DET EUROPÆISKE RÅD I FIRENZE
DEN 21. og 22. JUNI 1996

FORMANDSKABETS KONKLUSIONER

Top of page

INDLEDNING

Det Europæiske Råd indledte sit møde den 21.-22. juni 1996 i Firenze med en udveksling af synspunkter med Europa-Parlamentets formand Klaus HÄNSCH. Det fastlagde herefter strategiske hovedlinjer med hensyn til beskæftigelse, vækst og konkurrenceevne, traf yderligere beslutninger vedrørende forberedelsen af overgangen til Den Monetære Union, nåede til enighed om en række spørgsmål vedrørende retlige og indre anliggender og Unionens forbindelser med tredjelande, og gav en ny impuls til regeringskonferencen.

Det Europæiske Råd fandt, at det af hensyn til den fortsatte dynamik i den række af spørgsmål, Unionen skal tage stilling til i den kommende tid, vil være ønskeligt at afholde et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd i oktober, og det hilste med tilfredshed , at det kommende irske formandskab var rede til at tilrettelægge og afholde et sådant møde.

Endelig noterede det sig de betydelige fremskridt, der var sket på en række områder som f.eks. kultur, audiovisuelle spørgsmål, uddannelse og erhvervsuddannelse, sundhed, arbejdsmarkedspolitik og miljø.

Top of page

I. VÆKST OG BESKÆFTIGELSE - EN INTEGRERET STRATEGI

Det Europæiske Råd finder, at arbejdsløsheden er uacceptabelt høj, og at indsatsen for beskæftigelse fortsat skal have førsteprioritet for Unionen og dens medlemsstater.

Efter den strategi, der blev vedtaget i Essen, og på grundlag af hvidbogen drøftede Det Europæiske Råd indgående vækst og beskæftigelse på grundlag af Kommissionens meddelelse "En indsats for beskæftigelsen i Europa - en tillidspagt", den fælles interimsrapport om beskæftigelse samt de øvrige dokumenter, det havde fået forelagt, herunder konklusionerne fra trepartskonferencen om vækst og beskæftigelse i Rom den 14.-15. juni 1996 og det franske memorandum om en europæisk social model.

Beskæftigelsesstrategien og gennemførelsen heraf skal sikres ny dynamik ved at udnytte de sammenfaldende muligheder, der er skitseret i de tekster, der blev forelagt. EU-institutionerne, regeringerne og de regionale og lokale myndigheder samt arbejdsmarkedets parter skal alle konkret mobiliseres i en indsats for vækst og beskæftigelse som led i en integreret politik. På linje med Kommissionens oplæg skal der igangsættes en åben og fleksibel proces, hvor alle berørte parter hver på deres ansvarsniveau kan påtage sig konkrete forpligtelser med henblik på at tilvejebringe et makroøkonomisk grundlag, der er beskæftigelsesfremmende, udnytte det indre markeds potentiale maksimalt, fremskynde arbejdsmarkedsreformerne og udnytte Unionens politikker bedre til gavn for vækst og beskæftigelse.

Det Europæiske Råd tilsluttede sig de overordnede retningslinjer, som Rådet havde forelagt, for Fællesskabets og medlemsstaternes økonomiske politikker, og det opfordrede Rådet til at færdiggøre dem. Det Europæiske Råd understregede, at en høj og vedvarende ikke-inflationær økonomisk vækst på mellemlang sigt er afgørende for at nedbringe Fællesskabets uacceptabelt høje arbejdsløshed markant og varigt og for at bekæmpe risikoen for social udstødelse. Det Europæiske Råd understregede endvidere, at troværdige, forud meddelte og socialt afbalancerede bestræbelser på at reducere store budgetubalancer vil genskabe tilliden, omdanne det forventede opsving til en varig, jobskabende vækst på mellemlang sigt og sikre en solid overgang til ØMU'en den 1. januar 1999.

Med henblik herpå opfordrede Det Europæiske Råd medlemsstaterne til at øge deres indsats for budgetkonsolidering på grundlag af de generelle principper, der allerede er fastlagt, da det er bedre at reducere udgifterne end at øge indtægterne, ligesom det er bedre at foretage en selektiv omstrukturering af udgifterne, der fremmer immaterielle investeringer i menneskelig kapital og i forskning og udvikling, innovation og de infrastrukturer, som er en forudsætning for konkurrenceevne, samt at fremme aktive beskæftigelsespolitikker. I denne forbindelse rettede Det Europæiske Råd ligeledes en appel til arbejdsmarkedets parter om fortsat at føre en lønpolitik, der fremmer beskæftigelse og konkurrenceevne.

Det Europæiske Råd understregede endnu en gang det indre markeds afgørende bidrag til fremme af vækst og beskæftigelse. Det

  • opfordrede medlemsstaterne til at fremskynde en fuldstændig gennemførelse af direktiverne om det indre marked, navnlig inden for offentlige kontrakter, investeringstjenesteydelser og forsikring;
  • anmodede Rådet om at fremskynde arbejdet med vedtagelsen af statutten for det europæiske selskab og de juridiske rammer for bioteknologiske opfindelser og fremhævede betydningen af de nylige aftaler i Rådet om det interne el-marked og telekommunikation og henstillede til Rådet, at det går videre med en yderligere liberalisering inden for disse sektorer;
  • anmodede Kommissionen om inden årets udgang at forelægge Rådet de foreløbige resultater af initiativet om praktiske forenklingsforanstaltninger (SLIM);
  • opfordrede Rådet til at vedtage den nye handlingsplan for små og mellemstore virksomheder (SMV) inden udgangen af 1996 for at styrke SMV's udviklingspotentiale yderligere, således at de kan udnytte det indre marked fuldt ud og bidrage mere effektivt til jobskabelsen;
  • opfordrede Kommissionen til at udarbejde en handlingsplan for innovationsforanstaltninger;
  • pålagde Rådet, at det inden Det Europæiske Råds møde i Dublin forelægger det en rapport om udviklingen af de fiskale systemer i Unionen under hensyn til, at der skal skabes et fiskalt klima, der stimulerer foretagsomhed og jobskabelse og fremmer en mere effektiv miljøpolitik.

Det understregede betydningen af den nylige aftale mellem Europa-Parlamentet og Rådet om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af transeuropæiske transportnet; aftalen supplerer den, der blev opnået i februar 1996 i energisektoren. Det noterede sig den spanske og den portugisiske regerings forslag om at ændre prioriteret projekt nr. 8 på liste 1 fra Essen til den multimodale forbindelse mellem Portugal og Spanien og det øvrige Europa.

Det Europæiske Råd er overbevist om, at de transeuropæiske net, udviklingen af SMV og videnskabelig og teknisk forskning kan yde et afgørende bidrag til beskæftigelse og konkurrenceevne. På denne baggrund noterede det sig følgende forslag fra formanden for Kommissionen:

  • landbrugsretningslinjernes dækning vil forblive uændret; udgiftsområdet vedrørende strukturfondene forbliver ligeledes uændret;
  • loftet over udgiftsforpligtelserne under udgiftsområde 3 (interne politikker) hæves med 1 mia. ecu i perioden 1997-1999, og disse midler skal hovedsagelig anvendes til prioriterede transportinfrastrukturnet; budgetudbetalingerne hertil skal dog holdes inden for det nuværende samlede loft, der tidligere er fastlagt for de faktiske udgifter (betalingsbevillinger);
  • denne forhøjelse skal dog ledsages af en yderligere indsats for at omlægge de disponible bevillinger under udgiftsområde 3 til fordel for de pågældende sektorer, således at de samlede disponible midler forøges med 1,2 mia. ecu.

Rådet vil behandle disse forslag under iagttagelse af den nødvendige budgettilbageholdenhed og efter de relevante procedurer.

Det Europæiske Råd noterede sig muligheden af i højere grad at rette strukturpolitikkerne mere ind mod jobskabelse som foreslået af Kommissionen uden at anfægte de grundlæggende principper, de nuværende lovgivningsmæssige rammer og de beløb, der er afsat til strukturfondene. Det Europæiske Råd bifaldt navnlig, at de disponible margener først og fremmest anvendes til støtte for små og mellemstore virksomheder i partnerskab med EIB og til støtte for lokale beskæftigelsesinitiativer. Det noterede sig, at Kommissionen vil aflægge rapport om anvendelsen af disse principper inden Det Europæiske Råd i Dublin.

For at fremme en fælles indsats for lokal jobskabelse og udvikling opfordrede Det Europæiske Råd alle medlemsstaterne til om muligt at udvælge regioner eller byer, hvor der kan gennemføres pilotprojekter vedrørende regionale og lokale beskæftigelsespagter med henblik på at implementere sådanne pagter i løbet af 1997 med delvis støtte fra de disponible margener under strukturpolitikkerne. Det Europæiske Råd ser i denne forbindelse frem til konklusionerne fra den konference om lokale beskæftigelsesinitiativer, det irske formandskab vil afholde i november. Arbejdsmarkedsreformerne bør fremskyndes med hensyn til arbejdsformidling og erhvervsuddannelsespolitik.

Arbejdsmarkedets parter bør tilskyndes til at tage initiativer til, at unge og langtidsledige samt arbejdsløse kvinder i højere grad integreres i arbejdsmarkedet, samt til at fremme livslang uddannelse og udvikle fleksibel arbejdstilrettelæggelse og arbejdstid. Det Europæiske Råd noterede med tilfredshed, at arbejdsmarkedets parter nu formelt har erklæret, at de er rede til at forhandle om dette spørgsmål. Medlemsstaterne og, efter omstændighederne, arbejdsmarkedets parter bør se på sociale sikringsordninger i relation til jobskabelse.

Det Europæiske Råd understregede betydningen af lige muligheder for mænd og kvinder og forbedring af levevilkårene.

Det Europæiske Råd understregede informationssamfundets potentiale med hensyn til uddannelse, arbejdstilrettelæggelse og jobskabelse.

Det Europæiske Råd understregede, at uddannelsessystemerne i Den Europæiske Union har behov for en dybtgående tilpasning. Det noterede sig, at Kommissionen agter at fremsætte forslag om adgang til og anerkendelse af kvalifikationer, der er erhvervet ved livslang uddannelse. Det så også gerne en undersøgelse fra Kommissionen om lærlingeuddannelsens rolle med henblik på større jobskabelse. Endelig opfordrede Det Europæiske Råd til, at Kommissionen hurtigt udarbejder en handlingsplan for initiativet vedrørende uddannelse i informationssamfundet.

Det Europæiske Råd understregede, at det er vigtigt at lette unges integrering i arbejdslivet, og noterede sig med interesse idéen om en frivillig EU-tjeneste.

Det Europæiske Råd noterede sig arbejdet med at udarbejde et system med fælles indikatorer til overvågning af de økonomiske resultater med hensyn til jobskabelse og arbejdsmarkedets funktion. Det noterede sig ligeledes Kommissionens forslag om at nedsætte et udvalg for beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik; Rådet skal inden længe behandle dette forslag.

Det forventer, at der i den fælles årsrapport til Det Europæiske Råd i Dublin foretages en evaluering af gennemførelsen af medlemsstaternes flerårige programmer og gøres rede for, hvilke fordele der er ved en koordinering af strukturelle og økonomiske foranstaltninger. Derudover vil Det Europæiske Råd gøre status over kommissionsformandens initiativ til en tillidspagt.

Det Europæiske Råd anmodede den gruppe på højt plan, der er nedsat til formålet, om at fortsætte med at koordinere det arbejde, der er iværksat på beskæftigelsesområdet, og i denne forbindelse at undersøge de øvrige forslag i det franske memorandum om en europæisk social model.

Top of page

II. DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION

Det Europæiske Råd noterede sig med tilfredshed de fortsatte fremskridt der gøres med hensyn til rettidigt at forberede tredje fase af ØMU. Det noterede sig de fremskridt, der er gjort med hensyn til konvergens, og de bestræbelser, der er gjort for at korrigere den uligevægt, der fortsat findes i de offentlige finanser. Det bekræftede derfor, at tredje fase af ØMU vil begynde den 1. januar 1999 som vedtaget i Madrid, hvilket betyder, at den i EF-traktatens artikel 109 J omhandlede vurdering ikke vil blive nødvendig. Det tiltrådte situationsrapporten fra ØKOFIN-Rådet den 3. juni 1996 i Luxembourg, der bygger på de positive resultater af Verona-mødet, og som fokuserer på budgetdisciplin i tredje fase og på forbindelserne mellem de lande, der deltager i euro-området, og de lande, der ikke deltager.

Det Europæiske Råd opfordrede indtrængende Rådet og henholdsvis Kommissionen og Det Europæiske Monetære Institut på deres respektive kompetenceområder til at fortsætte arbejdet med den nye frivillige valutakursmekanisme, forbindelserne mellem de medlemsstater, der deltager i Euro-området, og de ikke-deltagende medlemsstater og finanspolitisk stabilitet i tredje fase af ØMU med henblik på, at der på Det Europæiske Råds møde i Dublin forelægges konklusioner, der viser yderligere væsentlige fremskridt. I overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Madrid skal de forberedende tekniske drøftelser om de retlige rammer for euroen ligeledes være afsluttet ved årets udgang. Det Europæiske Råd anmodede Kommissionen om at forelægge de nødvendige forslag med henblik herpå og pålagde Rådet at aflægge rapport til Det Europæiske Råd i Dublin.

Top of page

III. RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER

Det Europæiske Råd løste det sidste udestående spørgsmål vedrørende oprettelse af Europol og gjorde det dermed muligt for De Europæiske Fællesskabers Domstol at give en præjudiciel fortolkning af Europol-konventionen. Det Europæiske Råd opfordrede derfor medlemsstaterne til hurtigt at ratificere konventionen og protokollen. I den forbindelse anmodede det desuden Rådet om snarest muligt at overveje en lignende løsning for spørgsmålet om, hvilken kompetence Domstolen skal tillægges med hensyn til fortolkning af konventionerne om beskyttelse af finansielle interesser og anvendelse af informationsteknologi i toldsammenhæng (TIS).

Det Europæiske Råd understregede, at det er overordentlig vigtigt at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne med hensyn til bekæmpelse af narkotika og organiseret kriminalitet.

I betragtning af narkotikaproblemets alvor gentog Det Europæiske Råd, at det er vigtigt hurtigt at afslutte undersøgelsen om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning og hvilken virkning en sådan vil få med henblik på at reducere narkotikaforbruget og den ulovlige narkotikahandel. Der er med det opfølgningsseminar, som formandskabet, Kommissionen og Europa-Parlamentet organiserede i marts 1996 om sammenligning og anvendelse af den nationale narkotikalovgivning, tilvejebragt det nødvendige materiale.

Det Europæiske Råd bekræftede, at det på mødet i Dublin vil se på, hvilke fremskridt der er gjort med hensyn til anvendelse af Narkotikaekspertgruppens rapport, som Det Europæiske Råd godkendte i Madrid.

På baggrund af det fransk-britiske initiativ om Caribien og dette initiativs udvidelse til også at omfatte Latinamerika, opfordrede det Rådet og Kommissionen til inden for rammerne af deres respektive kompetence at implementere anbefalingerne vedrørende disse regioner og til at samarbejde med USA og Canada, hvor dette er hensigtsmæssigt. Det opfordrede desuden Rådet og Kommissionen til hurtigt at færdiggøre den rapport, det anmodede dem om i Madrid, ved at indkredse de huller, der måtte være tilbage, og som skal udfyldes i Unionens samarbejde med Latinamerika om narkotikabekæmpelse. Det Europæiske Råd understregede også behovet for at intensivere samarbejdet med de central- og øst-europæiske lande og Rusland.

Med hensyn til konventionen om personers passage af EU-medlemsstaternes ydre grænser beklagede Det Europæiske Råd, at de sidste problemer ikke har kunnet løses. Det anmodede derfor om, at bestræbelserne for at finde frem til en løsning på disse problemer intensiveres, således at arbejdet med dette projekt kan færdiggøres inden årets udgang.

Det Europæiske Råd noterede sig med tilfredshed de betydelige fremskridt, der er gjort for at få vedtaget en konvention, der skal lette udlevering mellem medlemsstaterne, og som vil være af altafgørende betydning for bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, herunder terrorisme. Det opfordrede Rådet til at gøre alt for, at konventionen kan indgås inden udgangen af juni.

Det Europæiske Råd bekræftede på ny, at Unionen er fast besluttet på at bekæmpe racisme og fremmedhad med den største fasthed; det godkendte i den forbindelse princippet om oprettelse af et europæisk observatorium. Det anmodede Rådet om at undersøge de juridiske og budgetmæssige vilkår for et sådant fremtidigt observatorium samt forbindelserne mellem det og Europarådet, og om at give Den Rådgivende Kommission for Bekæmpelse af Racisme og Fremmedhad mandat til at fortsætte sit arbejde, indtil observatoriet er oprettet.

Top of page

IV. NÆRHED

Det Europæiske Råd noterede sig med tilfredshed interimsrapporten om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Det opfordrede fællesskabsinstitutionerne og medlemsstaterne til at styrke indsatsen i så henseende og så frem til en fuldstændig rapport fra Kommissionen i Dublin.

Top of page

V. REGERINGSKONFERENCEN

Det Europæiske Råd noterede sig, at det hidtidige arbejde på konferencen på grundlag af retningslinjerne fra Torino har gjort det muligt at indkredse hovedudfordringerne. Drøftelserne på konferencen i løbet af denne første fase er udmøntet i den rapport, der er udarbejdet under formandskabets ansvar, og som uden at foregribe forhandlingerne gør status over for det kommende formandskab med henblik på de fortsatte drøftelser.

Man er nu nået tilstrækkeligt langt i analysen af de forskellige spørgsmål. Konferencen kan således koncentrere sig om at finde afbalancerede løsninger på de væsentlige politiske spørgsmål, der er rejst. Det Europæiske Råd forventer, at det på sit møde i Dublin kan markere afgørende fremskridt, der vil gøre det muligt at overholde den tidsplan, der blev lagt i Torino, og som indebærer, at konferencen afsluttes midt i 1997.

Det Europæiske Råd anmodede med henblik herpå om, at det irske formandskab til mødet i Dublin udarbejder en generel ramme for et udkast til revision af traktaterne, som især skal vedrøre følgende mål:

- Unionen skal bringes tættere på borgerne, navnlig

=ved at indfri deres forventninger med hensyn til at nå målet om et højt beskæftigelsesniveau, samtidig med at den sociale beskyttelse sikres, ved at undersøge, hvorledes Unionen kan få tilvejebragt et grundlag for et bedre samarbejde og en bedre koordinering med henblik på at styrke de nationale politikker; det bør endvidere undersøges, hvorledes traktaten kan gøre regeringernes samt arbejdsmarkedsparternes indsats mere effektiv og bedre koordineret med traktaten;

=ved at gøre miljøbeskyttelsen mere effektiv og sammenhængende på unionsplan for at sikre en bæredygtig udvikling;

=ved at skabe gennemsigtighed og åbenhed i Unionens arbejde;

=ved at styrke unionsborgerskabet, uden at dette træder i stedet for det nationale statsborgerskab, og samtidig respektere medlemsstaternes nationale identitet og traditioner;

=ved at respektere deres grundlæggende rettigheder;

=ved at opfylde deres behov for sikkerhed, hvilket indebærer en væsentlig forbedring, dels af midlerne og instrumenterne til bekæmpelse af terrorisme, organiseret kriminalitet og ulovlig narkotikahandel, dels af politikken vedrørende alle aspekter af asyl, visumpolitikken og indvandringspolitikken med henblik på et fælles retsområde i denne henseende;

- Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik skal styrkes og udbygges, hvilket navnlig indebærer, at følgende tages i betragtning med henblik på større sammenhæng og effektivitet:

=det mest effektive samspil mellem de forskellige aktører i overensstemmelse med den rolle, der tillægges dem i traktaten, i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af Unionens optræden udadtil (Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, formandskabet, medlemsstaterne og, hvis det bliver relevant, en ny funktion i FUSP);

=en bedre sammenhæng mellem en reformeret FUSP og en styrket økonomisk optræden udadtil;

=beslutningsprocedurer og betingelser, så reglen om enstemmighed kan gøres smidigere, hvor det er muligt;

=midler, der kan garantere en sikker og hurtig finansiering af de aktioner, der besluttes;

=Unionens sikkerheds- og forsvarsdimension og især muligheden for at indskrive målsætninger, der svarer til Petersberg-opgaverne, i traktaten;

=snævrere bånd mellem Den Europæiske Union og WEU, også med henblik på at definere deres fremtidige forbindelser på baggrund af resultaterne af NATO-mødet i juni i Berlin;

=en eventuel klausul om politisk solidaritet;

- og endelig, også med henblik på udvidelsen, skal det sikres, at institutionerne fungerer tilfredsstillende samtidig med, at deres balance respekteres, samt at beslutningsprocessen er effektiv, hvilket navnlig indebærer, at følgende elementer skal overvejes:

=Rådet: anvendelsesområdet for afstemninger med kvalificeret flertal, stemmevægtning og grænsen for det kvalificerede flertal;

=Kommissionen: udnævnelse og sammensætning;

=Europa-Parlamentet: procedurerne for dets deltagelse i lovgivningsprocessen samt dets politiske og kontrollerende rolle;

=Domstolen: forbedring af dens rolle og funktion;

=Unionen som helhed: midler til at sikre korrekt anvendelse af nærhedsprincippet, spørgsmålet om tilstrækkelige midler, yderligere overvejelse af mulighederne og betingelserne for et udvidet samarbejde samt spørgsmålet om de nationale parlamenters bidrag, enten individuelt eller samlet, til den europæiske integration.

Endelig opfordrede Det Europæiske Råd regeringskonferencen til at undersøge alle muligheder for at forenkle traktaterne, således at det bliver lettere for borgerne at forstå, hvad der er formålet med Unionen, og hvorledes den fungerer.

Top of page

VI. SPONGIFORM ENCEPHALOPATI (BSE)

Det Europæiske Råd udtrykte tilfredshed med dokumentet om Kommissionens holdning til planen for udryddelse af BSE hos kvæg i Det Forenede Kongerige og for genindførelse af et enhedsmarked for oksekød. Det erkendte, at Kommissionens dokument nu gør det muligt at fortsætte opfølgningen efter de procedurer, der er fastsat deri. Det fremgår af planen, hvilke foranstaltninger Det Forenede Kongerige træffer og er forpligtet til at træffe fremover for hurtigt at få sygdommen udryddet; planens gennemførelse vil blive ledsaget af en gradvis lempelse af de nuværende restriktioner for eksporten af oksekødsprodukter fra Det Forenede Kongerige til resten af Den Europæiske Union og til tredjelande. Det Europæiske Råd opfordrede Kommissionen til at fremlægge passende afgørelser, når den mener, at de nødvendige betingelser på grundlag af en videnskabelig og teknisk udtalelse er overholdt. Disse afgørelser vil udelukkende blive truffet på grundlag af folkesundhedskriterier og objektive videnskabelige kriterier, og først når Kommissionen efter de gældende procedurer vurderer, at disse kriterier er opfyldt.

Det Europæiske Råd understregede, at det er vigtigt, at der ydes en tilstrækkelig støtte til de producenter, der er hårdt ramt af nedgangen i oksekødsforbruget og af virkningen på markedspriserne. Kommissionen har fremlagt et ændringsbudget på 650 mio. ecu plus en reserve på 200 mio. ecu, der kan anvendes til støtte til oksekødsmarkedet. Det Europæiske Råd vedtog for sit vedkommende, at der skal anvendes 850 mio. ecu til støtte til de europæiske opdrættere, der er hårdt ramt af denne krise.

* * *

Formandskabet erklærede, at hvis et tredjeland i mellemtiden ønsker en levering af britisk oksekød, der kun er beregnet til det pågældende tredjelands hjemmemarked, vil Kommissionen behandle ønsket i den overordnede sammenhæng efter høring af de relevante videnskabelige og veterinære udvalg.

Top of page

VII. UDVIDELSE

Det Europæiske Råd noterede sig Rådets rapport om forbindelserne i første halvår af 1996 med de associerede lande i Central- og Østeuropa og understregede betydningen af før-tiltrædelses-strategien, som nu også omfatter Slovenien.

Det Europæiske Råd henviste til sine konklusioner fra Madrid og understregede behovet for, at Kommissionens udtalelser og rapporter om udvidelser, som ønsket i Madrid, foreligger snarest muligt efter afslutningen af regeringskonferencen, således at den indledende forhandlingsfase med landene i Central- og Østeuropa, kan falde sammen med indledningen af forhandlingerne med Cypern og Malta et halvt år efter regeringskonferencens afslutning og under hensyn til resultaterne heraf.

Top of page

VIII. UNIONENS OPTRÆDEN UDADTIL

Det Europæiske Råd vedtog vedlagte erklæringer om det tidligere Jugoslavien, Mellemøsten og Rusland. Det udtrykte tilfredshed med undertegnelsen i Firenze af partnerskabs- og samarbejdsaftalen med Usbekistan og rammesamarbejdsaftalen med Chile.

1. Tyrkiet

Det Europæiske Råd henviste til afgørelserne af 6. marts 1995 og understregede den betydning, det tillægger en styrkelse og uddybning af forbindelserne med Tyrkiet. Det ser frem til, at der snart kan etableres forhold, der gør det muligt at afholde et vellykket møde i associeringsrådet.

2. Mellemøsten

Den Europæiske Union opfordrede de lande, der endnu ikke har besluttet at støtte fredsprocessen, til straks at gøre dette.

I denne forbindelse tænkte den især på Iran, som den netop har holdt endnu et møde med som led i den "kritiske dialog". Den Europæiske Union forventer, at denne dialog vil føre til konkrete resultater, også vedrørende ikke-spredning, terrorisme og menneskerettigheder, bl.a. Salman Rushdie.

Det Europæiske Råd henviste især til det ministermøde, der fandt sted i Luxembourg den 22. april 1996, og udtrykte tilfredshed med det udvidede samarbejde med Golfstaterne.

3. Middelhavsområdet

Det Europæiske Råd understregede, at det lægger stor vægt på Middelhavsdimensionen i Den Europæiske Union, og bifaldt de betydelige og afbalancerede fremskridt, der er sket i første halvdel af 1996 med hensyn til implementering af erklæringen om Euro-Middelhavspartnerskabet og arbejdsprogrammet gennem en bred vifte af møder på alle niveauer. Det fandt, at den vedtagne handlingsplan, der sigter mod gradvis at opnå enighed om en række initiativer inden for præventivt diplomati, godt naboskab og tillids- og sikkerhedsskabende foranstaltninger, er et vigtigt resultat. Planen vil også kunne bane vej for, at der til sidst udarbejdes en Euro-Middelhavspagt, som skal bidrage til at sikre Middelhavsområdet som et område med fred og stabilitet.

Det Europæiske Råd understregede MEDA-forordningens betydning for udvikling af snævrere forbindelser med Middelhavslandene og opfordrede Rådet til at gøre sit yderste for at vedtage forordningen snarest muligt.

4. Regionalt samarbejde i Europa

Det Europæiske Råd understregede på ny betydningen af Det Centraleuropæiske Initiativ (CEI), udtrykte tilfredshed med, at initiativet for nylig er blevet udvidet og opfordrede Kommissionen til at aflægge rapport til Det Europæiske Råd i Dublin om passende initiativer med henblik på et tættere samarbejde. Det Europæiske Råd glædede sig over de forskellige initiativer, der er i gang med henblik på at styrke samarbejdet i Sydøsteuropa. Især støttede det gennemførelsen af det stabilitetsinitiativ, der blev indledt i Royaumont.

Det Europæiske Råd udtrykte også tilfredshed med det initiativ for Østersøregionen, som Kommissionen forelagde på stats- og regeringschefernes konference i Visby. Det Europæiske Råd gentog, at det er vigtigt med en effektiv gennemførelse af Unionens strategi over for Østersøregionen, bl.a. i forbindelse med behovet for at videreudvikle Unionens forbindelser med Rusland.

5. Latinamerika og Vestindien

Det Europæiske Råd noterede sig med tilfredshed, at forbindelserne med Latinamerika er blevet udvidet betydeligt, bl.a. gennem

  • fremskridt i forbindelserne med Mercosur,
  • den højtidelige erklæring fra Firenze om fornyelse af San José-processen mellem Den Europæiske Union og Centralamerika samt Cochabanba-erklæringen
  • den kommende indledning af forhandlinger med Mexico
  • udsigterne for forbindelserne med Andespagtlandene
  • EU-trojkaens møde med CARIFORUM-landene i Vestindien i Kingston i maj 1996.

Det Europæiske Råd beklagede, at det på grund af de politiske forhold på Cuba ikke har været muligt at gøre fremskridt i forbindelserne mellem EU og Cuba. Det håber, at den politiske situation på Cuba vil udvikle sig således, at dette bliver muligt.

6. Forbindelserne mellem EU og USA

Det Europæiske Råd fik forelagt en rapport fra Det Europæiske Råds formand og Kommissionens formand om topmødet mellem Den Europæiske Union og USA den 12. juni 1996 i Washington. Det glæder sig over de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af den nye transatlantiske dagsorden og EU's og USA's fælles handlingsplan, således som den findes i rapporten fra gruppen på højt plan, samt prioriteterne for det næste halvår.

Trods den positive udvikling og resultaterne af samarbejdet mellem de to sider af Atlanten gentog Det Europæiske Råd sin alvorlige betænkelighed med hensyn til de ekstraterritoriale virkninger af "Cuban Liberty and Democratic Solidarity (libertad) Act", som USA har vedtaget, og lignende lovgivning, der er under behandling vedrørende Iran og Libyen. Det understregede i denne forbindelse, at det har ret til og agter at reagere for at forsvare Den Europæiske Unions interesser i henseende til denne lovgivning og anden følgelovgivning om boykot, der har ekstraterritorial virkning.

7. Asien

Det Europæiske Råd glædede sig over det første møde mellem Asien og Europa i Bangkok den 1.-2. marts, der markerede et historisk vendepunkt i forbindelserne mellem de to kontinenter. Det pålagde Rådet at foretage en konkret opfølgning af det politiske, økonomiske og handelsmæssige samarbejde, der blev besluttet i Bangkok.

Det Europæiske Råd understregede, at det er vigtigt at udvikle en langsigtet EU-politik over for Kina. Det Europæiske Råd anerkendte den indsats, som Kina har gjort, ikke blot for at omstrukturere økonomien, men også for at udvikle grundlaget for en retsstat, men det ville gerne se tegn på en mere overbevisende respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. I denne forbindelse bekræftede det Unionens vilje til at fortsætte en konstruktiv dialog med Kina.

8. Afrika

Det Europæiske Råd er fortsat foruroliget over de voldshandlinger, der stadig præger De Store Søers Område og især Burundi. Den Europæiske Union støttede til fulde de fredsbestræbelser, som De Forenede Nationer og Den Afrikanske Enhedsorganisation såvel som regionale ledere og alle andre involverede personer, udfolder og har i den forbindelse udnævnt en særlig udsending for De Store Søers Område. Det Europæiske Råd opfordrede alle parter i Burundi til at samarbejde med tidligere præsident Nyerere i hans forsøg på at finde en vej til fred, som kan accepteres af alle. Det hilste disse internationale bestræbelser velkomne, idet det dog fortsat går ind for, at der indkaldes til en international konference under FN's og OAU's auspicier for at foretage en samlet behandling af de grundlæggende årsager til krisen og sørge for, at de forpligtelser, der er indgået, overholdes.

Det Europæiske Råd støtter den igangværende proces for overgang til demokrati i Zaire, hvorefter der skal afholdes frie og demokratiske valg i overensstemmelse med de rammer og den tidsplan, der er opstillet af de institutioner, som har ansvaret for overgangen. Den Europæiske Union er rede til at bistå Zaire med forberedelsen og tilrettelæggelsen af disse valg.

Det Europæiske Råd erkendte betydningen af det initiativ, der er under behandling i Rådet om muligheden for et europæisk-afrikansk topmøde, der skal styrke freden og demokratiet i Afrika.

9. Sikkerhed

Det Europæiske Råd fremhævede den stigende betydning af sikkerhedsaspekter i EU-initiativer inden for FUSP, så med tilfredshed på den tilsvarende stadigt stigende vægt, der lægges på sikkerhed i dialogen med partnerne og bifaldt den impuls, som EU-WEU- forbindelserne netop har fået; disse forbindelser bør videreudvikles. Det glædede sig over de afgørelser, Det Nordatlantiske Råd traf i Berlin i juni om udviklingen af den europæiske sikkerheds- og forsvarsdimension.

10. WTO

Det Europæiske Råd opfordrede Rådet til så hurtigt som muligt at fastlægge Kommissionens forhandlingsmandat til ministerkonferencen i Singapore hvad angår såvel uafklarede spørgsmål som nye emner, således at der kan opnås et tilfredsstillende og afbalanceret resultat for Det Europæiske Fællesskab. Det opfordrede Rådet til at forelægge en rapport om udviklingen i handelspolitikken og i Fællesskabets præferenceaftaler på mødet i Dublin.


Top of page

DET EUROPÆISKE RÅDS ERKLÆRING OM
DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN

Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på de fremskridt, der er sket i løbet af de første seks måneder af implementeringen af fredsaftalen for Bosnien og Hercegovina. Det udtrykker tilfredshed med de betydelige resultater, de berørte internationale institutioner har opnået, herunder navnlig den høje repræsentant, IFOR, OSCE og De Forenede Nationer. Det henviser endvidere til Den Europæiske Unions og dens enkelte medlemsstaters betydelige bidrag til fredsprocessen på såvel det militære som det civile felt.

Det Europæiske Råd bifalder fuldt ud resultaterne af det ministermøde i Fredsimplementeringsrådet, der blev afholdt den 13.-14. juni i Firenze. Det støtter navnlig Fredsimplementeringsrådets henstilling om, at valgene i Bosnien og Hercegovina afholdes den 14. september med forbehold af den afgørelse om godkendelse, der skal træffes af OSCE. Det Europæiske Råd opfordrer parterne til at vedtage de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af deres forpligtelser, navnlig for så vidt angår fri bevægelighed og adgang til offentlige medier, herunder uafhængigt tv, for at sikre betingelserne for frie og retfærdige valg. Den Europæiske Union vil bidrage til fredsprocessen gennem ECMM og på grundlag af den fælles aktion vedrørende overvågelsen af valgene, som Rådet (almindelige anliggender) vedtog den 10. juni. En vellykket gennemførelse af valgene vil åbne mulighed for etablering og udvikling af nye politiske institutioner i landet i overensstemmelse med fredsaftalen. Dette er af afgørende betydning for konsolideringen af en forenet, demokratisk stat Bosnien og Hercegovina. Det Europæiske Råd understreger, at føderationen er et vigtigt element med henblik på gennemførelsen af dette mål og afviser ethvert forsøg på at genskabe Herceg-Bosna-regeringsstrukturer.

Det Europæiske Råd understreger betydningen af valgene i Mostar, der er berammet til den 30. juni, og opfordrer alle parter til fuldt ud at støtte valghandlingen. Viser de nye ledere efter valget ægte vilje til at forene byen og samarbejde med Den Europæiske Unions administration af Mostar, vil Den Europæiske Union overveje at forlænge EUAM's mandat i yderligere en begrænset periode, inden byen på ny integreres i fredsaftalens implementeringsstrukturer.

Det Europæiske Råd understreger, at det er vigtigt, at alle parter samarbejder helt og fuldt med Den Internationale Krigsforbryderdomstol vedrørende det tidligere Jugoslavien, og det vil sammen med det internationale samfund opmærksomt overvåge, at forpligtelserne på dette område overholdes. Det Europæiske Råd erindrer om, at ifølge fredsaftalen må personer, der er anklaget af Den Internationale Krigsforbryderdomstol vedrørende det tidligere Jugoslavien ikke kunne opstilles til valget. Det gentager i den forbindelse Fredsimplementeringsrådets krav af 14. juni om, at hr. Karadzic skal ophøre med al politisk virksomhed.

Den Europæiske Union betragter genopbygningen som en afgørende forudsætning for forsoning og fremme af en gradvis tilbagevenden til normale tilstande i Bosnien og Hercegovina. Den Europæiske Union yder allerede et betydeligt bidrag til den internationale finansielle bistand, og den vil fortsat støtte den økonomiske genopbygning og ophjælpning af landet. Ingen af parterne vil i den forbindelse blive forfordelt, til gengæld må de fuldt ud overholde deres forpligtelser i henhold til fredsaftalen. EU betragter det som et af kriterierne for at kunne deltage i genopbygnings- og udviklingsprogrammerne, at de lande, folk er flygtet fra, giver de pågældende lov til at vende tilbage.

Den Europæiske Union vil udvikle sine forbindelser med landene i området i overensstemmelse med de retningslinjer, som Rådet (almindelige anliggender) vedtog den 26. februar, og som henholdsvis Rådets og Kommissionens formand forelagde for regeringerne i området under deres fælles besøg til området den 7.-8. juni.

Det Europæiske Råd henviser til formandskabets erklæring af 9. april om anerkendelse af Forbundsrepublikken Jugoslavien. Det håber, at yderligere initiativer fra myndighederne i Beograd på de områder, som er nævnt i erklæringen, navnlig med hensyn til Kosovo, vil gøre det muligt at udvikle gode forbindelser med Forbundsrepublikken Jugoslavien og forbedre Beograds anseelse inden for det internationale samfund.

Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med undertegnelsen af den 14. juni i Firenze af aftalen om subregional våbenkontrol. Det opfordrer parterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til implementering af denne aftale, som vil gøre det nemmere at indlede næste forhandlingsrunde om regional våbenkontrol. Det Europæiske Råd minder parterne om, at det internationale samfund vil insistere på fuldstændig implementering af aftalen og overvågning af dens overholdelse, så det sikres, at der ikke på ny udbryder konflikter i det tidligere Jugoslavien.

Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med de værdifulde fremskridt, der er gjort med henblik på implementeringen af basisaftalen af 12. november 1995 om Østslavonien, og det bifalder den indsats, som FN's overgangsadministration gør i den forbindelse. Den Europæiske Union vil støtte Østslavoniens økonomiske genopretning og ophjælpning. Det Europæiske Råd noterer med tilfredshed resultaterne af demilitariseringsprocessen, og det opfordrer parterne til, at de med fredelige midler gennemfører alle de øvrige bestemmelser i basisaftalen og bl.a. sikrer fuld respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, flygtninges ret til at vende tilbage og områdets multietniske karakter.


Top of page

ERKLÆRING FRA DET EUROPÆISKE RÅD OMFREDSPROCESSEN I MELLEMØSTEN

  1. Det er Det Europæiske Råds stærke overbevisning, at fred i Mellemøstområdet er af fundamental betydning for Den Europæiske Union. Fredsprocessen er den eneste vej til sikkerhed og fred for Israel, palæstinenserne og nabostaterne. Den Europæiske Union er stadig fast besluttet på at støtte den. Ligesom for medsponsorerne er det Den Europæiske Unions mål, at Israel og dets naboer kan leve inden for sikre, anerkendte og garanterede grænser, og at palæstinensernes legitime rettigheder skal overholdes.
  2. Den Europæiske Union tilskynder alle parter til på samme måde igen at engagere sig i fredsprocessen, at overholde og fuldt ud gennemføre alle de aftaler, der allerede er opnået, og at genoptage forhandlingerne så hurtigt som muligt på grundlag af de principper, som samtlige parter allerede har accepteret inden for Madrid- og Oslo-rammerne. Disse rammer omfatter alle de spørgsmål, som parterne er indforstået med at tage op til forhandling, herunder Jerusalem, idet der tages hensyn til dens betydning for parterne og det internationale samfund, og ikke mindst til nødvendigheden af at respektere religiøse institutioners fastlagte rettigheder.
  3. Den Europæiske Union minder om de væsentligste principper, som en vellykket afslutning på forhandlingerne bør være baseret på. De er nedfældet i FN's Sikkerhedsråds resolution 242, 338 og 425. Nøgleprincipperne - selvbestemmelsesret for palæstinenserne med alt, hvad dette indebærer, og land til gengæld for fred - er afgørende for gennemførelsen af en retfærdig, omfattende og varig fred.
  4. Den Europæiske Union vil på dette grundlag fortsat støtte en hurtig genoptagelse af slutstatus-forhandlingerne, som blev indledt den 5. maj, og af forhandlingerne mellem Israel og Syrien samt en indledning af forhandlinger mellem Israel og Libanon, der fuldt ud overholder Libanons territoriale integritet, uafhængighed og suverænitet. Den Europæiske Union støtter fortsat fuldt ud våbenhvilen mellem Israel og Libanon.
  5. Den Europæiske Union finder de forpligtelser, som parterne har indgået om sikkerhed, vigtige. Den ser med tilfredshed på det samarbejde, som den palæstinensiske selvstyremyndighed har udvidet til at omfatte Israel på dette område. Den fordømmer alle terrorhandlinger og vil fortsat støtte parterne i deres bekæmpelse af terror, terrorister og de politiske, økonomiske og sociale årsager.
  6. Den Europæiske Union er klar over, at de nylige grænselukninger har alvorlige følger for den palæstinensiske økonomi. Den erkender, at der for nylig har fundet en delvis lempelse af lukningerne sted. Den er klar over Israels behov for sikkerhed, men opfordrer Israel til at hæve de tilbageværende restriktioner fuldstændig.
  7. Den Europæiske Union appellerer til alle parter i området om at undgå og forebygge handlinger, som vil være til skade for en vellykket genoptagelse af forhandlingerne og dermed være i vejen for fredsprocessens videre forløb.
  8. Den Europæiske Union udtrykker sin anerkendelse af de ledere i området, som har valgt fredens vej. Den vil fortsat gøre alt, hvad der er muligt for at sikre, at det arbejde, der er indledt, fortsættes og afsluttes.

Top of page

DET EUROPÆISKE RÅDS ERKLÆRING OM RUSLAND

Det Europæiske Råd bekræfter, at Den Europæiske Union er fast besluttet på fortsat at støtte reformprocessen i Rusland. Det Europæiske Råd er opmærksom på de mange udfordringer, der vækker generel bekymring, og det ser frem til, at et demokratisk Rusland, der deler de samme værdier, deltager konstruktivt og i fuldt omfang, når disse udfordringer tages op. Det Europæiske Råd betragter med tilfredshed afholdelsen af første runde af præsidentvalget i Rusland som udtryk for et fast engagement i demokratiet. En vellykket fuldførelse af dette valg og konsolideringen af demokratiet i Rusland vil bidrage til at styrke både fred, stabilitet og sikkerhed i Europa. Det Europæiske Råd håber, at dette vil skabe et endnu bedre grundlag for den fortsatte udvikling af forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Rusland.

Det Europæiske Råd gentager, at det tillægger den fortsatte udvikling af tætte forbindelser og et reelt partnerskab mellem Den Europæiske Union og Rusland grundlæggende betydning, og opfordrer til snarlig ratifikation af partnerskabs- og samarbejdsaftalen, som udgør grundlaget for disse forbindelser, således at aftalen kan træde i kraft så hurtigt som muligt.

Det Europæiske Råd ser derfor med tilfredshed på den stadige forbedring af forbindelserne, herunder ikke mindst interimsaftalens ikrafttræden den 1. februar 1996 og Rådets ved-tagelse af handlingsplanen den 13. maj 1996. Denne handlingsplan, som omfatter støtte til den demokratiske proces, økonomisk samarbejde, aspekter vedrørende sikkerhed samt udenrigsforbindelser og retlige og indre anliggender, vil blive gennemført hurtigt og effektivt i fuldt samarbejde med de russiske myndigheder. Den udgør grundlaget for et fortsat frugtbart samarbejde og styrkelsen af forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Rusland. TACIS-programmet er et vigtigt element med henblik på overgangen til markedsøkonomi og til fremme af demokratiet i Rusland, ligesom det er en nyttig hjælp til gennemførelsen af handlingsplanen.

Det Europæiske Råd anser Ruslands medlemskab af Europarådet for at være endnu et skridt i retning af en konsolidering af de demokratiske principper og menneskerettighederne i Rusland.

Den Europæiske Union understreger, at den ønsker, at Rusland bliver inddraget fuldt ud i udviklingen af en vidtspændende europæisk sikkerhedsstruktur, hvor også Rusland har sin plads, og den agter at bidrage til, at dette mål kan gennemføres. Den Europæiske Union opfordrer derfor til løbende dialog med Rusland i de europæiske sikkerhedsinstitutioner, navnlig mellem Rusland og NATO. Den noterer med tilfredshed Ruslands medvirken i europæiske og internationale anliggender, herunder gennemførelsen af Dayton- og Paris-fredsaftalerne og Ruslands bidrag til IFOR.


Følgende referencedokumenter er vedlagt formandskabets konklusioner (Firenze, den 21.-22. juni 1996)

  • Situationsrapport fra Rådet (økonomi og finans) til Det Europæiske Råd om forberedelsen af tredje fase af ØMU'en (dok. 7940/96)
  • Formandskabets konklusioner fra trepartskonferencen om vækst og beskæftigelse (den 14.-15. juni 1996 i Rom) (dok. 8315/96)
  • Rapport fra Rådet om forbindelserne i første halvår 1996 med de associerede CØE-lande (dok. 8169/96 PECOS 81)
  • Fælles rapport fra formandskabet og Kommissionen om opfølgningen af Barcelona-konferencen (dok. 7987/96 + ADD 1 + ADD 2 (f,en))
  • Den Europæiske Unions handlingsplan for Rusland (dok. 6440/96 + COR 1)
  • Formandskabets erklæring efter det første Asien-Europa-møde (ASEM), der fandt sted i Bangkok den 1.-2. marts 1996 (dok. 5576/96)
  • Erklæring om Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze (SN 216/1/96 REV 1)
  • Statusrapport fra formandskabet om regeringskonferencen (CONF 3860/1/96 REV 1).

© Europa-Parlamentet: 1998