189

resultat(er)

Ord
Type af publikation
Politikområde
Forfatter
Nøgleord
Dato

Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO)

21-10-2020

Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO) er et nyt finansielt instrument under samhørighedspolitikken, som har til formål at yde støtte til områder, der står over for alvorlige socioøkonomiske udfordringer som følge af omstillingen til klimaneutralitet. FRO vil lette gennemførelsen af den europæiske grønne pagt, som har til formål at gøre EU klimaneutralt senest i 2050.

Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO) er et nyt finansielt instrument under samhørighedspolitikken, som har til formål at yde støtte til områder, der står over for alvorlige socioøkonomiske udfordringer som følge af omstillingen til klimaneutralitet. FRO vil lette gennemførelsen af den europæiske grønne pagt, som har til formål at gøre EU klimaneutralt senest i 2050.

Genopretningsbistand til samhørighed og til områder i Europa (REACT-EU)

15-10-2020

REACT-EU er et lovforslag om afhjælpning af de sociale og økonomiske tab, som covid-19-pandemien har ført med sig, og forberedelse af en grøn, digital og modstandsdygtig genopretning. REACT-EU har til formål at mobilisere yderligere 58 mia. EUR til strukturfondene i perioden 2020-2022 og at øge fleksibiliteten i udgifterne til samhørighedspolitikken.

REACT-EU er et lovforslag om afhjælpning af de sociale og økonomiske tab, som covid-19-pandemien har ført med sig, og forberedelse af en grøn, digital og modstandsdygtig genopretning. REACT-EU har til formål at mobilisere yderligere 58 mia. EUR til strukturfondene i perioden 2020-2022 og at øge fleksibiliteten i udgifterne til samhørighedspolitikken.

EU's udgifter

01-05-2018

Budgetudgifterne godkendes af Rådet og Parlamentet i fællesskab. EU's årlige budget skal respektere de lofter, der er aftalt i den flerårige finansielle ramme (FFR) for de forskellige programmer og politikker såsom samhørighedspolitikken, landbrugspolitikken og udenrigspolitikken. Fleksibilitetsinstrumenter sikrer, at EU kan reagere i tilfælde af uforudsete behov. Brug af finansielle instrumenter skaber en multiplikatoreffekt for så vidt angår EU-udgifter.

Budgetudgifterne godkendes af Rådet og Parlamentet i fællesskab. EU's årlige budget skal respektere de lofter, der er aftalt i den flerårige finansielle ramme (FFR) for de forskellige programmer og politikker såsom samhørighedspolitikken, landbrugspolitikken og udenrigspolitikken. Fleksibilitetsinstrumenter sikrer, at EU kan reagere i tilfælde af uforudsete behov. Brug af finansielle instrumenter skaber en multiplikatoreffekt for så vidt angår EU-udgifter.

Budgetkontrol

01-05-2018

Der foretages kontrol af EU's budget i alle EU-institutioner og på medlemsstatsniveau. Revisionsretten og Parlamentet udfører et vigtigt kontrolarbejde på forskellige niveauer. Hvert år undersøger Parlamentet gennemførelsen af budgettet med henblik på at meddele decharge til Kommissionen, de andre EU-institutioner og Unionens agenturer.

Der foretages kontrol af EU's budget i alle EU-institutioner og på medlemsstatsniveau. Revisionsretten og Parlamentet udfører et vigtigt kontrolarbejde på forskellige niveauer. Hvert år undersøger Parlamentet gennemførelsen af budgettet med henblik på at meddele decharge til Kommissionen, de andre EU-institutioner og Unionens agenturer.

EU og Verdenshandelsorganisationen

01-05-2018

Verdenshandelsorganisationen (WTO) arbejder for at sikre et regelbaseret internationalt handelssystem. På trods af et dødvande i handelsforhandlinger undersøges det, hvordan WTO's regler kan moderniseres, og hvordan nye globale udfordringer kan tackles. I henhold til Lissabontraktaten lovgiver Europa-Parlamentet sammen med Rådet på dette område og spiller en vigtig rolle med hensyn til at kontrollere den internationale handelspolitik.

Verdenshandelsorganisationen (WTO) arbejder for at sikre et regelbaseret internationalt handelssystem. På trods af et dødvande i handelsforhandlinger undersøges det, hvordan WTO's regler kan moderniseres, og hvordan nye globale udfordringer kan tackles. I henhold til Lissabontraktaten lovgiver Europa-Parlamentet sammen med Rådet på dette område og spiller en vigtig rolle med hensyn til at kontrollere den internationale handelspolitik.

Menneskerettighederne

01-05-2018

Den Europæiske Union lægger vægt på at støtte demokratiet og menneskerettighederne i sine eksterne forbindelser i overensstemmelse med sine grundprincipper om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet. EU tilstræber at integrere menneskerettighedsspørgsmål i alle sine politikker og programmer og har forskellige menneskerettighedspolitiske instrumenter til konkrete aktiviteter — herunder finansiering af specifikke projekter ...

Den Europæiske Union lægger vægt på at støtte demokratiet og menneskerettighederne i sine eksterne forbindelser i overensstemmelse med sine grundprincipper om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet. EU tilstræber at integrere menneskerettighedsspørgsmål i alle sine politikker og programmer og har forskellige menneskerettighedspolitiske instrumenter til konkrete aktiviteter — herunder finansiering af specifikke projekter via sine finansielle instrumenter.

Demokratifremme og valgobservation

01-05-2018

Støtte til demokrati i hele verden er en prioritet for Den Europæiske Union. Demokrati er stadig den eneste styreform, hvorunder befolkningen fuldt ud kan nyde godt af sine menneskerettigheder, og en afgørende faktor for udvikling og langsigtet stabilitet. Europa-Parlamentet er som den eneste direkte valgte EU-institution særligt engageret i arbejdet for at fremme demokrati.

Støtte til demokrati i hele verden er en prioritet for Den Europæiske Union. Demokrati er stadig den eneste styreform, hvorunder befolkningen fuldt ud kan nyde godt af sine menneskerettigheder, og en afgørende faktor for udvikling og langsigtet stabilitet. Europa-Parlamentet er som den eneste direkte valgte EU-institution særligt engageret i arbejdet for at fremme demokrati.

Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), Schweiz og Norden

01-05-2018

Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) blev etableret i 1994 med henblik på at udvide EU's bestemmelser for det indre marked til at omfatte landene i Det Europæiske Frihandelsområde (EFTA). Liechtenstein, Island og Norge er parter i EØS-aftalen. Schweiz er medlem af EFTA, men er ikke part i EØS-aftalen. EU og EØS/EFTA-partnere (Norge og Island) er desuden forbundet gennem forskellige politikker og fora for Norden, som fokuserer på Europas nordligste områder, der er i hastig udvikling, og ...

Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) blev etableret i 1994 med henblik på at udvide EU's bestemmelser for det indre marked til at omfatte landene i Det Europæiske Frihandelsområde (EFTA). Liechtenstein, Island og Norge er parter i EØS-aftalen. Schweiz er medlem af EFTA, men er ikke part i EØS-aftalen. EU og EØS/EFTA-partnere (Norge og Island) er desuden forbundet gennem forskellige politikker og fora for Norden, som fokuserer på Europas nordligste områder, der er i hastig udvikling, og på den arktiske region som helhed.

Budgetproceduren

01-05-2018

Siden traktaterne i 1970 og 1975 er Parlamentets rolle i budgetproceduren gradvist blevet styrket. Lissabontraktaten gav Parlamentet samme indflydelse som Rådet på det samlede EU-budget.

Siden traktaterne i 1970 og 1975 er Parlamentets rolle i budgetproceduren gradvist blevet styrket. Lissabontraktaten gav Parlamentet samme indflydelse som Rådet på det samlede EU-budget.

Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

01-05-2018

Forbedring af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen har været et vigtigt anliggende for EU siden 1980'erne. Der er med lovgivning på EU-plan blevet fastsat minimumsstandarder for beskyttelse af arbejdstagerne, samtidig med at medlemsstaterne fortsat kan bibeholde eller indføre strengere bestemmelser. Da Lissabontraktaten trådte i kraft, blev Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder retligt bindende, og sundheds- og sikkerhedspolitikken blev derved til et endnu vigtigere område ...

Forbedring af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen har været et vigtigt anliggende for EU siden 1980'erne. Der er med lovgivning på EU-plan blevet fastsat minimumsstandarder for beskyttelse af arbejdstagerne, samtidig med at medlemsstaterne fortsat kan bibeholde eller indføre strengere bestemmelser. Da Lissabontraktaten trådte i kraft, blev Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder retligt bindende, og sundheds- og sikkerhedspolitikken blev derved til et endnu vigtigere område for EU's lovgivning.

Kommende begivenheder

30-11-2020
EPRS online Book Talk | How to own the room (and the zoom) [...]
Anden begivenhed -
EPRS
30-11-2020
Hearing on Future-proofing the Tourism Sector: Challenges and Opportunities Ahead
Høring -
TRAN
30-11-2020
LIBE - FEMM Joint Hearing: Combating Gender based Violence: Cyber Violence
Høring -
FEMM LIBE

Partnere