Overtrædelse af EU's værdier: Hvordan EU kan reagere

EU har værktøjerne til at beskytte sine værdier og budget, når et medlemsland overtræder disse. Find ud af hvordan mekanismerne virker.

Den Europæiske Union er baseret på et sæt af fælles værdier, der beinder landene og befolkningerne sammen. Disse værdier står i begyndelsen af Traktaten om Den Europæiske Union. De inkluderer respekten for menneskelig værdighed, frihed, demokrati, lighed, retsstaen og respekt for menneskerettigheder.

En overtrædelse af EU's værdier af et medlemsland kalder på en reaktion på EU-niveau.

Hvad er retsstaten?

Retsstaten er en af EU's kerneværdier og et nøgleprincip for en demokratisk stat, der skal hjælpe med at sikre fairness og gennemsigtighed.

Retsstatsprincippet betyder, at regeringerne er bundet af loven, at de ikke må træffe vilkårlige beslutninger, og at borgerne bør være i stand til at anfægte deres handlinger ved uafhængige domstole.

Det dækker også kampen mod korruption, som uretfærdigt favoriserer nogle til skade for andre, samt beskyttelsen af mediefrihed, som sørger for at offenrligheden er ordenligt informeret om regeringen.

De seneste år har Europa-Parlamentet alarmeret om en forværret situation for retsstateni nogle EU lande. MEP'erne har gentagne gange opfordret Kommissionen og medlemslandene til at beskytte EU's værdier og budget.

Proceduren for Artikel 7

Artikel 7-proceduren, der er til for at beskytte EU’s værdier, blev introduceret i Amsterdam-traktaten fra 1997.

Den indeholder to mekanismer ti lat beskytte EU's værdier:

• Én om forebyggende tiltag, hvis der er et klart brud på EU’s værdier, og sanktioner, hvis bruddene allerede har fundet sted.
• Én om mulige sanktioner mod et medlemsland står ikke klart defineret i EU-traktaterne, men kan inkludere at suspendere stemmerettigheder i Rådet og Ministerrådet.

Mulige sanktioner mod det pågældende EU-land er ikke udtrykkeligt defineret i EU-traktaterne, men kan omfatte suspension af stemmerettigheder i Rådet og Det Europæiske Råd.

Ved begge mekanismer er det en endelig beslutning, der skal træffes af repræsentanter for medlemslandene i Rådet, men vejen til at nå en beslutning er forskellig.

• Ved den forebyggende mekanisme kræves der et flertal i Rådet bestående af fire femtedele af medlemslandene.
• Beslutninger om at bestemme, at bruddene allerede har fundet sted, kræver enstemmighed blandt regeringslederne. 

Det involverede medlemsland kan ikke selv deltage i afstemningerne. Se vores infografik for flere detaljer.

Regler til at at beskytte EU's budget

I 2020 godkendte MEP'erne en forordning, der skal beskytte EU-midler mod misbrug af medlemsstaterne – kendt som retsstatsbetingelsesmekanismen. Parlamentet gik ind for, at den ikke kun skulle finde anvendelse, når EU-midler misbruges direkte, f.eks. i tilfælde af korruption eller svig, men også når systematiske overtrædelser af grundlæggende værdier risikerer at påvirke forvaltningen af EU-midler.

Det betyder, at respekten for retsstaten og andre EU-værdier er en betingelse for et medlemsland for at få adgang til EU's fonde, da midler kan blive tilbageholdt for lande, der overtræder retsstaten og dermed går på kompromis med håndteringen af EU's fonde.

Andre tiltag

Hvis Kommissionen vurderer, at et medlemsland overtræder EU-lovgivningen, hvilket betyder, at det ikke overholder de regler, der er vedtaget på EU-plan, kan den indlede en trafikprocedure ved Den Europæiske Unions Domstol, som kan føre til økonomiske sanktioner mod landet.

Parlamentet følger nøje med i retsstatsforholdene i EU-landene og udarbejder rapporter, der identificerer problemerne og opfordrer til handling.

Siden 2020 har Kommissionen offentliggjort en årlig rapport om retsstatsforholdene, der følger med i både positive og negative udviklinger i relation til retsstatsforholdene i alle medlemsstater.

Parlamentets ageren angående retsstaten i Ungarn

Europa-Parlamentet er fortsat bekymret over, at den ungarske regering gentagne gange og systematisk underminerer EU's grundlæggende værdier.

I 2022 foreslog Kommissionen at suspendere udbetalingen af 7,5 milliarder euro i EU-støtte til Ungarn på grund af bekymringer om retsstatsprincippet for at sikre beskyttelsen af EU's budget og EU's finansielle interesser. De medlemmer af Europa-Parlamentet, der var med til at udarbejde reglerne til beskyttelse af EU's budget gennem Parlamentet, hilste forslaget velkommen og opfordrede EU-landene i Rådet til at tage de næste skridt.

I 2023, i forbindelse med Ungarns forestående formandskab for Rådet for Den Europæiske Union i juli 2024, kritiserede Parlamentet igen udviklingen i Ungarn. MEP'erne fremhævede regeringsdekreter, angreb på LGBTIQ+-rettigheder og lærere samt systematisk korruption.

I en resolution stemt igennem i 2024 udtrykte europaparlamentarikerne deres bekymring for erosion af demokrati, retsstatsprincipperne og fundamentale rettigheder i Ungarn. Afstemningen kom som en øjeblikkelig reaktion på loven om ’beskyttelse af national suverænitet’, som fornyligt er blevet vedtaget af parlamentet i Ungarn, samt Ungarns premierminister Viktor Orbán handlinger vedrørende at blokere centrale beslutninger om EU’s langsigtede budget, herunder EU’s støtte til Ukraine.

Parlamentet udtrykte desuden ærgrelse over, at Rådet ikke anvendte artikel 7-proceduren, samt Kommissionens beslutning om at frigive op mod 10,2 milliarder af tidligere indefrosne midler, selvom Ungarn ikke opfyldte kravene om reformer af den juridiske uafhængighed.

I november 2025 slog Parlamentet alarm over Ungarns tiltagende krise inden for retsstatsprincippet. MEP'erne påpegede retslig indblanding, korruption, begrænsninger af mediernes og den akademiske frihed, angreb på grundlæggende rettigheder og brugen af umærket AI-genereret indhold forud for parlamentsvalget i 2026 i landet.

De opfordrede til sanktioner i henhold til artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union, opfordrede Kommissionen til at reagere på rapporter om, at Ungarn har spioneret på de europæiske institutioner, og bemærkede, at 18 milliarder euro i EU-midler fortsat er indefrosne.

Bekymringer om Polen

Europa-Kommissionen indledte i slutningen af 2017 en procedure i henhold til artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union mod Polen og kritiserede de retslige reformer i landet. Europa-Parlamentet vedtog flere beslutninger, hvori det udtrykte bekymring over retsstatsprincippet og opfordrede den polske regering til at træffe korrigerende foranstaltninger.

Efter en analyse af situationen i Polen besluttede Europa-Kommissionen i maj 2024 at trække sit forslag i henhold til artikel 7 tilbage. Kommissionen konkluderede, at Polen havde truffet lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger for at imødegå bekymringerne om retsvæsenets uafhængighed.