Mindskning af kulstofudslip: EU’s mål og politikker

Læs hvilke handlinger EU foretager for at nå sine mål med at reducere carbon-udslippet i forskellige sektorer til at forebygge klimaforandringer.

Røg fra skårstene ©AP Images/European Union-EP
Røg fra skårstene. ©AP Images/European Union-EP

EU's klimaforandringsmål og Den Europæiske Grønne Pagt

Til at forebygge klimaforandringer har EU forpligtet sig til at blive klimaneutralt fra 2050. Dette mål og mindsket drivhusgasudslip på minimum 55% fra 2030 (fra de nuværende 40%) vil blive juridisk bindende.
Klimaloven er en del af den Europæiske Grønne Aftale, der er EU's strategi til at blive klimaneutralt. Parlamentet, der længe skubbet på for at få mere ambitiøse klimamål, vedtog sin holdning til en ny lovgivning den 7. oktober.  Medlemmerne opfordrede til, at reduktionsmålet for 2030 bliver 60% i forhold til niveauet i 1990 sammenlignet med det nuværende mål på 40% for alle individuelle EU-lande for, at de kan nå at blive klimaneutrale fra 2050.

For at nå sine mål er EU kommet med en ambitiøs lovgivning.


Et system for handel med udslip for industrien

EU’s handel med CO2-udslip (ETS) skal hjælpe til med at reducere industriens karbonudslip ved at forpligtige selskaber at have licens til hvert et ton CO2, de slipper ud i atmosfæren gennem auktioner. Der er visse incitamenter til at booste innovationen i sektoren.

Det europæiske ETS er verdens første karbonmarked og også det største. Det regulerer omkring 40% af EU’s samlede drivhusgasudslip og dækker omkring 10.000 kraftværker og fabrikker i EU.

Læs mere om hvordan EU’s system for handel med CO2-udslip fungerer og dets reform.

Skæring af udslip fra transporten i Europa

Udslip fra fly og skibe

Den civile luftfart står for 13,4% af det samlede CO2-udslip fra transporten i EU. I april 2023 stemte Parlamentet for at revidere ETS inden for luftfart. For at kunne få drivhusgasudslippet i luftfartssektoren på linje med Parisaftalen godkendte MEP'erne, at ETS kommer til at gælde for alle fly, der flyver fra EEA, også dem der lander uden for området.

Parlamentet og Rådet blev enige om, at spiseolie, syntetisk brændstof og selv brint gradvist skal blive til brændstof til fly. De ønsker, at leverandørerne begynder at levere bæredygtigt brændstof fra 2025 og når 70% af al brændstof inden for luftfarten i EU's lufthavne i 2050.

Den maritime sektor skal skære i drivhusgasudslippet fra skibe med 2% fra 2025, 14,5% fra 2035 og 80% fra 2050 sammenlignet med niveauet i 2020. Skæringerne skal gælde for skibe, der vejer over 5000 ton, da de står for 90% af CO2-udslippet.

Mere om EU's tiltag til at skære i udslippet fra fly og skibe.

Udslip fra biler

Biler og varevogne udslipper omkring 15% af EU’s CO2-uslip. Parlamentet bakkede op om Kommissionens forslag om at få nul udslip fra biler og varevogne i 2035. De mellemliggende reduktionsmål for 2030 skal være 55% for biler og 50% for varevogne.

Parlamentet blev enigt om at introducere priser på kulstof for vejtransport og opvarmning, hvilket ofte kaldes ETS II. MEP'erne ønsker, at virksomheder betaler afgifter for kulstofprodukter såsom brændstof eller opvarmet olie, mens almindelige forbrugere skal undtages indtil 2029.

Fra 2035 skal alle ny biler, der kommer på markedet, være nulemissionskøretøjer, så de kan ikke udslippe nogen CO2. Det er for at sikre, at fra 2050 kan transportsektoren blive karboneutral.

Læs mere om de nye CO2-mål for biler.

Til at kunne fremme brugen af alternative brændstoffer godkendte Parlamentet i oktober 2022 ændringer til reglerne, der omhandler den nødvendige infrastruktur til at gøre dem mere tilgængelige på tværs af Europa.

MEP'erne ønsker at få flere genopladningsstationer ved EU's hovedveje med større kapacitet. De foreslår, at der skal være elektriske opladningsområder for biler ved hver 60. km langs hovedvejene i EU fra 2028.

Kulstofafgift på importerede varer

En 'kulstofgrænsetilpasningsmekanisme' (CBAM) vil give industrier i EU og uden for EU et incitament til at decarbonisere ved at tillægge en ekstra afgift på varer, der kommer fra mindre klimaambitiøse lande. Dette skal modvirke en kulstoflækage - at EU-industrier flytter deres produktion til lande, der er mindre strikse vedrørende CO2-udslip.

Importører skal betale forskellen mellem karbonprisen betalt i produktionslandet og karbonprisen for tilladelser under EU’s system for handel med CO2-udslip.

CBAM bliver indfaset fra 2026 indtil 2034. Samtidig vil de gratis tilladelser i EU's ETS udfases.

Parlamentet godkendte reglerne i april 2023.

Læs hvad en kulstofafgift vil betyde.


Bekæmpelse af udslip fra andre sektorer

Sektorer, der ikke kommer ind under ETS - såsom transport, landbrug, bygninger og affaldshåndtering - står stadig for næsten 60% af EU’s samlede udslip. Udslip fra disse ikke-ETS sektorer vil blive skåret med 30% inden 2030 sammenlignet med 2005.

Dette vil blive gjort gennem aftalte nationale udslipsmål, der bliver beregnet ud fra det bruttonationale produkt (BNP) per indbygger. Lavindkomstlande i EU vil få støtte.

Læs mere om medlemslandenes mål og hvordan fattigere EU-lande vil blive støttet.


Brug af skove til at absorbere CO2-udslip

Skovene er naturlige kulstofdræn, hvilket vil sige, at de opfanger mere karbon fra atmosfæren end de løslader. EU’s skove absorberer det, der svarer til 7% af EU’s samlede drivhusgasudslip hvert år. EU vil bruge denne kraft til at bekæmpe klimaforandringer.

Lovgivningens formål er at forebygge udslip, der skyldes skovrydning, og at forpligtige hvert EU-land til at kompensere for arealbrug, der fører til udslip af CO2, ved bedre at håndtere eller øge deres skove.

Læs mere om hvordan EU bruger skovene som modsvar til karbon-udslip.