DET EUROPÆISKE RÅD I MADRID
15.-16. DECEMBER 1995
FORMANDSKABETS KONKLUSIONER

BILAGOR 1-5

INDHOLD

BILAG 1: SCENARIO FOR INDFØRELSEN AF DEN FÆLLES VALUTA

  1. På mødet i Cannes den 27. juni 1995 anmodede Det Europæiske Råd Rådet (økonomi og finans) om efter samråd med Kommissionen og Det Europæiske Monetære Institut (EMI) at fastlægge et referencescenario for overgangen til den fælles valuta og at aflægge rapport til Det Europæiske Råd på mødet i Madrid i december 1995 med henblik på vedtagelse deraf.
  2. Efter at traktaten om Den Europæiske Union (Maastricht-traktaten) er trådt i kraft, og især efter påbegyndelsen af anden fase af forløbet frem mod en økonomisk og monetær union har medlemsstaterne, EU-institutionerne og repræsentanter for mange private organisationer beskæftiget sig med de forskellige aspekter af overgangen til den fælles valuta. Forberedelserne har nu nået et niveau, som gør det muligt at fremlægge et referencescenario for overgangen med klart definerede foranstaltninger, som skal gennemføres inden forud fastsatte datoer eller frister.
  3. De igangværende forberedelser styres af det overordnede mål i traktaten, nemlig indførelsen af en stabil fælles valuta. En af forudsætningerne herfor er, at der opnås en høj grad af konvergens i de økonomiske præstationer, inden valutakurserne låses uigenkaldeligt fast i forhold til hinanden. En streng anvendelse af konvergenskriterierne som målestok for, hvilke medlemsstater der opfylder de nødvendige betingelser for at være med i den fælles valuta, vil skabe tillid til denne og overbevise den brede offentlighed og markederne om, at den fælles valuta vil være stærk og stabil. Konvergensen skal opretholdes efter overgangen til tredje fase. Især må de offentlige finanser holdes i et sundt leje i overensstemmelse med traktatforpligtelserne. Der må derfor udarbejdes veje og midler for, hvorledes budgetdisciplinen kan sikres blandt deltagerne i euro-valutaen i overensstemmelse med traktatens procedurer og principper. Desuden må det fremtidige forhold mellem de medlemsstater, der er med i euro-valutaen, og de øvrige defineres inden overgangen til tredje fase, for bl.a. at sikre den monetære stabilitet inden for enhedsmarkedet.
  4. Fjernelse af usikkerheden kræver en nøje planlagt forberedelse af overgangen til tredje fase. En sådan forberedelse vil tillige bidrage til, at den nye valuta vil blive accepteret i offentligheden. Det overgangsscenario, der beskrives i det følgende, er udformet i samråd med Kommissionen og EMI og bygger desuden på Kommissionens grønbog og

EMI's rapport om overgangen til den fælles valuta. Det overholder den tidsplan og de procedurer og kriterier, der er fastlagt i traktaten. Det udtrykker gennemsigtighed, styrker troværdigheden og fremhæver processens uigenkaldelighed. Det er teknisk gennemførligt og sigter mod at skabe den fornødne retlige sikkerhed, at gøre tilpasningsomkostningerne så små som muligt og at undgå konkurrencefordrejning. Ved at tilkendegive, at bestemte skridt skal tages som led i en klar tidsplan, giver omlægningsscenariet brugerne den information, der er nødvendig, for at de kan tilpasse sig den fælles valutas indførelse. Endelig er scenariet i overensstemmelse med ovennævnte EMI-rapport.

5. Ifølge scenariet for indførelsen indledes tredje fase den 1. januar 1999. De skridt, der skal tages i løbet af overgangsprocessens forskellige etaper, præsenteres nedenfor og er sammenfattet i skemaer i bilaget, som viser den samlede tidsplan og de forskellige datoer og frister, som medlemsstaterne skal overholde for at deltage i tredje fase.

6. Rådet i sin sammensætning af stats- og regeringschefer vil skulle bekræfte, hvilke medlemsstater der opfylder betingelserne for vedtagelse af den fælles valuta. Datoen for denne afgørelse vil markere indledningen på en interimsperiode forud for påbegyndelsen af tredje fase, hvor der skal træffes afgørelser for at fuldføre forberedelserne. På den ene side kunne arbejdets omfattende karakter forlede til at tro, at interimsperioden vil kunne vare et års tid; men på den anden side skal stats- og regeringscheferne bygge deres afgørelse om, hvilke medlemsstater der skal deltage i tredje fase, på de seneste og mest pålidelige data for 1997. Der vil blive gjort en særlig indsats for, at stats- og regeringscheferne kan træffe deres afgørelse så tidligt som muligt i 1998. Gennem forhåndsforberedelser skal det sikres, at alle nødvendige foranstaltninger vil være på plads, når tredje fase påbegyndes. Adskillige af disse foranstaltninger henhører under Den Europæiske Centralbanks beføjelser.

7. Den Europæiske Centralbank (ECB) skal oprettes så betids, at forberedelserne kan afsluttes og fuld drift påbegyndes pr. 1. januar 1999. Derfor skal Rådet og de deltagende medlemsstater så tidligt som muligt i interimsperioden vedtage en række retlige bestemmelser og udpege ECB's direktion. Så snart direktionen er udpeget, skal ECB og Det Europæiske Centralbanksystem (ESCB) oprettes. ECB's besluttende organer skal tage stilling til, gennemføre og afprøve de rammer, inden for hvilke ESCB/ECB skal løse deres opgaver i tredje fase.

8. Tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union indledes den 1. januar 1999 med den uigenkaldelige fastlåsning af omregningskurser mellem de deltagende landes valutaer indbyrdes og over for euroen samt med den fælles monetære politik, som vil blive defineret og gennemført af ESCB i euro. ESCB vil opfordre til brug af euroen på de udenlandske valutamarkeder; systemets transaktioner på disse markeder vil foregå og blive afregnet i euro. Den 1. januar 1999 skal betalingssystemernes infrastruktur være på plads, således at et unionsomfattende pengemarked på basis af euroen kan fungere gnidningsløst. De nationale centralbanker vil kunne stille omvekslingsfaciliteter til rådighed for de finansinstitutter, der ikke har været i stand til selv at skaffe sig faciliteter til omveksling af euroen til national valuta og omvendt.

9. En rådsforordning, der træder i kraft den 1. januar 1999, vil skabe den retlige ramme for brugen af euroen. Fra denne dato bliver euroen en selvstændig valuta, og den officielle ecu-valutakurv ophører med at eksistere. Forordningen får den virkning, at de nationale valutaer og euroen bliver forskellige udtryk for, hvad der økonomisk er én og samme valuta. Så længe der fortsat findes forskellige nationale valutaer, skaber rådsforordningen en juridisk bindende ligestilling mellem euroen og de nationale valutaer ("juridisk bindende ligestilling" betyder, at enhver valuta har sin uforanderlige modværdi målt i euro til den officielle omvekslingskurs og omvendt, og at dette forhold kan gennemtvinges med retsmidler). I den periode, der er fastsat for fuldførelsen af overgangen, vil forordningen sikre, at euroen frit kan anvendes af private økonomiske beslutningstagere, selv om der ikke er pligt til at anvende den. I videst muligt omfang bør de økonomiske beslutningstagere have lov til at udvikle deres egne mekanismer for tilpasning til overgangen, men der skal dog ved gennemførelsen af disse principper tages hensyn til standardiseringspraksis på markederne. Ifølge forordningen vil nationale pengesedler fortsat være et lovligt betalingsmiddel inden for de respektive nationale områders grænser, indtil omlægningen til den fælles valuta er endeligt gennemført. Det forberedende tekniske arbejde vedrørende forordningen skal være afsluttet senest ved udgangen af 1996.

10. De nationale valutaers udskiftning med euroen vil ikke i sig selv påvirke kontinuiteten i kontraktforhold; beløb udtrykt i national valuta omregnes til euro til den af Rådet fastsatte omregningskurs. For så vidt angår fastforrentede værdipapirer og lån medfører udskiftningen i sig selv ikke nogen ændring af låntagers nominelle rentebyrde, medmindre andet følger af kontrakten. Er der tale om kontrakter udformet på basis af Det Europæiske Fællesskabs officielle ecu-valutakurv, sker udskiftningen til euroen i overensstemmelse med traktaten i forholdet 1:1, idet dog andet kan følge af særlige bestemmelser i kontrakten.

11. De deltagende medlemsstater skal fra den 1. januar 1999 udstede nye omsættelige offentlige gældsbeviser - og navnlig gældsbeviser, der forfalder efter den 1. januar 2002 - i euroen. Senest den 1. juli 2002 vil offentlige gældsbeviser med pålydende i tidligere national valuta kun kunne indløses i den fælles valuta.

12. I de lande, som deltager i tredje fase, skal den almindelige brug af euroen til transaktioner inden for den offentlige sektor senest være gennemført, når euro-pengesedler og -mønter er endeligt indført. Tidsrammen vil blive fastsat i fællesskabslovgivningen, idet den enkelte medlemsstat eventuelt vil kunne udøve et vist skøn.

13. De offentlige myndigheder opfordres til at træffe de nødvendige dispositioner med henblik på at tilpasse deres administration til euroen.

14. Senest den 1. januar 2002 vil euro-pengesedler og -mønter komme i omløb sideløbende med nationale sedler og mønter. Euro-sedler og -mønter vil have status som lovlige betalingsmidler. Efterhånden som mængden af euro-sedler og -mønter øges, vil de nationale sedler og mønter blive inddraget. Medlemsstaterne bør stræbe efter at gøre denne periode med samtidigt omløb så kort som muligt. Under alle omstændigheder ophører nationale sedler og mønter med at være lovlige betalingsmidler senest seks måneder efter indførelsen af euro-sedler og -mønter. På det tidspunkt vil overgangen være tilendebragt. Derefter vil nationale sedler og mønter fortsat kunne ombyttes vederlagsfrit i de nationale centralbanker.

Top of page

BILAG: OVERGANGEN TIL DEN FÆLLES VALUTAKRONOLOGISK FORLØB

 

FRA DECEMBER 1995 FREM TIL AFGØRELSEN OM DE DELTAGENDE MEDLEMSSTATER

TIDSPUNKTFORANSTALTNINGERKOMPETENCE
December 1995

Vedtagelse af scenariet for indførelsen af den fælles valuta, herunder offentliggørelse af fristen for overgangens afslutning (1. juli 2002) og den nye valutas navn

Det Europæiske Råd
31. december 1996
Fastlæggelse af den lovgivningsmæssige, organisatoriske og logistiske ramme for ECB/ESCB's udførelse af dens opgaver i tredje faseEMI

Udarbejdelse af lovgivning vedrørende ECB/ESCB og indførelsen af den fælles valuta

Kommissionen, EMI, Rådet
Inden afgørelsen om de deltagende medlemsstater

National lovgivning gøres ensartet

Medlemsstaterne

 

FRA AFGØRELSEN OM DE DELTAGENDE STATER FREM TIL 1. JANUAR 1999

TIDSPUNKTFORANSTALTNINGERKOMPETENCE
Tidligst muligt i 1998Afgørelse om de deltagende medlemsstaterRådet
Snarest muligt efter afgørelsen om de deltagende medlemsstateri) Udnævnelse af ECB's direktionMedlemsstaterne
ii) Fastlæggelse af datoen for indførelsen af europengesedler og -mønterECB, Rådet
iii) Fremstilling af euro-pengesedler påbegyndesESCB
iv) Fremstilling af euro-mønter påbegyndesRådet og medlemsstaterne
Frem til 1. januar 1999Endelig forberedelse af ECB/ESCBRådet
i)Vedtagelse af sekundær lovgivning, herunder vedrørende: fordelingsnøgle for kapitalindskud; indsamling af statistiske oplysninger; minimumsreserver; konsultation af ECB; bøder og sanktioner over for virksomheder.ECB/ESCB
ii) Forberedelse af ECB/ESCB's operationelle fase (oprettelse af ECB, vedtagelse af regelsæt, afprøvning af reglerne for den monetære politik, etc.)

 

FRA 1. JANUAR 1999 TIL SENEST 1. JANUAR 2002
fra begyndelsen af tredje fase indtil indførelsen af euro-pengesedler og -mønter

TIDSPUNKTFORANSTALTNINGERKOMPETENCE
1. januar 1999Uigenkaldelig fastsættelse af omregningskurser og ikrafttrædelse af lovgivning om indførelsen af euroen (retlig status, kontrakters videreførelse, afrunding, etc.)Rådet
Fra 1. januar 1999i) Fastlæggelse og gennemførelse af den fælles monetære politik i euroenESCB
ii) Udførelse af fremmedvalutatransaktioner i euroenESCB
iii) Drift af TARGET-betalingssystemetESCB
iv) Udstedelse af nye offentlige gældsbeviser i euroenMedlemsstaterne
1. januar 1999 til senest 1. januar 2002i) Udskiftning af pengesedler med pålydende i uigenkaldeligt fastlåste valutaer til pari-kursESCB
ii) Overvågning af overgangsforløbet i bank- og finanssektorenESCB og offentlige myndigheder i medlemsstaterne og Fællesskabet
iii) Bistand til alle økonomiske sektorer med henblik på en velordnet overgangESCB og offentlige myndigheder i medlemsstaterne og Fællesskabet

 

FRA 1. JANUAR 2002 TIL SENEST 1. JULI 2002
Fuldførelse af overgangen

TIDSPUNKTFORANSTALTNINGERKOMPETENCE
Senest 1. januar 2002i) Euro-pengesedler sendes i omløb, og inddragelse af nationale pengesedler påbegyndesESCB
ii) Euro-mønter sendes i omløb, og inddragelse af nationale mønter påbegyndesMedlemsstaterne
Senest 1. juli 2002i) Overgangen inden for den offentlige administration fuldføresRådet og medlemsstaterne ; ESCB
ii) De nationale pengesedler og mønter mister deres status som lovligt betalingsmiddel

 

Top of page

BILAG 2: BESKÆFTIGELSE

Gennemførelse af Den Europæiske Unions politik på beskæftigelsesområdet

Bekæmpelse af arbejdsløsheden skal fortsat prioriteres meget højt i EU

Som det på ny blev fremhævet af Det Europæiske Råd i Essen og i Cannes, vil bekæmpelsen af arbejdsløsheden samt lige muligheder for mænd og kvinder også i fremtiden være den vigtigste opgave for Den Europæiske Union og dens medlemsstater.

Formålet med denne rapport fra Rådet og Kommissionen er at imødekomme Det Europæiske Råds anmodning om at aflægge rapport om de foranstaltninger, medlemsstaterne har truffet, og de fremskridt, der er sket med hensyn til implementering af retningslinjerne fra Essen. Den seneste udvikling med hensyn til strategi og samordning har bevist værdien af den enighed, der blev opnået på topmøderne i Essen i 1994 og i Cannes i 1995, og som har ført til en betydelig mobilisering i medlemsstaterne, for så vidt angår både den makroøkonomiske politik og strukturpolitikken.

Arbejdsløshedsprocenten i EU er faldet fra det rekordhøje niveau på 11,4% i midten af 1994 til det nuværende niveau på 10,5%, og den omfatter henved 18 mio. mennesker. Denne uacceptabelt høje arbejdsløshed berører næsten alle medlemsstaterne. Den væsentligste årsag er manglen på vedvarende økonomisk vækst igennem flere år, manglende fleksibilitet på vare- og tjenesteydelsesmarkedet, som følge af overregulering og utilstrækkelig konkurrence, samt misforholdet mellem arbejdsstyrkens kvalifikationer og arbejdsmarkedets skiftende behov, der skyldes udviklingen med hensyn til teknologi og produktivitet, og som medfører en skævhed mellem de samlede lønomkostninger og produktiviteten.

På Det Europæiske Råds møde i Essen var der enighed om en fælles indsats for at iværksætte og styrke en strukturreformproces med henblik på at forbedre arbejdsmarkedets funktion. Derigennem skal økonomiens evne til at skabe nye arbejdspladser og nye ressourcer øges. Strukturpolitikkerne spiller selv en rolle med hensyn til at skabe vækst og beskæftigelse ved at bane vejen for et højere beskæftigelsesniveau uden at skabe et uønsket inflationspres. Sådanne strukturpolitikker vil imidlertid kun kunne opnå deres fulde virkning med støtte fra en stabilitetssøgende makroøkonomisk politik, der fremmer investeringer og nye arbejdspladser. En tilfredsstillende økonomisk vækst er nødvendig for at nedbringe arbejdsløsheden.

Der er tydelige tegn på, at en stor del af arbejdsløsheden er ved at blive strukturbetinget, og den kendetegnes ved en forlængelse af arbejdsløshedsperioden og ved sine alvorlige konsekvenser for visse kategorier: de ukvalificerede, de unge og kvinderne. Derfor finder Rådet og Kommissionen, at man nu bør overveje en endnu mere koncentreret indsats, der bygger på beskæftigelsesstrategien fra Essen, nemlig:

  • unge menneskers integrering i arbejdslivet
  • forebyggelse af langtidsledighed
  • lige muligheder for mænd og kvinder i arbejdslivet.

Den nuværende økonomiske situation er en enestående mulighed

I nogle år har der været et makroøkonomisk opsving undervejs. Det samlede resultat af de faktorer, der har størst indvirkning på den økonomiske aktivitet, er generelt positivt og giver mulighed for at fortsætte beskæftigelsespolitikkerne:

  • Europa har i øjeblikket en gennemsnitlig inflationsrate på ca. 3% - lavere end i de sidste årtier - og inflationsforventningerne er lave.
  • De nominelle lønstigninger ligger på under 4%, og de reelle enhedslønomkostninger er tydeligvis faldende.
  • Den europæiske industri klarer sig godt på verdensmarkederne. Eksporten overstiger nu importen. EU's handel med tredjelande giver et overskud på ca. 1% af BNP. EU har igennem de sidste år fastholdt eller styrket sin position på de hurtigt voksende markeder.
  • Den europæiske industris lønsomhed er nu tilbage på et niveau, man ikke har set siden 60'erne, men realrenten er fortsat høj i de fleste lande.
  • De offentlige finanser har det bedre takket være både økonomisk vækst og beslutninger truffet inden for rammerne af konvergensprogrammerne; de offentlige underskud forventes at blive nedbragt yderligere i 1996.

Det nuværende midlertidige fald i den økonomiske aktivitet viser behovet for at fortsætte strategien for en stabilitetssøgende makroøkonomisk politik. På nuværende tidspunkt er det økonomiske grundlag for fortsat og højere vækst til stede, og det bør udnyttes fuldt ud med henblik på at gennemføre de strukturreformer, der er nødvendige for at forbedre situationen i EU på beskæftigelsesområdet.

Retningslinjerne fra Essen for så vidt angår beskæftigelse har ført til omfattende mobilisering på alle niveauer

I medlemsstaterne har der for nylig fundet en omfattende mobilisering sted, der har ført til vedtagelsen af flerårige nationale programmer, som indeholder en sammenhængende redegørelse for de vigtigste eksisterende eller planlagte foranstaltninger til gennemførelse af den beskæftigelsesstrategi, der blev lagt i Essen.

De flerårige programmer har været genstand for omfattende interne drøftelser. Deres udarbejdelse krævede en dialog mellem de ansvarlige myndigheder for henholdsvis beskæftigelse og sociale anliggender og den økonomiske og budgetmæssige politik. I nogle tilfælde deltog arbejdsmarkedets parter. Denne brede samrådsproces er i sig selv et fremragende resultat af Essen-strategien.

Der er truffet en række forskellige foranstaltninger med henblik på at gennemføre de fem hovedområder inden for arbejdsmarkedspolitikken, der blev udpeget i Essen. Kommissionen og Rådet har udarbejdet detaljerede rapporter desangående. Den indsats, der er ydet på følgende områder, har været særlig betydningsfuld:

  • uddannelse for unge, særlige uddannelser for ledige og tilskyndelse til efter- og videreuddannelse;
  • de juridiske rammer for tilrettelæggelsen af arbejdet er gjort mere fleksible, og der er truffet foranstaltninger, der forbinder fleksibilitet eller nedsat arbejdstid med opretholdelse eller oprettelse af arbejdspladser;
  • hensyntagen til beskæftigelsens geografiske dimension ved at mobilisere lokale aktører og fremme lokale beskæftigelsesinitiativer;
  • decentralisering af lønforhandlingsprocessen;
  • reduktion af indirekte lønomkostninger, navnlig for visse kategorier og lavtlønnede;
  • øget effektivitet i de offentlige arbejdsformidlinger;
  • revision af ordningerne for arbejdsløshedsunderstøttelse og deres forbindelse med støtteprogrammerne, for at styrke incitamentet til at arbejde;
  • indførelse af ordninger til hjælp for unge uden uddannelse eller erfaring, så at de kan indhente det forsømte gennem adgang til passende uddannelse eller arbejdserfaring;
  • erhvervsmæssig genindslusning af langtidsledige gennem uddannelse, arbejdsformidling, fremme af lokale beskæftigelsesmuligheder eller ansættelsesstøtte.

Arbejdsmarkedets parter har gentaget, at de støtter både de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker og de prioriteringer, der er foretaget inden for den strukturelle arbejdsmarkedspolitik. De spillede en hovedrolle i forbindelse med gennemførelsen af de seneste foranstaltninger på disse områder, navnlig gennem aftaler om uddannelse, arbejdets tilrettelæggelse og arbejdstid, løntilbageholdenhed og erhvervsmæssig integrering af særlige vanskeligt stillede kategorier, og de har givet tilsagn om at øge deres indsats i disse retninger.

Gevinsten ved Den Europæiske Union med hensyn til gennemførelsen af Essen-strategien illustreres af den intensiverede udveksling af information og erfaring medlemsstaterne imellem inden for rammerne af Rådet i såvel økonomi- og finansregi som social- og arbejdsmarkedsregi i samarbejde med Kommissionen. Der er gjort fremskridt mht. øget koordinering af de makroøkonomiske politikker og strukturpolitikkerne.

Endvidere yder programmer, der er vedtaget i samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen med henblik på at udnytte strukturfondmidlerne i perioden 1994-1999, et vigtigt bidrag til gennemførelsen af Essen-prioriteterne.

Der har været udvist større forståelse for visse specifikke aspekter af beskæftigelsespolitikkerne

Som svar på Det Europæiske Råds anmodning har Rådet og Kommissionen foretaget en grundig gennemgang af visse aspekter af beskæftigelsespolitikkerne.

Skatte- og understøttelsesordningernes indvirkning på, i hvor høj grad arbejdstagerne anspores til at tage arbejde og arbejdsgiverne til at opslå stillinger samt sammenhængene mellem økonomisk vækst og miljøet er blevet behandlet af Rådet (økonomi og finans) og Kommissionen.

På topmødet i Cannes understregede Det Europæiske Råd, at Den Europæiske Union, fordi den er en sammenhængende økonomisk helhed, giver et ekstra råderum og frembyder en særlig fordel med hensyn til muligheden for at skabe varige arbejdspladser. Kommissionen har iværksat en indledende analyse af de gensidige fordele, der kan opnås ved strammere koordinering af makroøkonomiske og strukturelle politikker, og Det Europæiske Råd vil få forelagt en endelig rapport i 1996.

Det Europæiske Råd understregede også de små og mellemstore virksomheders bidrag til jobskabelsen og udbad sig en gennemgang af de politikker, der gælder for dem, og måder, hvorpå de kan forbedres. Kommissionen har udarbejdet en rapport herom.

KONKLUSIONER OG RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN

  1. Det Europæiske Råd bør i Madrid give fornyede impulser og gøre yderligere fremskridt mht. at udvikle og konkretisere den strategi, der blev fastlagt i Essen og bekræftet i Cannes.
  2. Denne beskæftigelsesstrategi, navnlig inden for de fem hovedområder for indsatsen på arbejdsmarkedet, udgør og vil fortsat udgøre rammen for medlemsstaternes flerårige programmer og for udviklingen af deres beskæftigelsespolitik.
  3. Implementeringen af denne strategi er godt i gang i medlemsstaterne. Spørgsmålet om, hvorvidt strategien lykkes, afhænger i vid udstrækning af mobiliseringen af institutionelle, sociale og økonomiske partnere på alle niveauer, og især af udviklingen af en integreret lokal beskæftigelsespolitik.

Det er på alle niveauer afgørende, at arbejdsmarkedets parter er inddraget i og yder et bidrag til denne proces, og dette er ønskværdigt i alle etaper af implementeringen af strategien fra Essen.

4. En integreret strategi for beskæftigelsespolitikken, som særlig bygger på sammenhængen mellem politikken på det makroøkonomiske område og en strukturbaseret beskæftigelsespolitik, bør forfølges og intensiveres, således at de fordele, der opnås ved et samspil mellem disse politikker, bliver størst mulige.

5. De reformer, der er under gennemførelse, må fremmes yderligere, hvis det nuværende økonomiske opsving skal føre til en afgørende forbedring af beskæftigelsessituationen i Den Europæiske Union. Det gunstige klima, som den øgede økonomiske aktivitet har skabt, frembyder en enestående lejlighed til at skabe yderligere fremskridt i retning af såvel en stigning i beskæftigelsen som en væsentlig nedbringelse af strukturarbejdsløsheden. Indsatsen skal videreføres og styrkes på især følgende områder:

Understøttelse af sund og varig vækst

- De overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker må føres ud i livet med kontinuitet og beslutsomhed. Specielt bør lønstigninger holdes inden for rammerne af betingelserne for prisstabilitet og investeringernes lønsomhed, og budgetunderskud bør begrænses yderligere og på mellemlang sigt komme et godt stykke under de 3% af BNP, der er referenceværdien fra Maastricht. Sådanne politikker bør tilvejebringe betingelserne for yderligere fald i realrenten og øge jobskabende investeringer.

Sikring af bedre fungerende markeder for varer og tjenesteydelser, fremme af iværksætterånden og bevarelse af et sundt miljø

  • Fuld gennemførelse af det indre marked skal understøttes af en aktiv konkurrencepolitik for at fjerne uforholdsmæssig stor stivhed på markederne for varer og tjenesteydelser (f.eks. på markederne for telekommunikation og energi). En række strukturbetingede hindringer skal fjernes, således at potentialet for iværksætterånden og jobskabelse, især i servicesektoren, kan udnyttes fuldt ud.
  • I en situation med stabil økonomisk vækst bør små og mellemstore virksomheders bidrag til en forbedret beskæftigelse maksimeres ved i højere grad at tilpasse det lovgivningsmæssige, skatte- og afgiftsmæssige og finansielle miljø til disse virksomheders specifikke behov og ved at tilskynde dem til at investere i uddannelse.
  • For at udnytte de jobskabende muligheder i forbindelse med miljø-beskyttelse bør disse politikker - i højere grad end i øjeblikket - bygge på markedsbaserede instrumenter, herunder skatte- og afgiftsmæssige instrumenter. De offentlige myndigheder bør ligeledes fremme investeringer på lang sigt i miljøvenlige teknologier inden for sådanne vigtige sektorer som energi, transport og landbrug.

Implementering af de fem Essen-prioriteter for en reform af arbejdsmarkederne

Arbejdet med at implementere de fem hovedområder fra Essen fortsættes og intensiveres gennem flerårige programmer med særlig vægt på følgende:

  • Der bør skabes yderligere forbedringer for investering i uddannelse: det bør være et hovedmål at øge arbejdsløses muligheder for at få arbejde, specielt uerfarne arbejdsløse med begrænsede kvalifikationer, samt at mindske misforholdet i kvalifikationer på arbejdsmarkedet ved at sørge for uddannelse, der er bedre tilpasset arbejdsmarkedets skiftende behov, og ved at fremme uddannelse på arbejdsstedet. En relativt stabil arbejdsstyrke på virksomhederne vil bidrage til øget effektivitet af disse foranstaltninger.
  • Gode metoder for omfordeling af arbejdet og arbejdstiden bør udvikles og udbredes i højere grad. Disse metoder bør føre til øget beskæftigelse, og der bør træffes foranstaltninger til opvurdering af de pågældende job.
  • Lokale udviklingsinitiativer bør fremmes ved at søge at få de lokale myndigheder og lokale aktører aktivt inddraget, og ved at forbedre de lovgivningsmæssige, skattemæssige og økonomiske betingelser for udvikling af nye beskæftigelsesområder.
  • Fortsat løntilbageholdenhed, fremme af den nuværende tendens til mere fleksible lønforhandlinger og mere produktivitetsrelaterede lønstrukturer har været mulig på grund af de bestræbelser, som arbejdsmarkedets parter har udfoldet. Det tilrådes, at denne indsats videreføres og intensiveres inden for rammerne af de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker med sigte på at skabe flest mulige nye arbejdspladser.
  • Regeringerne bør, inden for den manøvremargen, de har til rådighed for at opretholde en skatte- og afgiftsmæssig stabilitet, sigte mod at vende de seneste års tendens til øget skat på arbejdsindsatsen. Skatteordningen for de lavere indkomster må tages op til fornyet overvejelse med henblik på at afskaffe urimelige hindringer for beskæftigelsen som følge af regressive skatteordninger med hensyn til både indkomstskat og bidrag til social sikring.

De beskæftigelsesmæssige følger af målrettede nedsættelser af bidragene til social sikring bør evalueres. Målretning bør primært bruges for i højere grad at ansætte særligt dårligt stillet arbejdskraft, med henblik på øget jobskabelse på især de nye sociale og lokale områder og med yderligere ansættelser i virksomhederne for øje.

- Indsatsen for at gøre passive arbejdsmarkedspolitikker til aktive politikker bør videreføres og intensiveres, navnlig for særligt dårligt stillede kategorier, med henblik på at gøre disse kategorier mere arbejdsegnede og på at give arbejdsgiverne et bedre incitament til at ansætte dem. I denne forbindelse bør arbejdsformidlingerne gøres bedre, så de på mere hensigtsmæssig vis kan fungere som jobmæglere; her kan et konkurrenceelement være nyttigt. Jobsøgende og arbejdsgivere bør have bedre information, og der bør ydes teknisk eller økonomisk støtte til aktiv jobsøgning.

Desuden skal ordningerne for arbejdsløshedsunderstøttelse stadig forbedres, så de ikke på urimelig måde taler imod, at der søges arbejde; samtidig bør der opretholdes et højt socialt beskyttelsesniveau. Det bør i højere grad kontrolleres, om folk står til rådighed for arbejdsmarkedet. Velfærdsordninger, der ligger tæt op ad arbejdsløshedssikringsordninger, bør tages op til fornyet overvejelse, så man undgår tilfælde af "skjult" overførsel af arbejdsløse fra én velfærdsordning til en anden.

- Indsatsen til fordel for grupper, der er særlig hårdt ramt af arbejdsløsheden, bør intensiveres:

. unge: Medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter bør sikre, at de reelt får mulighed for at blive integreret på arbejdsmarkedet. Alle unge bør sikres den nødvendige uddannelse, oplæring og arbejdserfaring, så de kan få beskæftigelse.

. langtidsledige: Medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter bør nu føre en mere aktiv politik for at forebygge langtidsledighed. Alle arbejdsløse bør få mulighed for omskoling eller reintegrering, før de når det punkt, hvor de må betegnes som langtidsledige.

??Ældre arbejdstagere bør få mulighed for at udnytte deres arbejdserfaring og potentiale fuldt ud. De bør tilbydes nye kundskaber og tilskyndes til at gå i gang.

. kvinder: fremme af lige muligheder for kvinder og mænd i forbindelse med alle offentlige politikker, der har indvirkning på beskæftigelsen, en aktiv politik for at nedbryde opdelingen af arbejdsmarkedet gennem et nyt syn på deltidsarbejde som en overgangsforanstaltning og bedre muligheder for at kombinere familieliv og arbejdsliv for mænd og kvinder.

6.Strukturfondene bør udnyttes mere systematisk som en støttemekanisme til at fremme Essen-strategien.

Opfølgning

7.Den udveksling og det samarbejde, der er indført på fællesskabsplan i forbindelse med opfølgningen af konklusionerne fra Essen viser de ekstra fordele ved en fælles strategi og ved en dialog om beskæftigelse.

For at nå videre ad denne vej bør der indføres en fast struktur til støtte for drøftelserne om beskæftigelsesspørgsmål i Rådet (socialministrene) sammen med Udvalget for Økonomisk Politik.

En analyse af beskæftigelsesrelaterede politikker er et væsentligt redskab i denne proces, og det anbefales, at der fra 1996 udvikles en række fælles indikatorer på basis af harmoniserede statistiske data og yderligere kvalitative kriterier til at understøtte en sådan analyse.

Processen bør udvides yderligere i de kommende år, specielt gennem de nationale flerårige programmer.

Mødet i Det Europæiske Råd ved udgangen af 1996 bør være en lejlighed til at drøfte, hvilke fremskridt der er gjort med hensyn til ovennævnte politiske henstillinger, og det bør ske på grundlag af en fælles rapport fra Rådet (økonomi- og finansministrene samt socialministrene) og Kommissionen med henblik på yderligere at forbedre samarbejdet på området. I den forbindelse bør man især koncentrere sig om unge, langtidsledige og spørgsmålet om lige muligheder for kvinder og mænd.

Top of page

BILAG 3: TERRORISME: LA GOMERA-ERKLÆRINGEN

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som erindrer om det uformelle møde, som medlemsstaternes justits- og indenrigsministre afholdt i La Gomera den 14. oktober 1995,

FASTSLÅR, at terrorisme

  • udgør en trussel for demokratiet, den frie udøvelse af menneskerettighederne og den økonomiske og sociale udvikling, som ingen af Den Europæiske Unions medlemsstater kan sige sig beskyttet imod,
  • konkret er tiltaget, især terrorisme af fundamentalistisk oprindelse,
  • går på tværs af grænserne og derfor ikke kan bekæmpes effektivt af de enkelte stater alene med egne midler,
  • udvikler de samme strategier og bruger de samme metoder som den internationale organiserede kriminalitet,
  • vil kunne drage fordel af eventuelle forskelle i de forskellige staters lovgivning for at forsøge at opnå straffrihed,

TAGER I BETRAGTNING, at bekæmpelsen af terrorisme, der er en af de alvorligste former for kriminalitet, betragtes som et prioriteret spørgsmål af fælles interesse i traktaten om Den Europæiske Union,

ERKLÆRER, at det af hensyn til en effektiv forebyggelse og bekæmpelse af terroristiske aktiviteter er nødvendigt at foretage en nøje samordning mellem medlemsstaterne ved at forbedre politisamarbejdet og det retlige samarbejde gennem:

  • ?øget udveksling af operationelle oplysninger om terroristorganisationer, så man kan få bedre kendskab til deres metoder, især våbentrafik, finansiering og hvidvaskning af penge,
  • bedre samordning og samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder for at fjerne en eventuel risiko for straffrihed,
  • overgivelse af terrorister til de kompetente retshåndhævende myndigheder med henblik på retsforfølgning og eventuel straffuldbyrdelse, gennem udvisning, idet der tages hensyn til internationale aftaler.

Top of page

BILAG 4: BEKÆMPELSE AF RACISME OG FREMMEDHAD

1. Den Rådgivende Kommission for bekæmpelse af racisme og fremmedhad

Den Rådgivende Kommission havde af Det Europæiske Råd fået mandat til at fortsætte sine drøftelser med henblik på i nært samarbejde med Europarådet at undersøge mulighederne for at oprette et europæisk overvågningscenter for racisme og fremmedhad.

I løbet af andet halvår af 1995 har Den Rådgivende Kommission på fire møder, der blev ledet af hr. J. KAHN, foretaget en nærmere undersøgelse af de videnskabelige og tekniske samt juridiske og institutionelle aspekter af det fremtidige overvågningscenter.

Ved afslutningen af arbejdet vil Den Rådgivende Kommission forelægge en foreløbig rapport for Det Europæiske Råd i Madrid (dok. 12008/95 RAXEN 58). I rapporten beskrives overvågningscentrets opgaver og de løsninger, der er foreslået med hensyn til det eventuelle retsgrundlag. Den Rådgivende Kommission stiler mod at have afsluttet sin undersøgelse inden Det Europæiske Råd i juni 1996.

2. Rådet (retlige og indre anliggender)

a) Retligt samarbejde

Efter forslag fra formandskabet har Rådet gennemgået et udkast til en fælles aktion på grundlag af artikel K.3 i TEU vedrørende en indsats mod racisme og fremmedhad. Udkastet skal forbedre det internationale politisamarbejde vedrørende bekæmpelse af racisme og fremmedhad enten ved at kriminalisere visse former for racistisk og fremmedfjendsk adfærd, eller, hvis dette ikke er muligt, ved at give afkald på princippet om dobbelt strafbarhed, mens man afventer den eventuelle vedtagelse af de nødvendige bestemmelser. Spørgsmålet om det juridiske instruments form og dets bindende karakter og de øvrige udestående spørgsmål vil blive forelagt for Det Europæiske Råd i Madrid (dok. 12089/95 JUSTPEN 163).

b) Politisamarbejde

På grundlag af konklusionerne fra seminaret i Toledo om politiuddannelse på området racisme og fremmedhad (6.-8. november 1995) har Rådet (RIA) givet de relevante fora mandat til at udforme et instrument, der skal bygge på kapitel VI i TEU og tage sigte på at forbedre uddannelsen af underviserne på politiskolerne, styrke politiets grunduddannelse og give mulighed for at indføre et undervisningsmodul inden for efteruddannelse, som skal forbedre indsigten i og analysen af fænomenet racisme og fremmedhad, således at der kan fastlægges strategier til anvendelse i marken (dok. 11727/95 ENFOPOL 148).

I begyndelsen af december vil der i Amsterdam blive organiseret en europæisk konference om det multikulturelle samfund.

3. Rådet (arbejds- og socialministrene)

Efter forslag fra formandskabet vedtog Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, den 5. oktober 1995 en resolution vedrørende bekæmpelse af racisme og fremmedhad i forbindelse med beskæftigelse og sociale anliggender (dok. 9935/95 SOC 301 RAXEN 42).

I resolutionen opfordres medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger med henblik på at

  • beskytte personer mod diskrimination;
  • bekæmpe diskrimination på arbejdsmarkedet;
  • fremme samarbejdet og udvekslingen af erfaringer mellem medlemsstaterne om det praktiske arbejde med henblik på at fremme den sociale samhørighed;
  • styrke respekten for menneskets mangfoldighed og lige værd og fremme en tolerant indstilling;
  • udvikle instrumenter til selvregulering, som f.eks. adfærdskodekser for medierne.

4. Rådet (uddannelse)

Efter forslag fra formandskabet vedtog Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, den 23. oktober 1995 en resolution om uddannelsessystemernes indsats for at løse problemerne i forbindelse med racisme og fremmedhad (dok. 10621/95 EDUC 76 RAXEN 49). I denne resolution understreges det, at uddannelsen spiller en afgørende rolle for at forebygge og udrydde racistiske og fremmedfjendske fordomme og holdninger.

Medlemsstaterne opfordres bl.a. til at prioritere indførelsen af pædagogiske metoder og nye studieplaner, der medvirker til at fremme værdier som fred, demokrati, respekt for og lighed mellem kulturerne og tolerance og samarbejde.

Kommissionen opfordres til i samarbejde med medlemsstaterne at

  • sikre sammenhængen mellem alle fællesskabsprogrammer til fremme af de uddannelsesmæssige aspekter af bekæmpelsen af racisme og fremmedhad,
  • anvende de dele af SOCRATES-programmet, der omhandler disse problemer, med henblik på at fremme partnerskaber mellem skoler og udveksling af erfaringer om interkulturelle forhold samt læreruddannelse,
  • sikre, at der på uddannelsesområdet foregår et effektivt samarbejde om bekæmpelse af racisme og fremmedhad mellem Fællesskabet og internationale organisationer, navnlig Europarådet.

Top of page

BILAG 5: SVIG

ØKOFIN-Rådets konklusioner vedrørende den sammenlignende analyse af medlemsstaternes rapporter om de foranstaltninger, der er truffet internt med henblik på bekæmpelse af spild og dårlig forvaltning af fællesskabsmidlerne

A. På grundlag af de rapporter, som medlemsstaterne har udarbejdet i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Essen og som opfølgning af henstillingerne fra hhv. Det Europæiske Råd i Cannes og samlingen i ØKOFIN-Rådet den 11. juli 1994 har Kommissionen udarbejdet en statusrapport vedrørende anvendelsen af EF-traktatens artikel 209 A i form af en sammenlignende analyse af de foranstaltninger, der er truffet internt med henblik på bekæmpelse af spild og dårlig forvaltning af fællesskabsmidlerne.

Rådet takker Kommissionen for det omfattende arbejde, den har udført for at udarbejde den sammenlignende analyse og indarbejde den i en samlet tekst, og understreger, at der er tale om en statusrapport, som bør tjene som grundlag for det videre arbejde.

Selv om det er blevet forsikret i de fleste af medlemsstaternes rapporter, at sidestillingsprincippet er blevet iagttaget, afstikkes der i denne sammenlignende analyse mulige linjer for det fremtidige arbejde på en række områder, hvor der stadig er behov for fremskridt.

B. For at disse fremskridt kan blive en realitet og i forlængelse af konklusionerne fra samlingen i ØKOFIN-Rådet den 19. juni 1995 finder Rådet, at overvejelserne bør fortsættes i 1996 efter følgende retningslinjer og under iagttagelse af Fællesskabets og medlemsstaternes respektive kompetence og af medlemsstaternes forfatningsmæssige strukturer:

1. I medlemsstaterne

  • sikring af en passende beskyttelse af både fællesskabsudgifter og fællesskabsindtægter med henblik på en samlet indsats i bekæmpelsen af spild og dårlig forvaltning af fællesskabsmidler (om nødvendigt øget forebyggelse, navnlig ved at forbedre forvaltningernes struktur, effektiv anvendelse af administrative sanktioner, transformation af konventionen om strafferetlig beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser);
  • undersøgelse af muligheden for at opbygge særlige strukturer med henblik på bekæmpelse af svig, som skal være tværfaglige og uafhængige af de instanser, der forvalter midlerne;
  • vurdering af pålideligheden af de nationale kontrolsystemer i form af regelmæssige og systematiske revisioner;
  • forbedring af omfanget og ensartetheden af oplysninger om resultaterne af indsatsen mod svig, herunder oplysninger vedrørende procedurerne for inddrivelse af fællesskabsmidler med henblik på bedre at efterleve de indberetningsforpligtelser, der er indeholdt i fællesskabsforskrifterne;
  • nødvendige foranstaltninger med henblik på at opnå, at medlemsstaternes kontrol og sanktioner fører til et ensartet beskyttelsesniveau for Fællesskabernes finansielle interesser på hele Fællesskabets område;
  • forbedring af det administrative samarbejde og de operationelle forbindelser mellem de myndigheder, der forfølger grove og komplekse tilfælde af svig, forøgelse af de kompetente myndigheders midler og kontrolbeføjelser samt gensidig bistand i forbindelse med inddrivelse af midler;
  • styrkelse af procedurerne for inddrivelse af midler, der er opnået ved svig.

2. På fællesskabsplan

  • opfordring til Kommissionen om sammen med medlemsstaterne at uddybe de områder, hvor det vil kunne være hensigtsmæssigt at supplere analysen af de nationale rapporter (f.eks. afsnittet vedrørende "forebyggelse", spørgsmålet om forlig, kontrolresultaterne og opfølgning af konstaterede tilfælde af svig, herunder inddrivelse af midler);
  • fremme af indførelsen af kontrolmekanismer, der sikrer et ensartet beskyttelsesniveau for Fællesskabernes finansielle interesser på hele Fællesskabets område og på alle områder, der er omfattet af Fællesskabernes budget, inden for rammerne af Rådets fælles holdning om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser;
  • forbedring og udbygning af ordningen for administrative sanktioner fra Fællesskabernes side inden for rammerne af ovennævnte fælles holdning;
  • undersøgelse af de nødvendige forenklinger og tilpasninger af gældende retsforskrifter for at tydeliggøre, hvilken adfærd der kræves af de økonomiske agenter (f.eks. kodifikation af retsforskrifterne);

3. I partnerskab

  • uddybning af analysen af konstaterede tilfælde af svig og uregelmæssigheder i samråd mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på målretning af indsatsen og oprettelse af operationelle databaser;
  • styrkelse af det samarbejde, der er nævnt i artikel 209 A, stk. 2, ved bedst muligt at anvende de vurderings- og initiativbeføjelser, som Det Rådgivende Koordineringsudvalg for Bekæmpelse af Svig (COCOLAF) har, bl.a. ved at pålægge dette udvalg at udføre de yderligere opgaver, der er nødvendige for opfølgning af de nationale rapporter og den sammenlignende analyse, om de aspekter, der er omfattet af EF-traktaten;
  • opstramning af den økonomiske forvaltning ved at fortsætte det arbejde, som Kommissionen allerede har påbegyndt som led i sit program for forbedring af den økonomiske forvaltning;
  • passende besvarelse af Revisionsrettens bemærkninger som led i et øget samarbejde mellem medlemsstaterne og Revisionsretten;
  • fremme af en sammenhængende kontrol og undgåelse af uberettiget dobbeltkontrol af samme forhold som led i samarbejdet mellem medlemsstaterne og fællesskabsinstitutionerne og under anvendelse af princippet om omkostningseffektivitet, bl.a. ved vedtagelse af protokoller mellem medlemsstaterne og Kommissionen.

© Europa-Parlamentet: 1998