DET EUROPÆISKE RÅD I MADRID
15.-16. DECEMBER 1995
FORMANDSKABETS KONKLUSIONER

BILAGOR 6-10

INDHOLD

BILAG 6: UDVIDELSE

FORBINDELSERNE MED DE ASSOCIEREDE LANDE I CENTRAL- OG ØSTEUROPA I ANDET HALVÅR AF 1995

Andet halvår af 1995 har været karakteriseret ved en fortsat gennemførelse af den strategi for forberedelse af de central- og østeuropæiske landes tiltrædelse, som blev fastlagt på Det Europæiske Råd i Essen den 9. og 10. december 1994, og ved stadig tættere bilaterale forbindelser mellem EU og partnerlandene.

Der har været afholdt adskillige ministersamlinger både på bilateralt (associeringsaftaler) og multilateralt plan (den strukturerede dialog), hvor vigtige spørgsmål er blevet behandlet, hvilket bekræfter værdien af den fulgte fremgangsmåde og viser vitaliteten i de gensidige forbindelser.

Viljen til at søge en fast tilknytning til Den Europæiske Union, som de associerede lande allerede har tilkendegivet ved mange lejligheder, er kommet til udtryk ved, at der i 1995 er indgivet fire nye ansøgninger om tiltrædelse, som føjer sig til ansøgningerne fra Ungarn og Polen i 1994.

Rådet besluttede således den 17. juli 1995 for Rumænien og Slovakiet, den 30. oktober 1995 for Letland og den 4. december 1995 for Estland at indlede procedurerne i artikel O i traktaten om Den Europæiske Union, som blandt andet omfatter høring af Kommissionen og samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet.

I. BILATERALE FORBINDELSER

Efter ikrafttrædelsen af de europæiske associeringsaftaler med Bulgarien, Rumænien, Slovakiet og Den Tjekkiske Republik og afholdelsen af de første associeringsråd med disse fire partnerlande i første halvår af 1995, har anden samling fundet sted i associeringsrådene med Ungarn og Polen den 17. juli 1995. På hver af sidstnævnte samlinger har associeringsrådet, foruden gennemgangen af de bilaterale forbindelser og perspektiverne herfor i henhold til Europaaftalerne, i væsentlig grad beskæftiget sig med to særlig vigtige spørgsmål: forløbet af partnerlandets integrationsproces i Den Europæiske Union inden for rammerne af strategien for forberedelse af tiltrædelsen og det enkelte partnerlands regionale samarbejde og gode naboskab med de øvrige lande i regionen.

Inden for de særlige institutionelle rammer for hver associeringsaftale har associeringsudvalgene med Den Tjekkiske Republik, Rumænien og Bulgarien desuden holdt møde henholdsvis den 14. og 15. september, den 12. og 13. oktober og den 9. og 10. november, hvilket har gjort det muligt at gøre fremskridt i gennemførelsen af Europaaftalerne.

Endelig har der i den pågældende periode været holdt møder i de parlamentariske associeringskommissioner med Polen den 5. og 6. september, med Bulgarien den 6. og 8. september, med Rumænien den 16. og 17. september, med Slovakiet den 23. og 24. november og med Ungarn den 28. og 29. november (7); der har endvidere været holdt indbyrdes møder mellem parlamentsmedlemmer med Litauen (20. november), Letland (22. november) og Estland (24. november). Disse møder har givet anledning til åbenhjertige udvekslinger af synspunkter om så vigtige spørgsmål som de associerede landes integrationsproces med henblik på tiltrædelse og har gjort det muligt at styrke båndene mellem Europa-Parlamentet og de associerede landes parlamenter.

II.DEN STRUKTUREREDE DIALOG

I andet halvår af 1995 er iværksættelsen af den strukturerede dialog, som blev fastlagt i Essen, blevet fortsat med uformindsket styrke; højdepunktet i denne proces er invitationen til stats- og regeringscheferne i de associerede lande til at komme til Madrid i forbindelse med Det Europæiske Råd. Inden for rammerne af denne dialog har der været afholdt flere ministermøder:

Retlige og indre anliggender: 25. september; landbrug: 26. september; transport: 28. september; uddannelse: 23. oktober; økonomi og finans: 23. oktober; almindelige anliggender: 31. oktober; det indre marked: 23. november.

  • De emner, som blev behandlet på ministermødet om retlige og indre anliggender, vedrørte i særlig grad tilpasningen af retssystemet, politiuddannelse, spørgsmål i forbindelse med organiseret kriminalitet (narkotikahandel, hvidvaskning af penge, handel med stjålne køretøjer) og ulovlig indvandring. Desuden blev der udarbejdet en skitse til et fælles handlingsprogram vedrørende retligt samarbejde om bekæmpelse af international organiseret kriminalitet.
  • Landbrugsministrene havde en generel drøftelse, som gav mulighed for at gøre status over udviklingen i den fælles landbrugspolitik og over situationen og udsigterne på landbrugsområdet i de associerede lande. I denne forbindelse fremsatte Kommissionen en række tanker om udviklingen i landbrugspolitikken i global sammenhæng og med henblik på udvidelsen, efter at ministrene i de associerede lande havde redegjort for deres idéer og prioriteringer. Kommissionen vil forelægge Det Europæiske Råd i Madrid en rapport om de alternative strategier, som kan følges på landbrugsområdet med henblik på tiltrædelsen.
  • Transportministermødet vedrørte tre hovedspørgsmål: integrationsprocessen i transportsektoren, som bygger på en tostrenget strategi: åbning af markedet og en sideløbende tilnærmelse af lovgivningerne; med hensyn til transportinfrastrukturerne i de associerede lande nåede man frem til en fælles vurdering af, at det er nødvendigt at udarbejde prioriterede projekter; med hensyn til de integrerede transportsystemer skal der udarbejdes en fælles politik med henblik på at kunne udvikle dem gennem de associerede landes deltagelse i Fællesskabets programmer og aktiviteter. Hvad det sidste emne angår blev Kommissionen opfordret til med henblik på næste møde, og inden for rammerne af tillægsprotokollerne til Europa-aftalerne, at undersøge mulighederne og vilkårene for en sådan deltagelse, navnlig hvad angår finansieringen af infrastrukturprojekterne.
  • Undervisningsministrene inddrog de associerede lande yderligere i EF-programmerne SOKRATES, LEONARDO og UNGDOM FOR EUROPA III, der for nylig blev vedtaget af Rådet for perioden 1995-2000. Den Europæiske Union har noteret sig de associerede landes interesse i at deltage i ovennævnte programmer samt deres prioriteringer og de konkrete foranstaltninger, som er taget i hvert enkelt af disse lande for at forberede sig herpå. De associerede landes deltagelse i disse programmer kunne tjene som erfaring og eksempel for deltagelsen i andre EF-programmer.
  • Reformen af den finansielle sektor blev drøftet af økonomi- og finansministrene, som især samlede sig om spørgsmålene i forbindelse med reformen af banksektoren og mere specielt kontrollen med og privatiseringen af bankerne. Et andet vigtigt punkt i drøftelserne var udviklingen af kapitalmarkederne og liberaliseringen af kapitalbevægelserne. De indgående drøftelser gav de associerede lande lejlighed til at redegøre for de fremskridt, som allerede er gjort på disse områder, og til at pege på de områder, hvor samarbejdet må uddybes for at sætte dem i stand til at gøre fremskridt i integrationsprocessen i Fællesskabets indre marked.
  • Udenrigsministrenes møde - som blev forberedt af Coreper og de associerede landes ambassadører - vedrørte i første række PHARE-programmet og dets fremtidige dynamik som finansielt instrument for strategien for forberedelsen af de associerede landes tiltrædelse. Desuden behandledes aktuelle udenrigspolitiske spørgsmål, som er af betydning for stabiliteten på det europæiske kontinent: situationen i det tidligere Jugoslavien og genopbygningsudfordringerne i området; de forskellige aspekter af fredsprocessen i Mellemøsten med henblik på at konsolidere freden og bistå de nye palæstinensiske myndigheder i de vanskelige opgaver, som de er stillet overfor. Andre vigtige spørgsmål blev behandlet under en arbejdsfrokost: Den Europæiske Unions forbindelser med USA, forberedelsen af den mellemstatslige konference i 1996 og forløbet af den strukturerede dialog, hvortil nogle af de associerede lande fremsatte forslag.
  • Endelig havde ministrene med ansvar for det indre marked lejlighed til at undersøge spørgsmålene i forbindelse med iværksættelsen af Hvidbogen om forberedelsen af de associerede landes integrering i det indre marked, som Kommissionen forelagde Det Europæiske Råd i Cannes. Disse drøftelser indgår i en lang og kompleks proces og har til formål at styre de tekniske drøftelser, som foregår i denne sammenhæng, og udnytte resultaterne heraf bedst muligt.

III. FUSP

Den forstærkede politiske dialog med de associerede lande i Central- og Østeuropa, der blev indledt ved Rådets afgørelse af 7. marts 1994, er fortsat uformindsket i andet halvår af 1995. Det skal bemærkes, at Cypern og Malta er blevet inddraget i denne proces som resultat af en afgørelse, som Rådet traf den 17. juli 1995.

Foruden udenrigsministermødet den 31. oktober, blev der afholdt et møde mellem de politiske direktører den 20. oktober 1995. Ved denne lejlighed, hvor de baltiske lande deltog for første gang, gjorde de politiske direktører status over, hvorledes dialogen har virket, og undersøgte, hvorledes den kan konsolideres og udbygges yderligere.

Som resultat af dette møde vedtog Den Politiske Komité nye retningslinjer for styrkelsen af den politiske dialog med de associerede lande i Central- og Østeuropa og med de associerede lande Cypern og Malta.

Trojkamøder eller plenarmøder på ekspertniveau har fundet sted på følgende områder: terrorisme (13. juli), FN (7. september), nedrustning (12. september), sikkerhed (19. september), OECD (22. september), ikke-spredning af kernevåben (26. september), ikke-spredning af kemiske og biologiske våben (4. oktober), narkotika (13. oktober), eksport af konventionelle våben (23. oktober), menneskerettigheder (24. oktober), det tidligere Jugoslavien (17. november), Centraleuropa og Centralasien (22. november).

Koordineringen i tredjelandes hovedstæder og i de internationale organisationer udvikler sig positivt, særlig i De Forenede Nationer og i FN's Første Kommission. Samme udvikling kunne konstateres på den nylige konference om revision af konventionen af 1980, den såkaldte konvention om "inhumane våben".

Hertil kommer, at de associerede lande i Central- og Østeuropa tilslutter sig et stigende antal erklæringer, som udsendes af formandskabet på Den Europæiske Unions vegne.

IV.SÆRLIGE ASPEKTER

I overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Essen føres der for tiden forhandlinger med de associerede lande om tilpasningen af landbrugskapitlet i Europaaftalerne som følge af udvidelsen og afslutningen af Uruguay-runden samt med henblik på at udvikle handelsforbindelserne med disse lande. I denne forbindelse vedtog Rådet den 4. december 1995 supplerende direktiver til de forhandlingsdirektiver, som det allerede havde givet Kommissionen i marts 1995, som dels vedrører fleksibilitet med hensyn til de toldkontingenter, som EU indrømmer, og dels en forhøjelse af disse kontingenter.

I denne sammenhæng vedtog Rådet i øvrigt den 8. august autonome foranstaltninger for 1995 for at undgå selv midlertidige forstyrrelser i den traditionelle samhandel; foranstaltningerne vedrører visse landbrugsindrømmelser i henhold til Europaaftalerne for at tage hensyn til den landbrugsaftale, som blev indgået under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-runden. Disse foranstaltninger, som er taget på grundlag af gensidighed og under overholdelse af "standstill"-princippet, føjer sig til de to andre rækker af autonome foranstaltninger, som Rådet havde vedtaget tidligere for at tage hensyn til udvidelsen. Et udkast til forordning er i øvrigt til behandling i Rådets instanser med henblik på at erstatte de tre gældende forordninger om autonome foranstaltninger med en konsolideret tekst pr. 1. januar 1996.

Top of page

BILAG 7: ERKLÆRING OM DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN

Konflikten i det tidligere Jugoslavien er fortsat den vanskeligste opgave i overgangen fra et delt Europa til et nyt Europa, der bygger på fælles værdier som demokrati, tolerance og respekt for menneskerettighederne. Det Europæiske Råd udtrykker sin allerstørste tilfredshed med det vigtige skridt, som er taget med undertegnelsen af aftalen om fred i Bosnien-Hercegovina den 14. december 1995 i Paris.

Tilvejebringelsen af fred i Bosnien-Hercegovina er et yderst vigtigt fremskridt, ikke blot for befolkningen i det tidligere Jugoslavien, men for hele verdenssamfundet. Det Europæiske Råd udtrykker sin beundring for dem, der med deres indsats, deres solidaritet og deres beslutsomhed har bidraget til at tilvejebringe dette resultat. Det udtrykker i denne forbindelse sin glæde over, at De Forenede Nationers Sikkerhedsråd har vedtaget en resolution, som støtter fredsaftalerne fra Paris og iværksætter disses bestemmelser i både civil og militær henseende.

Det påhviler nu parterne at løfte deres ansvar for en uforbeholden opfyldelse af aftalen, således at krigen kan blive definitivt afsluttet.

Det Europæiske Råd bekræfter, at det er indstillet på, at Den Europæiske Union i væsentlig grad skal bidrage til gennemførelse af aftalen om fred i Bosnien-Hercegovina på grundlag af de holdninger, der er udtrykt i Rådets konklusioner af 30. oktober og 4. december 1995. Det Europæiske Råd tilslutter sig konklusionerne fra konferencen i London og finder det nødvendigt, at det vedtagne apparat kan være til rådighed så snart som muligt.

Med hensyn til den umiddelbare fremtid er de væsentligste forhold for Det Europæiske Råd følgende:

  • det bekræfter vigtigheden af, at staterne i det tidligere Jugoslavien hurtigst muligt gensidigt anerkender hinanden;
  • det udtrykker bekymring med hensyn til den usikkerhedstilstand, som for øjeblikket gør sig gældende for den serbiske befolkning i Sarajevo. Det minder myndighederne i Republikken Bosnien-Hercegovina om, at det påhviler dem at gøre det nødvendige, for at hele Sarajevo vil kunne leve i sikkerhed og genoprette den multietniske sameksistens;
  • det gentager, at Den Europæiske Union er rede til at bidrage til gennemførelsen af fredsaftalens civile aspekter. Det henstiller til verdenssamfundet, at også det bidrager til denne indsats som et led i en retfærdig byrdefordeling.

Det bekræfter Den Europæiske Unions vilje til at fortsætte sin humanitære indsats i det tidligere Jugoslavien, så længe der er behov herfor. Desuden bekræfter det, som et fundamentalt princip, flygtninges og fordrevne personers ret til frit og i sikkerhed at vende tilbage til deres hjem overalt i det tidligere Jugoslavien eller at få en rimelig kompensation.

- det understreger den betydning, som en meget hurtig løsning på problemet i Østslavonien har for hele fredsprocessen i området. I den forbindelse anmoder den parterne om at fortsætte forhandlingerne på basis af den grundlæggende aftale om Østslavonien, Baranja og Vestsirmium. Det henstiller til De Forenede Nationers Sikkerhedsråd, at det sikrer uforbeholden gennemførelse af denne aftale gennem vedtagelse af et mandat, som kan udøves på grundlag af oprettelse af en effektiv provisorisk administration og deployering af en troværdig international styrke med de fornødne midler til rådighed.

Det Europæiske Råd konstaterer, at de seneste ugers resultater er af historisk betydning, men erkender samtidig omfanget af den opgave, som fortsat skal løses. Det vil være forkert nu at slække på vore bestræbelser; tværtimod må vi vise udholdenhed og mod. Det Europæiske Råd vil fortsat arbejde i denne ånd.

Top of page

BILAG 8: DE FREMTIDIGE FORBINDELSER
MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DEN RUSSISKE FØDERATION

1. Et godt forhold mellem EU og et demokratisk Rusland er væsentligt for stabiliteten i Europa. Det er derfor EU magtpåliggende at oprette en substantiel partnerskabsforbindelse med Rusland for at fremme den demokratiske og økonomiske reformproces, styrke respekten for menneskerettighederne, konsolidere fred, stabilitet og sikkerhed for at undgå nye skel i Europa og fuldføre Ruslands fulde integration i de frie og demokratiske nationers fællesskab. Partnerskabs- og samarbejdsaftalen er et solidt grundlag at bygge et sådant forhold til Rusland på.

Udviklingen af den europæiske sikkerhedsarkitektur bør afspejle, at det karakteristiske ved sikkerheden i Europa er, at den må være altomfattende, udelelig og præget af samarbejde, og at Ruslands plads i den fuldt ud anerkendes.

2. Med henblik herpå vedtager EU i relation til de fire emneområder, som blev fastlagt i Rådets konklusioner af 17. juli 1995, følgende elementer i sin fælles holdning til forbindelserne med Rusland:

Bidrag til Ruslands demokratiske reformer

3. -Fortsat støtte til yderligere udvikling af demokrati, retssamfund og pluralisme i Rusland

  • fremme af et velfunderet og uafhængigt retsvæsen og styrkelse af mediernes frihed
  • snarligt russisk medlemskab af Europarådet.

4. EU's bistand til at opfylde disse mål kan ydes gennem foranstaltninger som:

  • regelmæssige konsultationer og teknisk bistand på områderne
  • aktiv fremme af kontakter og udvekslinger mellem befolkningerne på alle niveauer
  • støtte til regionalt samarbejde inden for en række forskellige sektorer
  • overvågning af russiske parlaments- og præsidentvalg
  • støtte til russisk medlemskab af Europarådet.

Økonomisk samarbejde

5. EU bør fremme:

  • definitiv konsolidering af økonomiske reformer i Rusland, hvilket gennem økonomisk vækst og stadig stigning i levestandarden, vil fremme stabiliteten i det russiske samfund og styrke demokratiet i landet
  • Ruslands integrering i den internationale økonomi i overensstemmelse med markedsøkonomiske principper og landets indtræden i WTO så hurtigt som muligt og derefter i andre internationale økonomiske institutioner, som Rusland endnu ikke er medlem af
  • udvikling af handel og investeringer og harmoniske økonomiske forbindelser mellem parterne på grundlag af markedsøkonomiske principper og således fremhjælpe en bæredygtig udvikling mellem parterne
  • tilvejebringelse som fastsat i partnerskabs- og samarbejdsaftalen af de nødvendige forudsætninger for kommende etablering af et frihandelsområde mellem Fællesskabet og Rusland, som i det store og hele dækker al varehandel mellem dem, samt af forudsætningerne for at skabe frihed til etablering af selskaber, grænseoverskridende handel med tjenesteydelser samt kapitalbevægelser
  • gradvis integration mellem Rusland og et større samarbejdsområde i Europa
  • regionalt samarbejde mellem Rusland og dets nabolande i overensstemmelse med OSCE-principperne
  • Ruslands anvendelse af sunde makro-økonomiske principper, som er udarbejdet sammen med IMF
  • Ruslands anvendelse af internationale sikkerhedsprincipper for nukleare anlæg
  • forbedret miljøbeskyttelse i Rusland i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling
  • fuldførelse og konsolidering af de retlige rammer i Rusland for økonomiske aktiviteter samtidig med, at den russiske lovgivning gradvis gøres forenelig med Unionens.

6. Metoder:

  • hurtigst mulig gennemførelse af interimsaftalen og partnerskabs- og samarbejdsaftalen og fortsat samarbejde på de specifikke områder, der er fastsat i disse aftaler
  • forhandling og indgåelse af nye bilaterale aftaler som fastsat i partnerskabs- og samarbejdsaftalen. Sådanne aftaler bør bruges til at intensivere de handelsmæssige bånd og samarbejdet med Rusland under dets omstilling til markedsøkonomi.

Der bør lægges særlig vægt på at forbedre markedsadgangen for visse sektorer som f.eks. finansielle tjenesteydelser

  • Støtte til Ruslands bestræbelser på at opfylde betingelserne for medlemskab af WTO og andre internationale organisationer, som Rusland endnu ikke er medlem af
  • undersøgelser med henblik på at klarlægge hindringer for udvidede handelsstrømme og investeringer. En række spørgsmål vil skulle afklares, navnlig virkningen for vore egne respektive økonomier og den nødvendige tilnærmelse af lovgivninger, både med henblik på russisk WTO-medlemskab og, under hensyn til de relevante bestemmelser i partnerskabs- og samarbejdsaftalen, den eventuelle etablering af et frihandelsområde mellem EU og Rusland. Der bør foretages regelmæssige undersøgelser af Ruslands fremskridt mod markedsøkonomi
  • bedre dialog mellem de to parter om handels- og investeringsspørgsmål gennem de eksisterende kanaler
  • fortsat bistand til Ruslands økonomiske reformer gennem TACIS-programmet, som bør gøres mere synligt
  • styrkelse af det regionale samarbejde med Rusland i områderne omkring Østersøen, Barentshavet og Sortehavsområdet.

Samarbejde om retlige og indre anliggender

7. EU bør støtte et samarbejde på områder, der har forbindelse med retlige og indre anliggender ved at fremme målsætningerne i partnerskabs- og samarbejdsaftalen.

Sikkerhedsrådet

8. EU bør sikre gennemsigtighed i de vesteuropæiske beslutningsprocesser på sikkerhedsområdet, især når det drejer sig om udvidelse, for at tage hensyn til russiske interesser, for at rydde foreliggende misopfattelser af vejen og overbevise det om, at disse beslutninger ikke vil svække dets sikkerhed, men føre til større sikkerhed i Europa som helhed. Disse målsætninger skal forfølges på en måde, som respekterer de vesteuropæiske sikkerhedsstrukturers fulde ret til selv at træffe deres beslutninger

om deres institutionelle udvikling og eventuelle udvidelse samt hver stats suveræne ret til frit at søge sine egne sikkerhedsordninger, som det er anerkendt i OSCE-dokumenter.

9. Disse mål kan opfyldes ved:

  • inden for rammerne af eksisterende ordninger at udvikle en åben, stabil og substantiel dialog- og partnerskabsforbindelse mellem Unionen og Rusland på sikkerhedsområdet, herunder om relevante aspekter af nedrustning, ikke-spredning, våbeneksportkontrol og konfliktforebyggelse og -styring
  • sammen med Rusland at undersøge gennemførligheden af fælles initiativer vedrørende spørgsmål af fælles interesse på sikkerheds- og nedrustningsområdet og vedrørende nye udfordringer (som forebyggelse af ulovlig handel med fissile materialer, samarbejde om ikke-spredningsspørgsmål ...)
  • at koncentrere den russiske opmærksomhed om sikkerhedsmæssige projekter, der kan få EU-støtte (forsvarsomstilling, nuklear sikkerhed osv.)
  • at bidrage til at udarbejde en omfattende, fælles sikkerhedsmodel for det 21. århundredes Europa. Hvis og når det er hensigtsmæssigt kan der udvikles fælles initiativer med Rusland inden for rammerne af OSCE
  • at anspore Rusland til at gøre fuldt brug af sin deltagelse i NACC, PFP og til, når det er hensigtsmæssigt, at udnytte de kanaler for en dialog med NATO, der er under udbygning
  • at anspore Rusland til fuldt ud at udnytte sine voksende kontakter med WEU
  • at anspore Rusland og de central- og østeuropæiske lande til at befæste det gode naboskab og udvikle regionale samarbejdsordninger i overensstemmelse med reglerne for internationale forbindelser. EU bør udnytte de midler, det har til rådighed, til at støtte og direkte bidrage til sådanne regionale bestræbelser, navnlig i Baltikum og med hensyn til opfølgning af stabilitetspagten inden for rammerne af OSCE.

Udenrigspolitik

10. -Støtte til fredelig bilæggelse af konflikter inden for SNG-området med fuld respekt for suverænitetsrettigheder og udvikling af frivilligt regionalt og økonomisk samarbejde

  • fremme af en konstruktiv dialog mellem Rusland, EU og andre vestlige partnere samt af samarbejde i internationale organisationer
  • støtte Ruslands engagement i fredsbevarende aktiviteter i overensstemmelse med FN-pagten og OSCE's principper og mål.

11. Disse mål kan opfyldes ved foranstaltninger som:

  • gennemførelse og videreudvikling af de aftalte politiske konsultationer på alle niveauer, inklusive på det højeste politiske plan
  • udveksling af erfaringer om varetagelse af udenrigsspørgsmål. I denne sammenhæng vil udvekslinger om fastlæggelse af udenrigspolitikken og struktureringen af udenrigsministeriet, f.eks. lovkontorer, være særlig nyttig
  • opdyrking af regelmæssige kontakter i relevante internationale organisationer og bilateralt
  • styrkelse af OSCE som et centralt forum for udvikling af den generelle politiske dialog med Rusland.

·

· ·

12. På grundlag af ovenstående mål og orienteringer vil Rådet træffe afgørelse om et handlingsprogram, som i detaljer fastlægger de kort- og langsigtede foranstaltninger, som kan træffes.

Top of page

BILAG 9: ERKLÆRING OM RUSLAND

Det Europæiske Råd er af den opfattelse, at afholdelsen af parlamentsvalg i Rusland den 17. december 1995 er et vigtigt skridt i retning af en konsolidering af de forfatningsmæssige institutioner og en forankring af de demokratiske principper i Ruslands politiske liv.

Det håber, at denne proces, der fortsætter med afholdelsen af præsidentvalg i 1996, vil styrke respekten for menneskerettighederne og konsolideringen af fred, stabilitet og sikkerhed i Europa og befæste de gode forbindelser til Den Europæiske Union.

Med dette for øje støtter Den Europæiske Union uforbeholdent en snarlig optagelse af Rusland i Europarådet og bekræfter, at det er besluttet på fortsat at støtte den demokratiske og økonomiske reformproces.

Det ser frem til ikrafttrædelsen af interimsaftalen, som vil udgøre et bedre grundlag for forbindelserne mellem EU og Rusland indtil partnerskabs- og samarbejdsaftalen ratificeres snarest muligt.

Top of page

BILAG 10: DEN NYE TRANSATLANTISKE DAGSORDEN

Vi, Amerikas Forenede Stater og Den Europæiske Union, er af den faste overbevisning, at de bånd, der binder vore folk sammen, er lige så stærke nu, som de har været i det sidste halve århundrede. I over halvtreds år har det transatlantiske partnerskab været den førende kraft for fred og fremgang for os selv og for verden. I fællesskab bidrog vi til at omskabe modstandere til allierede og diktaturer til demokratier. Sammen har vi opbygget samarbejdsinstitutioner og -mønstre, der har været garanter for vor sikkerhed og økonomiske styrke. Dette var historiske resultater.

I dag står vi over for nye udfordringer hjemme såvel som ude. For at kunne tage dem op må vi yderligere styrke og tilpasse det partnerskab, der har været os til så megen gavn. Hjemlige udfordringer er ingen undskyldning for at vende omverdenen ryggen; vi kan lære af hinandens erfaringer og bygge nye transatlantiske broer. Frem for alt må vi gribe den mulighed, de historiske ændringer i Europa giver os for at konsolidere demokratiet og den fri markedsøkonomi over alt på det europæiske kontinent.

Vi har en fælles strategisk vision af Europas sikkerhed i fremtiden. Sammen har vi udstukket retningslinjer for at sikre, at der i næste århundrede også vil være fred i Europa. Vi har forpligtet os til at opbygge en ny europæisk sikkerhedsarkitektur, hvor Den Nordatlantiske Traktats Organisation, Den Europæiske Union, Den Vesteuropæiske Union, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og Europarådet vil have komplementære roller og gensidigt styrke hinanden.

Vi bekræfter, at den transatlantiske sikkerhed er en udelelig størrelse. NATO vil fortsat være det centrale led i den transatlantiske sikkerhed og udgøre den uomgængelig nødvendige forbindelse mellem Nordamerika og Europa. Yderligere tilpasning af alliancens politiske og militære strukturer, således at de afspejler alle aspekter af dens virke og samtidig tager hensyn til den spirende europæiske sikkerheds- og forsvarsidentitet, vil styrke alliancens europæiske søjle.

Med hensyn til optagelse af nye medlemmer i NATO og EU vil disse uafhængige men komplementære processer formentlig i betydelig grad bidrage til at øge sikkerhed, stabilitet og fremgang i hele Europa. Fremme af arbejdet i partnerskabet for fred og i Det Nordatlantiske Samarbejdsråd og etablering af et sikkerhedspartnerskab mellem NATO og Rusland og mellem NATO og Ukraine vil resultere i et hidtil uset samarbejde om sikkerhedsspørgsmål.

Vi er i færd med at styrke OSCE, således at den kan udføre sine opgaver, som bl.a. er at forebygge destabiliserende regionale konflikter og fremme mulighederne for fred, sikkerhed, fremgang og demokrati for alle.

Vor fælles sikkerhed forbedres yderligere ved, at båndene mellem Den Europæiske Union og De Forenede Stater styrkes og bekræftes inden for rammerne af det net af forbindelser, som knytter os sammen.

Vore økonomiske forbindelser ligger til grund for vor sikkerhed og forøger vor velstand. Vi er parter i det største internationale samarbejde inden for handel og investeringer. Vi har et særligt ansvar for at styre de multilaterale bestræbelser i retning af en mere åben verdensorden for handel og investeringer. Vort samarbejde har været grundlaget for alle globale handelsaftaler fra Kennedy-runden til Uruguay-runden. Vi arbejder i G7-lande-gruppen på at stimulere global vækst. Og inden for Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling udvikler vi strategier for at overvinde strukturarbejdsløsheden og tilpasse os til de demografiske ændringer.

Vi er fast besluttet på at skabe et nyt transatlantisk marked, som skal forøge handels- og investeringsmuligheder og skabe mange nye arbejdspladser på begge sider af Atlanterhavet. Dette initiativ vil også bidrage til at udvikle økonomien på verdensplan .

På tærsklen til det nye århundrede har vi en verden, der skal formes på ny, fuld af muligheder, men med udfordringer, der ikke er mindre vanskelige end dem, som tidligere generationer har skullet tage op. Det er kun, hvis hele det internationale samfund arbejder i fællesskab, at vi kan tage disse udfordringer op og realisere mulighederne fuldt ud. Vi vil samarbejde bilateralt med andre, i De Forenede Nationer og i andre multilaterale fora.

Vi er fast besluttet på at forstærke vort politiske og økonomiske partnerskab som en stærk magtfaktor til at skabe en bedre verden. Med henblik herpå vil de omfattende konsultationer, som blev indført ved den transatlantiske erklæring fra 1990, og konklusionerne fra vort topmøde i juni 1995 udgøre vores grundlag for fælles handling.

I dag vedtager vi en ny transatlantisk dagsorden med udgangspunkt i en aktionsramme, der indeholder fire store mål:

Fremme af fred og stabilitet, demokrati og udvikling overalt i verden. Vi vil sammen arbejde for at øge stabiliteten og fremgangen i Europa; fremhjælpe demokrati og økonomiske reformer i Central- og Østeuropa samt i Rusland, Ukraine og andre nye uafhængige stater; sikre freden i Mellemøsten; fremme menneskerettighederne; fremme ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben og samarbejde om udvikling og humanitær bistand.

Tage globale udfordringer op. Vi vil sammen bekæmpe international kriminalitet, ulovlig handel med narkotika og terrorisme; bistå flygtninge og fordrevne personer; beskytte miljøet og bejkæmpe sygdomme.

Bidrage til øget verdenshandel og tættere økonomiske forbindelser. Vi vil sammen styrke det multilaterale handelssystem og træffe konkrete, praktiske foranstaltninger for at fremme tættere økonomiske forbindelser.

Bygge broer på tværs af Atlanten. Vi vil sammen inddrage vore forretningsfolk, videnskabsmænd, undervisere m.fl. i vort arbejde for at forbedre kommunikationen og sikre, at fremtidige generationer fortsat i lige så høj grad vil gå ind for et fuldt udviklet partnerskab på lige fod.

Inden for disse rammer har vi udarbejdet en omfattende fælles handlingsplan for EU og USA. Inden næste topmøde vil vi især prioritere følgende aktioner:

I. FREMME AF FRED OG STABILITET, DEMOKRATI OG UDVIKLING OVERALT I VERDEN

  • Vi forpligter os til sammen såvel som med andre partnere at arbejde ufortrødent og hurtigt for at få tilvejebragt fred i det tidligere Jugoslavien og til at bistå med genopbygningen af de krigshærgede områder samt støtte den økonomiske og politiske reformproces og de nye demokratiske institutioner. Vi vil samarbejde om at sikre : (1) respekt for menneskerettighederne, mindretallenes rettigheder samt flygtninges og fordrevnes rettigheder, navnlig retten til at vende hjem; (2) respekt om det arbejde, der skal udføres af den krigsforbryderdomstol, som De Forenede Nationers Sikkerhedsråd har oprettet, for at sikre, at krigsforbrydere drages til ansvar af det internationale samfund; (3) at der opstilles rammer for frie og retfærdige valg i Bosnien-Hercegovina, så snart forholdene tillader det, og (4) at den aftalte proces til våbenkontrol, nedrustning og tillidsskabende foranstaltninger iværksættes. Vi vil fortsat yde humanitær hjælp og vil samtidig bidrage til genopbygningsprocessen, forudsat at bestemmelserne i fredsaftalen gennemføres; byrderne skal i videst muligt omfang deles med andre bistandsydere, og vi skal udnytte den erfaring, som internationale institutioner, Europa-Kommissionen og alle relevante bilaterale bistandsydere har opnået med hensyn til koordinering.
  • Vi vil støtte landene i Central- og Østeuropa i deres bestræbelser på at omstrukturere deres økonomier og styrke deres demokratiske institutioner og markedsstrukturer. Det forhold, at de går ind for demokratisk styre, respekt for mindretal, menneskerettigheder, markedsorienteret økonomi og et godt forhold til nabolandene vil gøre det lettere for dem at blive integreret i vores institutioner. Vi vil træffe foranstaltninger til at øge vort samarbejde, således at vi kan udveksle information, koordinere bistandsprogrammer og iværksætte fælles foranstaltninger, beskytte miljøet og overvåge sikkerheden i deres nukleare anlæg.
  • Vi er fast besluttet på at styrke vort samarbejde for at konsolidere demokratiet og stabiliteten i Rusland, Ukraine og andre nye uafhængige stater. Vi vil bestræbe os for at arbejde sammen med dem for at styrke de demokratiske institutioner og markedsreformerne, beskytte miljøet, overvåge sikkerheden i deres nukleare anlæg og fremme deres integration i den internationale økonomi. En varig og stabil struktur for sikkerheden i Europa må nødvendigvis omfatte disse nationer. Vi har til hensigt at fortsætte opbygningen af et tæt partnerskab med et demokratisk Rusland. Et uafhængigt, demokratisk, stabilt og atomvåbenfrit Ukraine vil bidrage til sikkerheden og stabiliteten i Europa, og vi vil samarbejde om at støtte Ukraines demokratiske og økonomiske reformer.
  • Vi vil støtte den tyrkiske regerings bestræbelser på at styrke demokratiet og fremme økonomiske reformer for at skabe forudsætninger for en yderligere integration af Tyrkiet i det transatlantiske fællesskab.
  • Vi vil arbejde for en løsning på Cypern-spørgsmålet, idet vi holder os for øje, at Cypern eventuelt vil tiltræde Den Europæiske Union. Vi vil støtte FN's generalsekretærs mæglingsbestræbelser og opfordre til dialog mellem og med de forskellige cypriotiske befolkningsgrupper.
  • Vi bekræfter, at vi er fast besluttet på at støtte tilvejebringelsen af en retfærdig, varig og vidtspændende fred i Mellemøsten. Vi vil bygge på de seneste positive resultater i fredsprocessen, herunder de modige skridt, som Jordan og Israel har taget for gennem fælles bestræbelser at støtte allerede indgåede aftaler og udvide mulighederne for fred. Vi finder, at undertegnelsen af den israelsk-palæstinensiske interimsaftale var en vigtig milepæl, og vi vil spille en aktiv rolle på konferencen om økonomisk bistand til det palæstinensiske folk, støtte palæstinensiske valg og arbejde ihærdigt på at forbedre adgangen til vore lande for produkter fra Vestbredden og Gaza-striben. Vi vil opmuntre og støtte de regionale parter i gennemførelsen af konklusionerne fra topmødet i Amman. Vi vil også fortsætte vore bestræbelser på at fremme freden mellem Israel, Libanon og Syrien. Vi vil aktivt søge at få ophævet den arabiske boykot af Israel.
  • Vi forpligter os til at arbejde tættere sammen på det diplomatiske plan i forbindelse med forebyggelse og i krisetilfælde, at reagere effektivt på humanitære kriser; at fremme en bæredygtig udvikling og opbygge demokratiske samfund samt til at støtte menneskerettighederne.
  • Vi er enige om at koordinere, samarbejde og handle i fællesskab i forbindelse med udvikling og humanitær bistand. I dette øjemed vil vi nedsætte en rådgivende gruppe af højtstående embedsmænd, som skal følge resultaterne af den indsats, der gøres, vurdere politikker og prioriteringer samt pege på projekter og regioner, hvor samarbejdet kan styrkes yderligere.
  • Vi vil øge samarbejdet ved at udarbejde en perspektivplan for en økonomisk og social reform af FN. Vi vil samarbejde om at finde stærkt tiltrængte løsninger på den finansielle krise i FN-systemet. Vi er fast besluttede på at opfylde vore forpligtelser, herunder vore finansielle forpligtelser. Samtidig må FN koncentrere sine midler om de højest prioriterede områder og iværksætte reformer for at kunne opfylde sine grundlæggende mål.
  • Vi vil støtte Koreahalvøens Energiudviklingsorganisation (KEDO) og derved understrege vort fælles ønske om at løse det vigtige spørgsmål om nuklear spredning overalt i verden.

II. GLOBALE UDFORDRINGER

  • Vi er fast besluttede på at træffe nye foranstaltninger i vor fælles kamp mod den svøbe, som international kriminalitet, ulovlig handel med narkotika og terrorisme er. Vi går ind for et aktivt og praktisk samarbejde mellem USA og Europol, den fremtidige europæiske politienhed. Vi vil i fællesskab yde støtte og bidrage til igangværende uddannelsesprogrammer og institutioner for det personale, der skal bekæmpe kriminalitet i Centraleuropa, Rusland, Ukraine, i andre nye uafhængige stater og i andre dele af verden.
  • Vi vil sammen arbejde for at styrke de multilaterale bestræbelser på at beskytte det globale miljø og udvikle miljøstrategier for en bæredygtig vækst på verdensplan. Vi vil koordinere vor forhandlingsholdning til de vigtigste globale miljøspørgsmål, f.eks. klimaændringer, nedbrydning af ozonlaget, persistente organiske forureningsemner, ørkendannelse og erosion samt forurenet jord. Vi arbejder på at koordinere initiativer med henblik på at udbrede miljøbeskyttelsesteknologier og nedbringe risikoen for, at folkesundheden vil tage skade på grund af farlige stoffer, især på grund af blyeksponering. Vi vil styrke vort bilaterale samarbejde om spørgsmål vedrørende kemikalier, bioteknologi og luftforurening.
  • Vi er fast besluttet på at udvikle og iværksætte et effektivt globalt varslingssystem og et net til bekæmpelse af nye og genopdukkende smitsomme sygdomme som f.eks. AIDS og Ebola-virussen, at øge uddannelse og udveksling af sagkyndige på dette område. Vi opfordrer i fællesskab andre nationer til sammen med os at gå ind i en mere effektiv bekæmpelse af sådanne sygdomme.

III.BIDRAGE TIL ØGET VERDENSHANDEL OG TÆTTERE ØKONOMISKE FORBINDELSER

  • Vi har et særligt ansvar for at styrke det multilaterale handelssystem, at støtte Verdenshandelsorganisationen (WTO) og vise vejen med hensyn til åbning af markederne for handel og investeringer.
  • Vi vil bidrage til en udvidelse af verdenshandelen ved fuldt ud at gennemføre vore forpligtelser i henhold til Uruguay-runden, arbejde for at få afgjort uafklarede spørgsmål til den aftalte tid og tilskynde til, at WTO's ministermøde i december i Singapore får et positivt og konkret udfald. I denne forbindelse vil vi undersøge mulighederne for at nå til enighed om en pakke af toldnedsættelser for industriprodukter, som begge parter kan være tilfredse med, og vi vil overveje, hvilke af Uruguay-rundens forpligtelser om toldsatser der eventuelt vil kunne gennemføres i et hurtigere tempo. I betragtning af informationssamfundets store betydning vil vi indlede specifikke drøftelser for at forsøge at få vedtaget en aftale om informationsteknologi.
  • Vi vil sammen arbejde for, at der i OECD bliver indgået en multilateral investeringsaftale med vægtige principper om liberalisering og beskyttelse af internationale investeringer. Indtil da vil vi arbejde for at fremme drøftelserne om spørgsmålet med vore partnere i WTO. Vi vil i de relevante fora tage problemer op, hvor handelsinteresser støder sammen med miljøhensyn, med internationalt anerkendte arbejdsmarkedsnormer og med konkurrencepolitikken. Vi vil samarbejde om at skabe flere handelsmuligheder på bilateralt plan og på verdensplan i overensstemmelse med vore forpligtelser i WTO.
  • Uden derved at mindske vort samarbejde i multilaterale fora vil vi skabe et nyt transatlantisk marked ved gradvis at reducere eller afvikle de hindringer, der lægger sig i vejen for fri bevægelse af varer, tjenesteydelser og kapital mellem vore lande. Vi vil i fællesskab foranstalte en undersøgelse af, hvorledes handel med varer og tjenesteydelser kan fremmes, og hvorledes told og ikke-toldmæssige hindringer kan reduceres yderligere eller afvikles.
  • Vi vil styrke samarbejdet om regeludstedelse, navnlig ved at tilskynde regeludstedende organer til at prioritere samarbejdet med deres respektive transatlantiske samarbejdspartnere for at løse problemer med tekniske og ikke-toldmæssige handelshindringer, der eksisterer på grund af afvigende regler. Vi sigter mod at indgå en aftale om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering (herunder certificering og prøvningsmetoder) for visse sektorer så hurtigt som muligt. Vi vil fortsætte det arbejde, der er i gang i flere sektorer og afgrænse andre områder med henblik på det fremtidige arbejde.
  • Vi vil bestræbe os på inden udgangen af 1996 at indgå en aftale om toldsamarbejde og gensidig bistand mellem Det Europæiske Fællesskab og USA.
  • For at vore borgere kan få det fulde udbytte af de senest udviklede informationsteknologier og -tjenester vil vi arbejde på at realisere et transatlantisk informationssamfund.
  • I betragtning af den altoverskyggende betydning, som skabelsen af nye arbejdspladser har, forpligter vi os til at samarbejde om en opfølgning af jobkonferencen i Detroit og af G7-landenes topmødeinitiativ. Vi ser frem til et nærmere samarbejde op til G7-landenes jobkonference i Frankrig, på G7-landenes næste topmøde i sommeren 1996, samt i andre fora såsom OECD. Vi vil nedsætte en fælles arbejdsgruppe vedrørende beskæftigelse og arbejdsmarkedsrelaterede spørgsmål.

IV. BYGGE BROER PÅ TVÆRS AF ATLANTEN,

  • Vi erkender nødvendigheden af at styrke og udvide offentlighedens støtte til vort partnerskab. Med henblik herpå vil vi forsøge at styrke båndene mellem vore folk inden for erhvervslivet, på det sociale og kulturelle område, samt inden for videnskab og uddannelse. Vi forpligter os til at bibringe nuværende og fremtidige generationer den gensidige forståelse og den bevidsthed om at have de samme mål, som har været kendetegnende for efterkrigstiden.
  • Vi vil ikke være i stand til at realisere så ambitiøse mål uden opbakning fra erhvervslivet i vore respektive samfund. Vi vil støtte og anspore til udvikling af forretningsforbindelser på tværs af Atlanten som en væsentlig bestanddel af vore generelle bestræbelser på at styrke vor bilaterale dialog. Den vellykkede konference mellem erhvervsledere fra EU og USA, som fandt sted i Sevilla den 10.-11. november 1995, var et vigtigt skridt i denne retning. En række af konferencens anbefalinger er allerede blevet indarbejdet i vor handlingsplan, og vi vil overveje konkret at følge andre op.
  • Vi vil aktivt arbejde hen imod indgåelse af en ny omfattende aftale om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem EF og USA inden 1997.
  • Vi er af den opfattelse, at den aftale, der for nylig er indgået mellem EF og USA om samarbejde inden for almen uddannelse og erhvervsuddannelse, vil kunne virke som en katalysator for et bredt spektrum af nyskabende samarbejdsaktiviteter til direkte gavn for studerende og lærere. Vi vil undersøge, hvorledes der kan opnås privat støtte til udveksling på uddannelsesområdet, herunder stipendier og udvekslingsprogrammer. Vi vil arbejde for at bringe ny teknologi ind i skolen, som kan forbinde undervisningsinstitutioner i EU og USA, og vi vil fremme undervisning i hinandens sprog, historie og kultur.

Parlamentariske bånd

Vi lægger stor vægt på at styrke de parlamentariske bånd. Vi vil rådføre os med ledende parlamentarikere på begge sider af Atlanten om nye rådgivende organer, derunder organer, der bygger på eksisterende institutioner, hvor vi kan diskutere spørgsmål vedrørende vort transatlantiske partnerskab.

Gennemførelse af vor dagsorden

Den nye transatlantiske dagsorden er en samlet erklæring om de mange områder, hvor vi handler og samarbejder i fællesskab. Vi har betroet Gruppen på Højt Plan den opgave at følge arbejdet i forbindelse med denne dagsorden og navnlig de foranstaltninger, vi har priorieret højt. Vi vil bruge de regelmæssige topmøder til at vurdere fremskridt samt ajourføre og revidere de prioriterede mål.

I de sidste halvtreds år har den transatlantiske forbindelse været af afgørende betydning for vore folks sikkerhed og velstand. Vore forventninger til fremtiden skulle gerne overgå de resultater, vi hidtil har opnået.


© Europa-Parlamentet: 1998