DET EUROPÆISKE RÅD I MADRID
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
FRA DECEMBER 1995 FREM TIL AFGØRELSEN OM DE DELTAGENDE MEDLEMSSTATER |
||
| TIDSPUNKT | FORANSTALTNINGER | KOMPETENCE |
|
December 1995 |
Vedtagelse af scenariet for indførelsen af den fælles valuta, herunder offentliggørelse af fristen for overgangens afslutning (1. juli 2002) og den nye valutas navn | Det Europæiske Råd |
|
31. december 1996 | Fastlæggelse af den lovgivningsmæssige, organisatoriske og logistiske ramme for ECB/ESCB's udførelse af dens opgaver i tredje fase | EMI |
|
Udarbejdelse af lovgivning vedrørende ECB/ESCB og indførelsen af den fælles valuta | Kommissionen, EMI, Rådet | |
| Inden afgørelsen om de deltagende medlemsstater |
National lovgivning gøres ensartet | Medlemsstaterne |
FRA AFGØRELSEN OM DE DELTAGENDE STATER FREM TIL 1. JANUAR 1999 |
||
| TIDSPUNKT | FORANSTALTNINGER | KOMPETENCE |
| Tidligst muligt i 1998 | Afgørelse om de deltagende medlemsstater | Rådet |
| Snarest muligt efter afgørelsen om de deltagende medlemsstater | i) Udnævnelse af ECB's direktion | Medlemsstaterne |
| ii) Fastlæggelse af datoen for indførelsen af europengesedler og -mønter | ECB, Rådet | |
| iii) Fremstilling af euro-pengesedler påbegyndes | ESCB | |
| iv) Fremstilling af euro-mønter påbegyndes | Rådet og medlemsstaterne | |
| Frem til 1. januar 1999 | Endelig forberedelse af ECB/ESCB | Rådet |
| i)Vedtagelse af sekundær lovgivning, herunder vedrørende: fordelingsnøgle for kapitalindskud; indsamling af statistiske oplysninger; minimumsreserver; konsultation af ECB; bøder og sanktioner over for virksomheder. | ECB/ESCB | |
| ii) Forberedelse af ECB/ESCB's operationelle fase (oprettelse af ECB, vedtagelse af regelsæt, afprøvning af reglerne for den monetære politik, etc.) | ||
FRA 1. JANUAR 1999 TIL SENEST 1. JANUAR 2002
|
||
| TIDSPUNKT | FORANSTALTNINGER | KOMPETENCE |
| 1. januar 1999 | Uigenkaldelig fastsættelse af omregningskurser og ikrafttrædelse af lovgivning om indførelsen af euroen (retlig status, kontrakters videreførelse, afrunding, etc.) | Rådet |
| Fra 1. januar 1999 | i) Fastlæggelse og gennemførelse af den fælles monetære politik i euroen | ESCB |
| ii) Udførelse af fremmedvalutatransaktioner i euroen | ESCB | |
| iii) Drift af TARGET-betalingssystemet | ESCB | |
| iv) Udstedelse af nye offentlige gældsbeviser i euroen | Medlemsstaterne | |
| 1. januar 1999 til senest 1. januar 2002 | i) Udskiftning af pengesedler med pålydende i uigenkaldeligt fastlåste valutaer til pari-kurs | ESCB |
| ii) Overvågning af overgangsforløbet i bank- og finanssektoren | ESCB og offentlige myndigheder i medlemsstaterne og Fællesskabet | |
| iii) Bistand til alle økonomiske sektorer med henblik på en velordnet overgang | ESCB og offentlige myndigheder i medlemsstaterne og Fællesskabet | |
FRA 1. JANUAR 2002 TIL SENEST 1. JULI 2002
|
||
| TIDSPUNKT | FORANSTALTNINGER | KOMPETENCE |
| Senest 1. januar 2002 | i) Euro-pengesedler sendes i omløb, og inddragelse af nationale pengesedler påbegyndes | ESCB |
| ii) Euro-mønter sendes i omløb, og inddragelse af nationale mønter påbegyndes | Medlemsstaterne | |
| Senest 1. juli 2002 | i) Overgangen inden for den offentlige administration fuldføres | Rådet og medlemsstaterne ; ESCB |
| ii) De nationale pengesedler og mønter mister deres status som lovligt betalingsmiddel | ||
Gennemførelse af Den Europæiske Unions politik på beskæftigelsesområdet
Bekæmpelse af arbejdsløsheden skal fortsat prioriteres meget højt i EU
Som det på ny blev fremhævet af Det Europæiske Råd i Essen og i Cannes, vil bekæmpelsen af arbejdsløsheden samt lige muligheder for mænd og kvinder også i fremtiden være den vigtigste opgave for Den Europæiske Union og dens medlemsstater.
Formålet med denne rapport fra Rådet og Kommissionen er at imødekomme Det Europæiske Råds anmodning om at aflægge rapport om de foranstaltninger, medlemsstaterne har truffet, og de fremskridt, der er sket med hensyn til implementering af retningslinjerne fra Essen. Den seneste udvikling med hensyn til strategi og samordning har bevist værdien af den enighed, der blev opnået på topmøderne i Essen i 1994 og i Cannes i 1995, og som har ført til en betydelig mobilisering i medlemsstaterne, for så vidt angår både den makroøkonomiske politik og strukturpolitikken.
Arbejdsløshedsprocenten i EU er faldet fra det rekordhøje niveau på 11,4% i midten af 1994 til det nuværende niveau på 10,5%, og den omfatter henved 18 mio. mennesker. Denne uacceptabelt høje arbejdsløshed berører næsten alle medlemsstaterne. Den væsentligste årsag er manglen på vedvarende økonomisk vækst igennem flere år, manglende fleksibilitet på vare- og tjenesteydelsesmarkedet, som følge af overregulering og utilstrækkelig konkurrence, samt misforholdet mellem arbejdsstyrkens kvalifikationer og arbejdsmarkedets skiftende behov, der skyldes udviklingen med hensyn til teknologi og produktivitet, og som medfører en skævhed mellem de samlede lønomkostninger og produktiviteten.
På Det Europæiske Råds møde i Essen var der enighed om en fælles indsats for at iværksætte og styrke en strukturreformproces med henblik på at forbedre arbejdsmarkedets funktion. Derigennem skal økonomiens evne til at skabe nye arbejdspladser og nye ressourcer øges. Strukturpolitikkerne spiller selv en rolle med hensyn til at skabe vækst og beskæftigelse ved at bane vejen for et højere beskæftigelsesniveau uden at skabe et uønsket inflationspres. Sådanne strukturpolitikker vil imidlertid kun kunne opnå deres fulde virkning med støtte fra en stabilitetssøgende makroøkonomisk politik, der fremmer investeringer og nye arbejdspladser. En tilfredsstillende økonomisk vækst er nødvendig for at nedbringe arbejdsløsheden.
Der er tydelige tegn på, at en stor del af arbejdsløsheden er ved at blive strukturbetinget, og den kendetegnes ved en forlængelse af arbejdsløshedsperioden og ved sine alvorlige konsekvenser for visse kategorier: de ukvalificerede, de unge og kvinderne. Derfor finder Rådet og Kommissionen, at man nu bør overveje en endnu mere koncentreret indsats, der bygger på beskæftigelsesstrategien fra Essen, nemlig:
Den nuværende økonomiske situation er en enestående mulighed
I nogle år har der været et makroøkonomisk opsving undervejs. Det samlede resultat af de faktorer, der har størst indvirkning på den økonomiske aktivitet, er generelt positivt og giver mulighed for at fortsætte beskæftigelsespolitikkerne:
Det nuværende midlertidige fald i den økonomiske aktivitet viser behovet for at fortsætte strategien for en stabilitetssøgende makroøkonomisk politik. På nuværende tidspunkt er det økonomiske grundlag for fortsat og højere vækst til stede, og det bør udnyttes fuldt ud med henblik på at gennemføre de strukturreformer, der er nødvendige for at forbedre situationen i EU på beskæftigelsesområdet.
Retningslinjerne fra Essen for så vidt angår beskæftigelse har ført til omfattende mobilisering på alle niveauer
I medlemsstaterne har der for nylig fundet en omfattende mobilisering sted, der har ført til vedtagelsen af flerårige nationale programmer, som indeholder en sammenhængende redegørelse for de vigtigste eksisterende eller planlagte foranstaltninger til gennemførelse af den beskæftigelsesstrategi, der blev lagt i Essen.
De flerårige programmer har været genstand for omfattende interne drøftelser. Deres udarbejdelse krævede en dialog mellem de ansvarlige myndigheder for henholdsvis beskæftigelse og sociale anliggender og den økonomiske og budgetmæssige politik. I nogle tilfælde deltog arbejdsmarkedets parter. Denne brede samrådsproces er i sig selv et fremragende resultat af Essen-strategien.
Der er truffet en række forskellige foranstaltninger med henblik på at gennemføre de fem hovedområder inden for arbejdsmarkedspolitikken, der blev udpeget i Essen. Kommissionen og Rådet har udarbejdet detaljerede rapporter desangående. Den indsats, der er ydet på følgende områder, har været særlig betydningsfuld:
Arbejdsmarkedets parter har gentaget, at de støtter både de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker og de prioriteringer, der er foretaget inden for den strukturelle arbejdsmarkedspolitik. De spillede en hovedrolle i forbindelse med gennemførelsen af de seneste foranstaltninger på disse områder, navnlig gennem aftaler om uddannelse, arbejdets tilrettelæggelse og arbejdstid, løntilbageholdenhed og erhvervsmæssig integrering af særlige vanskeligt stillede kategorier, og de har givet tilsagn om at øge deres indsats i disse retninger.
Gevinsten ved Den Europæiske Union med hensyn til gennemførelsen af Essen-strategien illustreres af den intensiverede udveksling af information og erfaring medlemsstaterne imellem inden for rammerne af Rådet i såvel økonomi- og finansregi som social- og arbejdsmarkedsregi i samarbejde med Kommissionen. Der er gjort fremskridt mht. øget koordinering af de makroøkonomiske politikker og strukturpolitikkerne.
Endvidere yder programmer, der er vedtaget i samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen med henblik på at udnytte strukturfondmidlerne i perioden 1994-1999, et vigtigt bidrag til gennemførelsen af Essen-prioriteterne.
Der har været udvist større forståelse for visse specifikke aspekter af beskæftigelsespolitikkerne
Som svar på Det Europæiske Råds anmodning har Rådet og Kommissionen foretaget en grundig gennemgang af visse aspekter af beskæftigelsespolitikkerne.
Skatte- og understøttelsesordningernes indvirkning på, i hvor høj grad arbejdstagerne anspores til at tage arbejde og arbejdsgiverne til at opslå stillinger samt sammenhængene mellem økonomisk vækst og miljøet er blevet behandlet af Rådet (økonomi og finans) og Kommissionen.
På topmødet i Cannes understregede Det Europæiske Råd, at Den Europæiske Union, fordi den er en sammenhængende økonomisk helhed, giver et ekstra råderum og frembyder en særlig fordel med hensyn til muligheden for at skabe varige arbejdspladser. Kommissionen har iværksat en indledende analyse af de gensidige fordele, der kan opnås ved strammere koordinering af makroøkonomiske og strukturelle politikker, og Det Europæiske Råd vil få forelagt en endelig rapport i 1996.
Det Europæiske Råd understregede også de små og mellemstore virksomheders bidrag til jobskabelsen og udbad sig en gennemgang af de politikker, der gælder for dem, og måder, hvorpå de kan forbedres. Kommissionen har udarbejdet en rapport herom.
Det er på alle niveauer afgørende, at arbejdsmarkedets parter er inddraget i og yder et bidrag til denne proces, og dette er ønskværdigt i alle etaper af implementeringen af strategien fra Essen.
4. En integreret strategi for beskæftigelsespolitikken, som særlig bygger på sammenhængen mellem politikken på det makroøkonomiske område og en strukturbaseret beskæftigelsespolitik, bør forfølges og intensiveres, således at de fordele, der opnås ved et samspil mellem disse politikker, bliver størst mulige.
5. De reformer, der er under gennemførelse, må fremmes yderligere, hvis det nuværende økonomiske opsving skal føre til en afgørende forbedring af beskæftigelsessituationen i Den Europæiske Union. Det gunstige klima, som den øgede økonomiske aktivitet har skabt, frembyder en enestående lejlighed til at skabe yderligere fremskridt i retning af såvel en stigning i beskæftigelsen som en væsentlig nedbringelse af strukturarbejdsløsheden. Indsatsen skal videreføres og styrkes på især følgende områder:
Understøttelse af sund og varig vækst
- De overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker må føres ud i livet med kontinuitet og beslutsomhed. Specielt bør lønstigninger holdes inden for rammerne af betingelserne for prisstabilitet og investeringernes lønsomhed, og budgetunderskud bør begrænses yderligere og på mellemlang sigt komme et godt stykke under de 3% af BNP, der er referenceværdien fra Maastricht. Sådanne politikker bør tilvejebringe betingelserne for yderligere fald i realrenten og øge jobskabende investeringer.
Sikring af bedre fungerende markeder for varer og tjenesteydelser, fremme af iværksætterånden og bevarelse af et sundt miljø
Implementering af de fem Essen-prioriteter for en reform af arbejdsmarkederne
Arbejdet med at implementere de fem hovedområder fra Essen fortsættes og intensiveres gennem flerårige programmer med særlig vægt på følgende:
De beskæftigelsesmæssige følger af målrettede nedsættelser af bidragene til social sikring bør evalueres. Målretning bør primært bruges for i højere grad at ansætte særligt dårligt stillet arbejdskraft, med henblik på øget jobskabelse på især de nye sociale og lokale områder og med yderligere ansættelser i virksomhederne for øje.
- Indsatsen for at gøre passive arbejdsmarkedspolitikker til aktive politikker bør videreføres og intensiveres, navnlig for særligt dårligt stillede kategorier, med henblik på at gøre disse kategorier mere arbejdsegnede og på at give arbejdsgiverne et bedre incitament til at ansætte dem. I denne forbindelse bør arbejdsformidlingerne gøres bedre, så de på mere hensigtsmæssig vis kan fungere som jobmæglere; her kan et konkurrenceelement være nyttigt. Jobsøgende og arbejdsgivere bør have bedre information, og der bør ydes teknisk eller økonomisk støtte til aktiv jobsøgning.
Desuden skal ordningerne for arbejdsløshedsunderstøttelse stadig forbedres, så de ikke på urimelig måde taler imod, at der søges arbejde; samtidig bør der opretholdes et højt socialt beskyttelsesniveau. Det bør i højere grad kontrolleres, om folk står til rådighed for arbejdsmarkedet. Velfærdsordninger, der ligger tæt op ad arbejdsløshedssikringsordninger, bør tages op til fornyet overvejelse, så man undgår tilfælde af "skjult" overførsel af arbejdsløse fra én velfærdsordning til en anden.
- Indsatsen til fordel for grupper, der er særlig hårdt ramt af arbejdsløsheden, bør intensiveres:
. unge: Medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter bør sikre, at de reelt får mulighed for at blive integreret på arbejdsmarkedet. Alle unge bør sikres den nødvendige uddannelse, oplæring og arbejdserfaring, så de kan få beskæftigelse.
. langtidsledige: Medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter bør nu føre en mere aktiv politik for at forebygge langtidsledighed. Alle arbejdsløse bør få mulighed for omskoling eller reintegrering, før de når det punkt, hvor de må betegnes som langtidsledige.
??Ældre arbejdstagere bør få mulighed for at udnytte deres arbejdserfaring og potentiale fuldt ud. De bør tilbydes nye kundskaber og tilskyndes til at gå i gang.
. kvinder: fremme af lige muligheder for kvinder og mænd i forbindelse med alle offentlige politikker, der har indvirkning på beskæftigelsen, en aktiv politik for at nedbryde opdelingen af arbejdsmarkedet gennem et nyt syn på deltidsarbejde som en overgangsforanstaltning og bedre muligheder for at kombinere familieliv og arbejdsliv for mænd og kvinder.
6.Strukturfondene bør udnyttes mere systematisk som en støttemekanisme til at fremme Essen-strategien.
7.Den udveksling og det samarbejde, der er indført på fællesskabsplan i forbindelse med opfølgningen af konklusionerne fra Essen viser de ekstra fordele ved en fælles strategi og ved en dialog om beskæftigelse.
For at nå videre ad denne vej bør der indføres en fast struktur til støtte for drøftelserne om beskæftigelsesspørgsmål i Rådet (socialministrene) sammen med Udvalget for Økonomisk Politik.
En analyse af beskæftigelsesrelaterede politikker er et væsentligt redskab i denne proces, og det anbefales, at der fra 1996 udvikles en række fælles indikatorer på basis af harmoniserede statistiske data og yderligere kvalitative kriterier til at understøtte en sådan analyse.
Processen bør udvides yderligere i de kommende år, specielt gennem de nationale flerårige programmer.
Mødet i Det Europæiske Råd ved udgangen af 1996 bør være en lejlighed til at drøfte, hvilke fremskridt der er gjort med hensyn til ovennævnte politiske henstillinger, og det bør ske på grundlag af en fælles rapport fra Rådet (økonomi- og finansministrene samt socialministrene) og Kommissionen med henblik på yderligere at forbedre samarbejdet på området. I den forbindelse bør man især koncentrere sig om unge, langtidsledige og spørgsmålet om lige muligheder for kvinder og mænd.
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som erindrer om det uformelle møde, som medlemsstaternes justits- og indenrigsministre afholdt i La Gomera den 14. oktober 1995,
FASTSLÅR, at terrorisme
TAGER I BETRAGTNING, at bekæmpelsen af terrorisme, der er en af de alvorligste former for kriminalitet, betragtes som et prioriteret spørgsmål af fælles interesse i traktaten om Den Europæiske Union,
ERKLÆRER, at det af hensyn til en effektiv forebyggelse og bekæmpelse af terroristiske aktiviteter er nødvendigt at foretage en nøje samordning mellem medlemsstaterne ved at forbedre politisamarbejdet og det retlige samarbejde gennem:
Den Rådgivende Kommission havde af Det Europæiske Råd fået mandat til at fortsætte sine drøftelser med henblik på i nært samarbejde med Europarådet at undersøge mulighederne for at oprette et europæisk overvågningscenter for racisme og fremmedhad.
I løbet af andet halvår af 1995 har Den Rådgivende Kommission på fire møder, der blev ledet af hr. J. KAHN, foretaget en nærmere undersøgelse af de videnskabelige og tekniske samt juridiske og institutionelle aspekter af det fremtidige overvågningscenter.
Ved afslutningen af arbejdet vil Den Rådgivende Kommission forelægge en foreløbig rapport for Det Europæiske Råd i Madrid (dok. 12008/95 RAXEN 58). I rapporten beskrives overvågningscentrets opgaver og de løsninger, der er foreslået med hensyn til det eventuelle retsgrundlag. Den Rådgivende Kommission stiler mod at have afsluttet sin undersøgelse inden Det Europæiske Råd i juni 1996.
a) Retligt samarbejde
Efter forslag fra formandskabet har Rådet gennemgået et udkast til en fælles aktion på grundlag af artikel K.3 i TEU vedrørende en indsats mod racisme og fremmedhad. Udkastet skal forbedre det internationale politisamarbejde vedrørende bekæmpelse af racisme og fremmedhad enten ved at kriminalisere visse former for racistisk og fremmedfjendsk adfærd, eller, hvis dette ikke er muligt, ved at give afkald på princippet om dobbelt strafbarhed, mens man afventer den eventuelle vedtagelse af de nødvendige bestemmelser. Spørgsmålet om det juridiske instruments form og dets bindende karakter og de øvrige udestående spørgsmål vil blive forelagt for Det Europæiske Råd i Madrid (dok. 12089/95 JUSTPEN 163).
b) Politisamarbejde
På grundlag af konklusionerne fra seminaret i Toledo om politiuddannelse på området racisme og fremmedhad (6.-8. november 1995) har Rådet (RIA) givet de relevante fora mandat til at udforme et instrument, der skal bygge på kapitel VI i TEU og tage sigte på at forbedre uddannelsen af underviserne på politiskolerne, styrke politiets grunduddannelse og give mulighed for at indføre et undervisningsmodul inden for efteruddannelse, som skal forbedre indsigten i og analysen af fænomenet racisme og fremmedhad, således at der kan fastlægges strategier til anvendelse i marken (dok. 11727/95 ENFOPOL 148).
I begyndelsen af december vil der i Amsterdam blive organiseret en europæisk konference om det multikulturelle samfund.
Efter forslag fra formandskabet vedtog Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, den 5. oktober 1995 en resolution vedrørende bekæmpelse af racisme og fremmedhad i forbindelse med beskæftigelse og sociale anliggender (dok. 9935/95 SOC 301 RAXEN 42).
I resolutionen opfordres medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger med henblik på at
Efter forslag fra formandskabet vedtog Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, den 23. oktober 1995 en resolution om uddannelsessystemernes indsats for at løse problemerne i forbindelse med racisme og fremmedhad (dok. 10621/95 EDUC 76 RAXEN 49). I denne resolution understreges det, at uddannelsen spiller en afgørende rolle for at forebygge og udrydde racistiske og fremmedfjendske fordomme og holdninger.
Medlemsstaterne opfordres bl.a. til at prioritere indførelsen af pædagogiske metoder og nye studieplaner, der medvirker til at fremme værdier som fred, demokrati, respekt for og lighed mellem kulturerne og tolerance og samarbejde.
Kommissionen opfordres til i samarbejde med medlemsstaterne at
A. På grundlag af de rapporter, som medlemsstaterne har udarbejdet i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Essen og som opfølgning af henstillingerne fra hhv. Det Europæiske Råd i Cannes og samlingen i ØKOFIN-Rådet den 11. juli 1994 har Kommissionen udarbejdet en statusrapport vedrørende anvendelsen af EF-traktatens artikel 209 A i form af en sammenlignende analyse af de foranstaltninger, der er truffet internt med henblik på bekæmpelse af spild og dårlig forvaltning af fællesskabsmidlerne.
Rådet takker Kommissionen for det omfattende arbejde, den har udført for at udarbejde den sammenlignende analyse og indarbejde den i en samlet tekst, og understreger, at der er tale om en statusrapport, som bør tjene som grundlag for det videre arbejde.
Selv om det er blevet forsikret i de fleste af medlemsstaternes rapporter, at sidestillingsprincippet er blevet iagttaget, afstikkes der i denne sammenlignende analyse mulige linjer for det fremtidige arbejde på en række områder, hvor der stadig er behov for fremskridt.
B. For at disse fremskridt kan blive en realitet og i forlængelse af konklusionerne fra samlingen i ØKOFIN-Rådet den 19. juni 1995 finder Rådet, at overvejelserne bør fortsættes i 1996 efter følgende retningslinjer og under iagttagelse af Fællesskabets og medlemsstaternes respektive kompetence og af medlemsstaternes forfatningsmæssige strukturer:
1. I medlemsstaterne
2. På fællesskabsplan
3. I partnerskab