Tilbagegangsregioner : et nyt demografisk og territorialt paradigme
EU er på nuværende tidspunkt sammen med Rusland og Japan den del af verden, der formentlig vil opleve den svageste demografiske vækst i de kommende år. Ud over det udenrigspolitiske plan har denne tendens også følger for den regionale og lokale udvikling. Det er således hele den økonomiske, sociale og territoriale samhørighedspolitik, som berøres af de nuværende demografiske fænomener. En demografisk tilbagegang på regionsplanet ledsager og er ofte uadskilleligt forbundet med problematikken omkring udviklingsforskelle, som traditionelt er et centralt emne for EU's samhørighedspolitik. Ifølge forfatterne bør dette medføre, at man tager denne politik op til nyvurdering i alle dens dimensioner - på det økonomiske, sociale, miljømæssige og især det territoriale plan. Problemet med demografisk tilbagegang kan således løses gennem indførelsen af en multiskalastyring med såvel supraregionale (EU og medlemsstaterne), infraregionale (lokale myndigheder og byområder) som transregionale (grænseoverskridende områder og indre margener) indsatsniveauer.
Studie
Kort resumé
Ekstern forfatter
Claude Grasland, Ronan Ysebaert, Bernard Corminboeuf, Nicolas Gaubert, Nicolas Lambert, Isabelle Salmon (UMS RIATE - Université Paris Diderot) ; Myriam Baron, Sophie Baudet-Michel, Estelle Ducom, Dominique Rivière, Camille Schmoll, Christine Zanin (Géographie-cités - CNRS Paris-A) ; Jérome Gensel, Jean-Marc Vincent, Christine Plumejeaud (LIG - Université Joseph Fourier) ; Gilles Van Hamme (IGEAT - Université Libre de Bruxelles) ;Einar Holm, Magnus Strömgren (Université d’Umeå) ; Pasquale Coppola, Alessia Salaris (Université de Naples) ; Octavian Groza, Ionel Muntele, George Turcanasu et Oana Stoleriu (CUGUAT – TIGRIS - Université Alexandru Ioan Cuza)