|
DET EUROPÆISKE RÅD
10. og 11. december 1999
FORMANDSKABETS KONKLUSIONER
INDLEDNING
1. Det Europæiske Råd mødtes i Helsingfors den 10. og 11. december 1999. Det vedtog en erklæring i anledning af årtusindskiftet. Det traf en række afgørelser, som markerer en ny fase i udvidelsesprocessen. Der er også taget skridt til at sikre, at EU selv får effektive, reformerede institutioner, en styrket fælles sikkerheds- og forsvarspolitik og en konkurrencepræget, jobskabende og bæredygtig økonomi.
2. Som optakt til mødet udvekslede Det Europæiske Råd og formanden for Europa-Parlamentet, Nicole Fontaine, synspunkter om de vigtigste af de spørgsmål, der skulle drøftes, især udvidelsen, institutionelle reformer og beskæftigelsen.
I. FORBEREDELSE AF UDVIDELSEN
Udvidelsesprocessen
3. Det Europæiske Råd understreger på ny betydningen af den udvidelsesproces, der blev indledt i Luxembourg i december 1997, for stabiliteten og velfærden i hele Europa. En effektiv og troværdig udvidelsesproces må fastholdes.
4. Det Europæiske Råd bekræfter, at tiltrædelsesprocessen er en rummelig proces, som nu omfatter 13 kandidatlande inden for en fælles ramme. Kandidatlandene deltager i tiltrædelsesprocessen på lige fod. De skal dele Den Europæiske Unions værdier og mål som fastsat i traktaterne. I den forbindelse understreger Det Europæiske Råd princippet om en fredelig bilæggelse af konflikter i overensstemmelse med FN-pagten og opfordrer kandidatlandene til at gøre deres yderste for at løse eventuelle udestående grænsekonflikter og andre problemer i forbindelse hermed. Hvis dette ikke lykkes, bør de inden for en rimelig tid forelægge konflikten for Den Internationale Domstol. Det Europæiske Råd vil senest ved udgangen af 2004 gennemgå situationen med hensyn til eventuelle uløste konflikter, navnlig for så vidt angår deres indvirkning på tiltrædelsesprocessen, med henblik på at fremme en løsning heraf gennem Den Internationale Domstol. Desuden understreger Det Europæiske Råd på ny, at overholdelse af de politiske kriterier, som blev fastsat af Det Europæiske Råd i København, er en betingelse for at kunne indlede tiltrædelsesforhandlingerne, og at overholdelse af alle Københavnskriterierne er grundlaget for tiltrædelse af EU.
5. EU har afgivet det klare politiske løfte, at den vil gøre sit yderste for at afslutte regeringskonferencen om institutionelle reformer, som herefter skal ratificeres inden december 2000. Når resultaterne af denne konference er ratificeret, bør EU være klar til at modtage nye medlemsstater fra udgangen af 2002, så snart de har vist, at de er i stand til at påtage sig de forpligtelser, der følger med et medlemskab, og forhandlingsprocessen er afsluttet med et positivt resultat.
6. Kommissionen har foretaget en ny detaljeret gennemgang af kandidatlandenes fremskridt. Denne gennemgang viser, at der er sket fremskridt hen imod opfyldelse af tiltrædelseskriterierne. Da der fortsat er vanskeligheder inden for visse sektorer, tilskyndes kandidatlandene samtidig til at fortsætte og øge deres indsats for at opfylde tiltrædelseskriterierne. Det fremgår, at nogle kandidatlande ikke vil kunne opfylde alle Københavnskriterierne på mellemlang sigt. Det er Kommissionens hensigt at aflægge rapport til Rådet i begyndelsen af 2000 om de fremskridt, som visse kandidatlande har gjort med hensyn til at opfylde de økonomiske kriterier, der blev fastlagt i København. De næste regelmæssige situationsrapporter vil blive forelagt i god tid inden Det Europæiske Råd i december 2000.
7. Det Europæiske Råd understreger på ny betydningen af høje standarder for nuklear sikkerhed i Central- og Østeuropa. Det opfordrer Rådet til at overveje, hvordan spørgsmålet om nuklear sikkerhed kan gribes an inden for rammerne af udvidelsesprocessen i overensstemmelse med de relevante rådskonklusioner.
8. Det Europæiske Råd noterer sig med tilfredshed det store arbejde, der er gjort, og de fremskridt, der er opnået i tiltrædelsesforhandlingerne med Cypern, Ungarn, Polen, Estland, Den Tjekkiske Republik og Slovenien.
9. a) Det Europæiske Råd hilser med tilfredshed, at der den 3. december i New York indledtes drøftelser med henblik på at finde en samlet løsning på Cypern-problemet, og giver udtryk for sin kraftige støtte til FN's generalsekretærs bestræbelser på at bringe processen til en vellykket afslutning.
b) Det Europæiske Råd understreger, at en politisk løsning vil lette Cyperns tiltrædelse af Den Europæiske Union. Hvis der ikke senest ved afslutningen af tiltrædelsesforhandlingerne er fundet en løsning, vil Rådets afgørelse om tiltrædelsen blive truffet, uden at ovenstående er en forhåndsbetingelse. I denne afgørelse vil Rådet tage hensyn til alle relevante faktorer.
10. Det Europæiske Råd er fast besluttet på at yde et positivt bidrag til sikkerhed og stabilitet i Europa og har derfor, på baggrund af den seneste udvikling og Kommissionens rapporter, besluttet at indkalde til bilaterale regeringskonferencer i februar 2000 med henblik på at indlede forhandlinger med Rumænien, Slovakiet, Letland, Litauen, Bulgarien og Malta om betingelserne for deres tiltrædelse af EU og de traktattilpasninger, der følger heraf.
11. Under forhandlingerne vil hvert enkelt kandidatland blive vurderet på grundlag af sine egne resultater. Dette princip gælder både i forbindelse med indledning af forhandlingerne om de forskellige kapitler og under selve forhandlingsforløbet. For at fastholde tempoet i forhandlingerne bør omstændelige procedurer undgås. De kandidatlande, der nu er inddraget i forhandlingsprocessen, vil have mulighed for inden for en rimelig periode at indhente de lande, der allerede er i gang med forhandlingerne, hvis de har gjort tilstrækkeligt store fremskridt i deres forberedelser. Fremskridtene i forhandlingerne skal følges af fremskridt med hensyn til indarbejdelsen af gældende fællesskabsret i lovgivningen og den faktiske gennemførelse og håndhævelse deraf.
12. Det Europæiske Råd glæder sig over den seneste positive udvikling i Tyrkiet, sådan som Kommissionen noterer sig den i sin situationsrapport, og konstaterer med tilfredshed, at Tyrkiet har til hensigt at fortsætte sine reformer med henblik på opfyldelse af Københavnskriterierne. Tyrkiet er et kandidatland, der vil kunne tiltræde EU på grundlag af de samme kriterier som dem, der gælder i forhold til de andre kandidatlande. Med udgangspunkt i den eksisterende Europastrategi vil Tyrkiet, ligesom de andre kandidatlande, nyde godt af en førtiltrædelsesstrategi til at stimulere og understøtte dets reformer. Denne vil omfatte en udvidet politisk dialog med vægten lagt på fremskridt i retning af opfyldelse af det politiske kriterium for tiltrædelse under særlig henvisning til menneskerettighedsspørgsmål samt de spørgsmål, der er nævnt i afsnit 4 og 9a). Tyrkiet vil også få mulighed for at deltage i fællesskabsprogrammer og -organer og i møder mellem kandidatlandene og EU som led i tiltrædelsesprocessen. Der vil på grundlag af tidligere konklusioner fra Det Europæiske Råd blive udformet et tiltrædelsespartnerskab, der opstiller prioriteter, som tiltrædelsesforberedelserne skal koncentreres om, på baggrund af de politiske og økonomiske kriterier og de forpligtelser, der gælder for en medlemsstat, kombineret med et nationalt program for vedtagelse af gældende fællesskabsret. Der skal fastlægges passende overvågningsmekanismer. Med henblik på at intensivere tilpasningen af Tyrkiets lovgivning og praksis til gældende fællesskabsret opfordres Kommissionen til at forberede en analytisk gennemgang af gældende fællesskabsret. Det Europæiske Råd anmoder Kommissionen om at fremlægge en samlet ramme for koordinering af alle kilder til finansiel førtiltrædelsesbistand fra Den Europæiske Union.
13. På baggrund af udviklingen og de afgørelser, der træffes vedrørende tiltrædelsesprocessen i Helsingfors, vil Europakonferencens videre forløb blive taget op til fornyet overvejelse. Det kommende franske formandskab har meddelt, at det agter at indkalde til et møde under konferencen i andet halvår af 2000.
Regeringskonferencen om institutionelle reformer
14. Det Europæiske Råd noterer sig med tilfredshed rapporten fra formandskabet om spørgsmålene i tilknytning til regeringskonferencen, hvori det opregner de væsentligste af de mulige løsninger, som konferencen vil skulle tage stilling til.
15. Der vil blive truffet passende foranstaltninger til at sikre, at regeringskonferencen kan blive officielt indkaldt i begyndelsen af februar. Konferencen bør afslutte sit arbejde og blive enig om de nødvendige traktatændringer senest i december 2000.
16. I overensstemmelse med konklusionerne fra Köln og på baggrund af formandskabets rapport vil konferencen drøfte Kommissionens størrelse og sammensætning, stemmevægtningen i Rådet og en eventuel udvidet anvendelse af afstemninger med kvalificeret flertal i Rådet samt yderligere traktatændringer vedrørende EU-institutionerne, som måtte vise sig nødvendige i tilknytning til ovennævnte emner og som led i gennemførelsen af Amsterdam-traktaten. Det kommende formandskab aflægger rapport for Det Europæiske Råd om de fremskridt, der er sket under konferencen, og kan foreslå yderligere spørgsmål sat på dagsordenen for konferencen.
17. De ministre, som er medlemmer af Rådet (almindelige anliggender), får det overordnede politiske ansvar for konferencen. Det forberedende arbejde skal udføres af en gruppe bestående af en repræsentant for hver medlemsstats regering. Kommissionens repræsentant skal deltage på politisk og forberedende niveau. Generalsekretariatet for Rådet vil yde konferencen sekretariatsstøtte.
18. Europa-Parlamentet skal i vid udstrækning inddrages og involveres i konferencens arbejde. To observatører fra Europa-Parlamentet vil kunne deltage i møderne i den forberedende gruppe. Forud for hvert enkelt møde på ministerplan under konferencen vil der blive udvekslet synspunkter med formanden for Europa-Parlamentet, bistået af to repræsentanter for Europa-Parlamentet. Forud for møder på stats- og regeringschefsniveau, hvor regeringskonferencen drøftes, vil der blive udvekslet synspunkter med formanden for Europa-Parlamentet.
19. Formandskabet træffer de nødvendige skridt til at sikre, at kandidatlandene i de eksisterende fora holdes løbende orienteret om, hvordan drøftelserne skrider frem, og får mulighed for at udtale sig om de behandlede emner. Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde vil også blive holdt orienteret.
Effektive institutioner
20. Det er nødvendigt at foretage substantielle ændringer i Rådets arbejdsmetoder og at indlede den gradvise indførelse af disse ændringer nu, så Rådet ved udvidelsen kan fungere smidigt med en udvidet medlemskreds. Det Europæiske Råd godkender de anbefalinger vedrørende forretningsgangen, der findes i bilag III. Rådet, formandskabet og generalsekretæren/den højtstående repræsentant får til opgave at sikre, at disse anbefalinger efterleves og håndhæves i praksis, uden at det kommende formandskabs programmering og allerede planlagte arrangementer berøres heraf.
21. Det Europæiske Råd minder om, at det støtter en reform af Kommissionens administration, især den finansielle og personalemæssige forvaltning, med henblik på større effektivitet og åbenhed og klare ansvarsforhold og således sikre de højeste standarder for offentlig forvaltning. Kommissionen vil forelægge et samlet program for administrative reformer i begyndelsen af 2000. Det Europæiske Råd opfordrer til en hurtig gennemførelse af disse administrative reformer.
Åbenhed
22. Åbenhed i EU-institutionernes arbejde er et vigtigt led i bestræbelserne på at bringe EU tættere på borgerne og forbedre effektiviteten. Der er sket fremskridt under det finske formandskab, navnlig med hensyn til aktindsigt og hurtig kommunikation ved brug af moderne informationsteknologi. Det Europæiske Råd glæder sig over, at Kommissionen i januar 2000 agter at forelægge et forslag til generelle principper for aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.
Nærhedsprincippet og bedre lovgivning
23. Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med Kommissionens rapport om bedre lovgivning, der bekræfter prioriteringen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og anvendelse i fuldt omfang af den relevante protokol til traktaten.
Bekæmpelse af svig
24. Oprettelsen af EU's Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) er et vigtigt nyt skridt i bekæmpelsen af svig. Kommissionen vil senest i juni 2000 forelægge en meddelelse med henblik på en yderligere udvikling af en samlet strategi til beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser.
II. DEN FÆLLES EUROPÆISKE SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK
25. Det Europæiske Råd har vedtaget formandskabets to situationsrapporter (jf. bilag IV) om udvikling af EU's militære og ikke-militære krisestyringskapacitet som led i en styrket fælles europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik.
26. EU vil bidrage til international fred og sikkerhed i overensstemmelse med principperne i FN-pagten. EU erkender, at FN's Sikkerhedsråd har hovedansvaret for at opretholde international fred og sikkerhed.
27. Det Europæiske Råd understreger sin vilje til at udvikle en selvstændig mekanisme til at træffe beslutninger og til, hvor NATO som helhed ikke er involveret, at iværksætte og gennemføre EU-ledede militæroperationer som reaktion på internationale kriser. I denne proces vil unødvendige overlapninger blive undgået, og den indebærer ikke oprettelse af en europæisk hær.
28. På baggrund af de retningslinjer, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds møde i Köln, og med udgangspunkt i formandskabets rapporter er Det Europæiske Råd navnlig blevet enigt om følgende:
- gennem frivillig deltagelse i EU-ledede operationer skal medlemsstaterne senest i 2003 være i stand til inden for en frist på 60 dage at udsende og i mindst et år opretholde militære styrker på op til 50 000 - 60 000 mand, der kan påtage sig at løse samtlige Petersberg-opgaver
- der vil blive nedsat nye politiske og militære organer og strukturer i Rådet for at sætte EU i stand til at tilvejebringe det nødvendige politiske lederskab og de nødvendige strategiske retningslinjer for sådanne operationer under iagttagelse af den fælles institutionelle ramme
- der vil blive udformet retningslinjer for udtømmende konsultation, samarbejde og åbenhed mellem EU og NATO, under hensyntagen til samtlige EU-medlemsstaters behov
- der vil blive fastlagt passende ordninger, der under iagttagelse af EU's evne til at træffe selvstændige beslutninger giver europæiske NATO-medlemmer, der ikke er medlem af EU, og andre berørte lande mulighed for at bidrage til EU's militære krisestyring
- der vil blive etableret en ikke-militær krisestyringsmekanisme med henblik på at koordinere og effektivisere de forskellige civile midler og ressourcer sideløbende med de militære, som EU og medlemsstaterne råder over.
29. Det Europæiske Råd anmoder det kommende formandskab om sammen med generalsekretæren/den højtstående repræsentant at fremme drøftelserne i Rådet (almindelige anliggender) mest muligt om alle aspekter af rapporterne, bl.a. konfliktforebyggelse og et udvalg vedrørende civil krisestyring. Det kommende formandskab anmodes om at udarbejde en første situationsrapport til Det Europæiske Råd i Lissabon og en samlet rapport til Det Europæiske Råd i Feira, som indeholder passende henstillinger og forslag samt en angivelse af, hvorvidt en traktatændring anses for nødvendig. Rådet (almindelige anliggender) anmodes om at indlede iværksættelsen af disse beslutninger ved senest i marts 2000 at oprette de aftalte midlertidige organer og ordninger i Rådet, i overensstemmelse med de nuværende traktatbestemmelser.
III. EN KONKURRENCEPRÆGET, JOBSKABENDE OG BÆREDYGTIG ØKONOMI
Politisk samordning vedrørende økonomisk vækst og jobskabelse
30. Det økonomiske opsving i EU har taget fart og er blevet stadig mere udbredt. Det er baseret på sunde forudsætninger: investeringsbetingelserne er gunstige, inflationen er fortsat lav, og de offentlige finanser er blevet forbedret. Der skabes nye arbejdspladser, og arbejdsløsheden udviser en faldende tendens, selv om den fortsat er uacceptabelt høj. Den vellykkede indførelse af euroen er medvirkende til disse positive udsigter, som fortsat bør understøttes af medlemsstaternes bestræbelser på at gennemføre finanspolitisk konsolidering og økonomisk reform, navnlig liberalisering og skattereform, samt en lønudvikling, der er forenelig med prisstabilitet og jobskabelse.
31. De demografiske ændringer kommer til at kræve politikker, der fremmer en aktiv alderdom og øget effektivitet i den offentlige og private sektor for at løfte de økonomiske byrder i forbindelse med disse ændringer. Den igangværende globalisering skærper konkurrencen og øger behovet for innovation og strukturreform. EU og medlemsstaterne bør aktivt fremme en mere omfattende brug af ny teknologi og udvikle informationssamfundet for at støtte konkurrenceevnen, beskæftigelsen og den sociale samhørighed. Sammenhængen mellem økonomisk og social udvikling understreger betydningen af at sørge for, at der findes tilstrækkelige sociale sikkerhedsnet.
32. Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med Rådets rapport om samordning af den økonomiske politik og understreger dens store betydning for en styrkelse af samordningen af den økonomiske politik, beskæftigelsespolitikken og strukturpolitikken med henblik på fuldt ud at udnytte det indre markeds og den fælles valutas potentiale. Hovedvægten bør nu lægges på en effektiv anvendelse og strømlining af de eksisterende processer og ordninger og på en nøje overvågning af politikkernes gennemførelse. De overordnede retningslinjer for den økonomiske politik udgør rammen for fastlæggelsen af de overordnede mål og perspektiver for politikkerne. Samspillet mellem disse retningslinjer, retningslinjerne for beskæftigelsen og overvågningen af strukturreformen bør udvikles yderligere under Det Europæiske Råds politiske styring. Der bør sikres sammenhæng mellem de forskellige rådssammensætninger, men samtidig bør Økofin-Rådets rolle i samordningen af den økonomiske politik styrkes. Samarbejdet i tilknytning til det fælles ansvar for den fælles valuta bør udvikles yderligere inden for Euro 11 under overholdelse af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Luxembourg i december 1997.
33. Der vil på Det Europæiske Råds ekstraordinære møde i Lissabon den 23.-24. marts 2000 blive lejlighed til at uddybe disse spørgsmål ved en gennemgang af målene for de eksisterende processer og instrumenter, der tager sigte på at styrke beskæftigelsen, økonomiske reformer og den sociale samhørighed inden for rammerne af en videnbaseret økonomi.
Skattepakken
34. Alle statsborgere, der er hjemmehørende i en EU-medlemsstat, bør betale skat af alle deres renteindtægter fra opsparing.
35. Under gennemgangen af, hvordan man i Europa bedst kan sikre, at dette princip overholdes, er Det Europæiske Råd blevet enigt om, at en arbejdsgruppe på højt plan skal undersøge, hvordan princippet kan gennemføres mest effektivt, og om man med udgangspunkt i formandskabets og Kommissionens dokumenter af 7. december 1999 kan komme videre med drøftelserne..
36. Arbejdsgruppen skal også se nærmere på de forslag, der er fremsat af Det Forenede Kongerige, herunder udveksling af oplysninger.
37. Gruppen skal under gennemgangen tage hensyn til alle Rådets afgørelser, herunder de løsningsforslag, der er indeholdt i dokumentet af 29. november 1999.
38. Den skal forelægge Rådet en rapport med mulige løsninger på ovennævnte spørgsmål og om adfærdskodeksen og direktivet om renter og royalties som en samlet pakke, og Rådet skal aflægge rapport til Det Europæiske Råd senest på mødet i juni 2000.
Beskæftigelse
39. I henhold til Luxembourg-processen har medlemsstaterne i de seneste to år været i gang med at omsætte retningslinjerne for beskæftigelsen til nationale handlingsplaner. De positive resultater er tydelige. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på Kommissionens forslag til retningslinjer for beskæftigelsen for 2000 samt henstillingerne til de enkelte medlemsstater, der gør det muligt for dem at tage udfordringerne på beskæftigelsesområdet op i deres nationale handlingsplaner. Det bifalder resultatet af den fælles samling i Rådet (økonomi og finans samt arbejds- og socialministrene) om disse retningslinjer og henstillinger. I denne proces er det særlig vigtigt, at både arbejdsmarkedets parter og Europa-Parlamentet, der for første gang er blevet formelt hørt om retningslinjerne for beskæftigelsen, i stigende grad inddrages.
40. I forbindelse med gennemførelsen af arbejdsmarkedsreformer bør medlemsstaterne i deres nationale handlingsplaner lægge særlig vægt på skatteordninger og sociale ordninger , beskæftigelse i servicesektoren, arbejdets tilrettelæggelse, livslang uddannelse og lige muligheder for mænd og kvinder.
41. Der er gjort fremskridt med at udarbejde og anvende beskæftigelsesindikatorer og tilknyttede data. Det Europæiske Råd opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at videreudvikle deres arbejde på dette område.
Det indre marked, konkurrenceevne, innovation og informationssamfundet
42. Et indre marked, der fungerer optimalt, er af afgørende betydning for de europæiske virksomheders konkurrenceevne samt for vækst og beskæftigelse. Forbedring af markederne for varer, tjenesteydelser og kapital er et nøgleelement i den generelle økonomiske reform. Kommissionens meddelelse om en strategi for Europas indre marked noteres med tilfredshed som et meget væsentligt bidrag hertil. Kommissionen og Rådet opfordres til at udvikle og afklare rolle, mål og foranstaltninger i forbindelse med en samlet politik for Den Europæiske Unions konkurrenceevne som led i samordningen af de økonomiske politikker.
43. Det er i en global konkurrencesituation af afgørende betydning, at informations- og kommunikationsteknologierne anvendes effektivt. På mødet i Köln fastlagde Det Europæiske Råd som mål for EU, at den skal spille en ledende rolle i informationssamfundet, hvilket kræver yderligere investeringer i innovation, forskning og uddannelse. Vægten må især lægges på behovet for at opfylde de stigende krav, som informationssamfundet stiller til arbejdsmarkederne.
44. Et velfungerende elektronisk marked kræver et åbent og konkurrencepræget telekommunikationsmarked og en lovgivning, som støtter elektronisk forretningsvirksomhed, og som samtidig tager hensyn til såvel virksomhedernes som forbrugernes interesser. Det Europæiske Råd noterer sig de seneste fremskridt, der er gjort med hensyn til udarbejdelsen af en lovgivning om elektronisk handel, og opfordrer Rådet til at færdiggøre sit arbejde på dette område. Kommissionen opfordres til hurtigt at udarbejde forslag til de nødvendige ændringer af fællesskabslovgivningen på kommunikationsområdet, som er foranlediget af den tekniske udvikling og markedsudviklingen.
45. Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med det initiativ vedrørende et elektronisk Europa, som Kommissionen har taget med henblik på at gøre Europa til et egentligt informationssamfund for alle. Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen til sammen med Rådet at forberede en handlingsplan vedrørende et elektronisk Europa, udarbejde en situationsrapport med henblik på Det Europæiske Råds ekstraordinære møde i Lissabon den 23.-24. marts 2000 og til at færdiggøre handlingsplanen inden juni 2000.
Miljø og bæredygtig udvikling
46. Strategierne for integrering af miljøhensyn i landbrugs-, transport- og energisektoren er blevet vedtaget. Der er påbegyndt arbejde med lignende strategier i Rådet (det indre marked, udviklingssamarbejde og industri), som allerede har fremlagt de første rapporter, samt i Rådet (almindelige anliggender, økonomi og finans samt fiskeri). Rådet anmodes om at afslutte hele dette arbejde og i juni 2001 at forelægge Det Europæiske Råd samlede strategier med en eventuel tidsplan for yderligere foranstaltninger og et sæt indikatorer for disse sektorer.
47. Når strategierne for de enkelte sektorer er endeligt fastlagt, bør de straks iværksættes. Der må foretages regelmæssig evaluering, opfølgning og overvågning, så strategierne kan blive tilpasset og videreudviklet. Kommissionen og Rådet tilskyndes til at udvikle passende instrumenter og relevante data med henblik herpå.
48. Forberedelserne i forbindelse med politikker og foranstaltninger, herunder national lovgivning og fællesskabslovgivning, bør fortsættes således, at forudsætningerne vil være til stede, for at både Det Europæiske Fællesskab og medlemsstaterne ratificerer Kyoto-protokollen inden 2002. Det Europæiske Råd opfordrer kraftigt alle parter i konventionen til at afslutte ratifikationen senest i 2002, således at den kan træde i kraft. Integrering af miljøaspekter og bæredygtig udvikling i fastlæggelsen og gennemførelsen af politikker er af afgørende betydning for, at Fællesskabet kan opfylde sine tilsagn i henhold til Kyoto-protokollen. Der vil blive udfoldet de størst mulige bestræbelser på, at Haag-konferencen når til konsekvente og troværdige beslutninger.
49. Det Europæiske Råd noterer sig den generelle vurdering af femte miljøhandlingsprogram og rapporten om miljø- og integrationsindikatorer, som Kommissionen har fremlagt, og anmoder den om inden udgangen af 2000 at udarbejde et forslag til sjette miljøhandlingsprogram.
50. Kommissionen opfordres til at udarbejde et forslag til en langsigtet strategi, der integrerer politikker for en økonomisk, socialt og økologisk bæredygtig udvikling, og som skal forelægges for Det Europæiske Råd i juni 2001. Denne strategi skal også være et EF-bidrag med henblik på den tiårsrevision af Rio-processen, der er berammet til 2002.
IV. ANDRE INTERNE POLITIKKER, SOM HAR DIREKTE BETYDNING FOR BORGERNE
Folkesundhed og fødevaresikkerhed
51. Det Europæiske Råd minder om behovet for at sikre et højt beskyttelsesniveau for den menneskelige sundhed i fastlæggelsen af alle EF-politikker. Der skal lægges særlig vægt på at sikre sunde fødevarer af høj kvalitet til alle borgere ved at forbedre kvalitetsnormer og udbygge kontrolsystemerne med henblik på at dække hele fødekæden fra jord til bord. Det Europæiske Råd anmoder Rådet om at hastebehandle Kommissionens kommende hvidbog om fødevaresikkerhed, som også vil indeholde forslag om en eventuel etablering af et uafhængigt fødevareagentur og støtte nationale foranstaltninger til fremme af fødevaresikkerheden, samt dens meddelelse om forsigtighedsprincippet. Det kommende formandskab vil forelægge Det Europæiske Råd i Feira en rapport om de fremskridt, der allerede er gjort.
Bekæmpelse af organiseret kriminalitet og narkotika
52. Det Europæiske Råd har noteret sig rapporten om fuldførelse og evaluering af handlingsplanen til bekæmpelse af organiseret kriminalitet, der blev vedtaget på mødet i Amsterdam i 1997. På baggrund af konklusionerne fra Tammerfors opfordrer det Rådet til at følge denne handlingsplan op med en EU-strategi til forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet.
53. Det Europæiske Råd noterer sig EU's narkotikastrategi (2000-2004). Det opfordrer de institutioner og organer, der er berørt af strategien, til hurtigt at gennemføre den og aflægge rapport om de første resultater senest ved udgangen af 2002.
V. FORBINDELSERNE MED TREDJELANDE
54. EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik har fået nye impulser med tiltrædelsen af Javier Solana, generalsekretær/højtstående repræsentant. Der foreligger nu yderligere aktionsmuligheder takket være de fælles strategier, som vil muliggøre den størst mulige sammenhæng, gennemslagskraft og effektivitet i EU's virke udadtil, herunder en passende anvendelse af Amsterdam-traktatens bestemmelser om kvalificeret flertal i forbindelse med gennemførelse af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det Europæiske Råd opfordrer Rådet til, på grundlag af bidrag fra generalsekretæren/den højtstående repræsentant og Kommissionen, at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at alle de forskellige midler, der står til EU's rådighed, udnyttes fuldt ud med henblik på at gøre EU's virke udadtil mere effektivt og omfattende.
Tjetjenien
55. Det Europæiske Råd vedtog den 10. december 1999 en særskilt erklæring om Tjetjenien (jf. bilag II)
Fælles strategier
56. Det Europæiske Råd har vedtaget en fælles EU-strategi over for Ukraine (jf. bilag V). Herved understreger Det Europæiske Råd den betydning, det tillægger udviklingen af et demokratisk, stabilt, åbent og økonomisk velfungerende Ukraine som en fremtrædende aktør i et nyt Europa. I den fælles strategi tages der hensyn til, at Ukraine stræber mod at blive integreret i Europa og har truffet et proeuropæisk valg.
57. Det Europæiske Råd har foretaget en generel gennemgang af EU's fælles strategier. Det erindrede om, at det i sin erklæring om Tjetjenien besluttede, at gennemførelsen af den fælles strategi over for Rusland skulle tages op til fornyet behandling. Det noterede sig, at man er langt fremme i forberedelsen af den fælles strategi over for Middelhavsområdet, og at der må arbejdes videre med den fælles strategi over for det vestlige Balkan. Det tilskynder Rådet til at fortsætte sine forberedelser og udvikle begrebet fælles strategier, samt områderne, herunder navnlig de tematiske, og tidsplanen for yderligere fælles strategier.
Stabilitet for Sydøsteuropa
58. EU er fast besluttet på at spille en ledende rolle i bestræbelserne på at fremme stabilitet, sikkerhed og økonomisk udvikling i Sydøsteuropa i nært partnerskab med regionens lande og med andre i stabilitetspagtens generelle regi. Det Europæiske Råd noterer sig med tilfredshed den fælles rapport fra formandskabet og Kommissionen, hvori de centrale områder for det fremtidige arbejde understreges. Det opfordrer generalsekretæren/den højtstående repræsentant til sammen med Kommissionen at forelægge Rådet en politisk og økonomisk analyse af de fremtidige udsigter for regionen med henblik på omgående videre behandling. Det Europæiske Råd understreger ligeledes behovet for ét enkelt regelsæt for den finansielle bistand, hvilket bør bidrage til en mere effektiv indsats i praksis og et samarbejde i regionen. Det Europæiske Råd er taknemmeligt for det arbejde, som udføres af Bodo Hombach.
59. Udsigten til stabiliserings- og associeringsaftaler bør gøre det muligt at udvikle tættere forbindelser mellem alle regionens stater på alle områder. Støtte fra EU kommer til at afhænge af, om Sydøsteuropas lande selv klart og synligt engagerer sig i at samarbejde for at nå disse fælles politiske prioriteter. Det Europæiske Råd understreger, at det vil være meget vigtigt at forbedre forbindelserne og fjerne handelshindringer og hindringer for bevægeligheden for personer mellem de pågældende lande. Det erindrer om betydningen af en hurtig indsats for at få ryddet Donau.
60. EU ønsker at støtte demokratiseringen af Forbundsrepublikken Jugoslavien (FRJ) som led i sine bestræbelser på at stabilisere Sydøsteuropa. Den vil intensivere dialogen med de demokratiske kræfter i Serbien og den demokratisk valgte regering i Montenegro. EU vil fortsat undersøge, hvordan man i øvrigt kan støtte Montenegros politiske og økonomiske reformprogram.
61. EU er stærkt engageret i Kosovos genopretning og genopbygning. Det Europæiske Råd noterer sig med tilfredshed genopbygnings- og genopretningsprogrammet for Kosovo og EU's tilsagn om 500 mio. EUR fra 2000 til genopbygning ud over medlemsstaternes nationale bidrag. Alle parterne skal fuldt ud gennemføre FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 i alle dens aspekter. Manglende overholdelse af UNMIK's mandat og manglende samarbejde med KFOR vil få alvorlige følger for EU's støtte til Kosovo. I den forbindelse udtrykker Det Europæiske Råd sin påskønnelse af det arbejde, som udføres af Bernard Kouchner.
Den nordlige dimension
62. Det Europæiske Råd noterer sig med tilfredshed konklusionerne fra udenrigsministrenes konference om den nordlige dimension, der blev afholdt den 11.-12. november 1999 i Helsingfors, og det forhold, at det svenske formandskab til sin tid agter at følge spørgsmålet op på højt plan. Det Europæiske Råd anmoder Kommissionen om, i samarbejde med Rådet og i samråd med partnerlandene, at udarbejde en handlingsplan for den nordlige dimension i Den Europæiske Unions politikker over for tredjelande og på tværs af grænserne med henblik på at forelægge den til godkendelse på Det Europæiske Råds møde i Feira i juni 2000.
Mexico
63. Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med, at forhandlingerne med Mexico om en frihandelsaftale er afsluttet.
Menneskerettigheder
64. Det Europæiske Råd noterer sig formandskabets rapport om menneskerettighederne og hilser med tilfredshed opfølgningen af de foranstaltninger, der er foreslået i Den Europæiske Unions erklæring af 10. december 1998. Det Europæiske Råd opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til aktivt at fortsætte disse foranstaltninger og videreudvikle udformningen og indholdet af årsberetningen om menneskerettighederne og det årlige forum for drøftelse af menneskerettighederne og undersøge behovet for at styrke analysen og evalueringen på menneskerettighedsområdet. I denne forbindelse tilskyndes der til en regelmæssig dialog om menneskerettighederne med civilsamfundet.
65. Det Europæiske Råd bekræfter på ny betydningen af, at alle på lige fod kan nyde godt af menneskerettighederne. Der bør lægges særlig vægt på at forbedre situationen for de grupper, der ikke udgør et flertal i nogen stat, herunder romaerne. Den Europæiske Union er fast besluttet på at arbejde for at nå dette mål sammen med Europarådet og OSCE.
Fredsprocessen i Mellemøsten
66. Det Europæiske Råd hilser med tilfredshed den fornyede dynamik hen imod en retfærdig, generel og varig fred i Mellemøsten og bekræfter EU's fulde støtte hertil.
67. Det Europæiske Råd ser med særlig stor tilfredshed på den modige beslutning, som præsident Assad og premierminister Barak har truffet om at genoptage forhandlingerne i det syriske forhandlingsspor i midten af december i Washington. Det ser frem til en snarlig aftale mellem Israel og Syrien, som vil kunne bane vejen for en genoptagelse af forhandlingerne og tillige en løsning i det libanesiske forhandlingsspor.
68. Det Europæiske Råd understreger betydningen af de foranstaltninger, som Israel og palæstinenserne hidtil har truffet for at gennemføre Sharm El-Sheikh aftalen. Et stadigt fremskridt skal opnås ved, at aftalens parter i rette tid gennemfører alle de forpligtelser, de har indgået. Det Europæiske Råd opfordrer begge parter til at afholde sig fra ensidige handlinger.
69. Alle parter i fredsprocessens multilaterale forhandlingsspor opfordres til at arbejde for, at man hurtigt genoptager aktiviteterne på dette område i fuldt omfang. I den nuværende fase af fredsprocessen bør det være i alles interesse, at der sideløbende gøres fremskridt i alle forhandlingsspor.
WTO
70. Det Europæiske Råd beklager, at WTO-ministerkonferencen i Seattle blev en fiasko. Det bekræfter på ny, at det går ind for det nuværende multilaterale handelssystem og en omfattende runde af multilaterale handelsforhandlinger. Det tilslutter sig konklusionerne fra Rådet (almindelige anliggender) af 3. december 1999.
Macao
71. Nu, hvor overgangsprocessen i Macao nærmer sig sin afslutning, understreger Det Europæiske Råd, at det lægger stor vægt på stabilitet og velstand i Macao, der skal være et Særligt Administrativt Område (SAR) under Kina, og på, at dets særlige identitet og folkets rettigheder og frihed bevares som fastsat i den kinesisk-portugisiske fælleserklæring fra 1987 og SAR's basislov.
VI. NORDIRLAND
72. Det Europæiske Råd glæder sig over indførelsen af selvstyre i Nordirland og oprettelsen af britisk-irske institutioner og nord-syd-institutioner i henhold til langfredags-aftalen, og erkender, at denne udvikling udgør et meget vigtigt fremskridt i retning af en fuldstændig gennemførelse af aftalen. Det Europæiske Råd ønsker de politiske partier, Det Forenede Kongeriges og den irske regering samt senator George Mitchell til lykke med dette fremskridt. Det Europæiske Råd bekræfter på ny sin politiske og praktiske støtte til Nordirland og til samarbejdet mellem nord og syd.
© Europa-Parlamentet: 1999
|