DET EUROPÆISKE RÅD I MADRID
15.-16. DECEMBER 1995
FORMANDSKABETS KONKLUSIONER
BILAGOR 11-15
INDHOLD
BILAG 11:MIDDELHAVSOMRÅDETBARCELONA-ERKLÆRINGEN
VEDTAGET PÅ EURO-MIDDELHAVS-KONFERENCEN (den 27.-28. november 1995)
Rådet for Den Europæiske Union, repræsenteret af formanden, Javier SOLANA, Spaniens udenrigsminister,
Europa-Kommissionen, repræsenteret af Manuel MARIN, næstformand,
Tyskland, repræsenteret af Klaus KINKEL, vicekansler og udenrigsminister,
Algeriet, repræsenteret af Mohamed Salah DEMBRI, udenrigsminister,
Østrig, repræsenteret af Benita FERRERO-WALDNER, statssekretær, Udenrigsministeriet,
Belgien, repræsenteret af Erik DERYCKE, udenrigsminister,
Cypern, repræsenteret af Alecos MICHAELIDES, udenrigsminister,
Danmark, repræsenteret af Niels Helveg PETERSEN, udenrigsminister,
Egypten, repræsenteret af Amr MOUSSA, udenrigsminister,
Spanien, repræsenteret af Carlos WESTENDORP, statssekretær med ansvar for forbindelserne med Det Europæiske Fællesskab,
Finland, repræsenteret af Tarja HALONEN, udenrigsminister,
Frankrig, repræsenteret af Hervé de CHARETTE, udenrigsminister,
Grækenland, repræsenteret af Károlos PAPOULIAS, udenrigsminister,
Irland, repræsenteret af Dick SPRING, vicepremierminister og udenrigsminister,
Israel, repræsenteret af Ehud BARAK, udenrigsminister,
Italien, repræsenteret af Susanna AGNELLI, udenrigsminister,
Jordan, repræsenteret af Abdel-Karim KABARITI, udenrigsminister,
Libanon, repræsenteret af Fares BOUEZ, udenrigsminister,
Luxembourg, repræsenteret af Jacques F. POOS, vicepremierminister, udenrigsminister samt minister for udenrigshandel og udviklingsbistand,
Malta, repræsenteret af Guido DE MARCO, vicepremierminister og udenrigsminister,
Marokko, repræsenteret af Abdellatif FILALI, premierminister og udenrigsminister,
Nederlandene, repræsenteret af Hans van MIERLO, vicepremierminister og udenrigsminister,
Portugal, repræsenteret af Jaime GAMA, udenrigsminister,
Det Forenede Kongerige, repræsenteret af Malcolm RIFKIND QC MP, minister for udenrigs- og Commonwealth-spørgsmål,
Syrien, repræsenteret af Farouk AL-SHARAA, udenrigsminister,
Sverige, repræsenteret af Lena HJELM-WALLEN, udenrigsminister,
Tunesien, repræsenteret af Habib Ben YAHIA, udenrigsminister,
Tyrkiet, repræsenteret af Deniz BAYKAL, vicepremierminister og udenrigsminister,
Den Palæstinensiske Selvstyremyndighed, repræsenteret af Yassir ARAFAT, formand for Den Palæstinensiske Selvstyremyndighed, som deltager i Euro-Middelhavs-konferencen i Barcelona,
- som understreger Middelhavets strategiske betydning, og som er fast besluttet på at give deres fremtidige forbindelser en ny dimension, der bygger på omfattende samarbejde og solidaritet, og som kan afspejle de særlig tætte bånd, som har baggrund i naboskabet og områdets historie;
- som er sig bevidst, at nye politiske, økonomiske og sociale faktorer på begge sider af Middelhavet udgør en fælles udfordring, der må tages op ved en samlet og koordineret indsats;
- som derfor er besluttet på at skabe en varig multilateral ramme for deres indbyrdes forbindelser, der bygger på tanken om partnerskab, og hvor hver enkelt deltagers egenskaber, værdier og særpræg respekteres;
- som tager i betragtning, at denne multilaterale ramme er med til at styrke de bilaterale forbindelser, som det er vigtigt at opretholde under fremhævelse af deres specifikke karakter;
- som understreger, at dette euro-Middelhavs-initiativ ikke har til formål at træde i stedet for andre aktioner og initiativer til fremme af fred, stabilitet og udvikling i området, men at det vil bidrage til deres succes. Deltagerne støtter en retfærdig, samlet og varig fredsløsning i Mellemøsten, der bygger på FN-Sikkerhedsrådets relevante resolutioner og principper som nævnt i indbydelsen til Mellemøsten-fredskonferencen i Madrid, herunder princippet om land for fred med alt, hvad dette indebærer;
- som er overbevist om, at det overordnede mål, som består i at gøre Middelhavsbækkenet til et dialog-, samhandels- og samarbejdsområde, der garanterer fred, stabilitet og velstand, forudsætter en styrkelse af demokratiet og respekten for menneskerettighederne, en bæredygtig og afbalanceret økonomisk og social udvikling, foranstaltninger til bekæmpelse af fattigdommen samt fremme af en bedre forståelse mellem de forskellige kulturer - som alle er grundlæggende elementer i partnerskabet,
er enige om indbyrdes at etablere et samlet partnerskab mellem deltagerne - et Euro-Middelhavs-partnerskab - ved hjælp af en styrket og regelmæssig politisk dialog, en videreudvikling af det økonomiske og finansielle samarbejde og en større vægt på den sociale, kulturelle og menneskelige dimension, idet disse tre områder udgør hovedhjørnestenen i Euro-Middelhavs-partnerskabet.
POLITISK OG SIKKERHEDSMÆSSIGT PARTNERSKAB: FASTLÆGGELSE AF ET FÆLLES OMRÅDE MED FRED OG STABILITET
Deltagerne udtrykker deres overbevisning om, at fred, stabilitet og sikkerhed i Middelhavsområdet er et fælles gode, som de forpligter sig til at fremme og styrke med alle de midler, de råder over. Med henblik herpå er de enige om med regelmæssige mellemrum at føre en styrket politisk dialog, der bygger på overholdelse af grundlæggende folkeretlige principper, og de bekræfter på ny en række fælles mål vedrørende stabiliteten indadtil og udadtil.
I denne ånd forpligter de sig gennem følgende principerklæring til at
- handle i overensstemmelse med De Forenede Nationers pagt og verdenserklæringen om menneskerettigheder samt med andre folkeretlige forpligtelser, navnlig dem der følger af regionale eller internationale instrumenter, som de er parter i;
- udvikle retsstatsprincipper og demokrati i deres politiske systemer og i den forbindelse anerkende, at hver enkelt har ret til at vælge og frit udvikle sit eget politiske, sociale, kulturelle, økonomiske og retlige system;
- overholde menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt sikre den faktiske legitime udøvelse af disse rettigheder og frihedsrettigheder, herunder ytringsfrihed, forsamlingsfrihed til fredelige formål, samt tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed, individuelt eller sammen med andre medlemmer af samme gruppe, uden forskelsbehandling på grund af race, nationalitet, sprog, religion eller køn;
- stille sig positivt til, at der på grundlag af en dialog mellem parterne udveksles oplysninger vedrørende spørgsmål i forbindelse med menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder, racisme og fremmedhad;
- respektere og sikre respekten for mangfoldigheden og pluralismen i deres respektive samfund og fremme tolerancen mellem forskellige samfundsgrupper samt bekæmpe alle udtryk for intolerance, navnlig racisme og fremmedhad. Deltagerne understreger betydningen af relevant oplysning om menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder;
- respektere deres respektive samfunds suveræne lighed samt alle de rettigheder, der hører til suveræniteten, og ærligt og redeligt opfylde de forpligtelser, de har indgået i overensstemmelse med folkeretten;
- respektere folkenes lige rettigheder og ret til selvbestemmelse, idet de til enhver tid vil handle i overensstemmelse med målene for og principperne i De Forenede Nationers pagt og de relevante folkeretlige normer, bl.a. vedrørende staternes territoriale integritet, således som de kommer til udtryk i aftaler mellem relevante parter;
- afstå fra enhver direkte eller indirekte intervention i en anden parts indre forhold i overensstemmelse med de folkeretlige regler;
- respektere hver af de øvrige parters territoriale integritet og enhed;
- afgøre deres tvister med fredelige midler, opfordre alle deltagere til at afstå fra trusler eller magtanvendelse mod en anden parts territoriale integritet, herunder erobring af land med magt, og bekræfte retten til at udøve suveræniteten fuldt ud med legitime midler i overensstemmelse med De Forenede Nationers pagt og folkeretten;
- styrke samarbejdet med henblik på at forebygge og bekæmpe terrorisme, navnlig gennem ratifikation og gennemførelse af de internationale instrumenter, som de har undertegnet, gennem tiltrædelse af sådanne instrumenter, samt gennem andre passende foranstaltninger;
- sammen bekæmpe udvidelse og spredning af den organiserede kriminalitet samt narkotikaproblemet i alle dets aspekter;
- fremme regional sikkerhed ved bl.a. at arbejde for ikke-spredning af nukleare, kemiske og biologiske våben gennem tiltrædelse af og overholdelse af en kombination af internationale og regionale ikke-spredningsaftaler og våbenkontrol- og nedrustningsaftaler som f.eks. NPT, CWC, BWC, CTBT og/eller regionale aftaler som f.eks. våbenfrie zoner, herunder kontrolaftaler, samt ved ærligt og redeligt at opfylde forpligtelserne i henhold til konventioner om våbenkontrol, nedrustning og ikke-spredning.
Parterne skal straks efter at Mellemøsten bliver et område, der er frit for masse-ødelæggelsesvåben, nukleare, kemiske og biologiske våben og disses fremføringssystemer, og at dette kan kontrolleres gensidigt og effektivt.
Endvidere skal parterne
- overveje, hvilke praktiske foranstaltninger der skal træffes for at forhindre spredningen af nukleare, kemiske og biologiske våben samt hindre en for stor ophobning af konventionelle våben;
- afstå fra at udbygge den militære kapacitet udover et legitimt forsvarsbehov, idet de samtidig på ny bekræfter deres vilje til at opnå samme grad af sikkerhed og gensidig tillid med så få styrker og våben som muligt og under tiltrædelse af CCW;
- fremme gunstige betingelser for udviklingen af et godt naboskab indbyrdes og støtte processer, hvis formål er stabilitet, sikkerhed, velstand og regionalt og subregionalt samarbejde;
- undersøge, hvilke tillids- og sikkerhedsskabende foranstaltninger parterne kan træffe med henblik på at konsolidere et "område med fred og stabilitet omkring Middelhavet", med det langsigtede formål at oprette en Euro-Middelhavs-pagt.
ØKONOMISK OG FINANSIELT PARTNERSKAB: SKABELSE AF EN ZONE MED LIGELIG FORDELING AF VELSTANDEN
Deltagerne understreger, at de lægger stor vægt på en bæredygtig og afbalanceret økonomisk og social udvikling, idet målet er at skabe en zone med ligelig fordeling af velstanden.
Parterne erkender, at gældsspørgsmålet kan skabe problemer for Middelhavslandenes økonomiske udvikling. I betragtning af den betydning deres forbindelser må tillægges, er de enige om at fortsætte dialogen med det formål at skabe fremskridt i de kompetente fora.
Eftersom parterne skal tage fælles udfordringer op, omend i forskelligt omfang, sætter parterne sig følgende langsigtede mål:
- bæredygtig socio-økonomisk udvikling i et øget tempo;
- forbedring af befolkningernes livsbetingelser, øget beskæftigelse og udjævning af forskellene i udviklingsniveauer i Euro-Middelhavs-området;
- fremme af regionalt samarbejde og integration.
For at nå disse mål er parterne enige om at etablere et økonomisk og finansielt partnerskab, der under hensyn til de forskellige udviklingsniveauer, bygger på:
- gradvis skabelse af en frihandelszone;
- gennemførelse af et hensigtsmæssigt økonomisk samarbejde og samordnet indsats på de relevante områder;
- en betydelig stigning i Den Europæiske Unions finansielle bistand til sine partnere.
a) Frihandelszone
Der skabes en frihandelszone gennem de nye Euro-Middelhavs-aftaler og frihandelsaftaler mellem Den Europæiske Unions partnere. Parterne har sat år 2010 som måldato for skabelsen af denne zone, der skal omfatte størstedelen af samhandelen i overensstemmelse med de forpligtelser, som WTO pålægger.
Med henblik på gradvis at udvikle frihandelen i denne zone skal toldmæssige og andre hindringer for samhandel med forarbejdede varer gradvis afskaffes i overensstemmelse med tidsplaner, der skal forhandles mellem partnerne; med udgangspunkt i de traditionelle handelsstrømme og i det omfang, de forskellige landbrugspolitikker tillader det, samt under behørig hensyntagen til resultaterne af GATT-forhandlingerne vil handelen med landbrugsprodukter blive gradvis liberaliseret gennem gensidig præferenceadgang parterne imellem; handel med tjenesteydelser, herunder etableringsret, vil gradvis blive liberaliseret under hensyn til GATS-overenskomsten.
Deltagerne beslutter at fremme en gradvis oprettelse af denne frihandelszone:
- ved at vedtage passende foranstaltninger med hensyn til oprindelsesregler, certificering, beskyttelse af den intellektuelle og industrielle ejendomsret og konkurrence;
- ved at udvikle og fremme politikker, der bygger på markedsøkonomiske principper, og ved at integrere deres økonomier under hensyn til deres respektive udviklingsbehov og udviklingsniveauer;
- ved at tilpasse og modernisere de økonomiske og sociale strukturer, idet fremme og udvikling af den private sektor, omstrukturering af den produktive sektor og skabelse af en passende institutionel og juridisk ramme for en markedsøkonomi prioriteres. Samtidig vil de bestræbe sig på at begrænse eventuelle negative sociale følger af denne tilpasning gennem programmer til fordel for de mindst privilegerede befolkningsgrupper;
- ved at fremme mekanismer, der tager sigte på at udvikle teknologioverførsel;
b)?Økonomisk samarbejde og samordnet indsats
Samarbejdet på navnlig nedenstående områder skal udvikles, og i den forbindelse:
- erkender deltagerne, at den økonomiske udvikling skal støttes både af intern opsparing, der er grundlaget for investering, og af direkte udenlandske investeringer. De understreger, at det er vigtigt at skabe et gunstigt investeringsklima ved en gradvis afskaffelse af hindringer for sådanne investeringer, hvilket kan muliggøre teknologioverførsel og øge produktionen og eksporten;
- bekræfter de, at det regionale samarbejde, der gennemføres på frivillig basis navnlig med henblik på at udvikle samhandelen mellem parterne selv, er en central faktor i udviklingen af en frihandelszone;
- opfordrer de virksomhederne til at indgå indbyrdes aftaler, og forpligter sig til at fremme dette samarbejde og den industrielle modernisering ved at skabe et gunstigt erhvervsklima og vedtage fordelagtige juridiske bestemmelser. De anser det for nødvendigt, at der vedtages og iværksættes et program for teknisk bistand til de små og mellemstore virksomheder;
- understreger de deres indbyrdes afhængighed på miljøområdet, som kræver en regional indsats og et styrket samarbejde, samt en bedre koordinering af de nuværende multilaterale programmer, og bekræfter i den sammenhæng deres vilje til at overholde Barcelona-konventionen og handlingsplanen for Middelhavet. De erkender, at det er vigtigt, at den økonomiske udvikling ledsages af miljøbeskyttelse, at der indføres miljøhensyn i alle relevante aspekter af den økonomiske politik, og at eventuelle negative miljøpåvirkninger afbødes. De forpligter sig til at opstille et prioriteret aktionsprogram på kort og mellemlang sigt, bl.a. i forbindelse med bekæmpelse af ørkendannelse, og koncentrere en passende teknisk og finansiel støtte om disse aktioner;
- erkender de, at kvinder spiller en nøglerolle i udviklingen, og forpligter sig til at fremme kvinders aktive deltagelse i det økonomiske og sociale liv og i jobskabelsen;
- lægger de vægt på, at fiskeressourcerne bevares og forvaltes rationelt, og at samarbejdet forbedres med hensyn til forskning i disse ressourcer, herunder akvakultur, og forpligter sig til at fremme uddannelse og videnskabelig forskning og til at overveje oprettelsen af fælles instrumenter;
- erkender de, at energisektoren spiller en central rolle i det økonomiske Euro-Middelhavs-partnerskab, og beslutter at udvide samarbejdet og fremme dialogen inden for energipolitik. De beslutter endvidere at skabe passende rammebetingelser for energiselskabernes investeringer og aktiviteter ved at samarbejde med henblik på at skabe betingelser, der gør det muligt for disse selskaber at udvide energinettene og fremme den indbyrdes sammenkobling;
- erkender de, at vandforsyningen samt passende forvaltning og udvikling af ressourcer prioriteres højt af alle Middelhavs-partnere, og at samarbejdet på disse områder bør udvides;
- er de enige om at samarbejde med henblik på at modernisere og omstrukturere landbruget samt at fremme en integreret udvikling af landdistrikterne. Dette samarbejde vil navnlig dreje sig om teknisk bistand og uddannelse, støtte til parternes politik med henblik på produktionsdiversificering, øget selvforsyning med fødevarer og fremme af et miljøvenligt landbrug. De er også enige om at samarbejde om rydning af ulovlige afgrøder og udvikling af de berørte områder;
Deltagerne er også enige om at samarbejde på andre områder, og i den forbindelse:
- understreger de betydningen af at udvikle og forbedre infrastrukturer, bl.a. ved at skabe et effektivt transportsystem, udvikle informationsteknologierne og modernisere telekommunikationen. I den forbindelse er de enige om at opstille et program over prioriterede områder;
- forpligter de sig til at overholde den internationale sørets principper og især den fri udveksling af tjenesteydelser inden for international transport og fri adgang til international fragt. Der vil blive taget hensyn til resultaterne af de igangværende multilaterale handelsforhandlinger om søtransport inden for WTO, når disse forhandlinger er afsluttet;
- forpligter de sig til at fremme samarbejdet mellem lokale myndigheder og til at støtte regionalplanlægning;
- erkender de, at videnskab og teknologi har stor betydning for den socio-økonomiske udvikling og er enige om at øge forskningskapaciteten og fremme udviklingen af videnskabelig forskning, bidrage til uddannelsen af videnskabeligt og teknisk personale, fremme deltagelsen i fælles forskningsprojekter gennem oprettelse af videnskabelige netværk;
- er de enige om at fremme samarbejdet på statistikområdet med henblik på harmonisering af metoder og udveksling af oplysninger;
c) Finansielt samarbejde
Deltagerne mener, at skabelsen af en frihandelszone og euro-Middelhavs-partnerskabets succes afhænger af en væsentlig forhøjelse af den finansielle støtte, der frem for alt skal fremme en bæredygtig endogen udvikling og mobilisering af de lokale økonomiske aktører. De konstaterer i den forbindelse,
- at Det Europæiske Råd i Cannes vedtog til denne finansielle støtte at bevilge 4 685 mio. ecu for perioden 1995-1999 i form af disponible midler på Fællesskabets budget. Dertil kommer indsatsen fra EIB i form af øgede lånebeløb samt de bilaterale finansielle bidrag fra medlemsstaterne;
- at et effektivt finansielt samarbejde, der forvaltes inden for rammerne af flerårige programmer, og som tager hensyn til hver enkelt parts specifikke karakter, er nødvendigt;
- at en sund makroøkonomisk forvaltning er en afgørende forudsætning for at sikre partnerskabets succes. Med henblik herpå er de enige om at fremme dialogen om deres respektive økonomiske politikker og om metoden til at optimere det finansielle samarbejde.
PARTNERSKAB PÅ DET SOCIALE,KULTURELLE OG MENNESKELIGE OMRÅDE: UDVIKLING AF DE MENNESKELIGE RESSOURCER, FREMME AF FORSTÅELSE MELLEM KULTURERNE OG UDVEKSLINGER MELLEM CIVILSAMFUNDENE
Deltagerne erkender, at kulturens og civilisationens traditioner i hele Middelhavsområdet, dialogen mellem disse kulturer og udvekslinger på det menneskelige, videnskabelige og teknologiske plan er en væsentlig faktor i forsøget på at bringe folkene tættere sammen, fremme forståelsen mellem dem og give dem en bedre opfattelse af hinanden.
Deltagerne er i samme ånd enige om at oprette et partnerskab på det sociale, kulturelle og menneskelige område. I den forbindelse
- bekræfter de på ny, at dialog og gensidig respekt mellem de forskellige kulturer og religioner er en nødvendig betingelse for at nærme folkene til hinanden. De understreger i den forbindelse, at medierne vil kunne spille en vigtig rolle for de forskellige kulturers kendskab til hinanden og dermed blive en kilde til gensidig berigelse;
- lægger de vægt på vigtigheden af at udvikle de menneskelige ressourcer både inden for uddannelse og undervisning af de unge og inden for det kulturelle område. De giver udtryk for deres vilje til at fremme kulturudveksling og kendskab til andre sprog i respekt for hver enkelt partners kulturelle identitet samt til at iværksætte en varig politik i form af uddannelses- og kulturprogrammer; i den forbindelse forpligter parterne sig til at vedtage foranstaltninger, der kan lette udvekslinger, navnlig gennem en forbedring af de administrative procedurer;
- understreger de sundhedssektorens betydning for en bæredygtig udvikling og agter at arbejde for, at Fællesskabet effektivt deltager i aktioner for at forbedre sundheden og velfærden;
- erkender de betydningen af den sociale udvikling, som efter deres mening bør ske sideløbende med enhver økonomisk udvikling. De tillægger overholdelsen af de grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, herunder retten til udvikling, særlig stor betydning;
- anerkender de, at civilsamfundet kan yde et væsentligt bidrag til udviklingsprocessen i Euro-Middelhavs-partnerskabet, og at det udgør en væsentlig faktor i bestræbelserne på at forbedre folkenes indbyrdes forståelse og nærme dem til hinanden;
- er de derfor enige om at styrke og/eller skabe de nødvendige instrumenter for et decentraliseret samarbejde, der skal fremme kontakterne mellem de aktører, der deltager i udviklingen inden for rammerne af den nationale lovgivning: de ansvarlige inden for det politiske og civile samfund, kulturverdenen og det religiøse område, universiteterne, forskningsområdet, medierne, foreningslivet, de faglige organisationer samt de private og offentlige virksomheder;
- erkender de på grundlag heraf, at det er vigtigt at fremme kontakterne mellem unge såvel som udvekslingen af unge inden for rammerne af decentraliserede samarbejdsprogrammer;
- vil de fremme aktioner til støtte for de demokratiske institutioner og til styrkelse af retsstaten og civilsamfundet;
- erkender de, at den nuværende demografiske udvikling udgør en meget stor udfordring, som må tages op ved hjælp af politikker, der kan sætte gang i økonomien;
- erkender de, at migration spiller en væsentlig rolle i deres indbyrdes relationer. De er enige om at øge deres samarbejde for at nedbringe migrationspresset, bl.a. ved hjælp af erhvervsuddannelses- og jobskabelsesprogrammer. De forpligter sig til at sikre beskyttelsen af alle de rettigheder, som eksisterende lovgivning tildeler migranter, der har lovlig bopæl på deres respektive områder;
- beslutter de med hensyn til ulovlig indvandring at indføre et tættere samarbejde. I den forbindelse er parterne, som er sig deres ansvar for tilbagetagelse bevidst, enige om at vedtage de relevante bestemmelser og foranstaltninger ved hjælp af bilaterale aftaler eller arrangementer for at tilbagetage de af deres statsborgere, der opholder sig ulovligt i et andet land. Med statsborger mener Den Europæiske Unions medlemsstater en statsborger i en medlemsstat, således som defineret i fællesskabsretten;
- er de enige om at styrke samarbejdet gennem forskellige foranstaltninger, der tager sigte på en mere effektiv forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme;
- finder de det ligeledes nødvendigt i fællesskab at kæmpe effektivt mod narkotikahandel, international kriminalitet og korruption;
- understreger de betydningen af at føre en målrettet kampagne mod racisme, fremmedhad og intolerance og er enige om at samarbejde herom.
OPFØLGNING AF KONFERENCEN
Deltagerne,
- som mener, at Barcelona-konferencen skaber grundlag for en åben proces, der vil være i stadig udvikling;
- som på ny bekræfter deres vilje til at etablere et partnerskab, der er baseret på principperne og målene i denne erklæring;
- som er besluttet på at give Euro-Middelhavs-partnerskabet et konkret udtryk;
- som er overbevist om, at det for at nå dette mål er nødvendigt at fortsætte den overordnede dialog, der er indledt, samt at gennemføre en række konkrete aktioner,
vedtager følgende arbejdsprogram:
Udenrigsministrene mødes regelmæssigt for at sikre opfølgningen af denne erklæring og fastlægge passende aktioner med henblik på at føre partnerskabets mål ud i livet.
De forskellige aktioner vil blive fulgt op af ad hoc-temamøder med deltagelse af ministre, højtstående embedsmænd og eksperter, udveksling af erfaringer og informationer, kontakter mellem deltagerne i civilsamfundet eller på anden passende måde.
Kontakter mellem parlamentsmedlemmer, regionale og lokale myndigheder og arbejdsmarkedets parter vil blive fremmet.
Et "Euro-Middelhavs-Udvalg vedrørende Barcelona-processen" på højtstående embedsmandsplan bestående af Den Europæiske Unions trojka og en repræsentant for hver Middelhavspartner vil regelmæssigt holde møder for at forberede udenrigsministermødet, gøre status over og vurdere opfølgningen af Barcelona-processen og alle dens bestanddele og ajourføre arbejdsprogrammet.
Kommissionens tjenestegrene sørger for en passende forberedelse og opfølgning af de møder, der afholdes som følge af Barcelona-arbejdsprogrammet og konklusionerne fra "Euro-Middelhavs-Udvalget vedrørende Barcelona-processen".
Det næste udenrigsministermøde vil blive afholdt i det første halvår af 1997 hos én af Den Europæiske Unions tolv Middelhavspartnere, som vil blive udpeget efter nærmere konsultationer.
BILAG 12: LATINAMERIKA
RÅDETS KONKLUSIONER OM DE GENERELLE RETNINGSLINJER
FOR SAMARBEJDET MELLEM FÆLLESSKABET OG LATINAMERIKA (1996-2000)
Rådet har drøftet Kommissionens meddelelse med titlen "EU - Latinamerika, den nuværende situation og udsigterne til en styrkelse af partnerskabet (1996-2000)" og godkender i det væsentligste analysen heri; det understreger under hensyn til konklusionerne fra Det Europæiske Råd på Korfu, i Essen og i Cannes samt det basisdokument, som blev godkendt på samlingen i Rådet (almindelige anliggender) den 31. oktober 1994, sin vilje til at udbygge de politiske forbindelser med partnerne i Latinamerika, at støtte demokratiet, at skabe fremskridt med hensyn til liberalisering af samhandelen, at støtte de regionale integrationsprocesser og at målrette samarbejdet bedre. Med henblik herpå vil de institutionaliserede dialoger med de latinamerikanske partnere blive uddybet.
Rådet fastlægger følgende prioriterede områder for det fremtidige samarbejde med de latinamerikanske lande og regioner:
a) Fællesskabet vil lægge særlig vægt på institutionel støtte og konsolidering af de demokratiske processer gennem samarbejdsaktioner:
- som sigter på at konsolidere retsstatens institutioner på forskellige niveauer, på at beskytte menneskerettighederne og på god regeringsførelse ("good governance");
- som bidrager til en reform af staten og en decentralisering, især gennem modernisering af den offentlige administration;
- som støtter udarbejdelse af sektorpolitikker inden for f.eks. undervisning, sundhed og udvikling af landdistrikterne, hvor der især lægges vægt på foranstaltninger til institutionel støtte og mobilisering af knowhow i det civile samfund.
b) Fællesskabet lægger i samarbejdet især vægt på bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. Udfordringerne på dette område består i at bidrage til at sikre, at de marginaliserede befolkningsgrupper kommer til at deltage i markedsøkonomien, og at indtægterne fordeles mere retfærdigt for at sikre en bæredygtig udvikling.
Der vil blive udarbejdet programmer ikke blot til gavn for landdistrikterne, men også for at integrere befolkningsgrupperne i de marginaliserede byområder bedre.
Der bør også gennemføres samarbejdsprogrammer til gavn for de fattigste befolkningsgrupper og de fattigste lande, hovedsagelig inden for familieplanlægning, sundhed, uddannelse og boligforhold. Målgrupperne for disse aktioner skal være f.eks. unge, kvinder og indfødte befolkningsgrupper.
Det drejer sig her om at knytte den økonomiske udvikling til fremskridt på det sociale område. Med henblik herpå skal der i samarbejdsprogrammerne tages hensyn til de operationelle konklusioner fra de handlingsprogrammer, som blev vedtaget på det sociale topmøde i København i marts 1995.
c) Fællesskabet vil i samarbejdsaktionerne især lægge vægt på støtte til økonomiske reformer og forbedring af den internationale konkurrenceevne, bl.a. på følgende områder:
- støtte til udviklingen i den private sektor, især til små og mellemstore virksomheder;
- forøget industrifremme og øgede investeringer;
- forbedring af synergien mellem det industrielle samarbejde og det videnskabelige og teknologiske samarbejde;
- teknisk støtte til fremme af udenrigshandelen;
- bekræftelse af EIB's store betydning som instrument i samarbejdet mellem EU og Latinamerika.
Der skal lægges særlig vægt på følgende temaer i gennemførelsen af disse prioriterede samarbejdsområder:
- Fællesskabet vil lægge særlig vægt på programmer og aktioner til fremme af undervisning og erhvervsmæssig grunduddannelse, som er af afgørende betydning for en varig økonomisk og social udvikling. Dette samarbejde skal både finde sted i forbindelse med demokratiseringsprocessen samt inden for de højere uddannelser, videnskab, teknologi og erhvervsuddannelse.
- Fællesskabet vil støtte regionalt samarbejde og regional integration, navnlig den såkaldte "åbne regionalisme", med henblik på større åbning af de regionale og subregionale markeder og en bedre integration på de internationale markeder i overensstemmelse af WTO-reglerne.
- Fællesskabet vil lægge særlig vægt på ligestillingsspørgsmål inden for alle samarbejdssektorer og -programmer med Latinamerika i overensstemmelse med anbefalingerne fra den fjerde verdenskvindekonference.
- I betragtning af udfordringerne og den gensidige afhængighed på verdensplan inden for disse sektorer er det nødvendigt
- at sørge for, at der i samarbejdsaktionerne tages hensyn til deres påvirkning af miljøet. Derfor vil Fællesskabet gennem teknologioverførsel bidrage til en mere rationel energiudnyttelse og til at fremme brugen af vedvarende energi;
- at fortsætte og intensivere den fælles bekæmpelse af narkotikaproduktion og de sociale konsekvenser heraf samt den dertil knyttede kriminalitet gennem specifikke foranstaltninger eller samarbejde i de relevante fora;
- at arbejde for en modernisering af transportsystemerne og for fri adgang til transportmarkederne, især søtransport.
For at kunne imødekomme de mange behov, som skyldes de mange forskelligartede lande og regioner i Latinamerika, og for at sikre en optimal kombination af de eksisterende midler og instrumenter afhængigt af disse behov vil Fællesskabet for at øge effektiviteten af sine foranstaltninger bestræbe sig på at sikre:
- at modtagerne og civilsamfundet deltager aktivt i alle faser af samarbejdsprogrammerne gennem decentraliserede aktioner og samarbejdsprogrammer;
- at der sker en bedre koordinering med medlemsstaterne af samarbejdet og de finansielle initiativer, især på stedet, med inddragelse af europæiske virksomheder og konsortier for at sikre en kvalitativ forbedring af programmerne og en mere effektiv og synlig udnyttelse af de midler, der er til rådighed;
- at projekterne samfinansieres med de latinamerikanske lande og Unionens medlemsstater, men også med andre internationale bidragydere;
- at disse generelle retningslinjer kan følges op, evalueres og uddybes regelmæssigt af de forskellige fællesskabsinstanser; i den forbindelse lægger Rådet særlig vægt på, at Kommissionen i nært samarbejde med medlemsstaterne regelmæssigt udarbejder og reviderer strategidokumenter for hvert land, som præciserer Fællesskabets vigtigste aktivitetsområder i hvert land;
- at de gennemførte aktioner gøres mere synlige.
BILAG 13: AFRIKA
- Rådet erindrer om, at Det Europæiske Råd på samlingen i Essen gik ind for en politisk dialog mellem Den Europæiske Union og Den Afrikanske Enhedsorganisation (OAU), navnlig med henblik på forebyggelsen af konflikter i Afrika. Forebyggende diplomati, bevarelse af freden og styrkelse af den internationale sikkerhed er blandt FUSP's prioriterede mål. Den Europæiske Union er indstillet på at støtte afrikanernes indsats inden for forebyggende diplomati og bevarelse af freden, om nødvendigt ved hjælp af WEU.
- Rådet noterer sig erklæringen fra OAU's forsamling af stats- og regeringschefer den 28.-30. juni 1993 i Cairo, hvorved der indføres en mekanisme til forebyggelse og løsning af konflikter, samt denne forsamlings konklusioner fra juni 1995 i Addis Abeba.
- Den Europæiske Unions medvirken på dette område bør have form af opbakning til de aktioner, der iværksættes af de afrikanske organer, især OAU der bør have den ledende rolle i alle faser af processen på grundlag af følgende principper:
- højere grad af afrikansk deltagelse i forebyggelse og bilæggelse af kriser i de afrikanske lande
- bedre sammenkædning af den indsats, der gøres af Den Europæiske Union, de afrikanske lande og de øvrige medlemmer af det internationale samfund;
- med henblik herpå specielt harmonisering af bestræbelserne inden for Den Europæiske Union, herunder medlemsstaternes bilaterale initiativer;
- afstemning af bestræbelserne på dette område med Fællesskabets og dets medlemsstaters udviklingsbistandspolitik og støtten til demokratiseringsprocessen;
- lettelse af mobilisering af afrikanernes egen kapacitet og af deres aktionsmidler. Det er af afgørende betydning, at afrikanerne selv overtager styringen i forbindelse med forebyggende diplomati og løsning af konflikter i Afrika. Gennem OAU bør de afrikanske lande tage initiativet til at angribe og løse fredstruende problemer i alle faser, uden at dette dog må forhindre de subregionale organisationer i at spille en vigtig rolle.
4. For at nå disse mål vil Den Europæiske Union i første række fremme samarbejdet mellem De Forenede Nationer og OAU, herunder en styrkelse af denne organisations eksisterende kapacitet på området.
5. Der skal endvidere tages hensyn til følgende elementer:
- Den Europæiske Unions indsats skal planlægges under hensyn til både den politiske og retlige ramme, som den planlagte aktion indgår i (FN, OAU, subregional ramme), og de enkelte etaper i processen lige fra tidlig varsling til iværksættelse af aktionerne med henblik på løsning af konflikterne. Unionen, og om nødvendigt WEU, vil her kunne spille en rolle;
- den afrikanske part bør tildeles en ledende rolle i forbindelse med den politiske indsats for at styre konflikter;
- såvel forebyggende diplomati som løsning af konflikter og bevarelse af freden i Afrika skal foregå under nøje overholdelse af principperne og målene i De Forenede Nationers Pagt;
- eventuel indgriben skal bygge på følgende principper: de stridende parter skal indvilge heri, de væbnede styrker skal være neutrale og upartiske, og de skal være under enhedskommando;
- Den Europæiske Unions medlemsstater og Fællesskabet igangsætter i rådsregi en proces for udveksling af oplysninger om medlemsstaternes bilaterale bistand på området med henblik på en mere effektiv koordinering af denne bistand.
6. Den Europæiske Unions bidrag kunne antage følgende former:
a) Tidlig varsling:
- udveksling af information eller meddelelse af oplysninger om specifikke kriser samt om lande, hvor der opstår spændinger;
- uddannelse af analytikere til OAUs generalsekretariat;
- tilrettelæggelse af seminarer;
- ?økonomisk støtte til faglig og materiel bistand.
b) Forebyggende diplomati
- tilskyndelse til oprettelse af særlige krisehåndteringsgrupper ved at tilbyde mæglingsassistance og eventuelt specifik økonomisk støtte;
- afholdelse af seminarer og udvekslingsfora vedrørende forebyggende diplomati;
- udlån af personale til hjælp ved organisering af mæglingsbestræbelser o.lign.
c) Bevarelse af freden hvis der på OAUs egen anmodning bliver tale om at tildele denne organisation en rolle i forbindelse med en beslutning, truffet af De Forenede Nationers Sikkerhedsråd, vil EU overveje, hvorledes den eventuelt vil kunne yde denne støtte, bl.a. om nødvendigt ved hjælp af WEU.
7. EU er klar over, at WEU allerede har indledt overvejelser om muligheden for at støtte Den Europæiske Unions bidrag, og opfordrer WEU til at meddele den resultaterne af disse overvejelser. EU anmoder WEU om at udtænke og iværksætte særlige aktioner, der vil kunne bidrage til at forøge de afrikanske landes bidrag til FN-styrkerne. Den forbeholder sig endvidere mulighed for at anmode WEU om at medvirke ved gennemførelsen af Unionens aktioner.
8. Det er tanken, at ovennævnte konklusioner skal danne grundlag for senere vedtagelse af en fælles holdning.
BILAG 14: ASIEN
MØDET MELLEM EUROPA OG ASIEN (ASEM): UNIONENS HOLDNING
DEL I. GENERELLE ASPEKTER
Mødet mellem Asien og Europa vil være et af de vigtigste initiativer, som Den Europæiske Union og dens medlemsstater og 10 af de mest dynamiske lande i Asien har taget.
Det vil være en historisk begivenhed, når stats- og regeringscheferne fra de deltagende lande og formanden for Kommissionen mødes ledsaget af deres udenrigsministre med henblik på at oprette et nyt partnerskab mellem Europa og Asien, der vil bidrage til den samlede udvikling af samfundene i begge regioner.
Dette nye partnerskab skal baseres på fremme af den politiske dialog, en uddybning af de økonomiske forbindelser og en styrkelse af samarbejdet på forskellige områder.
Unionen betragter ASEM som en åben, gennemsigtig og fremtidsorienteret proces, der trods sin uformelle karakter bør sigte mod at opnå konkrete og væsentlige resultater. Den skal derfor ikke berøre deltagernes specielle forbindelser med andre områder i verden.
Det første ASEM skal være til så stor gensidig fordel, at det giver en yderligere impuls til den politiske vilje til at intensivere dialogen og forbindelserne mellem de to regioner og lægge grunden til en ny æra i forbindelserne mellem Europa og Asien. Denne møderække er fremtidsrettet og tager sigte på at skabe et konstruktivt klima for gensidig forståelse og gensidigt samarbejde på alle politiske og økonomiske områder af fælles interesse.
Når parterne forlader åbningsmødet, skulle begge sider gerne være blevet enige om at indkalde til et andet ASEM i Europa på en dato, som begge parter bliver enige om. Unionen skal ligeledes foreslå, at man overvejer en fleksibel revisionsopfølgning af de afgørelser, der træffes på ASEM. Unionen ønsker, at en sluterklæring afspejler de væsentlige aftaler, der indgås på ASEM.
Unionen har opstillet en liste over de specifikke spørgsmål, der kan drøftes (jf. del II og III), og har udarbejdet detaljerede forslag. Den overordnede indfaldsvinkel til disse spørgsmål skal være samlet og afbalanceret. Dialogen kan ligeledes omfatte generelle økonomiske spørgsmål.
DEL II. FREMME A F DEN POLITISKE DIALOG MELLEM EUROPA OG ASIEN
a) Intensivering af en bred politisk dialog mellem Europa og Asien
Formålet med at fremme den politiske dialog mellem de to kontinenter bør være at opnå en forbedring og en konsolidering af den politiske stabilitet og den internationale stabilitet samt en uddybning af den gensidige forståelse på alle områder.
Dette vil kræve en intensivering af kontakterne med henblik på at forbedre det politiske samarbejde mellem Europa og Asien i internationale organisationer og om løsning af internationale problemer.
Et af hovedmålene på mødet skal være, at deltagerne giver et klart tilsagn i denne retning og udforsker ulighederne for et samarbejde ved at indkredse de punkter, hvor de kan blive enige om de forskellige drøftede spørgsmål. Højtstående embedsmænd kunne i denne forbindelse udvælge specifikke spørgsmål og områder, der har særlig relevans for et sådant samarbejde.
b) Dialog om værdier og kodekser, der styrer samfundene på de to kontinenter
Selv om et nyt partnerskab mellem Europa og Asien ikke kræver ens værdier, idéer og sociale kodekser, er der fortsat behov for større forståelse for forskellene i værdier og sædvaner mellem de deltagende lande.
ASEM bør tilskynde til en åben og vidtrækkende dialog mellem kulturer og civilisationer på de to kontinenter for at gøre en tilnærmelse mellem deres samfund lettere. I denne forbindelse vil fremme af kulturelle, videnskabelige og akademiske udvekslinger og en uformel dialog mellem intellektuelle, opinionsdannere, politikere og forretningsfolk i høj grad bidrage til at udvide den gensidige forståelse og til at få den skaberkraft, der ligger i den kulturelle mangfoldighed, til at fremstå klarere.
Menneskerettigheder, retsstaten og god regeringsførelse har afgørende betydning for fremme af en harmonisk social udvikling. I denne forbindelse bør ASEM-deltagerne overveje de tætte forbindelser, der er mellem de politiske og økonomiske aspekter af opbygningen af et sikkert, stabilt og demokratisk samfund.
ASEM bør koncentrere sig om at fremme et specifikt samarbejde mellem de deltagende nationer, idet det samtidig bekræfter deltagernes tilsagn til FN's erklæringer og konventioner om disse spørgsmål.
Samtidig bør deltagerne understrege deres fælles tilsagn til fremme af og respekt for menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder på grundlag af De Forenede Nationers pagt, verdenserklæringen om menneskerettigheder, og Wien-erklæringen og handlingsprogrammet. De bør ligeledes tilkendegive deres stærke støtte til, at Wien-erklæringen og handlingsprogrammet gennemføres med et godt resultat.
c) De Forenede Nationer
ASEM-deltagerne vil kunne drøfte reformen og finansieringen af organisationen samt deres erfaringer og mulige samarbejde med hensyn til fredsbevarende virksomhed og præventivt diplomati.
d) Regionale integrationsprocesser
Dette er et område, der uden tvivl har værdi for skabelsen af fælles interesser og mellemregional stabilitet. Det vil være til gensidig fordel at udveksle oplysninger om de politiske aspekter af disse processer og drøfte, hvor igangværende processer på de to kontinenter måtte føre hen.
e) Samarbejde om sikkerhedsspørgsmål
Den Europæiske Union bør understrege, at den er rede til at bidrage aktivt til fred og stabilitet i verden og i Asien og Stillehavsregionen, idet den tilbyder sin erfaring på dette område. I denne forbindelse vil Asean Regional Forum være en passende ramme for et udvidet samarbejde mellem Unionen og Asien.
I en tovejsudveksling af oplysninger vil ASEM-deltagerne kunne fokusere på sådanne emner som CBM, mekanismer til løsning af konflikter og nye sikkerhedsarkitekturer i Europa og Asien.
f) Ikke-spredning af kernevåben
Dette skal betragtes som er bredt spørgsmål, der omfatter alle betænkeligheder med hensyn til ikke-spredning af kernevåben. ASEM bør koncentrere sig om en opfølgning af afgørelserne om forlængelse af NPT, herunder en fælles holdning til sådanne spørgsmål som CTB-traktaten, konventionen om fissilt materiale (cut-off), styrkelse af IAEA's kontrolforanstaltninger. Drøftelserne bør ligeledes omfatte forbud mod og ikke-spredning af kemiske og biologiske våben, styrkelse af eksportkontrollen med konventionelle våben, FN's register over konventionelle våben og kontrol med anvendelse og overførsel af personelminer.
DEL III. STYRKELSE AF DET ØKONOMISKE SAMARBEJDE; HANDEL, INVESTERIN GER, TEKNOLOGIOVERFØRSEL OG DEN PRIVATE SEKTORS DELTAGELSE
a) Styrkelse af de økonomiske bånd
De deltagende lande udgør to af de mest dynamiske regioner i verden. De løbende handels- og investeringsstrømme mellem disse regioner afspejler imidlertid ikke deres virkelige økonomiske potentiale. Det skal noteres, at ASEM frembyder en usædvanlig lejlighed for de deltagende ledere til at vurdere dette potentiale og til at tage skridt til at udnytte det mere effektivt. Med henblik herpå bør de højtstående embedsmænd overveje, hvorledes man vil kunne fremme liberaliseringen og styrke den multilaterale disciplin inden for WTO. Det bør ligeledes indkredse specifikke foranstaltninger, som vil kunne træffes i de deltagende lande for at fremme handel og investeringer.
b) Styrkelse af det åbne handelssystem
WTO-principperne og begrebet åben regionalisme bør være retningsgivende for enhver indsats på ASEM. Deltagerne bør stærkt fordømme alle former for unilateralisme og bekræfte deres tilsagn til princippet om mestbegunstigelsesklausulen. De bør ligeledes beslutte at arbejde tæt sammen om forberedelsen af WTO's ministersamling i Singapore. Der skal lægges vægt på Uruguay-rundens fuldførelse og den fulde gennemførelse heraf.
ASEM bør især understrege behovet for, at forhandlingerne om liberalisering af telekommunikation og søtransport fører til et godt resultat, og de bør blive enige om i fællesskab at bestræbe sig på at sikre, at den foreløbige aftale om finansielle tjenesteydelser efterfølges af en mere omfattende række faste tilsagn om liberalisering.
Der bør på mødet ligeledes gives udtryk for ønsket om, at de deltagerlande, der endnu ikke er part i WTO, snart vil kunne blive medlemmer.
Der bør på mødet opnås enighed om at støtte skridt i retning af yderligere liberalisering, især ved fremme af bredere deltagelse og udvidet dækning i eksisterende offentlige indkøbsaftaler samt ved bedre beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret.
De højtstående embedsmænd kunne anmodes om at samarbejde om dette emne samt om en ambitiøs dagsorden for det kommende arbejde i WTO på ministersamlingen i Singapore, der skal afholdes i december 1996.
Vigtige spørgsmål kunne være alle de spørgsmål, der er af interesse for parterne på baggrund af Marrakesh-konferencen, således som de er omhandlet i dok. MTN.TNC/45(MIN), samt de nye spørgsmål.
Endvidere bør der opfordres til en dialog for at udveksle erfaringer om regional integration og for at fremhæve de betingelser, hvorpå liberalisme i regional sammenhæng er forenelig med et åbent multilateralt system.
c) Fremme af handel og investeringer
Mødet bør frembyde en lejlighed til at forbedre de bilaterale handelsforbindelser. Med henblik herpå bør det pålægges de højtstående embedsmænd at finde frem til, hvilke foranstaltninger der vil kunne lette handelen mellem de to regioner. Forretningsverdenen vil blive hørt.
Mødet skal gøre det muligt at fremhæve behovet for øgede investeringer i de to regioner og at undersøge, hvorledes man bedst kan skabe gunstige investeringsvilkår. Parterne vil kunne mærke sig de igangværende forhandlinger mellem de industrialiserede lande i OECD med henblik på at udarbejde en samlet multilateral aftale om investeringer, og de vil kunne erkende, at det er ønskeligt at udvide disciplinerne til også at gælde ikke-OECD-medlemmer. I denne forbindelse vil de højtstående embedsmænd kunne opfordres til at føre drøftelser med henblik på at give investeringer en meget høj prioritet i WTO for at bane vejen for forhandlinger om en samlet ramme for investeringsbestemmelserne. Der bør føres en dialog for at indføre strenge internationale discipliner på området med hensyn til ikke-forskelsbehandling, investeringsbeskyttelse og gennemsigtighed.
FREMME AF SAMARBEJDET PÅ FORSKELLIGE OMRÅDER
a) Menneskelige ressourcer
Der bør lægges vægt på udviklingen af menneskelige ressourcer og tilvejebringelse af de nødvendige forudsætninger for, at den enkelte kan udnytte sine muligheder. Fremme af unge erhvervslederes mobilitet på et gensidigt grundlag mellem Europa og Asien prioriteres særlig højt såvel som en styrkelse af indsatsen inden for undervisning på primær- og sekundærtrinnet og inden for erhvervsuddannelse. Der bør planlægges sprogundervisning og programmer for udveksling mellem universiteter samt tovejsudveksling af unge og studerende.
b) Udviklingssamarbejde
Udviklingssamarbejdet bør styrkes, idet der herved tages hensyn til de miljømæssige aspekter. Prioriterede målsætninger skal være at forbedre levevilkårene for de dårligst stillede grupper, mindske fattigdom og styrke kvindernes rolle.
c) Det skal især understreges, at det er vigtigt at behandle miljøspørgsmål såsom opvarmning af jorden, beskyttelse af vandressourcer, afskovning og ørkendannelse, arternes biologiske mangfoldighed, og at erkende, at der er muligheder for et samarbejde på dette område til gensidig fordel.
d) Kulturelle kontakter og information
Der bør lægges særlig vægt på at udvikle gensidig forståelse mellem Europa og Asien gennem øgede kulturelle kontakter og informering om den anden regions kultur, idet der herved tages hensyn til mediernes rolle.
e) Fremme af handelsmæssigt samarbejde
Mødet kan understrege betydningen af at fremme et samarbejde til gensidig fordel, herunder udvikling af en ramme for en dialog på den private sektors initiativ, således at europæiske og asiatiske erhvervsledere selv kan kortlægge nye målområder for industrisamarbejde. Samarbejdet skal omfatte sådanne sektorer som energi, transport, informations- og miljøteknologi, telekommunikation og turisme. Der vil blive lagt speciel vægt på små og mellemstore virksomheders særlige behov.
f) Tovejsteknologistrømme
Mødet bør tilkendegive støtte til øgede tovejsteknologistrømme mellem Asien og Europa gennem et snævrere samarbejde inden for forskning, udbygning af netværk mellem universiteterne og fremme af overførsel af knowhow inden for den avancerede teknologi. Miljø, informations- og kommunikationsteknologi og transport kunne være frontsektorer. Det bør erkendes, at hensigtsmæssig beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret og et åbent investeringsklima er af betydning i denne forbindelse.
I denne sammenhæng er Den Europæiske Unions medlemsstater særlig interesseret i at dele de asiatiske landes ekspertise og knowhow med hensyn til hurtig omsætning af det teknologiske gennembrud til industrielle produktionsprocesser.
g) Bekæmpelse af narkotika og ulovlig praksis
Samarbejdet bør øges inden for bekæmpelse af ulovlig handel med narkotika, og der vil blive gjort en særlig indsats for at nå til enighed med hensyn til narkotikaprækursorer og hvidvaskning af penge. Mødet bør ligeledes føre til en dialog om international kriminalitet. Der bør opfordres til et samarbejde for at bekæmpe organiseret illegal indvandring med særlig vægt på spørgsmålet om tilbagetagelse af illegale indvandrere.
OPFØLGNING
Man bør nå til enighed om, at udviklingen inden for ovennævnte områder skal følges på grundlag af en situationsrapport om de vigtigste aktioner, som de højtstående embedsmænd skal udarbejde i 1997.
BILAG 15: REGERINGSKONFERENCEN
EN STRATEGI FOR EUROPA
Efter mandat fra Det Europæiske Råd har Refleksionsgruppens medlemmer i et halvt år arbejdet på at forberede traktatrevisionen på 1996-konferencen og andre forbedringer af Unionens virkemåde i en åben og demokratisk ånd.
Vi føler, at det har været vor opgave ikke blot at udarbejde en kommenteret dagsorden for konferencen, men også at igangsætte en offentlig debat om og forklaring af det centrale i de ændringer, der skal foretages.
UDFORDRINGEN
Europas mænd og kvinder har i dag mere end nogensinde behov for et fælles projekt. Alligevel er det for et voksende antal europæere i dag ikke indlysende, hvad der er den logiske begrundelse for Fællesskabets integration. Dette paradoks er den første udfordring.
Da De Europæiske Fællesskaber blev grundlagt for godt fyrre år siden, var det set i lyset af Europas fiasko i den første halvdel af dette århundrede klart, at der var behov for en fælles konstruktion.
Nu, næsten et halvt århundrede senere har de successive udvidelser af Unionen og af dens opgaver, dens meget komplicerede karakter og omfanget af de problemer, der præger vor tid, gjort det meget vanskeligt at forstå den sande betydning af og det fortsatte behov for europæisk integration.
Vi må acceptere, at en kompliceret konstruktion er den pris, som Europa må betale for at beskytte vor sammensatte identitet. Men vi mener afgjort, at skabelsen af denne dynamiske politiske konstruktion i Europa, som ikke kan erstattes, men som nu er blevet et fast forankret sidestykke til Unionens medlemsstater, hvorfra den henter sin væsentligste politiske legitimitet, har ydet et uvurderligt selvstændigt bidrag til fred og velstand, baseret på fastlæggelse af fælles interesser og fælles handling, ikke som et resultat af et magtpolitisk spil, men i kraft af en fælles lovgivning, som alle har godkendt.
I dag er Europa ændret, bl.a. på grund af Unionens succes. Alle de europæiske nationer, der er i færd med at genopdage deres frihed, ønsker medlemskab af eller tættere samarbejde med Den Europæiske Union. I den vesteuropæiske offentlighed bliver stemningen imidlertid mere og mere negativ trods Unionens bidrag til en periode med fred og velstand uden fortilfælde.
Vi må derfor tydeligt forklare vore borgere, hvorfor Unionen, der er så attraktiv for andre i Europa, også stadig er nødvendig for os.
En grund er, at verden uden for Europa også har ændret sig. Varer, kapital og tjenesteydelser bevæger sig nu globalt på et stadig mere konkurrencepræget marked. Priserne fastsættes på verdensplan. Europas velstand - både i dag og i morgen - afhænger af, om det kan klare sig på den globale markedsplads.
Afslutningen af den kolde krig har måske øget den generelle sikkerhed i Europa. Men den har også bragt større ustabilitet til Europa.
Endvidere har høj arbejdsløshed, indvandringspres, stigende økologisk ubalance og væksten i international organiseret kriminalitet givet næring til offentlighedens krav om øget sikkerhed, der ikke kan tilfredsstilles af medlemsstater, der optræder alene.
I en verden, hvor den indbyrdes afhængighed bliver stadig større, stiller denne virkelighed Unionen over for nye udfordringer og giver den nye muligheder.
SVARET
Vi starter dog ikke på bar bund. I de seneste fem år har Europa med held tilpasset sig de skiftende tider. I 1990 tog Fællesskabet imod de 17 mio. tyskere, der havde boet på den anden side af Berlinmuren.
Maastricht-Traktaten anviser, hvordan Fællesskabet skal tilpasse sig til de nye tider: den skaber en Europæisk Union, der er tættere på sine borgere, og indfører nærhedsprincippet; den viser vejen til en fælles valuta og foreslår en strategi for økonomisk integration, der bygger på prisstabilitet, som styrker konkurrenceevnen og skaber økonomisk vækst. Den styrker den sociale og økonomiske samhørighed og fastsætter høje standarder for miljøbeskyttelse. Den baner vejen for en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og forsøger at skabe et område med frihed og offentlig sikkerhed.
Siden da har Den Europæiske Union under meget vanskelige økonomiske omstændigheder været i stand til at træffe relevante afgørelser om fremtiden i overensstemmelse med dens nye behov; den har godkendt resultatet af Uruguay-runden, den har opnået enighed om Unionens finanser indtil 1999, og den er blevet udvidet med tre nye medlemmer.
Og dog er dette ikke nok. De europæiske stats- og regeringschefer er allerede klar til at tage de skridt, der er nødvendige for at udvikle Europas strategi med henblik på disse skiftende tider: 1996-konferencen, overgangen til en fælles valuta, forhandlingen af en ny finansiel aftale, den mulige revision eller forlængelse af Bruxelles-traktaten om WEU og endelig det mest ambitiøse mål, nemlig en udvidelse af Unionen med associerede lande fra Central- og Østeuropa, herunder de baltiske stater, Cypern og Malta.
Den næste udvidelse giver en glimrende mulighed for politisk genforening i Europa. Ikke alene er det en politisk nødvendighed for os, men det er den bedste mulighed for at skabe stabilitet på kontinentet og for økonomiske fremskridt, ikke kun for ansøgerlandene, men for Europa som helhed. Den udvidelse er ikke nogen nem øvelse. Dens følger for udviklingen af Unionens politikker må vurderes. Det vil kræve en indsats både fra ansøgernes og de nuværende unionsmedlemmers side, og den må vi dele retfærdigt. Det er derfor ikke kun en stor chance for Europa, men også en udfordring. Vi skal gøre det, men vi skal gøre det godt.
Unionen kan ikke overkomme alle faserne i den europæiske strategi på én gang, men den har ingen tid at spilde. Stats- og regeringscheferne har personligt påtaget sig ansvaret for at nå til enighed om en europæisk dagsorden for gennemførelsen af denne plan, som kun bliver til virkelighed, hvis den får demokratisk opbakning fra Europas borgere.
1996-KONFERENCEN
1996-Konferencen er vigtig, men den er kun ét skridt i denne proces.
Allerede i Maastricht-Traktaten blev det fastsat, at der skal indkaldes til en konference i 1996 med et begrænset mål. Dette mål er efterfølgende blevet udvidet på forskellige møder i Det Europæiske Råd.
Stats- og regeringscheferne har bestemt, at de institutionelle reformer skal være et centralt emne på konferencen med henblik på at forbedre effektiviteten, demokratiet og åbenheden i Unionen.
Det er i den ånd, vi har prøvet at finde frem til de forbedringer, der er nødvendige for at modernisere Unionen og forberede den næste udvidelse.
Vi mener, at konferencen skal koncentrere sig om de nødvendige ændringer uden at gå i gang med en fuldstændig revision af traktaten.
På den baggrund skal der opnås resultater på tre hovedområder:
- gøre Europa mere vedkommende for dets borgere;
- sætte Unionen i stand til at arbejde bedre og forberede den på udvidelsen;
- give Unionen større muligheder for at handle udadtil.
I. Borgeren og Unionen
Unionen er ikke og ønsker ikke at være en superstat. Den er dog meget mere end et marked. Den er en enestående konstruktion, der bygger på fælles værdier. Vi bør styrke disse værdier, som alle ansøgerne også ønsker at dele.
Konferencen skal gøre Unionen mere vedkommende for dens borgere. Den måde, hvorpå Unionen bedst vil kunne genskabe borgernes engagement, er at fokusere på, hvad der bør gøres på europæisk plan for at løse de problemer, der er vigtigst for dem, f.eks. øget sikkerhed, solidaritet, beskæftigelse og miljø.
Konferencen skal også gøre Unionen mere åben og bringe den tættere på borgerne.
Fremme af europæiske værdier
Europas interne sikkerhed hviler på dets demokratiske værdier. Som europæere er vi alle borgere i demokratiske stater, der sikrer overholdelsen af menneskerettighederne. Vi er mange, der mener, at traktaten klart skal fremhæve disse fælles værdier.
Menneskerettighederne er allerede en del af Unionens generelle principper. Vi er mange, der mener, at Unionen bør optræde som en endnu stærkere garant for dem ved at tiltræde den europæiske konvention om menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Tanken om et katalog af rettigheder er også blevet fremført, og man har været inde på muligheden for sanktioner eller suspension af medlemskabet af Unionen i tilfælde af, at en stat alvorligt overtræder menneskerettighederne og demokratiet. Nogle af os mener, at de nationale regeringer allerede giver passende sikkerhed for disse rettigheder.
Vi er mange, der finder det vigtigt, at traktaten klart fremhæver europæiske værdier som ligestilling mellem mænd og kvinder, ikke-diskrimination på grund af race, religion, seksualitet, alder eller handicap, og at den bør indeholde en udtrykkelig fordømmelse af racisme og fremmedhad og en procedure for håndhævelse af en sådan bestemmelse.
En af os mener, at de rettigheder og det ansvar, vi har som borgere, er et anliggende for nationalstaten: bevæger man sig ud over dennes rammer, kan det få den modsatte virkning af den ønskede.
Nogle af os har også fundet det umagen værd at undersøge muligheden for at skabe en fællesskabstjeneste eller et europæisk "fredskorps" til humanitære aktioner som et udtryk for Unionens solidaritet; et sådant korps kunne også træde til i tilfælde af naturkatastrofer i Unionen. Endvidere har nogle af os anbefalet, at konferencen skulle undersøge, hvordan man i traktaten i højere grad får understreget betydningen af adgang til offentlige tjenesteydelser af almen interesse ("services publics d'intérêt général").
Vi mener også, at Europa deler visse sociale værdier, der er grundlaget for vor sameksistens i fred og fremskridt. Mange af os mener, at aftalen om social- og arbejdsmarkedspolitikken bør blive en del af unionslovgivningen. En af os mener, at dette blot vil tjene til at forringe konkurrenceevnen.
Frihed og indre sikkerhed
Unionen er et område med fri bevægelighed for personer, varer, kapital og tjenesteydelser. Men folks sikkerhed er ikke tilstrækkeligt beskyttet på europæisk plan: mens beskyttelse stadig primært er et nationalt spørgsmål, bliver kriminaliteten effektivt organiseret på internationalt plan. Erfaringen med gennemførelsen af Maastricht-traktaten i de senere år viser, at mulighederne for at iværksætte effektive europæiske foranstaltninger stadig er meget begrænsede. Derfor haster det med at finde et fælles, pragmatisk svar på europæisk plan.
Vi er alle enige om, at konferencen skal styrke Unionens evne til at beskytte sine borgere mod terrorisme, narkotikahandel, hvidvaskning af penge, udnyttelse af illegal indvandring og andre former for internationalt organiseret kriminalitet. Denne beskyttelse af borgernes sikkerhed på europæisk plan må ikke mindske den enkeltes beskyttelse. Vi er mange, der mener, at dette kræver yderligere brug af fælles institutioner og procedurer samt fælles kriterier. Også de nationale parlamenter skal føre politisk kontrol med dem, der administrerer sådanne fælles foranstaltninger.
Vi er mange, der mener, at vi for at kunne handle mere effektivt må lægge spørgsmål vedrørende tredjelandsstatsborgere, som f.eks. indvandring, asyl og visumpolitik, samt fælles regler for kontrol ved de ydre grænser fuldstændig ind under Fællesskabets kompetence. Nogle vil gerne udvide Fællesskabets kompetence til at gælde for bekæmpelse af narkotikamisbrug og svig på internationalt plan og toldsamarbejde.
Nogle af os mener imidlertid, at nøglen til succes skal findes i en kombination af politisk vilje og en mere effektiv anvendelse af eksisterende mellemstatslige mekanismer.
Beskæftigelse
Vi ved, at jobskabelse i et åbent samfund bygger på sund økonomisk vækst og på erhvervslivets konkurrenceevne, der må fremmes ved initiativer på lokalt, regionalt og nationalt plan. Vi mener, at hovedansvaret i Den Europæiske Union for at sikre borgernes økonomiske og sociale velfærd påhviler medlemsstaterne. I et integreret økonomisk område som vort har Unionen imidlertid også et ansvar for at skabe de rette betingelser for jobskabelse. Det gør den allerede ved at gennemføre det indre marked og udvikle andre fælles politikker med en fælles vækst-, konkurrence- og beskæftigelsesstrategi, der giver gode resultater, og med sin plan om en økonomisk og monetær union.
Vi er alle enige om, at bestemmelserne om den fælles valuta, som blev vedtaget i Maastricht og ratificeret af vore parlamenter, skal forblive uændrede.
Selv om vi alle er klar over, at man ikke skaber beskæftigelse bare ved at ændre traktaten, ønsker mange af os, at traktaten mere utvetydigt skal forpligte Unionen til at opnå større økonomisk og social integration og samhørighed, der kan fremme beskæftigelsen, samt at den kommer til at indeholde bestemmelser, der kan gøre det muligt for Unionen at yde en koordineret jobskabelsesindsats. Nogle af os har frarådet, at der indsættes bestemmelser i traktaten, der skaber forventninger, hvis opfyldelse primært afhænger af beslutninger, der træffes af erhvervslivet og regeringerne. Under alle omstændigheder understreger de fleste af os behovet for en øget koordination af de økonomiske politikker i Unionen.
Miljø
Grundlæggende har miljøet grænseoverskridende virkninger. Beskyttelse af miljøet er et mål, der har betydning for vor overlevelse, ikke kun som europæere, men også som jordboere. Derfor bør konferencen undersøge, hvordan man kan forbedre Unionens evne til at handle mere effektivt, og gøre det klart, hvornår det er medlemsstaterne, der skal handle.
En mere åben Union
Borgerne har ret til øget information om Unionen og om, hvordan den fungerer.
Vi er flere, der foreslår, at aktindsigt skal anerkendes i traktaten som en unionsborgerret. Der er fremsat forslag om, hvordan man kan øge offentlighedens adgang til Unionens dokumenter, hvilket skal gennemgås på konferencen.
Førend der fremsættes egentlige lovforslag, skal der indsamles information fra de berørte sektorer, eksperter og hele samfundet. De undersøgelser, der fører frem til forslaget, skal være offentlige.
Når der fremsættes et sådant forslag, skal de nationale parlamenter underrettes, og de skal have dokumenterne forelagt på deres officielle sprog i god tid, så de kan føre relevante drøftelser fra starten af lovgivningsprocessen.
Vi er alle enige om, at Unionens lovgivning skal være mere tilgængelig. 1996-konferencen bør resultere i en enklere traktat.
Nærhed
Unionen vil komme nærmere på borgerne, hvis den fokuserer på, hvilke opgaver den skal løse.
Dette betyder, at den skal overholde nærhedsprincippet. Dette princip må derfor hverken opfattes som en retfærdiggørelse af en ubønhørlig vækst i europæisk magt eller som et påskud til at underminere solidariteten eller Unionens resultater.
Vi finder det nødvendigt at styrke princippets anvendelse i praksis. Edinburgh-erklæringen skal være grundlaget for den forbedring, og nogle af os mener, at de vigtigste bestemmelser om nærhedsprincippet skal have traktat-status.
II. Sætte Unionen i stand til at fungere bedre og forberede den på udvidelsen
Konferencen skal undersøge, hvordan man kan gøre Unionen mere effektiv og demokratisk.
Unionen skal også bevare sin beslutningsdygtighed efter en yderligere udvidelse. I betragtning af antallet af lande og deres forskelligartethed er der behov for ændringer i institutionernes struktur og arbejdsmetoder. Det kan også betyde, at der skal findes fleksible løsninger, idet den enkelte institutionelle ramme og gældende fællesskabsret dog fuldt ud skal overholdes.
Det Europæiske Råd bestående af medlemsstaternes stats- og regeringschefer og formanden for Kommissionen er det højeste udtryk for Unionens politiske vilje og fastlægger dens generelle politiske retningslinjer. Dets betydning vil stige i betragtning af Unionens politiske dagsorden.
En forbedring af demokratiet i Unionen betyder både rimelig repræsentation i alle institutionerne og styrkelse af Europa-Parlamentet inden for den eksisterende institutionelle balance og de nationale parlamenters rolle. I denne sammenhæng skal der mindes om, at der i henhold til traktaten skal indføres en ensartet valgprocedure til Europa-Parlamentet. Vi er mange, der mener, at Europa-Parlamentets procedurer er for talrige og komplicerede, og går derfor ind for at reducere dem til tre: høring, samstemmende udtalelse og fælles beslutningstagning.
Den nuværende fælles beslutningsprocedure er alt for kompliceret, og vi foreslår, at konferencen forenkler den uden at ændre balancen mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Vi er også mange, der foreslår, at konferencen skal udvide anvendelsesområdet for den fælles beslutningsprocedure. Et medlem mener dog, at Europa-Parlamentet fik omfattende nye beføjelser i Maastricht og derfor skal vænne sig til at bruge dem, inden det får flere.
De nationale parlamenter skal også inddrages på en hensigtsmæssig måde. Dette betyder ikke, at de skal inddrages i Unionens institutioner. Vi er mange, der mener, at Unionens beslutningsprocedurer skal tilrettelægges på en måde, der giver de nationale parlamenter mulighed for på passende vis at gennemgå og påvirke deres respektive regeringers holdninger i forbindelse med Unionens beslutningstagning. Nogle af os foreslår en mere direkte inddragelse af de nationale parlamenter: i den sammenhæng har en af os fremsat tanken om at nedsætte et nyt rådgivende udvalg. Samarbejde mellem de nationale parlamenter og mellem dem og Europa-Parlamentet skal også støttes.
Ministerrådets beslutningsproces og arbejdsmetoder skal tages op til revision. Unionen skal kunne træffe relevante og effektive afgørelser. Men effektiv beslutningstagning betyder ikke nødvendigvis nem beslutningstagning. Unionens afgørelser skal have støtte fra befolkningerne. Vi er mange, der mener, at øget effektivitet vil blive resultatet, hvis Rådet træffer flere afgørelser med kvalificeret flertal, hvilket stadig efter manges mening bør blive den almindelige procedure i det udvidede Fællesskab. Nogle af os mener, at dette kun kan støttes, hvis den demokratiske legitimitet forbedres gennem en ny vægtning af stemmerne, der tager passende hensyn til befolkningerne. En af os er principielt imod udvidelse.
Vi anser Rådets formands rolle for at være meget vigtig for en effektiv forvaltning af Unionens anliggender, og vi støtter rotationsprincippet. Men det nuværende system anvendt på en udvidet Union vil blive stadig mere usammenhængende alternative fremgangsmåder, der kombinerer kontinuitet og rotation, må undersøges nærmere.
Vi er enige i, at Kommissionen skal bevare sine tre grundlæggende opgaver: fremme af de fælles interesser, monopol på lovgivningsinitiativ og vogter af Fællesskabets lovgivning. Dens legitimitet, der understreges af dens godkendelse i Parlamentet, bygger på dens uafhængighed, troværdighed, kollegialitet og effektivitet. Kommissionens sammensætning blev fastlagt for et Fællesskab med seks medlemslande. Vi har set på forskellige muligheder for en fremtidig sammensætning, der kan bevare Kommissionens evne til at løse sine opgaver i en udvidet Union, der kan komme til at tælle over dobbelt så mange medlemsstater som dem, der forhandlede Maastricht-traktaten.
Udtrykt meget kort går en holdning i gruppen ud på at bevare det nuværende system fremover, idet dets kollegialitet og sammenhæng styrkes i nødvendigt omfang. Denne mulighed vil give alle medlemmer mindst én kommissær. En anden holdning går ud på at sikre større kollegialitet og sammenhæng ved at gøre antallet af kommissærer mindre end antallet af medlemsstater og øge deres uafhængighed. Der skal indføres procedurer med henblik på at vælge disse medlemmer på grundlag af kvalifikationer og engagement i Unionens mærkesager.
Når konferencen træffer beslutning om den fremtidige sammensætning af Kommissionen, kan den også undersøge muligheden for at indføre senior- og juniorkommissærer.
Nogle af os mener, at Regionsudvalget bør spille en vigtig rolle i fællesskabslovgivningen, og at der skal gøres større brug af udvalgets rådgivende rolle.
Europas resultater afhænger af dets evne til at træffe afgørelser sammen og at efterleve dem. Mere klarhed og kvalitet i Fællesskabets lovgivning vil bidrage hertil, og det samme gælder en bedre finansiel forvaltning og en mere effektiv bekæmpelse af svig. Konferencen bør også styrke Domstolens nøglerolle navnlig med hensyn til at sikre ensartet fortolkning og overholdelse af Fællesskabets lovgivning.
III. Give Unionen større mulighed for at optræde udadtil
Maastricht-traktaten har fastlagt Unionens Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik. Efter vor mening var det den rigtige beslutning på det rigtige tidspunkt, da afslutningen af den kolde krig øgede Den Europæiske Unions ansvar for at lægge grunden til fred og fremskridt i Europa og andre steder.
De muligheder, som traktaten nu giver, har givet nogle positive resultater. Vi mener dog, at tiden er inde til at forsyne denne fælles politik med nogle midler, der kan få den til at fungere mere effektivt.
Unionen af i dag skal være i stand til at spille sin rolle på den internationale scene som en freds- og stabilitetsfaktor. Selv om Unionen er en økonomisk magt i dag, er den stadig svag rent politisk, og dens rolle er derfor ofte indskrænket til at finansiere afgørelser, der er truffet af andre.
Fælles udenrigspolitik
Vi mener, at konferencen skal finde veje og midler til at give Unionen øgede muligheder for at handle udadtil, idet dens optræden skal være præget af loyalitet og gensidig solidaritet. Den skal være i stand til at definere sine interesser, træffe beslutninger om at handle og gennemføre beslutningerne effektivt. Udvidelsen vil gøre denne opgave vanskeligere, men også mere nødvendig.
Dette betyder, at Unionen i fællesskab skal kunne analysere og forberede sine handlinger udadtil. På den baggrund foreslår vi, at der oprettes en fælles udenrigspolitisk analyse- og planlægningsenhed. De fleste af os mener, at denne enhed skal være ansvarlig over for Rådet. Mange af os mener også, at den skal rekrutteres fra medlemsstaterne, Rådets sekretariat og Kommissionen og oprettes inden for Unionens institutionelle rammer. Nogle har foreslået, at lederen af enheden, hvis opgaver med tiden vil kunne smelte sammen med WEU- generalsekretærens, skal være generalsekretæren for Rådet.
Det er også nødvendigt med beslutningsevne. Med henblik herpå foreslår vi, at konferencen undersøger, hvordan man kan revidere beslutningstagnings- og finansieringsprocedurerne, så de passer til en udenrigspolitik, der forener respekten for staternes suverænitet med behovet for diplomatisk og finansiel solidaritet. Der skal være generel enighed om, hvorvidt og i bekræftende fald hvordan der kan indføres et fleksibelt system, der ikke forhindrer dem, der finder det nødvendigt for Unionen at handle sammen, i at gøre dette. Nogle medlemmer går ind for øget afstemning med kvalificeret flertal i FUSP, og andre foreslår at øge Europa-Parlamentets rådgivende rolle på dette område.
Unionen skal være i stand til at holde en højere profil, når den handler udadtil. Vi har undersøgt flere muligheder for at sikre, at Unionen kan tale med én stemme. Nogle af os har foreslået, at der udnævnes en højtstående repræsentant for FUSP, således at Unionens politiske aktion udadtil personificeres med ét ansigt og én stemme. Denne person bør udnævnes af Det Europæiske Råd og have et præcist mandat fra Rådet. Mange har understreget behovet for et struktureret samarbejde mellem formanden for Rådet og Kommissionen, således at de forskellige elementer i Unionens eksterne dimension, som de er ansvarlige for, fungerer som en sammenhængende helhed.
Unionens øgede politiske rolle i verden skal svare til dens nuværende eksterne økonomiske indflydelse som den største handelsmagt og den største humanitære støttedonor. Konferencen skal finde måder til at sikre, at Unionens udenrigspolitik er synlig for dens borgere og for verden, at den er repræsentativ for medlemsstaterne, og at den er sammenhængende i sin kontinuitet og globalitet.
Europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik
De mange udfordringer, der er opstået som følge af den nye internationale sikkerhedssituation, understreger behovet for et effektivt og sammenhængende europæisk svar, der bygger på et omfattende sikkerhedsbegreb.
Vi mener derfor, at konferencen skal undersøge mulighederne for at udvikle den europæiske identitet yderligere, også på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område. Denne udvikling skal ske i overensstemmelse med de mål, der blev fastlagt i Maastricht, under hensyn til traktatens bestemmelser om, at FUSP omfatter alle spørgsmål vedrørende Unionens sikkerhed, herunder udformningen på lang sigt af en fælles forsvarspolitik, der med tiden vil kunne føre til et fælles forsvar.
Konferencen skal tage hensyn til det forhold, at en sådan udvikling efter NATO-medlemmernes mening også skal styrke den europæiske søjle i Den Atlantiske Alliance og den transatlantiske forbindelse. Alliancen er fortsat garant for det fælles forsvar af sine medlemmer og spiller en grundlæggende rolle i Europas sikkerhed som helhed. På samme måde skal de stater, der ikke er medlem af Alliancen, have ret til at træffe deres egne forsvarsmæssige beslutninger.
Mange af os føler, at konferencen skal overveje, hvordan man kan fremme udviklingen af den europæiske operationelle kapacitet, hvordan man kan skabe tættere europæisk samarbejde på våbenområdet, og hvordan man kan sikre øget sammenhæng mellem aktioner på militærområdet og de politiske, økonomiske eller humanitære aspekter af den europæiske krisestyring.
På denne baggrund ønsker mange af os yderligere at styrke forbindelserne mellem EU og Den Vesteuropæiske Union (WEU), der udgør en integrerende del af udviklingen af Unionen.
I den forbindelse er der i gruppen allerede blevet foreslået flere muligheder for den fremtidige udvikling af denne forbindelse. En mulighed er et styrket EU/WEU-partnerskab, der opretholder WEU's fulde autonomi. En anden mulighed er, at der etableres en tættere forbindelse, der giver Unionen mulighed for at styre WEU i forbindelse med humanitære, fredsbevarende og andre krisestyringsoperationer (kendt som Petersberg-opgaver). En tredje mulighed kunne være indarbejdelsen af disse Petersberg-opgaver i traktaten. Som en fjerde mulighed har mange af os støttet tanken om en gradvis integration af WEU i EU. Dette kunne ske enten ved at fremme EU/WEU-konvergensen gennem et tilsagn fra WEU om at optræde som redskab for Unionen i operationelle-militære spørgsmål eller ved at aftale en række etaper, der fører frem til fuld EU/WEU-sammensmeltning. I sidstnævnte tilfælde vil traktaten komme til at omfatte ikke kun Petersberg-opgaverne, men også en kollektiv forsvarsforpligtelse, enten i selve traktaten eller i en tilknyttet protokol.
I denne sammenhæng har nogle medlemmer fremført den tanke, at regeringskonferencen skal undersøge muligheden for i den reviderede traktat at indføje en bestemmelse om gensidig bistand til forsvar af Unionens ydre grænser.
Konferencen vil skulle overveje disse og andre muligheder.
__________
Europa og demokratiet er uadskillelige begreber. Indtil nu er alle skridt i retning af opbygningen af Europa blevet taget efter fælles aftale mellem dets medlemsstaters demokratiske regeringer, de er blevet ratificeret af de nationale parlamenter, og de har haft folkelig støtte i vore lande. Sådan skal vi også bygge fremtiden.
Vi er klar over, at disse overvejelser fra gruppen kun er en lille del af en offentlig debat, som Det Europæiske Råd har taget initiativ til. Vi håber, at disse offentlige og fælles overvejelser mellem vore nationer vil føre til fornyet støtte til et projekt, der mere end nogensinde er nødvendigt for dagens Europa.
____________________
(1) Kommissionens og EMI's beretninger i henhold til artikel 109 J, stk. 1, skal omfatte en undersøgelse af, hvorvidt hver medlemsstats nationale lovgivning, herunder statutterne for dens nationale centralbank, er forenelig med artikel 107 og 108 i traktaten samt med ESCB-statutten (ifølge artikel 108 skal de nationale lovgivninger være forenelige med traktaten og ESCB-statutten senest på tidspunktet for oprettelsen af ESCB).
(2)I sin sammensætning af stats- og regeringscheferne (artikel 109 J, stk. 4).
(3) De deltagende medlemsstaters stats- og regeringschefer ved fælles overenskomst (artikel 109 L, stk. 1).
(4) De deltagende medlemsstater (artikel 105 A, stk. 2, og 109 K, stk. 4).
(5) Rådet træffer afgørelse med enstemmighed mellem de deltagende medlemsstater.
(6) De deltagende medlemsstater.
(7) Mødet i den parlamentariske associeringskommission med Den Tjekkiske Republik holdes den 18. december.
© Europa-Parlamentet: 1998
|