Søg

Dine resultater

Viser 10 af 67 resultater

Europa-Parlamentet: valgprocedurer

EU-faktablade 01-02-2024

Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale bestemmelser, der varierer fra stat til stat. De fælles regler fastlægger princippet om forholdstalsvalg og bestemmelser om spærregrænser og visse hverv, der er uforenelige med mandatet som medlem af Europa-Parlamentet. Mange andre vigtige aspekter, såsom det benyttede valgsystem og antallet af valgkredse, er reguleret ved national ...

Den intellektuelle ejendomsret omfatter alle eksklusive rettigheder til intellektuelle frembringelser. Den omfatter to typer af rettigheder: Industrielle ejendomsrettigheder, der indbefatter opfindelser (patenter), varemærker, industrielle design og modeller og oprindelsesbetegnelser, samt ophavsrettigheder, der dækker kunstneriske og litterære værker. Siden traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) trådte i kraft i 2009, har EU haft eksplicit kompetence inden for intellektuelle ejendomsrettigheder ...

Unionsborgerne og deres rettigheder

EU-faktablade 30-01-2024

Borgernes individuelle rettigheder og Unionsborgerskabet er forankret i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). De er de første skridt i skabelsen af en europæisk identitet. En medlemsstat kan blive pålagt sanktioner, hvis den groft overtræder Unionens grundlæggende værdier.

Den vigtigste udvikling i de første traktater vedrører skabelsen af Fællesskabets egne indtægter, styrkelsen af Parlamentets budgetbeføjelser, det direkte valg af Europa-Parlamentets medlemmer og oprettelsen af det europæiske monetære system (EMS). Den europæiske fælles akt, som trådte i kraft i 1986, indebar gennemgribende ændringer af Romtraktaten og styrkede integrationstanken ved at skabe et stort indre marked.

Dette faktablad beskriver de kompetencer, der henhører under Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen), som består af to domstole, Domstolen og Retten, og tilbyder forskellige klagemuligheder som fastsat i artikel 19 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), artikel 251-281 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), artikel 136 i Euratomtraktaten og protokol nr. 3 om statutten for Den Europæiske Unions Domstol, der er knyttet som bilag til traktaterne.

EU-retten – kilder og rækkevidde

EU-faktablade 26-01-2024

Den Europæiske Union har status som juridisk person og har dermed sin egen særskilte retsorden i forhold til folkeretten. EU-lovgivningen har endvidere direkte eller indirekte indvirkning på lovgivningen i medlemsstaterne og bliver en del af hver enkelt medlemsstats retssystem. Den Europæiske Union er i sig selv en retskilde. Retsordenen inddeles normalt i primær ret (traktaterne og de generelle retlige principper), afledt eller sekundær ret (baseret på traktaterne) og supplerende ret.

Civilretligt samarbejde

EU-faktablade 26-01-2024

Den fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og mennesker over grænserne øges løbende. I civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger udvikler EU et retligt samarbejde og bygger således bro mellem de forskellige retssystemer. De vigtigste mål er retssikkerhed og en ubesværet og effektiv adgang til domstolene, hvilket indebærer, at det er let at finde frem til den kompetente retsmyndighed, en klar angivelse af gældende ret samt hurtige og effektive anerkendelses- og fuldbyrdelsesprocedurer ...

Traktaterne tillægger udviklingen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed stor betydning. I 2009 blev der indført en række vigtige nye elementer: en mere effektiv og demokratisk beslutningsproces, som blev indført som en reaktion på afskaffelsen af den gamle søjlestruktur, styrkede beføjelser til EU-Domstolen og en ny rolle til de nationale parlamenter. De grundlæggende rettigheder styrkes af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som er juridisk bindende.

Europa-Kommissionen

EU-faktablade 22-01-2024

Kommissionen er den EU-institution, der har monopol på initiativretten på lovgivningsområdet, og den har væsentlige udøvende beføjelser inden for politiske områder såsom konkurrence og udenrigshandel. Den er Den Europæiske Unions primære udøvende organ og består af et kollegium sammensat af én kommissær fra hver medlemsstat. Kommissionen fører tilsyn med anvendelsen af EU-retten og medlemsstaternes overholdelse af traktaterne. Den står også i spidsen for de udvalg, der er ansvarlige for gennemførelsen ...

Den Europæiske Unions Domstol

EU-faktablade 22-01-2024

Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) er en af de syv EU-institutioner. Den omfatter to domsmyndigheder: Domstolen og Retten. Den har ansvaret for Den Europæiske Unions jurisdiktion. Domsmyndighederne sikrer en korrekt fortolkning og anvendelse af den primære og afledte EU-ret i EU. De prøver lovligheden af EU-institutionernes retsakter og træffer afgørelser om medlemsstaternes efterlevelse af forpligtelserne i henhold til primær og afledt EU-ret. Den fortolker ligeledes EU-retten efter anmodning ...