Hvilke fremskridt har EU gjort i kampen mod klimaforandringer? (infografik)

EU har sat sig ambitiøse og konkrete mål for at reducere sin udledning af drivhusgasser. Se, hvordan det går med at nå målene for klimaforandringer.

Bekæmpelse af klimaforandringer er en prioritet for EU. EU har forpligtet sig til en række målbare målsætninger og truffet adskillige foranstaltninger for at reducere drivhusgasser. Hvilke fremskridt er der allerede sket i kampen mod klimaforandringer?

EU's fremskridt mod sine mål for klimaforandringer

Infografik, der viser udledningen af drivhusgasser i EU fra 1990 til 2050. Udledningen har været konstant faldende fra 1990 til 2023, og i 2023 var den 37 % under niveauet i 1990. Infografikken viser også de mål, der er sat for yderligere reduktioner - udledningerne skal være mindst 55 % lavere i 2030 og skal nå netto nul i 2050. De nuværende fremskrivninger, der tager højde for yderligere planlagte foranstaltninger, viser, at EU ikke er på vej til at nå disse mål. I baggrunden ses en illustration af en industriel skorsten.
Infografik, der viser udledningen af drivhusgasser i EU fra 1990 til 2050

EU's mål er at reducere udledningen af drivhusgasser med 55 % i forhold til 1990 inden 2030 og at blive klimaneutral inden 2050. Disse mål blev juridisk bindende med vedtagelsen af EU's klimalov i 2021 som en del af den europæiske grønne pagt.

Fremskridt i energi- og industrisektoren

For at nå sine klimamål gør EU en indsats på flere områder. Et af dem er EU' s emissionshandelssystem (ETS), der dækker drivhusgasudledninger fra store anlæg i energi- og industrisektoren samt luftfartssektoren, som står for ca. 40 % af EU's samlede drivhusgasudledninger.

Mellem 2005 og 2023 faldt udledningen fra kraftværker og fabrikker, der er omfattet af EU's emissionshandelssystem, med 47 %, primært drevet af store reduktioner i energiforsyningssektoren (hvor udledningen blev halveret i forhold til 2005) og industrisektoren (hvor udledningen blev reduceret med mere end en tredjedel). Målet er at reducere udledningerne under emissionshandelssystemet med 62 % inden 2030 sammenlignet med 2005-niveauet.

Udledningstendenser pr. EU-land

For at reducere udledningen fra andre sektorer (bygninger, landbrug, småindustri og affald samt indenrigstransport, men ikke luftfart) har EU-landene fastsat nationale mål for reduktion af udledningen i henhold til forordningen om indsatsfordeling. Udledningen fra de sektorer, der er omfattet af de nationale mål, var 18 % lavere i 2022 end i 2005, mens reduktionsmålet for 2030 er 40 % lavere end i 2005.

Bygningssektoren har oplevet et stort fald i sine udledninger (mere end 30 % reduktion i forhold til 2005 i 2023), men fremskridtene har været langsommere i landbrugs- og transportsektoren.

EU-landene skal reducere deres udledning af drivhusgasser i de sektorer, der er omfattet af indsatsfordelingsforordningen, med mellem 10 % og 50 % inden 2030 sammenlignet med 2005. De nationale mål, der er blevet fastsat, tager højde for hvert lands bruttonationalprodukt pr. indbygger og foranstaltningernes omkostningseffektivitet. Derudover skal EU-landene sikre, at de ikke overskrider deres årlige tildeling af drivhusgasemissioner.

Flere infografikker om klimaforandringer

An illustration showing a sustainable rural and urban environment. In the foreground, two small tractors are seen on farmland, accompanied by solar-paneled greenhouses surrounded by trees and a factory with pipelines. In the background, there’s a wind turbine and a city skyline.
Climate_targets_thumbnail.png

Relaterede artikler