Reform af Det Fælles Europæiske Asylsystem
EU har revideret sit asyl- og migrationssystem for at sikre, at EU-landene hjælper hinanden med at håndtere migrationspresset.
De seneste år har et større antal personer flygtet til Europa fra konflikt, terror og forfølgelse fra deres egne lande. I 2022 modtog EU-landene 966.000 asylansøgninger - næsten det dobbelte antal sammenlignet med i 2021. Uregelmæssige grænsekrydsninger toppede i 2023 år og nåede op på over 380.000, det højeste antal siden 2016. EU besluttede at reformere Det Fælles Asylsystem (CEAS) for at sikre, at alle EU-landene bidrager til asylhåndteringen.
Læs mere: EU’s svar på migration og asyl
Mere solidarritet i EU med ny håndtering af migration
Proceduren til at søge flygtningestatus i EU har tidligere været bestemt af Dublinforordningen. Generelt betyder det, at det EU-land, der er ansvarligt for asylansøgningsprocessen, er det første land, man kommer til.
Eftersyn af Dublin-forordningen
Systemet i henhold til Dublin-forordningen, der går tilbage til 2003, havde til formål at udpege et enkelt EU-land, der var ansvarligt for at behandle en asylansøgning. Men da antallet af asylansøgere, der kom ind i EU, steg kraftigt i 2015, begyndte lande som Grækenland og Italien at kæmpe for at få plads til alle ansøgere. Parlamentet har opfordret til en revision af Dublinsystemet siden 2009.
I september 2020 foreslog Kommissionen en ny Pagt for Migration og Asyl, der fremsætter forbedrede og hurtigere procedurer i hele EU's asyl- og migrationssystem.
Den nye asyl- og migrationspagt
Den nye pagt fokuserer primært på en forbedret grænsehåndtering og asylprocedurer for personer, der beder om asyl ved grænsen, såvel som obligatoriske før-screenings til at fremskynde behandlingen af ansøgningerne. En central søjle i pagten er behovet for, at alle EU-lande udviser solidaritet med de lande, der modtager et stort antal migranter. Systemet fremmer fleksible bidrag fra EU-landene, der spænder fra flytning af asylansøgere fra det første indrejseland til finansielle bidrag samt operationel og teknisk støtte.
I februar 2024 blev Parlamentet og EU-landene enige om den endelige tekst til de lovgivningsdokumenter, der udgør den nye pagt om migration og asyl, og som fastsætter nye regler for håndtering af asyl- og migrationsstrømme. Efter at den samlede pakke blev vedtaget i april 2024, har EU-landene to år til at indarbejde det nye system i deres nationale lovgivning.
Den reviderede asyl- og migrationshåndteringslovgivning
Blandt de nye regler er forordningen om asyl- og migrationsstyring, som erstatter Dublin-forordningen og fokuserer på princippet om solidaritet mellem EU-landene.
EU-landene vil kunne vælge at støtte andre medlemslande, der står over for et migrationspres, enten ved at forpligte sig til at tage imod og behandle nogle af migranterne, ved at tilbyde finansielle bidrag eller ved at yde operationel og teknisk støtte, når det er nødvendigt. Hvert EU-land kan frit vælge, hvilke typer bidrag de ønsker at give.
Europa-Kommissionen vil udarbejde en årlig rapport om asyl, modtagelse og den overordnede migrationssituation, som vil blive brugt til at beslutte EU's reaktion på migration.
De nye regler tilskynder også til samarbejde med lande uden for EU for at tackle årsagerne til irregulær migration og tvungen fordrivelse. Dette samarbejde skal være baseret på menneskerettigheder og respektere EU's fælles værdier.
I december 2023 vedtog Europa-Kommissionen en aftale med Tunesien for at hjælpe med at begrænse irregulær migration under overholdelse af menneskerettighederne. I marts 2024 underskrev Kommissionen en lignende aftale med Egypten.
At give sikker adgang til EU: Skabelsen af en EU-genbosættelsesramme
Genbosættelse er den overførelse, på opfordring fra UNHCR, af en ikke-EU-borger, der har brug for beskyttelse fra et ikke-EU land til et EU-medlemsland, hvor han eller hun har lov til at opholde sig som flygtning. Det er et af de foretrukne muligheder for at garantere sikkerhed og lovlig adgang til den Europæiske Union for flygtninge.
For at sikre en holdbar situation for migrationsporblematikken, har Parlamentet understreget behovet for et permanent og obligatorisk EU-genbosættelsesprogram.
I april 2024 vedtog Parlamente reglerne for en EU-genbosætningsramme med det formål at erstatte de eksisterende ad hoc-ordninger og føre til en mere strømlinet EU-politik. Rammen vil betyde, at EU-landene frivilligt genbosætter sårbare flygtninge, der opholder sig i tredjelande. Disse mennesker vil få mulighed for at nå europæisk jord på en lovlig, organiseret og sikker måde. En toårig EU-plan for genbosættelse og humanitær modtagelse, der fastsætter det maksimale antal personer, der skal modtages, og EU-landenes bidrag, vil blive vedtaget af Rådet.
Læs mere om EU’s genbosættelsesramme.
Eurodac: opgradering af fingeraftryksdatabasen
Eurodac er et stort IT-system, der hjælper med forvaltningen af asylansøgninger ved at lagre og behandle digitaliserede fingeraftryk fra asylansøgere og irregulære migranter.
Asylansøgere over 14 år skal have taget fingeraftryk, når de indgiver deres ansøgning hvor som helst i EU. Deres fingeraftryk overføres til Eurodacs centrale database, hvor de kan sammenlignes med eksisterende registre.
I december 2023 nåede Europa-Parlamentet og EU's regeringer frem til en foreløbig aftale om reformen, som udvidede systemets anvendelsesområde:
- Flere data vil blive indsamlet, herunder ansigtsbilleder
- Ikke-EU-borgere, der opholder sig ulovligt i EU uden at søge asyl, vil blive tilføjet
- Data vil blive indsamlet for alle over seks år i stedet for 14 år.
Ændringerne giver mulighed for bedre kontrol og afsløring af uautoriserede bevægelser i EU og hjælpe med at identificere personer, der kan udgøre en sikkerhedstrussel.
At sikre en større ensartethed
Grundlag for at give asyl
Kvalifikationsdirektivet har til formål at tydeliggøre grundene til at give asyl og sikre, at asylansøgere behandles ens, uanset i hvilket medlemsland de indgiver deres ansøgning.
Parlamentet og Rådet nåede frem til en foreløbig aftale om reglerne december 2022. Ifølge aftalen skal beskyttelse kun gives, så længe flygtningen er truet, og anerkendte flygtninge skal have en opholdstilladelse på mindst tre år, der kan forlænges. Deres bevægelser vil være begrænset til det land, der behandler deres ansøgning.
Aftalen blev formelt vedtaget af parlamentet i april 2024.
Modtagelsesforhold
Reformen af modtagelsesforholdsdirektivet forsøger at sikre, at asylansøgerne får gavn af harmoniserede, materielle modtagelsesstandarder (bolig, adgang til arbejdsmarkedet osv.), i hele EU, samt at modvirke sekundære bevægelser.
I henhold til en foreløbig aftale, som blev formelt vedtaget af Parlamentet og EU-regeringerne i april 2024, vil registrerede asylansøgere få lov til at arbejde senest ni seks måneder efter, at de har ansøgt om asyl. De vil også få adgang til sprogkurser, samfundsundervisning og/eller erhvervsuddannelse. Alle børn, der anmoder om asyl, skal indskrives i skole senest to måneder efter ankomsten, og uledsagede mindreårige vil få udpeget en værge.
De nye regler skal også afskrække ansøgere fra at flytte rundt i EU efter deres registrering ved at begrænse deres adgang til modtagelsesforhold til det land, der behandler deres ansøgning, og begrænse bestemmelserne om rejsedokumenter. De nationale myndigheder kan også begrænse asylansøgerens tilstedeværelse til bestemte områder.
Det vil stadig være muligt at tilbageholde asylansøgere, men kun under særlige omstændigheder efter en retskendelse og i så kort en periode som muligt.
EU's agentur for asyl
Den 11. november 2021 stemte Parlamentet for at transformere det nuværende Europæiske Asylstøttekontor (EASO) til EU's Agentur for Asyl efter aftale med Rådet. Fra januar 2022 har det ændrede agentur skullet gøre asylprocessen i EU-landene mere ensartet og hurtigere. Dets 500 eksperter kan give bedre støtte til de nationale asylsystemer, der står over for en stor mængde sager, der skal gøre EU's migrationshåndteringssystem mere effektivt og bæredygtigt. Derudover har det nye agentur fået ansvaret for at overvåge, om grundlæggende rettigheder respekteres angående international beskyttelse og ved modtagerforholdene i medlemslandene. Det hjælper også i samarbejdet mellem EU og ikke-EU-lande.
EU-midler til asyl
I en betænkning vedtaget i juli 2021 godkendte Parlamentet budgettet for den nye Asyl-, Migrations- og Integrationsfond (AMIF) for 2021-2027, der vil stige til €9,88 mia. Den nye fond skal bidrage til at styrke den fælles asylpolitik, udvikle lovlige veje til migration, støtte integrationen af borgere fra tredje lande og bidrage til at bekæmpe uregelmæssig migration. Midlerne skal også få medlemslandene til at dele ansvaret for at modtage flygtninge og asylansøgere på en retfærdig måde.
Medlemmerne bakkede også op om at skabe en ny Integreret Grænsehåndteringsfond (IBMF) og blev enige om at øremærke €6,24 mia. til den. IBMF skal hjælpe med at forbedre medlemslandenes grænsehåndteringskapaciteter, mens man sikrer, at grundlæggende rettigheder respekteres. Det vil også bridrage til en fælles, harmoniseret visapolitik og introducere beskyttelsestiltag for sårbare personer, der ankommer til Europa særligt uledsagede børn.
Denne artikel blev sidst opdateret i april 2024.
Læs mere om migration:
