DET EUROPÆISKE RÅD I SANTA MARIA DA FEIRA
DEN 19. OG 20. JUNI 2000

FORMANDSKABETS KONKLUSIONER

[Top] [Next]

1. Det Europæiske Råd holdt møde i Santa Maria da Feira den 19. og 20. juni. Ved indledningen af drøftelserne havde Det Europæiske Råd og formanden for Europa-Parlamentet, Nicole Fontaine, en udveksling af synspunkter om de væsentligste spørgsmål, der er under drøftelse.

I. FORBEREDELSE AF FREMTIDEN

2. På baggrund af den fornyede offentlige debat om og interesse for Den Europæiske Unions fremtid har Det Europæiske Råd taget en række væsentlige skridt, der skal tage de udfordringer op, som EU står overfor i den nærmeste fremtid.

A. Regeringskonferencen om reform af institutionerne

3. Det Europæiske Råd noterer sig og ser positivt på formandskabets rapport om regeringskonferencen. Formandskabets rapport viser de betydelige fremskridt, som konferencen har opnået i sin behandling af de traktatændringer, der skal sikre, at EU fortsat efter udvidelsen har institutioner, der fungerer efter hensigten, og som er effektive og legitime. Det Europæiske Råd finder navnlig, at de bestemmelser om tættere samarbejde, der er indført i Amsterdam-traktaten, bør indgå i konferencens fremtidige arbejde under hensyntagen til behovet for sammenhæng og solidaritet i et udvidet EU. Konferencen kan arbejde videre på et solidt grundlag, således at der kan opnås en samlet aftale i december i overensstemmelse med den tidsplan, som blev fastlagt af Det Europæiske Råd i Köln og Helsingfors.

B. Charter om grundlæggende rettigheder

4. Det Europæiske Råd udtrykte sin dybtfølte deltagelse over for Roman Herzog og påskønnede hans uvurderlige personlige bidrag til forsamlingens arbejde. Ignacio Mendez de Vigo, næstformand for den forsamling, der har til opgave at udarbejde et udkast til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, orienterede Det Europæiske Råd om det igangværende arbejde.

5. Forsamlingen opfordres indtrængende til at fortsætte sit arbejde i overensstemmelse med tidsplanen i mandatet fra Det Europæiske Råd i Köln, således at der kan forelægges et udkast forud for Det Europæiske Råd i oktober 2000.

C. Fælles europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik

6. Det Europæiske Råd bekræfter på ny sit tilsagn om at etablere en fælles europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik, der er i stand til at styrke EU's aktioner udadtil gennem udvikling af såvel en militær som en civil krisestyringskapacitet under fuld overholdelse af principperne i FN-pagten.

7. Det Europæiske Råd ser positivt på formandskabets rapport, der er godkendt af Rådet, om styrkelse af den fælles europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik samt de dertil knyttede dokumenter (jf. bilag I). Der er opnået tilfredsstillende fremskridt med hensyn til opfyldelsen af mandatet fra Helsingfors om de militære såvel som de civile aspekter af krisestyring. I denne forbindelse noterer Det Europæiske Råd sig den gradvise udvikling af Den Politiske og Sikkerhedspolitiske Interimskomité samt de midlertidige militære organer, der blev oprettet i Helsingfors.

8. En forbedring af den europæiske militærkapacitet er fortsat central for den fælles europæiske sikkerheds- og forsvarspolitiks troværdighed og effektivitet. Det Europæiske Råd er fast besluttet på at opfylde de overordnede mål i 2003, således som det blev besluttet i Helsingfors. I denne forbindelse ser Det Europæiske Råd frem til kapacitetsbidragskonferencen senere i år, hvor medlemsstaterne vil komme med indledende nationale bidrag, og til oprettelsen af en gennemgangsmekanisme, der skal måle de fremskridt, der gøres for at nå disse mål. Den nødvendige åbenhed og dialog mellem EU og NATO vil blive sikret, og der vil blive trukket på NATO's ekspertise med hensyn til kravene til kapacitetsmål.

9. Der er fastlagt principper og modaliteter for ordninger, der skal gøre det muligt for europæiske NATO-medlemmer uden for EU og andre lande, der ansøger om EU-medlemsskab, at bidrage til EUs militære krisestyring. Der er fastlagt principper for konsultation med NATO om militære spørgsmål og modaliteter for udvikling af forbindelserne mellem EU og NATO på fire områder, der omfatter sikkerhedsspørgsmål, kapacitetsmål, betingelserne for EU's adgang til NATO's aktiver samt fastlæggelse af permanente konsultationsordninger.

10. Alle partnertredjelande opfordres til at bidrage til forbedringen af den europæiske kapacitet. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på de tilsagn, som Tyrkiet, Norge, Polen og Den Tjekkiske Republik har fremsat, og som vil øge omfanget af den kapacitet, der er til rådighed for EU-ledede operationer.

11. Det Europæiske Råd er tilfreds med nedsættelsen og afholdelsen af det første møde i udvalget vedrørende de civile aspekter af krisestyring; det ser ligeledes positivt på, at der er fastsat prioriterede områder for målsætninger inden for de civile aspekter af krisestyring samt specifikke mål for civil politikapacitet. Med henblik herpå har medlemsstaterne, der samarbejder på frivillig basis, forpligtet sig til senest i 2003 at kunne stille op til 5 000 politifolk til rådighed for internationale missioner inden for spektret af konfliktforebyggelses- og krisestyringsoperationer. Medlemsstaterne har også forpligtet sig til at kunne udvælge og udsende op til 1 000 politifolk inden for 30 dage. Det Europæiske Råd ser ligeledes med tilfredshed på, at Kommissionen er parat til at bidrage til civil krisestyring inden for sine kompetenceområder.

12. Det Europæiske Råd understreger, at EU i sin tilgang til konfliktforebyggelse og krisestyring er besluttet på at opfylde sine forpligtelser med hensyn til Petersberg-opgaverne, hvortil der henvistes i Helsingfors, fuldt ud. Det opfordrer det kommende formandskab til sammen med generalsekretæren/den højtstående repræsentant at fremme arbejdet inden for Rådet (almindelige anliggender) i overensstemmelse med de mandater, der er omhandlet i formandskabets rapport, og til at forelægge en samlet rapport fra formandskabet til Det Europæiske Råd i Nice. De permanente politiske og militære strukturer bør være på plads snarest muligt efter mødet i Nice.

D. Udvidelsen

13. Det Europæiske Råd bekræfter på ny, at EU prioriterer udvidelsesprocessen, og det noterer sig med tilfredshed de betydelige fremskridt, der er sket i forhandlingerne siden Det Europæiske Råd i Helsingfors (jf. bilag II). Det udtrykker navnlig tilfredshed med, at der er indledt tiltrædelsesforhandlinger med Malta, Rumænien, Slovakiet, Letland, Litauen og Bulgarien, og at der allerede er opnået de første konkrete resultater. Det Europæiske Råd mener, at det skulle være muligt at indlede forhandlinger inden for alle områder af gældende fællesskabsret med de ansøgerlande, der er længst fremme i forberedelserne, så tidligt som muligt i 2001.

14. Det Europæiske Råd ser endvidere positivt på, at alle områder af gældende fællesskabsret undtagen "institutioner" nu er åbne for forhandlinger med Cypern, Ungarn, Polen, Estland, Den Tjekkiske Republik og Slovenien. Det noterer sig også at der allerede er gjort betydelige fremskridt i flere forhandlingsafsnit.

15. Det Europæiske Råd understreger på ny EU's tilsagn om at opretholde dynamikken i tiltrædelsesprocessen. Alle ansøgerlande vil fortsat blive vurderet på grundlag af egne resultater. I overensstemmelse med princippet om differentiering er det muligt for ansøgerlandene at indhente de lande, der har indledt forhandlingerne på et tidligere tidspunkt.

16. Det Europæiske Råd minder om at fremskridtene i forhandlingerne - ud over at finde løsninger på forhandlingsspørgsmålene - forudsætter, at ansøgerlandene indarbejder gældende fællesskabsret i deres nationale lovgivning, og især at de er i stand til effektivt at gennemføre og håndhæve den. Selv om der allerede er gjort fremskridt, kræver dette en væsentlig indsats fra ansøgerlandenes side med hensyn til at fortsætte deres nationale reformer, navnlig gennem en styrkelse af de administrative og retlige strukturer. EU vil nøje overvåge ansøgerlandenes præstationer. Med henblik herpå opfordres Kommissionen til at aflægge rapport til Rådet om sine vurderinger. Det Europæiske Råd i Nice vil gøre status over de fremskridt, der er sket med hensyn til udvidelsen, og drøfte, hvordan tiltrædelsesprocessen kan fremmes.

17. Med hensyn til Tyrkiet noterer Det Europæiske Råd sig dette ansøgerlands initiativer med henblik på at opfylde tiltrædelseskriterierne. I overensstemmelse med konklusionerne fra Helsingfors afventer Det Europæiske Råd konkrete fremskridt især vedrørende menneskerettighederne, retsstatsprincippet og domstolssystemet. Kommissionen bør aflægge rapport til Rådet om de fremskridt, der sker i forberedelsen af processen med den analytiske gennemgang af gældende fællesskabsret sammen med Tyrkiet. Kommissionen anmodes endvidere om på baggrund af ovenstående snarest muligt at fremsætte forslag til den samlede finansielle ramme for bistand til Tyrkiet og til tiltrædelsespartnerskabet.

18. Det Europæiske Råd understreger betydningen af at sikre fortsat støtte til udvidelsen og i den forbindelse behovet for at stille relevante oplysninger til rådighed for den brede offentlighed i såvel medlemsstaterne som ansøgerlandene.

[Top] [Previous] [Next]

II. BESKÆFTIGELSE, ØKONOMISKE REFORMER OG SOCIAL SAMHØRIGHED - OPFØLGNING AF DET EUROPÆISKE RÅD I LISSABON

19. Lissabon-strategien, der nu er i fuld gang, underbygger hele Fællesskabets indsats inden for beskæftigelse, innovation, økonomiske reformer og social samhørighed. Der kan allerede nu konstateres væsentlige resultater på alle de områder, strategien dækker.

20. Forummet på højt plan, der omfatter arbejdsmarkedets parter, EU's institutioner, Den Europæiske Centralbank og Den Europæiske Investeringsbank, mødtes i Bruxelles den 15. juni. Det bekræftede, at der var bred enighed om Lissabon-strategien, det indkredsede, hvorledes de forskellige aktører kan yde deres bidrag inden for hvert deres virkefelt, og det betonede vigtigheden af en bred politisk debat, samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter og den sociale dialog. Det Europæiske Råd er især tilfreds med den fælles erklæring fra arbejdsmarkedets parter, der indeholder konstruktive holdninger til vikararbejde, telearbejde, livslang uddannelse og bestemmelser for fælles overvågning af industrielle forandringer.

21. Dynamikken i gennemførelsen af strategien skal opretholdes ved at fastsætte de næste prioriterede skridt som beskrevet i det følgende.

A. Forberedelse af overgangen til en konkurrencedygtig, dynamisk og videnbaseret økonomi

eEurope-handlingsplanen

22. Det Europæiske Råd tilslutter sig den samlede eEurope-handlingsplan for 2002 og henstiller til institutionerne, medlemsstaterne og alle øvrige aktører, at de sørger for, at den er fuldstændig og rettidig gennemført inden 2002 og at de opstiller langfristede perspektiver for en videnbaseret økonomi, der giver muligheder for alle i informationssamfundet og som overvinder manglen på IT-færdigheder. Som prioritet på kort sigt skal der tages de nødvendige skridt til at nedbringe udgifterne til adgang til Internettet ved at give ubundtet adgang til abonnentledningsnettet. Kommissionen bør forelægge en rapport om de fremskridt, der gøres med at opfylde handlingsplanens mål, for Det Europæiske Råd i Nice og herefter med jævne mellemrum. Det Europæiske Råd minder om Galileo-projektets strategiske betydning og om, at der træffes en afgørelse i sagen inden udgangen af 2000.

Oprettelse af et europæisk forskningsrum

23. Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med den resolution, Rådet (forskning) har vedtaget, og tilsagnet om hurtigt at ville oprette et europæisk forskningsrum, bl.a. ved at opstille kriterier for benchmarking af forskningspolitikker, fastlægge etaper og frister for kortlægning af videnskabelig og teknologisk ekspertise i Europa inden udgangen af 2001, etablere et net for nationale og europæiske forskningsprogrammer og tage initiativer til sammenkobling af nationale edb-højhastighedsnet i forskningsøjemed. I forlængelse af konklusionerne fra det seneste topmøde mellem USA og EU opfordres Kommissionen til aktivt at fortsætte dialogen med de amerikanske myndigheder om at oprette et permanent, hensigtsmæssigt, transatlantisk bredbåndsnet mellem europæiske og amerikanske forsknings- og uddannelsescentre.

Det europæiske charter om små virksomheder og den nye ramme for erhvervspolitik

24. Det Europæiske Råd konstaterer med tilfredshed, at det europæiske charter om små virksomheder for nylig er blevet vedtaget ( jf. bilag III), og understreger den betydning, små virksomheder og iværksættere har for vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse i EU. Det anmoder nu om, at chartret gennemføres fuldt ud som led i den overordnede ramme for erhvervspolitik, der er under udarbejdelse. Arbejdet med denne overordnede ramme skrider frem på grundlag af Kommissionens forslag til arbejdsprogram for erhvervspolitikken 2000-2005, forslaget om benchmarking af erhvervspolitikkerne og forslaget til flerårigt program til fremme af initiativ og iværksætterånd (2001-2005). De første resultater af dette arbejde skal foreligge inden udgangen af 2000.

Gennemførelse af det indre marked

25. Det Europæiske Råd godkender de generelle retningslinjer i Kommissionens meddelelse om evaluering af strategien for det indre marked som et nyttigt grundlag for planlægningen. Der er behov for en sammenhængende ramme til udvikling af det indre marked gennem en tilpasning af de kommende revisioner af Kommissionens strategi til de økonomiske reformer efter Cardiff, så Det Europæiske Råd fuldt ud kan vurdere fremskridtene på forårsmøderne.

26. Der er allerede blevet taget vigtige skridt hen imod gennemførelsen af det indre marked. Således

1 er direktivet om elektronisk handel blevet vedtaget, og der er opnået enighed om at harmonisere visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder;

2 er der i forbindelse med handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser blevet opnået politisk enighed om fælles holdninger til forslagene om overtagelsestilbud, konkurs og sanering af kreditinstitutter og forsikringsselskaber; endvidere er direktivet om elektroniske penge netop blevet vedtaget;

3 Kommissionen har forelagt forslag til nye regler for offentlige indkøb og for næste fase af liberaliseringen af postvæsenet; den vil om kort tid forelægge yderligere forslag til reform af telesektoren og til et EF-patent og -brugsmønster.

27. Arbejdet skal nu føres videre inden for andre aspekter. Kommissionen

4 opfordres derfor til inden marts 2001 at forelægge en rapport om udviklingen af energimarkederne i overensstemmelse med Lissabon-strategien;

5 og til at fortsætte arbejdet i Gruppen på Højt Plan vedrørende et fælles europæisk luftrum med henblik på at forelægge en endelig rapport i første halvdel af 2001 med det formål at forelægge relevante forslag.

28. Det Europæiske Råd understregede, at der skal tages hensyn til den vægt og den betydning, som public service har for et dynamisk enhedsmarked. I denne forbindelse minder det om sin anmodning til Kommissionen om at ajourføre sin meddelelse om public service fra 1996. Det forventer, at den ajourførte meddelelse forelægges senest inden dets næste møde i Biarritz.

29. Rådet og Europa-Parlamentet opfordres til at fremskynde arbejdet med direktiverne om hvidvaskning af penge og investeringsinstitutter. Kommissionen opfordres indtrængende til at forelægge forslag om én enkelt godkendelse af udstedere (prospekt-direktivet), om en ny regnskabsstrategi, der skal gøre det lettere at sammenligne noterede selskabers balance og om foranstaltninger til fremme af forbrugernes tillid inden for finansielle tjenesteydelser, herunder fjernsalg og e-handel.

30. Det Europæiske Råd byder den hurtige gennemførelse af Den Europæiske Investeringsbanks "innovation 2000-initiativ" velkommen, og dettes bidrag til udviklingen af en videnbaseret økonomi og social samhørighed. Det opfordrer banken til at fortsætte bestræbelserne i sam

arbejde med nationale og regionale myndigheder, finansverdenen og Kommissionen.

31. Det Europæiske Råd fremhæver den rolle, som offentlige forvaltninger, administrative bestemmelser og bedre regulering spiller for at øge konkurrenceevnen i EU og medlemsstaterne for dermed at bidrage til økonomisk vækst og jobskabelse. Det Europæiske Råd tilskynder medlemsstaterne til at se nærmere på den offentlige forvaltnings kvalitet og præstationer med henblik på at indføre en europæisk ordning for benchmarking og bedste praksis.

B. Modernisering af den europæiske sociale model ved investering i mennesker og opbygning af en aktiv velfærdsstat

Uddannelse og erhvervsuddannelse med henblik på at leve og arbejde i det videnbaserede samfund

32. Det Europæiske Råd byder Kommissionens meddelelse om eLearning velkommen og godkender Rådets retningslinjer om uddannelsessystemernes fremtidige udfordringer og mål i det lærende samfund. Disse danner en ramme for forberedelsen af den mere omfattende rapport om uddannelse, der skal forelægges for Det Europæiske Råd i foråret 2001, samt en metode for forbedring af uddannelsespolitikkernes bidrag til Luxembourg-processen.

33. Livslang uddannelse er væsentlig som politik for udvikling af medborgerskab, social samhørighed og beskæftigelse. Medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen opfordres til inden for deres kompetenceområder at identificere sammenhængende strategier og træffe praktiske foranstaltninger med det formål at give alle mulighed for livslang uddannelse, at fremme involveringen af arbejdsmarkedets parter, at udnytte mulighederne for offentlig og privat finansiering fuldt ud og at gøre adgangen til højere uddannelse lettere for flere mennesker som led i en livslang uddannelsesstrategi.

Fremme af en aktiv beskæftigelsespolitik

34. Udsigterne for beskæftigelsen er blevet væsentligt forbedret i EU. Bestræbelser på yderligere at styrke den europæiske beskæftigelsesstrategi gennem midtvejsrevisionen af Luxembourg-processen skulle understøtte revisionen af retningslinjerne for beskæftigelsen for 2001. I den forbindelse opfordres arbejdsmarkedets parter til at spille en mere fremtrædende rolle ved fastlæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af de retningslinjer for beskæftigelsen, som afhænger af dem, idet de navnlig fokuserer på at modernisere arbejdets tilrettelæggelse, livslang uddannelse og en højere beskæftigelsesfrekvens, især for kvinder.

Modernisering af social beskyttelse, herunder social inddragelse

35. Der er allerede fastlagt en række prioriteter på dette område:

6 med hensyn til den fremtidige udvikling af den sociale beskyttelse bør opmærksomheden navnlig rettes mod holdbare pensionsordninger gennem fastlæggelse af to aktionslinjer, som sigter mod bedre forudsigelse af de fremtidige udviklingstendenser og fremskaffelse af indgående viden om de seneste, nuværende eller forventede nationale strategier for pensionsreformer;

7 med hensyn til social inddragelse bør der fastlægges en ramme med passende mål til vurdering af virkningen af de socialpolitikker, der anvendes i medlemsstaterne, og der bør fastlægges indikatorer som fælles grundlag for bekæmpelsen af social udstødelse og udryddelse af fattigdom.

36. Udviklingen og den systematiske overvågning af arbejdet med disse spørgsmål på fællesskabsplan vil blive forbedret ved nedsættelsen for nylig af Udvalget for Social Beskyttelse, regelmæssige drøftelser om disse spørgsmål og ved at tilskynde til samarbejde mellem medlemsstaterne gennem en åben koordinationsmetode, der kombinerer nationale handlingsplaner med et EF-program for bekæmpelse af social udstødelse. Med hensyn til dette sidste punkt opfordres Rådet til hurtigt at vedtage Kommissionens nylige forslag til dette program. Arbejdsmarkedets parter bør også på passende vis inddrages i det igangværende arbejde. I konklusionerne fra Lissabon-topmødet rettede Det Europæiske Råd en særlig appel til virksomhederne om at udvise socialt ansvar. Det Europæiske Råd noterer sig med tilfredshed den igangværende opfølgning af dette punkt og bifalder igangsættelsen af arbejdet med at etablere et net for en europæisk dialog, der skal tilskynde virksomhederne til at udvise socialt ansvar. Det Europæiske Råd noterer sig med tilfredshed den seneste politiske enighed, der er opnået i Rådet om et direktiv om indførelse af en retlig ramme for bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

Den europæiske sociale dagsorden

37. Med det udkast til en europæisk social dagsorden, som Kommissionen har foreslået, vil der blive skabt en flerårig ramme for indsatsen på det sociale område. Rådet opfordres til at gennemgå dagsordenen hurtigst muligt, så den kan godkendes af Det Europæiske Råd i Nice.

C. Forbedring af arbejdsmetoderne

38. Gennemførelse, overvågning af fremskridtene i forbindelse med og opfølgning af Lissabon-strategien vil finde sted inden for de eksisterende institutionelle rammer og blive understøttet af:

8 en bedre koordination mellem de forskellige rådssammensætninger og sikring af et tæt samarbejde mellem formandskabet for Rådet og Kommissionen efter generelle retningslinjer fra Det Europæiske Råd i overensstemmelse med de henstillinger, der er blevet godkendt på Det Europæiske Råd i Helsingfors;

9 udvikling og forbedring - ud fra et metodologisk synspunkt - af den åbne koordinationsmetode i Rådet, hvor koordination måtte være nødvendigt, som et af de mulige instrumenter, der kan anvendes inden for f.eks. informationssamfundet, forskning, innovation, erhvervspolitik, økonomiske reformer, uddannelse, beskæftigelse og social inddragelse;

10 en rapport fra Kommissionen, som skal forelægges inden udgangen af september, om den foreslåede fremgangsmåde for indikatorer og benchmarks både inden for bestemte politikområder og i den sammenfattende rapport til Det Europæiske Råds forårsmøde for at sikre den nødvendige konsekvens og en ensartet præsentation.

D. Det Europæiske Råds forårsmøde

39. Det Europæiske Råd ser frem til at holde sit første ordinære forårsmøde om økonomiske og sociale politikker i Stockholm i begyndelsen af 2001 på grundlag af den sammenfattende årsrapport, som Kommissionen skal forelægge, og under hensyntagen til bidragene fra de forskellige sammensætninger af Rådet. Arbejdsmarkedets parter bør også kunne få taget disse spørgsmål op på Det Europæiske Råd.

[Top] [Previous] [Next]

III. ØKONOMISKE, FINANSIELLE OG MONETÆRE SPØRGSMÅL

A. De overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker

40. Det Europæiske Råd byder de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker for Fællesskabet og medlemsstaterne for 2000 velkommen. Som bekræftet på Det Europæiske Råd i Lissabon har de til formål at opretholde vækst- og stabilitetsorienterede makroøkonomiske politikker, at øge EU's vækstpotentiale, at forbedre de offentlige finansers kvalitet og holdbarhed og at gå videre med vidtrækkende, samlede reformer af produkt-, kapital- og arbejdsmarkeder. De bygger på Lissabon-strategien, og kan dermed bidrage til med tiden at tage de udfordringer op, der ligger i at genskabe fuld beskæftigelse, fremme overgangen til en videnbaseret økonomi, forberede samfundet på konsekvenserne af befolkningsældningen og forbedre den sociale samhørighed. De forbedrer også synergierne mellem Köln-, Cardiff- og Luxembourg-processen.

41. Det Europæiske Råd opfordrer Rådet (økonomi og finans) til at iværksætte sine konklusioner om praktiske skridt til at give de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker en større koordinerende rolle i tæt samarbejde med de øvrige relevante sammensætninger af Rådet og ved at tage forbindelsen mellem strukturpolitikken og den makroøkonomiske politik op. Den makroøkonomiske dialog bør også forbedres.

B. Beskatning

42. Det Europæiske Råd godkender rapporten om skattepakken fra Rådet (økonomi og finans) (jf. bilag IV), erklæringerne til optagelse i Rådets mødeprotokol og enigheden om dens principper og retningslinjer. Det godkender den fastsatte tidsplan, der går ud på gradvis at indføre udveksling af oplysninger som grundlag for beskatning af ikke-residenters renteindtægter fra opsparing. Det Europæiske Råd anmoder Rådet (økonomi og finans) om beslutsomt at fortsætte arbejdet med alle skattepakkens dele, så der kan opnås fuld enighed om vedtagelsen af direktiverne og gennemførelsen af skattepakken som helhed så hurtigt som muligt og ikke senere end ved udgangen af 2002.

C. Grækenlands tilslutning til euroen

43. Det Europæiske Råd lykønsker Grækenland med, at det i de seneste år har kunnet opfylde konvergenskriterierne ved at bygge på sunde økonomiske og finansielle politikker, og det byder velkommen, at Grækenland har besluttet at tilslutte sig euro-området pr. 1. januar 2001, hvilket udgør endnu et positivt skridt hen imod monetær integration i EU.

[Top] [Previous] [Next]

IV. EUROPA OG BORGERNE

A. Folkesundhed og fødevaresikkerhed

44. Det Europæiske Råd bekræfter på ny behovet for at sikre et højt niveau for beskyttelsen af folkesundheden i forbindelse med fastlæggelse og iværksættelse af alle EU's politikker.

45. Det Europæiske Råd noterer sig formandskabets rapport om det arbejde, der er indledt vedrørende Kommissionens hvidbog om fødevaresikkerhed. Fødevaresikkerhedspolitikken skal finde anvendelse på hele foder- og fødevarekæden og støtte sig på en uafhængig europæisk fødevaremyndighed, der supplerer de nationale myndigheders forebyggende overvågningsindsats. Rådet vil straks behandle forslag fra Kommissionen om iværksættelse af hvidbogen, således at der inden 2002 foreligger en fødevarelovgivning, der lever op til de strengeste kriterier for folkesundhed, og som bygger på de resultater, der allerede er opnået i medlemsstaterne. Det første af disse forslag, der vedrører oprettelse af en europæisk fødevaremyndighed, forventes at foreligge senest i september 2000. I mellemtiden opfordrer Det Europæiske Råd Kommissionen til at fremsætte forslag om harmonisering af maksimumsværdierne for forurenende stoffer. Det Europæiske Råd noterer sig ligeledes formandskabets rapport om de fremskridt, der er gjort med Kommissionens meddelelse om anvendelse af forsigtighedsprincippet med henblik på drøftelse på Det Europæiske Råds møde i Nice.

B. Miljø og bæredygtig udvikling

46. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på den aftale, der blev indgået i Montreal, og på undertegnelsen i Nairobi af protokollen om biosikkerhed. Det understreger betydningen af fællesskabets initiativ om at fremme bæredygtighed på lokalt niveau og om at anvende agenda 21, der blev vedtaget på FN's verdensmiljøtopmøde i Rio i 1992, og som udstikker rammerne for samarbejdet mellem Kommissionen og netværker af byer, der er organiseret på europæisk plan.

47. Det Europæiske Råd fremhæver betydningen af, at der sættes ny gang i debatten om bymiljø, og anmoder Kommissionen om at overveje dette i forbindelse med de forslag, der skal indgå i sjette miljøhandlingsprogram, som skal forelægges inden udgangen af 2000.

48. Til opfølgning af konklusionerne fra Helsingfors vil Det Europæiske Råd gøre samlet status over processen med at integrere miljøbeskyttelseskrav og bæredygtig udvikling i de prioriterede sektorspecifikke politikker på mødet i juni 2001. Det agter også på samme møde at vedtage en strategi for bæredygtig udvikling på grundlag af Kommissionens forslag.

C. Sikkerhed til søs

49. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på, at Kommissionen agter at forelægge en rapport om sin foreslåede samlede strategi for sikkerhed til søs for Det Europæiske Råd i Biarritz, således at der kan træffes en afgørelse inden årets udgang.

D. Sport

50. Det Europæiske Råd anmoder Kommissionen og Rådet om i forvaltningen af de fælles politikker at tage hensyn til de særlige forhold, der kendetegner sporten i Europa, og dens sociale funktion.

E. Frihed, sikkerhed og retfærdighed

51. Det Europæiske Råd bekræfter det tilsagn om at oprette et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, som blev givet på mødet i Tammerfors. I overensstemmelse hermed

11 godkender det EU's narkotikahandlingsplan som et vigtigt instrument for udmøntning af EU's narkotikastrategi (2000-2004) i konkrete handlinger, som er en effektiv integreret og tværfaglig løsning på narkotikaproblemet. Medlemsstaterne anmodes om i samarbejde med Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug at øge indsatsen for at fremskaffe pålidelige og sammenlignelige oplysninger om de vigtigste epidemiologiske indikatorer for bedre at kunne evaluere betydningen af narkotikarelaterede spørgsmål;

12 godkender det rapporten om Den Europæiske Unions prioriteter for forbindelserne udadtil på området retlige og indre anliggender, som skal integreres i EU's samlede strategi over for tredjelande for at bidrage til oprettelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Det anmoder samtidig om, at den rapport, som det i medfør af Tammerfors-konklusionerne vil få forelagt i december 2001, kommer til at indeholde et kapitel om iværksættelsen af denne eksterne dimension;

13 udtrykker det afsky for de tragiske terrorhandlinger i Europa, sender sin dybtfølte sympati til ofrenes familier og gentager på det stærkeste sit tilsagn om at fortsætte kampen mod terrorismen på nationalt og europæisk plan. Med henblik herpå giver Det Europæiske Råd udtryk for, at det agter fuldt ud at udnytte de muligheder, der ligger i traktaterne, for i solidaritetens ånd at styrke og intensivere samarbejdet mellem medlemsstaterne på dette område.

52. Det Europæiske Råd var chokeret over meddelelsen om, at 58 udenlandske statsborgere var døde ved ankomsten til UK. Det fordømte de kriminelle handlinger, der begås af personer, som udnytter sådan menneskehandel, og gav tilsagn om, at EU vil intensivere samarbejdet om bekæmpelse af sådan grænseoverskridende kriminalitet, som har givet anledning til så mange andre dødsfald over hele Europa. Det opfordrede det kommende franske formandskab og Kommissionen til hurtigt at gå videre med Tammerfors-konklusionerne på dette område, navnlig ved at etablere et tæt samarbejde mellem medlemsstaterne og Europol om afsløring og optrævling af de kriminelle organisationer, der er involveret i denne ulovlige handel, og ved at vedtage strenge sanktioner mod de personer, der er involveret i denne alvorlige og foragtelige form for kriminalitet.

F. Regionerne i den yderste periferi

53. Det Europæiske Råd noterede sig Kommissionens arbejdsprogram, som går ud på at gennemføre foranstaltninger til iværksættelse af traktatens artikel 299, stk. 2, vedrørende regionerne i den yderste periferi. Det opfordrer Kommissionen til at undersøge de elementer, som medlemsstaterne har forelagt, eller som de vil forelægge, med henblik på at træffe foranstaltninger, som henhører under dens kompetence, og til hurtigst muligt at forelægge Rådet relevante forslag, som skal vedtages snarest muligt. Det Europæiske Råd vil gennemgå de opnåede fremskridt på mødet i Nice i december 2000.

G. Statut for Europa-Parlamentets medlemmer

54. Det Europæiske Råd noterer sig med tilfredshed de resultater, som for nylig er blevet opnået med henblik på at udarbejde en statut for Europa-Parlamentets medlemmer, som knæsætter deres rolle og øger gennemsigtigheden i forbindelse med udøvelsen af deres funktioner. Det Europæiske Råd opfordrer det kommende formandskab til at fortsætte arbejdet hermed på grundlag af de fremskridt, der er gjort, med henblik på at nå et endeligt resultat hurtigst muligt.

[Top] [Previous]

V. EUROPA OG OMVERDENEN

A. Rusland

55. Det stærke og sunde partnerskab mellem EU og Rusland skal bevares og bygge på fælles værdier, navnlig respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. Det Europæiske Råd hilser med tilfredshed det positive resultat af topmødet mellem EU og Rusland den 29. maj 2000 og støtter præsident Putins og den nye russiske regerings bestræbelser på at modernisere og reforme deres land. Demokratiske institutioner, retsstatsprincippet, en markedsorienteret økonomi med et effektivt regelsæt og beskatningsstrukturer samt tiltrædelse af WTO er de bedste måder, hvorpå man kan skabe og fastholde investorernes tillid, hvilket er en forudsætning for en gunstig udvikling af den russiske økonomi. I denne forbindelse er de forslag, som medlemsstaterne og Kommissionen har fremsat, velkomne. Uafhængige medier skal have mulighed for at spille en vigtig rolle i et åbent og demokratisk samfund.

56. EU er rede til at bistå Rusland med at opfylde disse bestræbelser, mål og tilsagn og at udvikle samarbejdet med det på grundlag af den fælles strategi og partnerskabs- og samarbejdsaftalen. Med henblik herpå opfordrer Det Europæiske Råd Rådet og Kommissionen til at tage situationen op til fornyet overvejelse i juli og træffe de nødvendige afgørelser vedrørende Tacis og andre instrumenter. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på det samarbejde, der er kommet i stand med Rusland om internationale spørgsmål, navnlig vedrørende det vestlige Balkan.

57. Den Europæiske Union minder om, at EU's tilsagn om at opbygge et stærkt partnerskab med Rusland indebærer, at der føres en åben dialog baseret på tillid. I den henseende opfordrer Den Europæiske Union Rusland til at overholde sine tilsagn og forpligtelser vedrørende den fortsatte konflikt i Tjetjenien. Disse indebærer, at man undgår at bruge unødig magt og undgår en eventuel spredning af konflikten, at man følger en politisk proces, som omfatter valgte tjetjenske repræsentanter, en effektiv uafhængig undersøgelse af krænkelser af menneskerettigheder, samarbejde med Europarådet, støtte til OSCE's assistancegruppe med gennemførelsen af dens fuldstændige mandat og sikring af levering af humanitær bistand. Kun en politisk løsning kan bringe denne krise til ophør.

B. Fælles strategi vedrørende Middelhavsområdet

58. Det Europæiske Råd har vedtaget en fælles EU-strategi for Middelhavsområdet (jf. bilag V). Med den fælles strategi vil der blive afstukket retningslinjer for EU's politikker og aktiviteter i forbindelse med udviklingen af Euro-Middelhavs-partnerskabet, der blev oprettet ved Barcelona-erklæringen og de senere vedtagne regler, både i bilaterale og regionale komponenter, samt konsolideringen af fred, stabilitet og sikkerhed i Mellemøsten efter en samlet fredsløsning. Det giver således udtryk for, at EU er fast besluttet på aktivt at følge en sammenhængende politik over for dette område. EU vil fortsat støtte parternes bestræbelser på at indgå og gennemføre fredsaftaler i Mellemøsten.

C. Fredsprocessen i Mellemøsten

59. Det er Den Europæiske Unions opfattelse, at der er en reel mulighed for at nå frem til en retfærdig, varig og omfattende fred i Mellemøsten på basis af de grundlæggende principper, der er fastlagt i Madrid- og Oslo-aftalerne samt efterfølgende aftaler og i overensstemmelse med de relevante FN-resolutioner.

60. Det Europæiske Råd appellerer til premierminister Barak og præsident Arafat om at intensivere deres bestræbelser på inden for en aftalt tidsramme at nå til en samlet løsning, som berører alle spørgsmål vedrørende en endelig status, hvorved konflikten bringes til ophør og der banes vej for forsoning.

61. I bestræbelserne herpå er det personlige engagement hos Israels og Den Palæstinensiske Myndigheds ledere og den fortsatte tillid mellem dem af største betydning. Det Europæiske Råd understreger derfor behovet for en fuldstændig gennemførelse af de indgåede aftaler, herunder aftalen om tredje videre deployering, og henviser til Rådets erklæring af 22. maj.

62. Det Europæiske Råd minder også om den erklæring, det fremsatte den 25. marts 1999 i Berlin. Det er overordentlig vigtigt, at der under den igangværende drøftelse om spørgsmål vedrørende en endelig status tages fuldt hensyn til levedygtigheden af en palæstinensisk stat, som måtte blive resultatet heraf.

63. På mødet i Helsingfors glædede Det Europæiske Råd sig over afdøde præsident Hafez al-Assads og premierminister Ehud Baraks modige beslutning om at genoptage forhandlingerne mellem Israel og Syrien. Det Europæiske Råd opfordrer den nye syriske ledelse og den israelske regering til at fortsætte det strategiske fredsvalg.

64. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på den nylige israelske tilbagetrækning fra Libanon i overensstemmelse med resolution 425 og den omstændighed, at Israel har opfyldt de betingelser, som FN's generalsekretær har fastsat i sin rapport af 22. maj 2000. Det appellerer til alle berørte parter om at samarbejde med FN og UNIFIL og afstå fra handlinger og erklæringer, som kan bringe deres bestræbelser i fare.

65. Det Europæiske Råd opfordrer Rådet til på grundlag af forslag fra generalsekretæren/den højtstående repræsentant, der bistås af den særlige udsending, og Kommissionen at undersøge, hvorledes EU kan bidrage til Libanons forsonings- og rehabiliteringsbestræbelser.

D. Det vestlige Balkan

66. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på den rapport, som generalsekretær/højtstående repræsentant Javier Solana har udarbejdet med mandat fra formandskabet og Rådet og i fuldt samarbejde med Kommissionen om det vestlige Balkan, og støtter dem stærkt i det vigtige bidrag, som deres bestræbelser yder til effektive, sammenhængende og synlige EU-politikker i det vestlige Balkan. Det opfordrer dem til aktivt at fortsætte initiativerne og gennemføre de prioriteter, de har opstillet i deres rapport.

67. Det Europæiske Råd bekræfter, at dets mål fortsat er i videst muligt omfang at integrere landene i regionen i Europas generelle politiske og økonomiske udvikling gennem stabiliserings- og associeringsprocessen, politisk dialog, liberalisering af handelen og samarbejdet om retlige og indre anliggender. Alle de berørte lande er potentielle ansøgere om EU-medlemskab. EU vil støtte stabiliserings- og associeringsprocessen gennem teknisk og økonomisk bistand. Kommissionen har allerede forelagt forslag for Rådet om at harmonisere og fremskynde procedurerne for udbetaling af bistand og om, på et tidligt tidspunkt, at udvide de asymmetriske handelsfordele for så vidt angår industri- og landbrugsvarer til at omfatte Balkanlandene.

68. Det Europæiske Råd opfordrer staterne i regionen til at øge deres regionale samarbejde, bl.a. gennem regionale handelsaftaler. EU er rede til at intensivere sit samarbejde med dem, herunder om økonomisk og finansiel bistand, politisk dialog, frihandel, tilnærmelse til EU-lovgivningen og samarbejde på andre politikområder.

69. Det Europæiske Råd opfordrer generalsekretæren/den højtstående repræsentant til, under formandskabets og Rådets myndighed og i fuldt samarbejde med Kommissionen, at fortsætte indsatsen på grundlag af Lissabon-mandatet, navnlig vedrørende et styrket samarbejde i regionen om retlige og indre anliggender samt på andre områder.

70. Det Europæiske Råd gentager sin støtte til de demokratiske og økonomiske reformer i Kroatien og ser frem til, at der snart indledes forhandlinger om stabiliserings- og associeringsaftale. Det ser med tilfredshed på de fremskridt, som FYROM har gjort i forhandlingerne om en stabiliserings- og associeringsaftale, og understreger den betydning, det tillægger grænsernes ukrænkelighed, navnlig FYROM's territoriale integritet. Det Europæiske Råd opfordrer den albanske regering til at fortsætte sine bestræbelser på at svare på de spørgsmål, der er rejst i Kommissionens feasibility-undersøgelse, og noterer sig den "plan" for Bosnien-Hercegovina, der skitserer, hvor der er behov for yderligere fremskridt for at få fuldt udbytte af stabiliseringen og associeringen.

71. Et demokratisk og samarbejdende FRJ, der lever i fred med sine naboer, vil være et velkomment medlem af den europæiske familie af demokratiske nationer. Det Europæiske Råd støtter initiativerne fra civilsamfundet og fra de demokratiske kræfter i Serbien i deres kamp for at nå dette mål og opfordrer dem til fortsat at stå sammen og styrke deres samarbejde. EU ser frem til det tidspunkt, hvor FRJ er i stand til fuldt ud at deltage i stabiliserings- og associeringsprocessen.

72. På baggrund af det massive økonomiske og politiske pres, Beograd udøver, vil EU støtte Montenegros bestræbelser på at gennemføre demokratiske og økonomiske reformer og bifalder den montenegrinske regerings politikker vedrørende etnisk tolerance og regionalt samarbejde.

73. Et år efter vedtagelsen af Sikkerhedsrådets resolution 1244 giver Det Europæiske Råd på ny udtryk for sin støtte til resolutionens fulde gennemførelse og til afholdelsen af frie og retfærdige kommunalvalg i Kosovo senere i år, som vil blive omhyggeligt forberedt og behørigt overvåget af de kompetente internationale organer. Vold fra yderligtgående gruppers side vil ikke blive tolereret. De lokale ledere opfordres stærkt til at leve op til deres ansvar ved aktivt at bidrage til skabelsen af et multietnisk tolerant samfund, som flygtninge og fordrevne personer kan vende tilbage til, og hvor alle mennesker i Kosovo kan leve i sikkerhed.

74. Det Europæiske Råd understregede behovet for yderligere at styrke det regionale samarbejde og bekræftede på ny, at EU er fast besluttet på fortsat at spille en førende rolle i stabilitetspagten. Det så med tilfredshed på, at der i Thessaloniki blev vedtaget en "dagsorden for stabilitet", der skal udgøre rammen for det fremtidige arbejde. Det Europæiske Genopbygningsagentur bør som en myndighed, der skal gennemføre det fremtidige Cards-program, have mulighed for at udnytte sit potentiale fuldt ud for at nå de mål, der blev fastsat i Köln.

75. Det Europæiske Råd så med tilfredshed på Frankrigs forslag om afholdelse af et topmøde mellem EU og de lande i det vestlige Balkan, der - om end på forskellige niveauer - er nået længst i den demokratiske udvikling. Et sådant topmøde vil forsikre landene i regionen om Europas solidaritet med dem og gøre det muligt sammen med dem at undersøge, hvilke midler der kan fremskynde den demokratiske og økonomiske reformproces. Det Europæiske Råd opfordrer Rådet til med bistand fra generalsekretæren/den højtstående repræsentant og Kommissionen at påbegynde arbejdet med at forberede et sådant topmøde.

E. Den nordlige dimension

76. Det Europæiske Råd godkendte handlingsplanen for den nordlige dimension med Den Europæiske Unions politikker over for tredjelande og på tværs af grænserne (2000-2003) som et vigtigt skridt i retning af gennemførelsen af de retningslinjer, der blev vedtaget i Köln. Det opfordrede Kommissionen til at spille en førende rolle ved gennemførelsen af handlingsplanen og forelægge relevante opfølgningsforslag, bl.a. om miljø og nuklear sikkerhed, bekæmpelse af international kriminalitet og om Kaliningrad. Det så med tilfredshed på, at det kommende svenske formandskab i samarbejde med Kommissionen agter at udarbejde en fuldstændig rapport til Rådet om politikkerne inden for rammerne af den nordlige dimension som led i forberedelsen af Det Europæiske Råd i Göteborg i juni 2001.

F. Afrika

77. Det Europæiske Råd mindede om præsident Mandelas tilstedeværelse på mødet i Cardiff og udtrykte glæde over tilstedeværelsen af Den Sydafrikanske Republiks præsident, Thabo Mbeki, som et symbol på de hjertelige og stadig tættere forbindelser mellem EU og Sydafrika.

78. Efter forhandlinger med den sydafrikanske præsident bekræfter Det Europæiske Råd de tilsagn, som det gav på topmødet mellem Afrika og Europa den 3. og 4. april i Kairo, om at opbygge en samlet dialog på grundlag af et strategisk bilateralt partnerskab mellem Afrika og Europa, som omfatter de mange dimensioner af deres forbindelser. Begge parter erindrede om, at opfølgningen af topmødet mellem Afrika og Europa vil omfatte disse dimensioner, herunder spørgsmålene vedrørende gældseftergivelse, og at de relevante mekanismer for gennemførelse af de beslutninger, der blev truffet i Kairo, snart vil blive indført. Det Europæiske Råd så med tilfredshed på Portugals tilbud om at være vært ved det næste topmøde mellem Europa og Afrika i Lissabon i 2003 under det græske formandskab.

79. Det Europæiske Råd er enigt om, at de udfordringer, som det afrikanske kontinent står over for, kræver ekstraordinære og vedvarende bestræbelser fra de afrikanske lande bistået af et stærkt internationalt engagement og samarbejde, og det bekræftede, at det er rede til at fortsætte støtteforanstaltningerne med henblik på hurtig økonomisk vækst og bæredygtig udvikling. Dette vil kun være muligt i en sand atmosfære af fred, demokrati, respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet.

80. Det Europæiske Råd vedtog erklæringen om Etiopien og Eritrea i bilag VI.


© Europaparlamentet: 2000