EU's vigtigste frihandelsaftaler og deres forhandlingsproces
Læs her, hvordan man forhandler om EU's frihandelsaftaler, hvilke vigtige aftaler der er i spil, og hvilken vigtig rolle Europa-Parlamentet spiller i godkendelsesprocessen.
Hvad er en frihandelsaftale?
Frihandelsaftaler, også bare kaldet handelsaftaler, er traktater, der indgås mellem to eller flere lande, og som har til formål at forbedre parternes handels- og investeringsforbindelser ved at fjerne hindringer.
Med over 40 forskellige aftaler med mere end 70 lande har EU verdens største portefølje af handelsaftaler.
Told og afgifter
Nogle aftaler fokuserer på at reducere eller fjerne toldbarrierer eller på at etablere en toldunion ved at fjerne toldafgifter og indføre en fælles toldtarif for udenlandsk import.
Investeringer
Men en handelsaftale handler ikke kun om told. Den kan også dreje sig om investeringer, og hvordan man skal håndtere tvister om investeringer, f.eks. når en virksomhed mener, at en beslutning truffet af et andet lands regering påvirker dens investeringer i det pågældende land. Gensidig adgang til handelspartnernes offentlige udbud indgår også ofte i en handelsaftale.
Hvorfor er handelsaftaler vigtige for EU?
Handelsaftaler er et centralt element i EU's handelspolitik, da de er en vigtig drivkraft for økonomisk vækst. I 2024 var EU verdens næststørste eksportør af varer (14 % af den globale vareeksport). EU eksporterede mindre end Kina (18 %), men mere end USA (10 %). EU var også den næststørste importør af varer (12,9 % af den globale vareimport). Så det importerede mindre end USA (16,4 %), men mere end Kina (12,6 %).
Fremme af væksten
Nye handelsaftaler skaber nye forretningsmuligheder for europæiske virksomheder, hvilket fører til, at der skabes flere job, mens forbrugerne får glæde af flere valgmuligheder og lavere priser.
Opretholdelse af produktstandarder
Handelsaftaler kan bidrage til at sikre, at standarden for importerede produkter er den samme som for produkter fremstillet i EU. For eksempel har EU forbudt visse hormoner i kvægbrug på grund af sundhedsmæssige farer. EU's handelsaftaler sikrer derfor, at vi ikke importerer oksekød, der indeholder disse hormoner.
Beskyttelse af regionale specialiteter
Aftaler kan også bidrage til at beskytte traditionelle europæiske fødevarer ved at forpligte lande til at anerkende "geografiske betegnelser". Det betyder, at man ikke kan bruge visse betegnelser for eller beskrivelser af ens produkt, medmindre det er produceret i den region og efter den tradition, som er forbundet med disse betegnelser eller beskrivelser. Dette gælder blandt andet for fransk champagne og græsk feta.
Fremme af EU's værdier
EU bruger også sine handelsaftaler til at fremme europæiske værdier. EU's forhandlere tilføjer ofte klausuler om demokrati, menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljøbeskyttelse i handelsaftaler for at bidrage til at forbedre situationen i det land, EU handler med.
Hvordan forhandler EU sine handelsaftaler?
Processen begynder med, at Europa-Kommissionen spørger EU-Rådet, som repræsenterer medlemslandene, om den kan indlede forhandlinger om en handelsaftale med en handelspartner.
Hvis Rådet giver mandat til det, forhandler Kommissionen derefter med handelspartneren på EU's vegne. Gennem hele processen arbejder Kommissionen tæt sammen med Rådets Handelspolitikudvalg, og sideløbende holder det Europa-Parlamentet fuldt informeret og afholder møder med repræsentanter for civilsamfundet.
Når Kommissionen har afsluttet forhandlingerne, offentliggør den aftalen og forelægger den for Rådet og Europa-Parlamentet. Rådet giver derefter Kommissionen mandat til at undertegne aftalen.
Er Europa-Parlamentets godkendelse nødvendig for at indgå handelsaftaler?
Siden Lissabontraktaten trådte i kraft i 2009, har handelsaftaler skullet godkendes af Parlamentet, før de kan træde i kraft. Parlamentet skal også regelmæssigt orienteres om de fremskridt, der gøres under forhandlingerne.
For Parlamentet er kvalitetsstandarder altid afgørende i handelsaftaler, og ethvert forsøg på at sænke dem kan være en grund til at afvise en aftale.
Parlamentet kan også anmode Den Europæiske Unions Domstol om en udtalelse om retsgrundlaget for handelsaftaler. Det gjorde det i januar 2026 for MERCOSUR-aftalerne (frihandelsaftalen med de sydamerikanske lande Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay), der var blevet undertegnet samme måned.
Parlamentet har også vist, at det ikke vil tøve med at bruge sin vetoret, hvis det har alvorlige bekymringer. Det forkastede f.eks. handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA) i 2012.
Når Parlamentet har givet sin godkendelse, kan Rådet indgå aftalen.
Nogle handelsaftaler kan først indgås fuldt ud, når EU-landene også har ratificeret og undertegnet dem. Eftersom det kan tage sin tid for alle lande eller parlamenter at ratificere en aftale formelt, kan visse handelsaspekter anvendes midlertidigt, indtil aftalen er ratificeret af alle.
Hvilke er EU's vigtigste handelsaftaler?
Afrika
EU har præferencehandelsaftaler med 18 afrikanske lande. Desuden nyder et stort antal afrikanske udviklingslande godt af EU's generelle toldpræferenceordning "alt undtagen våben" (GSP/EBA). Disse ordninger gør det muligt for mere end 90 % af den afrikanske eksport at komme ind på EU's marked uden importafgifter. En af de seneste handelsaftaler, som Parlamentet har godkendt, er den økonomiske partnerskabsaftale med Kenya.
Asien: Indien, Kina, Japan og Vietnam
EU og Indien meddelte den 27. januar 2026, at de havde indgået en større handelsaftale. Aftalen vil muliggøre frihandel mellem EU og Indien, verdens mest folkerige land. Aftalen vil også fjerne eller reducere told og afgifter i mange sektorer. En ramme for mobilitet vil i mellemtiden gøre det lettere for folk at rejse mellem Indien og EU i forbindelse med kortvarige arbejdsopgaver. Aftalen skal nu gå gennem en juridisk revisionsproces, inden den kan underskrives officielt. Den skal derefter godkendes af Parlamentet og medlemslandene.
Der er ingen igangværende forhandlinger om frihandel med Kina. I 2020 nåede EU og Kina til enighed om geografiske betegnelser og afsluttede i princippet forhandlingerne om en omfattende investeringsaftale mellem EU og Kina. Men efter at Beijing sanktionerede en række europæiske embedsmænd, tænketanke og akademikere i 2021, nægtede Europa-Parlamentet at gå videre med aftalen. Den udbredte bekymring over menneskerettighederne, herunder i Xinjiang og Hongkong, har gjort det politisk umuligt for mange af Europa-Parlamentets medlemmer at ratificere aftalen.
Det økonomiske partnerskab mellem EU og Japan trådte i kraft den 1. februar 2019, hvorved langt størstedelen af den told, der betales af europæiske og japanske virksomheder, blev fjernet.
En aftale med Vietnam trådte i kraft i 2020.
Europa: Island, Liechtenstein, Norge, Schweiz og Det Forenede Kongerige
Medlemmerne af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA) Island, Liechtenstein og Norge har tætte handelsforbindelser med EU i henhold til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Schweiz er også med i EFTA, men dets handelsforbindelser med EU er reguleret af en frihandelsaftale fra 1972.
EU og Det Forenede Kongerige har en handels- og samarbejdsaftale, der fastsætter betingelser for handel såsom nultold og nul kvoter samt regler om fair konkurrence. Den trådte i kraft den 1. maj 2021.
Latinamerika: Chile, MERCOSUR og Mexico
Den seneste aftale, Parlamentet har godkendt, er aftalen med Chile, som blev indgået den 29. februar 2024 og er en opdatering af en eksisterende aftale. Opdateringen giver toldfri adgang for ca. 99,9 % af EU's eksportvarer. Dette forventes at øge EU's eksport med op til 4,5 mia. EUR (ca. 33,5 mia. kr.). Samtidig vil det være lettere for EU at få adgang til vigtige råstoffer som litium og kobber. Visse følsomme landbrugsprodukter (kød, visse frugter og grøntsager samt olivenolie) er ikke omfattet af aftalen.
En aftale med MERCOSUR-landene (Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay) blev undertegnet i januar 2026. Denne aftale afventer godkendelse af Rådet og Europa-Parlamentet. Processen er i øjeblikket sat i bero, da Parlamentet har anmodet om juridiske udtalelser fra Den Europæiske Unions Domstol om aftalens overensstemmelse med EU-traktaterne.
I januar 2025 meddelte Europa-Kommissionen, at den havde afsluttet forhandlingerne med Mexico om en opdatering af handelsdelen af den globale aftale. I henhold til aftalen vil Mexico afskaffe næsten alle sine toldsatser på EU-produkter for at gøre dem mere konkurrencedygtige i Mexico og mere attraktive for mexicanske forbrugere. Det forventes, at den "moderniserede globale aftale" vil blive undertegnet i februar 2026. Den kan derefter forelægges Parlamentet til godkendelse.
Mellemøsten
Der er forskellige aftaler med lande i Mellemøsten, herunder associeringsaftaler for at øge handlen med varer. Der er også forhandlinger i gang med de enkelte lande om at udvide disse aftaler på områder som landbrug og industristandarder.
Nordamerika: Canada og USA
Frihandelsaftalen med Canada, kendt som den samlede økonomi- og handelsaftale (CETA), trådte midlertidigt i kraft den 21. september 2017. Aftalen træder fuldt ud i kraft, når alle EU-lande har ratificeret den.
Hvad angår USA, så kom der uforudsigelighed i handelsforbindelserne mellem EU og USA, da Trump-regeringen påbegyndte sin anden mandatperiode i januar 2025. I første halvdel af 2025 lancerede præsident Trump en række toldtrusler mod EU. I august 2025 mødtes Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, med Trump i Skotland. Resultatet var en fælles erklæring om en rammeaftale om gensidig, fair og afbalanceret handel.
Nogle lovgivningsforslag, der udspringer af den fælles erklæring, er nu til behandling i Parlamentet. Processen gik i stå, efter at USA truede med at annektere Grønland, men en efterfølgende nedtrapning af situationen og tilbagetrækning af truslerne mod et EU-medlemslands (Danmarks) territoriale integritet har banet vejen for, at Parlamentet kan genoptage sin vurdering af aftalen og den tilhørende lovgivningsmæssige ramme.
I mellemtiden holder EU sit instrument til bekæmpelse af tvang klar til evt. senere brug. Instrumentet er et nyt værktøj, som EU kan bruge, hvis lande tyer til afpresning eller handelsrestriktioner for at give deres egne virksomheder en urimelig fordel.
Oceanien: Australien og New Zealand
I juni 2022 indgik EU og New Zealand en frihandelsaftale. Parlamentet godkendte aftalen den 22. november 2023. Den skal også godkendes af Rådet, før den kan træde i kraft.
Forhandlingerne om en omfattende handelsaftale med Australien blev indledt den 18. juni 2018 og forventes afsluttet i første halvdel af 2026.
Mere om EU's handelspolitik og handelsaftaler
- Handelskrige: Hvordan kan EU forsvare sig?
- Anti-dumping: Hvordan EU vil bekæmpe uretfærdig handelspraksis
Denne artikel blev oprindeligt offentliggjort den 19. oktober 2016 og blev senest opdateret i februar 2026.
