt kultur- og uddannelsessamarbejde. Integrationen vil blive støttet af Unionens PHARE-program, som vil blive udviklet på et vejledende grundlag til at være et stærkere finansielt instrument på mellemlang sigt med bedre muligheder for at fremme infrastrukturudviklingen og samarbejdet mellem regionerne. Det erkendes, at Fællesskabets gældende ret og politikker vil fortsætte med at udvikle sig.

Politisk vil strategien blive gennemført ved etablering af strukturerede forbindelser mellem de associerede lande og Unionen. Dette vil fremme et klima af gensidig tillid og give mulighed for at overveje spørgsmål af fælles interesse inden for rammer, der er specielt beregnet til dette formål.

Strategien vil blive gennemført ved hjælp af følgende foranstaltninger.

II. Strukturerede forbindelser

Det vil være af central betydning for denne strategi, at der etableres "strukturerede forbindelser" mellem de associerede partnerlande i Central- og Østeuropa og institutionerne i Den Europæiske Union, således at de associerede lande kan spille en positiv rolle i drøftelser om spørgsmål af fælles interesse.

Udformningen af en multilateral ramme for en styrket dialog og afholdelsen af konsultationer blev besluttet af Det Europæiske Råd i København, ifølge hvilket der skal afholdes møder mellem på den ene side Rådet for Unionen og på den anden side de associerede lande. Disse beslutninger bekræftes med strategien.

Den strukturerede dialog omfatter fællesskabsområder, navnlig områder med en transeuropæisk dimension (herunder energi, miljø, transport, videnskab og teknologi), fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og retlige og indre anliggender. Den strukturerede dialog vil resultere i et praktisk samarbejde mellem medlemsstaternes og de associerede landes regeringer, og en sådan dialog bør også etableres mellem de deltagende landes parlamenter og Europa-Parlamentet. Det vil være et vigtig led i forberedelsen af tiltrædelsen at gøre et sådant samarbejde til en normal del af regeringernes og parlamenternes liv.

Foruden de møder i de enkelte associeringsråd, der er fastlagt inden for rammerne af Europaaftalerne, er der enighed om fra 1995 principielt at afholde følgende møder med de associerede partnerlande om spørgsmål af fælles interesse:

- Stats- og regeringscheferne:

Møde en gang om året i forbindelse med et europæisk råd.

- Udenrigsministrene:

Halvårlige møder med henblik på at drøfte alle aspekter af forbindelserne med de associerede lande, navnlig status over og udviklingen i integrationsprocessen.

- Ministrene med ansvar for udviklingen af det indre marked, særlig økonomi-, finans- og landbrugsministrene:

Møde en gang om året.

- Trafik-, telekommunikations-, forsknings- og miljøministrene:

Møde en gang om året.

- Indre og/eller retlige anliggender:

Halvårlige møder.

- Kulturministrene, undervisningsministrene:

Møde en gang om året.

Normalt bør møderne afholdes i forbindelse med den tilsvarende samling i Rådet. Hvis det bliver nødvendigt, kan der berammes yderligere møder mellem Rådet og de associerede lande.

Den medlemsstat, som overtager formandskabet i første halvdel af et kalenderår, opfordres til i forståelse med det efterfølgende formandskab at fastlægge møderne med de associerede lande for det pågældende år i overensstemmelse med ovennævnte plan og at angive datoerne i sin arbejdsplan.

Det er af største betydning, at møderne med de associerede lande forberedes omhyggeligt. Det er Corepers opgave at sørge herfor og at sikre, at den strukturerede dialog hænger sammen horisontalt. I forbindelse med forberedelsen af møderne mellem Rådet (almindelige anliggender) og de associerede central- og østeuropæiske landes udenrigsministre, i det omfang det fulde spektrum af forbindelserne mellem EU og de central- og østeuropæiske lande er inddraget, eller i andre specifikke situationer, hvor der træffes afgørelse i hvert enkelt tilfælde, kunne det overvejes at lade de forberedende kontakter finde sted som fælles møder i Bruxelles især mellem ambassadørerne.

III. Forberedelse af det indre markeds udvidelse

De tiltrædende lande vil blive del af det indre marked ved tiltrædelsen. Forberedelsen med henblik på det indre marked skal derfor være kernen i tiltrædelsesstrategien. De associerede lande skal bistås med at påtage sig de forpligtelser, der er forbundet med unionsmedlemskab, og med at udvikle deres evne til at klare konkurrencepresset og markedskræfterne i Unionen. Integrationen i det indre marked vil i de kommende år indebære en kompleks tilnærmelse af lovgivninger, normer og standarder. Den strategi, der vedtages i dag, er derfor beregnet på mellemlang sigt, men ledsages af kortsigtede foranstaltninger, som vil blive anvendt omgående.

Foranstaltninger på kort sigt

a) Handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger

Uden at foregribe Rådets holdning vil Kommissionen under udøvelsen af sine beføjelser med hensyn til antidumping- og beskyttelsesforanstaltninger og inden for rammerne af de enkelte Europaaftaler informere et associeret land forud for indledningen af en procedure og vil i givet fald i det enkelte tilfælde, hvor der er påvist skade, give pristilsagn en klar præference frem for told med henblik på at bringe en antidumpingundersøgelse til afslutning.

b) Handel med tekstilvarer

EU vil yderligere forbedre adgangen til Unionens marked for tekstilvarer ved at indrømme toldfritagelse for varer, der er omfattet af arrangementer for passiv forædling og af forordning nr. 636/82, som videreføres og ændres med henblik herpå.

c) Kumulation af oprindelsesreglerne

Kernen i kumulationsstrategien vil være at gøre Europaaftalerne mere effektive. Målet er at sikre, at virksomhederne til fulde kan udnytte de gældende kumulationsbestemmelser. Den nuværende diagonale kumulation med de fire associerede lande skal udvides til Rumænien og Bulgarien. Hvis et sådant system skal lykkes, er det nødvendigt, at de associerede lande alle bliver enige om ét system og om at indgå en aftale indbyrdes. Strukturen bør være fleksibel og give adgang for fremtidige associerede lande som f.eks. de baltiske lande og Slovenien.

Dernæst bør diagonal kumulation indføres sideløbende - i det omfang det er muligt - i EF- og EFTA-landene, der gælder som ét område i forbindelse med oprindelsesreglerne, og de associerede lande. Alle lande i EF, Central- og Østeuropa og EFTA vil derefter blive omfattet af, hvad man kan kalde europæisk kumulation. Behovet for at hindre omgåelse ved at indsætte særlige bestemmelser i alle aftaler bør overvejes nærmere.

Før der indføres kumulation i alle Europaaftaler som tredje stadium ved afslutningen af denne proces, hvis vanskeligheder ikke skal undervurderes, vil Rådet træffe afgørelse på grundlag af en grundig vurdering af de sektorbestemte og regionale konsekvenser, som indførelse af fuld kumulation vil få for den europæiske industri under hensyntagen til virkningerne af de to første stadier. Ved at der fokuseres på en harmonisering af oprindelsesreglerne og en udvidelse af kumulationsmulighederne, vil Europaaftalerne blive mere effektive, markedsadgangen for varer med oprindelsesstatus vil blive forbedret og det økonomiske samarbejde overalt i Europa vil blive stimuleret.

d) Bulgarsk og rumænsk tilpasning

Tidsplanen for told og toldkontingenter for industrivarer, tekstilvarer, EKSF-produkter samt forarbejdede og ikke-forarbejdede landbrugsprodukter fra Bulgarien og Rumænien vil blive tilpasset tidsplanen for de andre associerede lande i overensstemmelse med de ordninger, Rådet (almindelige anliggender) vedtog den 31. oktober.

e) Tilpasning af associeringsaftalerne

Associeringsaftalerne vil blive tilpasset på baggrund af Unionens udvidelse i begyndelsen af 1995, så den traditionelle samhandel ikke afbrydes, samt på baggrund af den afsluttede Uruguay-runde og med det formål at udvikle samhandelen yderligere.

Foranstaltninger på mellemlang sigt

Det indre marked

For at være klar til at deltage i det indre marked ved tiltrædelsen vil de associerede lande være nødt til at tilpasse deres lovgivning til Unionens. For at være behjælpelig med denne proces vil Kommissionen efter høring af de associerede lande forelægge Rådet en hvidbog om det indre marked, hvori det skitseres, hvilke foranstaltninger de associerede lande er nødt til at træffe.

I hvidbogen vil det blive angivet, hvilke relevante gældende bestemmelser i de forskellige sektorer der vil bidrage til at skabe betingelser for etableringen af et indre marked.

Det største arbejde påhviler de associerede lande, som bliver nødt til at indføre love og bestemmelser samt standarder og certificeringsmetoder, der er forenelige med EU's.

EU påtager sig at bistå de associerede lande med denne opgave. Der vil i hvidbogen blive foreslået konkrete samarbejdsmetoder, som gør størst muligt brug af associeringsaftalerne. Kommissionen vil med henblik herpå træffe de nødvendige organisatoriske forholdsregler for at yde den særlige tekniske bistand, der er brug for, inddrage medlemsstaterne i bestræbelserne, hvor det er muligt, og sikre samordning.

Disse bestræbelser vil både kræve midler og teknisk og juridisk bistand, som for en stor dels vedkommende vil blive kanaliseret gennem PHARE-programmet.

Hvidbogen vil være en stor hjælp for vore partnere i deres forberedelse af tiltrædelsen og vil blive taget op på Det Europæiske Råds næste møde i juni 1995.

Konkurrence- og statsstøttepolitik

I forbindelse med kommende tiltrædelser er det særlig vigtigt, at der gennemføres en tilfredsstillende konkurrencepolitik og statsstøttekontrol i de associerede lande. Arbejdet på dette område er godt i gang i de fleste af de associerede lande og gennemføres ved vedtagelse af konkurrencelovgivning og oprettelse af konkurrencemyndigheder.

Med hensyn til statsstøtte vil Kommissionen bistå de associerede lande med at udarbejde og derefter ajourføre en oversigt over deres statsstøtte på samme grundlag som i Unionen. Kommissionen skal aflægge rapport til Rådet om disse oversigter en gang om året. Ud over de typer støtte, der er tilladt i Unionen, kan Kommissionen også vejlede om, hvorvidt støtte, der har det formål at afhjælpe de særlige problemer, som de associerede lande står over for, mens der foregår reformer, kan tillades. Kommissionen vil indføre et uddannelsesprogram for konkurrencepolitik, der vil benytte sig af den ekspertise og de erfaringer, som Kommissionens og medlemsstaternes konkurrencemyndigheder er i besiddelse af.

Hvert associeret land kan bemyndige en enkelt myndighed til at overvåge og kontrollere al statsstøtte. Det er hensigten, at den myndighed, der er ansvarlig for statsstøttekontrol, skal udføre sin opgave på uafhængig måde, på grundlag af en gennemsigtig lovgivning og på så ensartet måde som muligt.

Efterhånden som der indføres en konkurrencepolitik og statsstøttekontrol, og man begynder at anvende de dele af EF-retten, der vedrører det indre marked, hvilket giver samme garanti mod illoyal konkurrence som den, der findes på det indre marked, skulle Unionen være rede til at overveje at afstå fra at anvende handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger for industrivarer.

IV. Landbrug

Landbrugssektoren og den dertil knyttede levnedsmiddelindustri i de associerede lande bidrager betydeligt til disse landes økonomiske udvikling. Kommissionen vil derfor undersøge, hvilke følger al subsidieret eksport har for landbruget i disse lande. Kommissionen vil foretage denne undersøgelse på grundlag af de respektive prisniveauer i EU og de associerede lande og vil tage hensyn til disse forskelle, når der fastsættes refusioner. Rådet noterer sig Kommissionens forslag om at tilpasse associeringsaftalerne på baggrund bl.a. af resultaterne af Uruguay-runden og Unionens udvidelse. For at udfylde det mulige interval mellem tiltrædelsen den 1. januar 1995 og den formelle tilpasning af associeringsaftalerne, bør der udelukkende træffes autonome foranstaltninger på et rent teknisk grundlag for ikke at afbryde den traditionelle samhandel.

Endvidere anmodes Kommissionen om at forelægge en rapport om, hvorfor kun nogle få af de toldkontingenter, Unionen åbner, udnyttes fuldt ud, og i begyndelsen af første halvår 1995 at oplyse, hvordan de eksisterende kontingenter kan udnyttes bedre.

Da landbrug udgør et centralt element i denne strategi, anmodes Kommissionen om i andet halvår 1995 at forelægge en undersøgelse om alternative strategier for udviklingen af forbindelserne på landbrugsområdet mellem EU og de associerede lande med henblik på disse landes senere tiltrædelse.

V. Investeringsfremme

En hurtig vækst i de associerede lande og fortsatte strukturreformer i disse lande er afgørende for, om de økonomiske ændringer i de associerede lande til sin tid lykkes. Øget opsparing vil ganske vist finansiere de indenlandske investeringer, men der er også brug for udenlandske investeringer i stort omfang. Den Europæiske Union har derfor vedtaget et program, der skal tilskynde til investeringer fra Unionen, samtidig med at der erkendes, at det er de associerede lande selv, der må gøre den største indsats.

I overensstemmelse med de foranstaltninger, der blev vedtaget af Rådet (almindelige anliggender) den 31. oktober, vil dette program omfatte vedvarende støtte til investeringsfremmeagenturer, oprettelse af et råd for virksomhedsrådgivning og vedvarende støtte gennem PHARE til initiativer som f.eks. omstrukturering og modernisering af produktionskapaciteten og udvikling af små virksomheder samt til hjælp til finansiering af infrastrukturinvesteringer.

VI. Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

De strukturerede forbindelser, som indbefatter den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, er særlig vigtig som et middel til at overvinde den udbredte følelse af usikkerhed i Central- og Østeuropa. Det kan styrke de bestræbelser, der foregår inden for rammerne af Den Vesteuropæiske Union, NATO og partnerskab for fred, Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa og Stabilitetspagten, for at øge sikkerheden og stabiliteten i hele Europa. Unionen og de associerede lande har en fælles interesse i at forebygge konflikter, der skyldes grænsespørgsmål og bør rådføre sig ofte med hinanden og udenrigs- og sikkerhedspolitiske emner af fælles interesse.

Der er opnået betydelige resultater på dette samarbejdsområde. Den multilaterale dialog med de associerede lande intensiveres, og efter at være blevet indledt med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i juni 1993 i København er formålet nu at gøre de associerede lande fortrolige med procedurer, der bruges inden for Den Europæiske Union og samtidig give dem lejlighed til at blive knyttet til Unionens aktioner.

På samlingen i Rådet (almindelige anliggender) den 7. marts 1994 blev det ikke blot besluttet at styrke og udbygge dialogen på alle niveauer, men også at give de associerede lande mulighed for at indgå i nogle af Unionens FUSP-aktiviteter: erklæringer, henvendelser og fælles aktioner. I samråd med de associerede lande blev de praktiske retningslinjer opstillet for gennemførelsen af dette i oktober 1994.

Denne proces kan føres videre og samarbejdet kan gøres mere målrettet og substantielt, ved at de emner, der skal prioriteres, fastlægges ved hvert formandskabs start.

VII. Retlige og indre anliggender

I Berlin-erklæringen, der er vedtaget af de justits- og indenrigsministre, der deltog i Berlin-konferencen den 8. september 1994, understreges det, at det er af stor betydning at samarbejde om bekæmpelse af alle former for organiseret kriminalitet i forbindelse med de associerede landes kommende tiltrædelse af EU. I overensstemmelse med Berlin-erklæringen planlægger EU at samarbejde med de associerede lande om bl.a. følgende

  • ulovlig narkotikahandel
  • tyveri af og ulovlig handel med radioaktive og nukleare stoffer
  • indslusningskriminalitet
  • ulovlig overførsel af motorkøretøjer.

EU vil indkredse de områder, hvor et samarbejde med de associerede lande er særlig nødvendigt eller særlig lovende, enten fra deres synspunkt eller fra Unionens. En omfattende pakke af foranstaltninger med forslag til, hvordan samarbejdet på de enkeltområder, der er nævnt i Berlin-erklæringen, skal gennemføres, bør forelægges for Det Europæiske Råd under det franske formandskab. Samarbejde om asyl og indvandring bør også fremmes, navnlig ved at knytte forbindelser mellem de associerede lande og CIREA og CIREFI (de såkaldte "clearing-houses" vedrørende asyl og indvandring).

VIII. Miljø

Miljøspørgsmål er af afgørende betydning for både de associerede lande og Den Europæiske Union. Mange af disse problemer kan kun løses samlet for hele kontinentet, og der er derfor behov for et nært samarbejde.

Med henblik herpå understreger EU, at det er vigtigt at nå de mål, der blev fastsat på mødet mellem Rådet (miljø) og miljøministrene fra de associerede lande den 5. oktober 1994 i Luxembourg.

EU understreger betydningen af "Miljø for Europa"-processen og vil arbejde tæt sammen om forberedelsen af Sofia-konferencen i 1995.

Der bør i passende regi foretages en intensiv drøftelse om miljøpolitik, strategier for bæredygtig udvikling, miljøhensyn i forbindelse med andre politikker, lovgivning på unionsplan og nationalt plan og initiativer, der tages i andre internationale fora. Man bør evaluere prioriteterne for et program, der tager sigte på miljøpolitikkernes konvergens og tilnærmelse af de associerede landes miljølovgivning.

Et tæt samarbejde mellem de associerede lande og Det Europæiske Miljøagentur i overensstemmelse med artikel 19 i forordningen og fremtidigt medlemskab af agenturet vil hjælpe med til at nå de mål, der blev fastsat i Luxembourg.

Det er af særlig betydning at ratificere og gennemføre FN's rammekonvention om klimaændringer så hurtigt som muligt, især med henblik på at stabilisere, begrænse eller reducere CO2-emissionerne i overensstemmelse med konventionens bestemmelser, og at etablere et snævert samarbejde med henblik på at bane vejen for en eventuel udvidelse af konventionens forpligtelser på den første konference mellem konventionens parter i 1995 i Berlin.

Endvidere fremhæver EU nødvendigheden af at integrere miljøhensyn i national og europæisk transportpolitik på baggrund af de henstillinger og målsætninger, der blev fastsat på ministermødet den 5. oktober i Luxembourg. EU går med til et tæt samarbejde som led i forberedelsen af FN's ECE-konference om transport og miljø i 1996, så konferencen kan få et positivt udfald som omhandlet i de konklusioner, der blev vedtaget på ministermødet den 5. oktober.

Der kan ydes bistand fra PHARE-programmet for at hjælpe med til at nå de målsætninger, som Den Europæiske Union og dens partnere har fastsat i fællesskab. Den Europæiske Union vil tilskynde andre bistandsydere og de internationale finansielle institutioner til at støtte dette program og til at forbedre deres samarbejde af hensyn til synergien.

IX. Transport/TEN

Integrering af de associerede lande i de transeuropæiske net er en nøglefaktor i styrkelsen af deres økonomiske og politiske tilknytning til Unionen.

På baggrund heraf har gruppen af stats- og regeringschefernes personlige repræsentanter på transport- og energiområdet behandlet spørgsmålet om udvidelse af TEN til nabolande under hensyntagen til de relevante retningslinjer for Fællesskabets område og nabolandenes prioriteter. Deres henstilling om at intensivere samordningsprocedurerne er et vigtigt skridt i retning af en etablering af de transeuropæiske net uden for Unionen.

Gruppen har anbefalet, at der arbejdes videre med følgende projekter:

  • Berlin-Warszawa-Minsk-Moskva (jernbane og vej)
  • Dresden-Prag (jernbane og vej)
  • Nürnberg-Prag (vej)
  • fast forbindelse over Donau mellem Bulgarien og Rumænien (jernbane og vej)
  • Helsinki-Skt. Petersborg-Moskva (jernbane og vej)
  • Triest-Ljubljana-Budapest-Lvov-Kiev (jernbane og vej)
  • Rusland-Hviderusland-Polen-EU (naturgasledning)
  • telematikplatform i og elnet rundt om Østersøen.

Kommissionen og medlemsstaterne vil i overensstemmelse med gruppens konklusioner fortsat nøje undersøge, hvilke korridorer og projekter der skal prioriteres, og hvordan de kan gennemføres. Hertil skal de finansielle instrumenter, der er til rådighed, udnyttes så effektivt som muligt. Dette gælder lån fra Den Europæiske Investeringsbank, PHARE-programmet og tværnationalt samarbejde i forbindelse med fællesskabsinitiativet INTERREG II.

Der skal lægges særlig vægt på den særlige TEN-konto, som EIB har bebudet, og som også er relevant for projekter i de associerede lande. Planer vedrørende transport, telekommunikation og energi samt transeuropæiske planer på miljøområdet vil falde ind under denne facilitet.

X. Kultur og uddannelse

1. Generelt

Det grundlæggende mål om ikke blot at udvide samarbejdet med de associerede lande økonomisk og politisk, men også udbygge det vedrørende uddannelse, ungdom og kulturelle anliggender, støttes af EF-medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og Kommissionen. Der er behov for passende bidrag fra Fællesskabet, men det er medlemsstaterne, der skal beslutte fortsat at uddybe deres forbindelser med de associerede lande i overensstemmelse med deres mål og opfattelse af mulighederne herfor. Der skal tages fuldt hensyn til de sproglige og kulturelle forskelle i Unionen.

2. Kultur

Kommissionen er blevet bedt om at identificere alle Fællesskabets og dets medlemsstaters samt internationale organisationers igangværende og planlagte programmer med de associerede lande vedrørende kulturelle anliggender med henblik på at skabe større gennemsigtighed og samordning.

De nye kulturprogrammer, som Kommissionen har fremlagt, og som stadig drøftes, kunne åbnes for tredjelande, og de associerede lande bør kunne deltage på relevante områder i overensstemmelse med Rådets afgørelse af 27. juli 1994.

Europaaftalerne og bilaterale aftaler indeholder en lang række muligheder for at intensivere det kulturelle samarbejde, bl.a. bevaring af kultur- og arkitekturarv, uddannelse, oversættelse af litterære værker, udveksling af ikke-kommercielle kunstværker, filmproduktion og samarbejde i den audiovisuelle sektor samt samarbejde om forebyggelse af ulovlig handel med kulturværdier.

3.Uddannelse

Fællesskabets programmer Leonardo og Sokrates og ungdom for Europa-programmet bør åbnes for de associerede lande på grundlag af Rådets afgørelse af 27. juli 1994. TEMPUS-programmet er også vigtigt som støtte til omstruktureringen af højere uddannelse og erhvervsuddannelse.

De europæiske uddannelsesinstitutioner bør gradvis inddrage de associerede lande i deres arbejde, og et øget samarbejde med Europa-orienterede institutioner i de associerede lande bør overvejes.

Bilateralt samarbejde på relevante områder - f.eks. strukturreformen af erhvervsuddannelserne og udviklingen af nye kvalifikationer, som der bliver brug for i forbindelse med reformen af det økonomiske system - er af særlig betydning. Desuden kan der gøres en øget indsats for bilateralt at fremme udvekslingen af universitetsstuderende og lærere og fælles udvikling af læseplaner samt oprettelse af skolepartnerskaber og fremme af undervisning i europæiske sprog.

4. Uddannelse af administratorer

Kommissionens uddannelsesaktiviteter og en betydelig indsats fra medlemsstaternes side for at give diplomater og andre embedsmænd fra de associerede lande den fornødne politiske, juridiske og anden uddannelse i europæiske anliggender bør styrkes og udvides.

5. Information

EU-medlemsstaterne og de associerede lande har behov for større viden om hinandens samfund. Derfor skal informationsindsatsen udbygges og uddybes, idet radio- og tv-friheden, pressefriheden og friheden til at udbrede idéer naturligvis skal respekteres.

XI. Finansielt samarbejde

Formålet med EU's finansielle bistand under PHARE-programmet er først og fremmest

  • at hjælpe de associerede lande ti at tilpasse sig gældende EF-ret;
  • at afslutte markedsreformerne og omstruktureringen på mellemlang sigt af deres økonomier og samfund med henblik på at skabe de betingelser, der kræves for et kommende medlemskab.

Der skal afsættes passende midler til PHARE under hensyntagen til den omstrukturering, der er fastlagt i denne strategi. Der vil blive indført en smidig og vejledende flerårig planlægning både generelt og for hvert enkelt land. Der vil blive fokuseret på en generel ramme for de næste fem år. De finansielle overslag fra Edinburgh, herunder de planlagte forhøjelsessatser og de forhøjelser, der er et resultat af EU-udvidelsen, vil fortsat gælde for PHARE-programmet.

De finansielle overslag for PHARE-programmet i 1995 vil udgøre et minimum i årene frem til 1999. Rådet reviderer forhøjelsessatserne - hvilket det principielt betragter som hensigtsmæssigt - efter samlingen i Det Europæiske Råd i Essen. Dette vil gøre PHARE-programmet mere effektivt med hensyn til at fremme den integrationsproces, der fører frem til medlemskab under hensyntagen til de associerede landes synspunkter. PHARE-programmet skal støtte foranstaltninger til fremme af tilnærmelse af love og standarder samt den økonomiske reformproces og en udvikling af hensigtsmæssig infrastruktur. Den Europæiske Union vil for at støtte infrastrukturudviklingen hæve den 15%-grænse for finansieringen af PHARE, der blev vedtaget i København, til 25%.

EIB opfordres til at udvikle dets lånetransaktioner inden for dets nuværende garanterede låneloft, især inden for infrastrukturinvestering, som et bidrag til forberedelse af tiltrædelse. Den skal, hvor dette er muligt, undersøge mulighederne for et tæt samarbejde med PHARE og de internationale finansielle institutioner.

XII. Samarbejde inden for regionen og fremme af godt naboskab

Hvis denne strategi skal give resultater, er det af særlig betydning, at der iværksættes et interregionalt samarbejde mellem de associerede lande selv og med deres nærmeste naboer. I stabilitetspagten understreges disse aspekter ud fra politiske og sikkerhedsmæssige synsvinkler, og mange praktiske former for samarbejde mellem nabolande er skabt på basis af midler fra PHARE-programmet. Et sådant samarbejde er ligeledes vigtigt for at fremme den regionale økonomiske udvikling.

EU opmuntrer de associerede lande til at udvide sådanne bilaterale forbindelser på frihandelsområdet, de hver har med Unionen, til at omfatte deres forbindelser med hinanden. I denne sammenhæng er initiativet til oprettelse af et centraleuropæisk frihandelsområde et skridt i den rigtige retning.

EU vil for yderligere at fremme samarbejdet inden for regionen, som vil bidrage til gennemførelsen af stabilitetspagten

  • tage et nyt initiativ til fremme af handelen i regionen. Dette vil indebære støtte til indførelsen af moderne handelslovgivning, hvor dette er nødvendigt, overførsel af Den Europæiske Unions knowhow i eksportfremme og marketing, støtte til udbredelse af Den Europæiske Unions normer og faglig bistand til udvikling af eksportforsikrings- og -garantiordninger.
  • udarbejde et program for regionalt samarbejde og godt naboskab i overensstemmelse med de ordninger, som Rådet (almindelige anliggender) blev enig om den 31. oktober, for at fremme et flerårigt grænseoverskridende samarbejde i land- og søkystregioner mellem Den Europæiske Union og landene i Central- og Østeuropa, mellem landene i Central- og Østeuropa indbyrdes og mellem landene i Central- og Østeuropa og SNG-landene inden for transport, faciliteter, miljø, økonomisk udvikling, menneskelige ressourcer og landbrug. Det vil blive anvendt til samfinansiering af interregionale foranstaltninger langs grænserne mellem EU og landene i Central- og Østeuropa. Ved tildelingen til de støtteberettigede lande vil der blive taget behørigt hensyn til behovet for at opretholde den indsats, der allerede er planlagt for regioner, der ligger op til det nuværende Fællesskabs grænser. Gavebistand fra disse midler kan under passende omstændigheder på en sammenhængende og effektiv måde kombineres med midler fra EIB, EBRD og Verdensbanken, med henblik på substantiel, samordnet og hurtig udbetaling til projekter vedrørende regionalt samarbejde og godt naboskab. Rådet henstiller til Kommissionen, at den fremlægger en rapport herom i god tid før mødet om stabilitetspagten;
  • udvikle et program til hindring af forsinkelser ved grænserne.

***

Den Europæiske Union understreger med denne strategi igen, at det ligger dem på sinde, at de associerede lande tiltræder Unionen, samtidig med at den erkender omfanget af den indsats, der skal gives med hensyn til de nødvendige tilpasninger til de unionspolitikker, der er under udvikling. Formålet med denne strategi er at hjælpe dem med at klare den udfordring, som gennemførelsen af den plan, der fører frem til tiltrædelse, er.

Top of page

BILAG V: Udkast til Rådets rapport til Det Europæiske Råd i Essen om den fremtidige Middelhavspolitik

  1. Rådet har drøftet den meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om en styrkelse af Den Europæiske Unions Middelhavspolitik gennem etableringen af et euro-Middelhavs-partnerskab, som Europa-Kommissionen forelagde den 25. oktober 1994 efter anmodning fra Det Europæiske Råd på Korfu. På samlingen den 31. oktober 1994 noterede Rådet sig Kommissionens meddelelse med stor interesse.
  2. Rådet deler fuldt ud Europa-Kommissionens synspunkt, at Middelhavsområdet er et område af strategisk betydning for Fællesskabet. Fred, stabilitet og velstand i området er blandt Europas højeste prioriteter.
  3. På den baggrund kan Rådet tilslutte sig hovedtanken med og målene for et euro-Middelhavs-partnerskab, der bygger på en styrkelse af samarbejdet inden for et bredt spektrum af områder, som anført i Kommissionens meddelelse. Et sådant partnerskab vil skulle bygge på de allerede nære forbindelser med landene i området og strukturerne i Den Europæiske Unions nuværende generelle Middelhavspolitik. Det vil også skulle tage hensyn til de særlige behov og muligheder i hvert enkelt af de berørte lande (2) .
  4. Rådet støtter etableringen af et euro-Middelhavsområde med politisk stabilitet og sikkerhed. Styrkelsen af den politiske dialog må baseres på respekt for demokratiet, god regeringsførelse og menneskerettighederne.
  5. Rådet er enigt i, at et vigtigt element i et fremtidigt euro-Middelhavs-partnerskab vil være indledningen af en proces med henblik på gradvis indførelse af frihandel mellem Middelhavslandene indbyrdes og mellem hele området og Den Europæiske Union, som Kommissionen foreslår i sin meddelelse. Regionalt samarbejde vil være en nøglefaktor i skabelsen af en sådan zone.
  6. Rådet er enigt i, at en sådan gradvis udvikling skal fremmes ved en betydelig finansiel støtte.

Rådet vil drøfte dette spørgsmål umiddelbart efter Det Europæiske Råd i Essen under hensyntagen til følgende forhold:

  • grundlaget for dette arbejde er de afgørelser vedrørende Fællesskabets egne indtægter, der blev truffet af Det Europæiske Råd i Edinburgh, herunder det finansielle overslag over kategorien "eksterne politikker";
  • der bør i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Edinburgh og under hensyn til Fællesskabets skiftende prioriteter opretholdes en passende balance i den geografiske fordeling af Fællesskabets indsats;
  • med hensyn til den fremtidige struktur af den finansielle støtte til Middelhavsområdet er det Rådets opfattelse, at Kommissionen bør gå mere i dybden med dette spørgsmål, og at Rådet bør drøfte det indgående.

7. Rådet kan tilslutte sig Kommissionens tanke om, at Den Europæiske Union skal gå i gang med at udvikle andre samarbejdsområder, som skal defineres sammen med middelhavspartnerne. Dette kunne være industri- og udviklingssamarbejde, socialt og kulturelt samarbejde, energi, miljø, informations- og kommunikationsteknologi, tjenesteydelser, kapital, videnskab og teknologi, narkotikahandel, illegal indvandring, turisme samt transport og net.

8. Rådet bemærker, at støtte fra Den Europæiske Union til Middelhavsområdet ikke kan træde i stedet for en væsentlig indsats fra de berørte landes side for at forbedre deres egen situation og deres økonomiske og sociale udvikling.

9. Rådet forelægger derfor følgende handlingsforslag, som Det Europæiske Råd i Essen kunne godkende:

  • Den Europæiske Unions beredvillighed til at støtte Middelhavslandene i deres bestræbelser på lidt efter lidt at omdanne deres område til en zone med fred, stabilitet, velstand og samarbejde gennem etableringen af et euro-Middelhavs-partnerskab og til gradvis at styrke handelsforbindelserne mellem parterne bl.a på grundlag af resultaterne af Uruguay-runden, bekræftes;
  • forhandlingerne med Marokko, Tunesien og Israel afsluttes inden udgangen af indeværende år, som henstillet af Det Europæiske Råd på Korfu;
  • der indledes lignende forhandlinger i den nærmeste fremtid med Egypten og andre Middelhavslande, der opfylder betingelserne, og som ønsker det;
  • den økonomiske støtte til Algeriet fortsættes, som besluttet af Det Europæiske Råd på Korfu, og der opfordres samtidig til en dialog mellem alle parter, der afviser vold;
  • Kommissionen og Rådet opfordres til at gennemføre de principper, der er omhandlet i punkt 6;
  • forhandlingerne med Tyrkiet om fuldendelse og fuldstændig gennemførelse af toldunionen afsluttes, og forbindelserne med Tyrkiet styrkes;
  • det bekræftes, at næste fase i Unionens udvidelse vil omfatte Cypern og Malta, og Rådet opfordres til i begyndelsen af 1995 at drøfte nye rapporter, som Kommissionen skal forelægge, samt en rapport fra den europæiske observatør på Cypern.

10. Rådet henstiller, at Det Europæiske Råd vedtager, at Den Europæiske Union i andet halvår 1995 indkalder til en euro-Middelhavs-ministerkonference. Alle berørte Middelhavslande bør inviteres til denne konference. Konferencen, som vil kræve en grundig forberedelse i samarbejde med de berørte lande, bør give mulighed for en dybtgående drøftelse af de fremtidige euro-Middelhavs-forbindelser, og bør tage alle relevante politiske, økonomiske, sociale og kulturelle spørgsmål op.

På konferencen bør der nås til enighed om en række økonomiske og politiske retningslinjer for euro-Middelhavs-samarbejdet ind i næste århundrede. På konferencen skal der etableres en permanent og regelmæssig dialog om alle emner af fælles interesse.

11. Rådet opfordrer Kommissionen til i begyndelsen af 1995 at fremlægge konkrete forslag til gennemførelse af alle aspekter i dens meddelelse, således at Rådet kan træffe de nødvendige afgørelser og forberede konferencen.

Top of page

NOTES

1. Anlægsarbejde i gang med støtte fra EF.

2. De berørte lande er i alfabetisk orden: Algeriet, Cypern, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Malta, Marokko, Syrien, Tunesien, Tyrkiet samt de besatte områder.


© Europa-Parlamentet: 1998