TALE
Europa-Parlamentets formand,
Nicole Fontaine,
til Det Europæiske Råd
torsdag den 23. marts 2000 i Lissabon
Hr. rådsformand,
mine damer og herrer stats- og regeringschefer,
hr. kommissionsformand,
mine damer og herrer ministre,
Jeg ønsker først og fremmest at lykønske rådsformanden med dette meget hensigtsmæssige og modige initiativ. Den bagvedliggende udfordring bør tages op. Hr. formand, jeg vil gerne give udtryk for, at vort Parlament i høj grad sætter pris på, at De er kommet personligt her til Strasbourg for at drøfte dette spørgsmål med os inden topmødet, og de ambitiøse mål, De har udstukket.
Da det opstod, fastslog Det Europæiske Fællesskab sin økonomiske dimension. Med euroen har Fællesskabet nu fået en monetær dimension. I forbindelse med tragedien i Kosovo erkendte europæerne, at Fællesskabet var ved at få en politisk dimension. For ganske nylig har europæerne fået en klar bevidsthed om de umistelige moralske værdier, som lå til grund for Fællesskabets oprettelse.
Borgerne i Europa forventer af det forestående Europæiske Råd, at Fællesskabets sociale dimension træder tydeligt frem.
Deres forventninger er meget store og det af tre grunde:
- arbejdsløsheden, som for generationer har anrettet ødelæggelser i menneskers liv og i samfundet, er, selv om den er begyndt at falde, det emne, som optager borgerne mest
- takket være den generelle tilbagevenden til vækst er det i dag muligt at gøre, hvad der var umuligt i går
- den uhæmmede kapitalisme, som i form af udflytninger af virksomheder medfører social dumping ved udnyttelse af forskellene i medlemsstaternes social- og skattelovgivning, og som sætter den størst mulige profit højere end arbejdstagernes skæbne, støder borgernes retfærdighedssans og fremkalder såvel kollektive som personlige dramaer.
Af disse tre grunde nærer borgerne store forventninger til Rådets møde. Det er vigtigt, at de ikke svigtes.
Europæerne kan godt forstå, at en EU-harmonisering på det sociale område er et komplekst anliggende. De er sig også bevidst, at de sociale problemstillinger og beskæftigelsesproblemerne i overvejende grad fortsat er nationale anliggender, og at fuld beskæftigelse ikke kan indføres pr. dekret, men i første række er et resultat af vækst.
Men hvis EU som sådan beslutter sig til at tage fat på problemet, forventer borgerne, at det holder sine løfter.
Jeg er overbevist om, at borgerne efter dette møde i Det Europæiske Råd, som man kun kan betegne som grundlæggende, selv om topmødet i Luxembourg gik forud for det, ikke vil lade sig nøje med budskaber uden konkrete forpligtelser, det vil sige forpligtelser, for hvilke der foreligger planer, og som kan gøres op i tal. Dette er grunden til formandskabets forslag om at fastsætte det årlige vækstmål til mindst 3% om året i gennemsnit, et forslag som Parlamentet støtter.
Må det være mig tilladt, inden jeg kommer ind på nogle af de nye initiativer, som Rådet skal beskæftige sig med, at fremsætte ønsket om, at de områder, der allerede er taget hul på for flere år siden, og som desværre befinder sig i et dødvande på grund af uforklarlige blokeringer, afsluttes?
Således har forslaget om en statut for det europæiske aktieselskab været blokeret i næsten 30 år, hovedsagelig på grund af spørgsmålet om arbejdstagernes deltagelse i ledelsen af virksomhederne.
Et tidligere Europæisk Råd havde forpligtet sig til at løse spørgsmålet inden den 31. december 1998. Der blev afgivet et højtideligt løfte, men der kom intet ud af det.
Bortset fra at denne ventetid svækker Rådets troværdighed, har den også andre konsekvenser. For det første er den nedbrydende for beskæftigelsen, og for det andet smitter den også af på forslaget til direktiv om information og høring af arbejdstagerne i spørgsmålet om de europæiske samarbejdsudvalg.
Jeg kunne også nævne andre eksempler som for eksempel forslaget til direktiv om arbejdstid, hvor der for øjeblikket finder en vanskelig forligsprocedure sted.
Hvordan vil borgerne kunne nære tiltro til nye løfter fra dette møde, hvis vi ikke er fast besluttet på at sætte os ud over vore uoverensstemmelser og vore forskellige økonomiske kulturer for at nå frem til antagelige kompromiser om sådanne spørgsmål?
Jeg vil gerne spørge Dem, mine damer og herrer stats- og regeringschefer, om De stadig synes, at disse emner er aktuelle, og om Rådet er fast besluttet på at finde en løsning på de spørgsmål, som jeg lige har nævnt, inden for rimelige frister?
Jeg bemærker, at lovgivningsvirksomheden, når den fungerer godt, er særligt positiv. Til eksempel kan nævnes:
- fastlæggelsen af en juridisk ramme, som er favorabel for udviklingen af nye beskæftigelsesmuligheder;
- tilskyndelse til nyskabelse, navnlig ved vedtagelse af direktivet om e-handel, der skulle blive en realitet om nogle uger.
Uden at ville gå ind i detaljerne i de spørgsmål, som De skal beskæftige Dem med, vil jeg gerne delagtiggøre Dem i de vigtigste af de bekymringer, som Parlamentet har givet udtryk for ved sine afstemninger, bl.a. den 15. marts i år, da det vedtog en beslutning som forberedelse til dette Europæiske Råds møde.
Blandt de mange konkrete foranstaltninger, der foreslås, vil jeg gerne udtrykkeligt fastslå, at Parlamentet går ind for den sociale model i alle dens facetter.
Blandt disse facetter er tolerance og respekt for næsten i al dennes mangfoldighed værdifulde goder, som bør bevares. Det er grunden til, at Parlamentet har forholdt sig yderst positivt til den pakke med foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling, som Kommissionen netop har foreslået, og som vil blive en af dens vigtigste målsætninger.
Parlamentet, som er opmærksom på, hvad der kan oprøre europæerne mest, opfordrer Dem til at iværksætte de foranstaltninger, som er nødvendige for at indføre afbalancerede bestemmelser om virksomhedssammenslutninger i EU. Den måde, nogle af disse virksomheder er blevet gennemført på efter gennemførelsen af det indre marked, som de optræder som en utilsigtet konsekvens af, er til stor skade for den folkelige tilslutning til den europæiske integration.
Parlamentet er sig bestemt den overordnede interesse bevidst, som består i at opretholde en sund konkurrence, der overskrider de nationale grænser.
I det meget følsomme spørgsmål om virksomhedssammenslutninger ønsker Parlamentet dels, at de forbydes, hvis de ikke gennemføres i overensstemmelse med bindende fællesskabsbestemmelser om forudgående information og høring af arbejdstagerne, og dels, at der forud for sammenslutningerne finder en reel evaluering af de sociale virkninger sted, så det bliver muligt i god tid og især sammen med de berørte virksomheder at træffe de nødvendige sociale ledsageforanstaltninger.
De ukontrollerede sammenslutninger, som udelukkende gennemføres på grund af den dominerende magt, kapitalinteresserne har, virker nedbrydende på den sociale samhørighed i Unionen. De kvinder og mænd, som en skønne dag opdager, at ejeren af deres virksomhed er blevet udskiftet, og at de er ofre for strategiske økonomiske valg med alt, hvad det indebærer af dramatik og rent ud sagt umenneskelige følger for deres familier og deres lokalområde, kan ikke forstå, at dette skulle være formålet med EU.
Blandt formandskabets forslag er det, der handler om oprettelse af et observationscenter for industrielle forandringer, af særlig interesse. Hvis det bliver uafhængigt, får tilført forskningsmidler i passende størrelse, hvis dets arbejder offentliggøres, og hvis disse kan danne grundlag for en demokratisk debat, tror jeg, at et sådant center vil kunne bidrage kraftigt til at udvikle det samarbejde mellem regeringerne, som er af meget stor betydning på det sociale område.
Af det portugisiske formandskabs overordnede retningslinjer for en dynamisk beskæftigelsesudvikling, som bygger på vækst, og som Parlamentet kun kan tilslutte sig, skal jeg især fremhæve:
- den betydning, som tillægges efteruddannelsen, der er den første forudsætning for, at arbejdstagerne kan tilpasse sig arbejdets konstante udvikling
- den kvalitative modernisering af forholdet mellem lønmodtagere og arbejdsgivere, som bygger på værdighed, en bedre udnyttelse af kompetence og fremme af initiativ
- afskaffelse af forskelsbehandling af enhver art, som ofte er indirekte, og som det endnu ikke er lykkedes at ophæve trods 50 år med Det Europæiske Fællesskab
- en mere ligelig fordeling af indkomsten mellem kapitalen, som skaber muligheder, og arbejdet, som frembringer
- fremme af arbejdstagernes mobilitet — især gennem informationsvirksomhed - på hele Det Europæiske Fællesskabs område
- større deltagelse på alle niveauer inden for det økonomiske og sociale liv
- en dristig europæisk indsats i forbindelse med de nye teknologier, som er knyttet til informationsteknologien, samtidig med at det hindres, at disse selv skaber andre former for udelukkelse og kløfter i samfundet.
Det er også mit håb, at Det Europæiske Råd vil være opmærksom på den del af befolkningen i Europa, som af grunde, der hyppigt er komplekse og meget forskelligartede, befinder sig i eller foretrækker at befinde sig i udkanten af det organiserede samfund.
Jeg vil gerne sige noget om de allerfattigste, de medlemmer af samfundet, som er allerringest stillet og uden noget håb, men som vore bedste initiativer ikke har nogen virkning over for, fordi de for disse mennesker virker irrelevante eller utilgængelige. Der findes på nuværende tidspunkt i hele EU flere millioner sådanne mænd og kvinder, og deres antal stiger.
I almindelighed er de offentlige forvaltninger ikke særlig velegnede — ikke på grund af ligegyldighed, men på grund af deres natur - til at hjælpe disse mennesker, og det bedste alternativ er foreninger, som bygger på frivilligt arbejde og befolkningens beredvillighed til at hjælpe. Jeg håber, at Rådet tager hensyn hertil.
Mange tak.
© Europa-Parlamentet: 23. marts 2000
|