Schengen: En guide til den grænsefrie europæiske zone
EU's pasfrie rejseområde, bedre kendt som “Schengen-området”, er et af de mest målbare resultater af den europæiske integration. Lær mere om den i vores guide.
Hvad er Schengen?
Schengen-området er en af søjlerne i det europæiske projekt. Siden det blev etableret i 1995, da paskontroller blev afskaffet indenfor zonen, er det blevet muligt at bevæge sig frit inden for EU for borgerne. Det betyder, at vi kan bo, studere, arbejde og gå på pension i et hvilket som helst EU-land. Turister og virksomheder får også gavn af disse rettigheder.
Schengen-lande
Alle EU-stater er en del af Schengen bortset fra Irland, som har forbehold, og Cypern, som det er meningen skal blive en del af Schengen på et tidspunkt.
EU-landene er blevet enige om at ophæve grænsekontrollen ved luft- og søgrænser for personer, der rejser fra og til Bulgarien og Rumænien fra den 31. marts 2024.
Fire ikke-EU lande - Island, Norge, Schweiz og Liechtenstein - er også en del af Schengen-området.
Schengens formål og fordele
Millioner af mennesker rejser på tværs af EU's interne grænser hver dag. Den frie bevægelighed betyder i praksis forskellige rettigheder for forskellige kategorier af personer fra turister til familier.
Alle EU-borgere kan opholde sig i et andet medlemsland som turist i op til tre måneder med et gyldigt pas eller identitetskort. De kan også bo i et andet medlemsland med retten til at blive behandlet som alle andre borgere i det pågældende land. Entreprenører får også gavn af friheden til at etablere en virksomhed i alle lande og studerende har ret til at studere i et andet medlemsland.
Hvis man igen lukkede de indre grænser, ville det koste dyrt og besværliggøre livet for 1,7 mio. pendlere.
Sikring af sikkerheden indenfor Schengen-området
Schengen-reglerne afskaffer den interne grænsekontrol, mens den harmoniserer og forstærker sikringen af områdets ydre grænser. Når man først har fået lov til at opholde sig i Schengen-området, kan folk rejse fra et medlemsland til et andet uden at skulle igennem en grænsekontrol (en af hovedreglerne). Nationale myndigheder har dog ret til at tjekke enkelte individer eller at lukke den interne grænse, hvis politiet ønsker det, og indføre midlertidig overvågning.
Schengen inkluderer også en fælles visapolitik for korte ophold for ikke-EU borgere og hjælper deltagende lande med at samarbejde om at bekæmpe organiseret kriminalitet med hjælp fra politiet og samarbejde retsvæsenet imellem.
Schengeninformationssystemet er blevet styrket, så det kan levere mere sikkerhed for europæerne. Se mere i vores infografik over udviklingen.
Eksterne og interne grænser
Øgningen i tilstrømningen af migranter til EU i 2015 og flere sikkerhedshensyn, inklusiv truslen om terror og ulovlige grænseoverskridende aktiviteter, påvirkede funktionen af Schengens regler og førte til, at flere medlemslande genindtroducerede grænsekontrol.
Covid-19-udbruddet i 2020 har også fået flere medlemslande til at genintroducere grænsekontroller i et forsøg på at kontrollere spredningen af virussen.
Parlamentet har gentagne gange kritiseret fortsættelsen af de interne grænsekontroller i Schengen-området og ønsker, at de kun bruges som sidste udvej. I en betænkning fra 17. april 2020 opfordrede Parlamentet medlemslandene til at kun vedtage proportionelle tiltag, når de introducerer og forlænger grænsekontroller.
I december 2021 foreslog Europa-Kommissionen en opdatering af reglerne for Schengen-området til at sikre, at genintroduktionen af grænsekontrollen bliver det sidste tiltag og til at fremme alternative tiltag i stedet såsom målrettede politichek og øget politisamarbejde.
MEP'erne har ved flere lejligheder argumenteret imod den hyppige genindførelse af kontrol, som hæmmer den frie bevægelighed for mennesker på tværs af EU.
Parlamentet godkendte opdateringen af Schengen-reglerne i april 2024, der fastsætter klare tidsgrænser for kontrol ved de indre grænser. Rådet gav sin godkendelse i maj 2024.
Udfordringer og EU's svar
Håndteringen af migration og sikkerhed for de ydre grænser er en udfordring for Europa. Ca. 1,85 millioner illegale overgange blev opfanget på EU's eksterne grænser i 2015. Selvom dette tal faldt til 200.000 i 2021, prøver EU at styrke de ydre grænser yderligere for bedre at kunne håndtere asylansøgninger.
Disse udfordringer har ført til en større udvikling i politikken omkring grænsehåndteringen. EU har oprettet nye agenturer og værktøjer såsom Schengeninformationssystemet, Visainformationssystemet, Det Europæiske Grænse- og Kystvagtagentur samt et exitregisteringssystem.
I juli 2021 bakkede MEP'erne også op om at skabe en ny Integreret Grænsehåndteringsfond (IBMF) og blev enige om at øremærke €9,88 mia. til den. IBMF hjælper med at forbedre medlemslandenes grænsehåndteringskapaciteter, mens man sikrer, at grundlæggende rettigheder respekteres. Det bidrager også til en fælles, harmoniseret visapolitik og introducere beskyttelsestiltag for sårbare personer, der ankommer til Europa særligt uledsagede børn.
Fonden arbejder tæt sammen med den Interne Sikkerhedsfond (ISF), der fokuserer på at bekæmpe grænseoverskridende trusler såsom terrorisme, organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet. ISF blev godkendt af Parlamentet i juli 2021 med et budget på €1,9 mia.
Til at opfange kriminelle, terrorister og andre, der udgør en trussel, inden de ankommer til EU, vil EU i fremtiden screene de rejsende via Det Europæiske Rejseinformations- og Autorisationssystem (Etias). Etias forventes at være operationel fra midten af 2025.
Derudover har MEP'erne også godkendt planer, der skal sikre, at Frontex får et stående korps på 10.000 grænsevagter fra 2027 til at øge Europas sikkerhed.
Denne artikel blev oprindeligt udgivet i juni 2019 og senest opdateret i juni 2024.
