EU's kamp for ligestilling og kvinders rettigheder
En oversigt over den seneste udvikling i EU-lovgivningen om ligestilling og kvinders rettigheder og over de tiltag, som Parlamentet efterspørger.
Indholdsfortegnelse
- Lovgivning til beskyttelse af kvinder mod vold, også online
- Lige løn: Regler om gennemsigtighed skal afdække og udligne lønforskelle
- Brydning af de usynlige barrierer: Flere kvinder i selskabsbestyrelser
- Bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre
- Ligestilling mellem kønnene på den politiske dagsorden
Forskelsbehandling på arbejdspladsen. Svære valg mellem karriere og familiemæssige forpligtelser. Onlinechikane. Mange kvinder i Europa oplever ulighed i hverdagen.
Ligestilling mellem kønnene har altid været en af EU's kerneværdier. Europa-Parlamentet er med til at omsætte denne kerneværdi til handling.
I de seneste år har Parlamentet styrket beskyttelsen mod vold, forbedret retten til balance mellem arbejdsliv og privatliv, bakket op om en større repræsentation af kvinder i ledende og beslutningstagende stillinger og vedtaget love, der øger løngennemsigtigheden.
Ud over at vedtage love lægger Parlamentet også pres på EU-landene og -institutionerne for at få dem til at fremme kvinders rettigheder. Det gør Parlamentet ved at overvåge, hvilke fremskridt der bliver gjort, og ved at opfordre til specifikke tiltag.
Læs videre for at få et overblik over 1) EU's lovgivning til bekæmpelse af uligheder mellem kønnene og 2) de områder, hvor Europa-Parlamentet presser på for at få EU-landene og -institutionerne til at gøre mere.
Centrale EU-tiltag i kampen for ligestilling mellem kønnene
- Regler for at øge løngennemsigtigheden
- EU-lovgivning om bekæmpelse af vold mod kvinder
- Styrkelse af retten til forældreorlov
- Tiltag til fremme af kvinder i lederstillinger.
Lovgivning til beskyttelse af kvinder mod vold, også online
I EU har en ud af tre kvinder i alderen 15 år eller derover været udsat for kønsbaseret vold.
I 2024 vedtog Parlamentet et sæt regler til bekæmpelse af vold mod kvinder – de første EU-regler nogensinde på området. Ifølge reglerne skal EU-landene styrke deres lovgivning mod kvindelig kønslemlæstelse, tvangsægteskaber og cybervold. De nationale regeringer skal også tage skridt til at forhindre voldtægt, f.eks. i form af oplysningskampagner.
I henhold til de nye regler skal EU-landene prioritere ofrenes sikkerhed og trivsel og forbedre støtten til dem. Det skal de bl.a. gøre ved at tilbyde adgang til beskyttede boliger.
Cybervold mod kvinder og piger er et stigende problem. Cybervold omfatter cyberchikane, stalking, deling af intimt eller manipuleret materiale uden samtykke og tilskyndelse til vold eller had.
Der er både eksisterende og kommende EU-love, som har til formål at løse det problem. F.eks. indeholder den nye EU-lov om bekæmpelse af vold mod kvinder krav om, at EU-landene skal skærpe deres regler mod cybervold og tilbyde bedre hjælp til ofre. Den nye forordning om digitale tjenester (DSA) forpligter store digitale platforme i EU til at fjerne ulovligt indhold fra deres hjemmesider, f.eks. videoer, hvori der tilskyndes til vold mod kvinder, eller intime billeder, der deles uden samtykke.
Forordningen om kunstig intelligens har til formål at afbøde de risici, der er forbundet med deling af billeder eller videoer, der er manipuleret ved hjælp af deepfake-teknologier (såkaldte deepfakes), ved at gøre mærkning af dem obligatorisk.
Lige løn: Regler om gennemsigtighed skal afdække og udligne lønforskelle
Den kønsbestemte lønforskel i EU – forskellen mellem det, som kvinder og mænd tjener – lå i gennemsnit på 12 % i 2023.For at gøre noget ved den situation har Europa-Parlamentet vedtaget bindende regler om løngennemsigtighed. Ifølge disse regler skal virksomhederne offentliggøre oplysninger om lønninger, så det bliver lettere at sammenligne medarbejdernes løn og afsløre kønsbestemte lønforskelle.
Når reglerne træder i kraft i juni 2026, gælder det, at hvis lønindberetningen viser en kønsbestemt lønforskel på 5 % eller derover, skal arbejdsgiverne foretage en fælles lønvurdering i samarbejde med arbejdstagerrepræsentanterne. EU-landene vil skulle pålægge arbejdsgivere, der overtræder reglerne, sanktioner, f.eks. i form af bøder.
For at bekæmpe forskelsbehandling på arbejdspladsen skal stillingsopslag og stillingsbetegnelser være kønsneutrale.
Europa-Parlamentet har også opfordret Europa-Kommissionen til at fremsætte et lovforslag med henblik på at løse problemet med, at kvinders pensioner er lavere end mænds. Ifølge Det Europæiske Ligestillingsinstitut (EIGE) var den kønsbestemte forskel i pension 25 % i 2024.
"Hver medlemsstat gennemfører princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi."
Brydning af de usynlige barrierer: Flere kvinder i selskabsbestyrelser
I 2022 godkendte Europa-Parlamentet et sæt regler for at fremme ligestilling mellem kønnene i selskabsbestyrelser. I henhold til reglerne skal virksomhederne senest i juli 2026 sikre, at deres ansættelsesprocedurer er gennemsigtige. Målet er, at mindst 40 % af de menige bestyrelsesposter og 33 % af direktørstillingerne skal være besat af det underrepræsenterede køn.
Reglerne gælder for bestyrelser i børsnoterede selskaber i EU. Små og mellemstore virksomheder med færre end 250 ansatte er ikke omfattet af reglerne.
Bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre
Når det drejer sig om arbejds- og familiemæssige forpligtelser, er kønsbalancen fortsat ulige. Kvinder er mere tilbøjelige til at skifte til deltidsarbejde eller sætte deres karriere på pause på grund af omsorgsforpligtelser.
EU-reglerne styrker nu retten til forældreorlov, og EU tilskynder fædre til også at tage orlov.
Reglerne har også forbedret forældres ret til at anmode om fleksible arbejdsordninger, f.eks. flekstid eller nedsat arbejdstid.
EU-lovgivning om kønsligestilling på arbejdspladsen:
- Regler om beskæftigelse (f.eks. ligeløn, social sikring, arbejdsvilkår og chikane)
- Regler om selvstændig erhvervsvirksomhed
- Ret til barsels-, fædre- og forældreorlov
Ligestilling mellem kønnene på den politiske dagsorden
Europa-Parlamentet gør mere end bare at vedtage love. Det fastholder presset på EU-landene og -institutionerne for at få dem til at fortsætte med at gøre fremskridt.
Et særligt parlamentarisk udvalg fokuserer på kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene. Hvert år i marts markerer udvalget kvindernes internationale kampdag. Se den særlige eventside for yderligere oplysninger.
Siden 2020 har Parlamentet også afholdt en årligt tilbagevendende europæisk uge for ligestilling mellem kønnene. Et af formålene med ugen er at tilskynde alle Parlamentets udvalg på tværs af politikområder til at overveje deres politikkers indvirkning på kvinder. Du kan finde flere oplysninger på arrangementets hjemmeside.
Parlamentet ønsker en stærkere indsats mod vold mod kvinder
I november 2025 opfordrede Parlamentet Kommissionen til at fremlægge en ambitiøs strategi for ligestilling mellem kønnene for 2026-2030. Parlamentet krævede, at kønsbaseret vold anerkendes som en særlig alvorlig forbrydelse i EU med en tværnational dimension.
Det anmodede også Kommissionen om at fremsætte et lovforslag om at medtage en samtykkebaseret definition af voldtægt i EU-lovgivningen.Det opfordrede indtrængende Kommissionen til at udarbejde de retningslinjer, der er nødvendige, for at EU-landene kan gennemføre loven fra 2024 om bekæmpelse af vold mod kvinder.
Abort og kvinders seksuelle og reproduktive sundhed
Parlamentet har flere gange indtrængende opfordret Rådet (som samler EU's nationale regeringer) til at føje seksuel og reproduktiv sundhedspleje og retten til sikker og lovlig abort til EU's charter om grundlæggende rettigheder.
Det har opfordret alle EU-lande til fuldt ud at afkriminalisere abort i overensstemmelse med Verdenssundhedsorganisationens retningslinjer fra 2022.
Kvinder i politik
Europa-Parlamentet har gentagne gange fremhævet vigtigheden af ligestilling mellem kønnene i politik, og det fremmer kvinders lige deltagelse i beslutningsprocesser på alle niveauer.
Ved EU-valget i juni 2024 var 38,5 % af de valgte parlamentsmedlemmer kvinder. Andelen er steget fra blot 15,9 % i 1979, da Parlamentet afholdt sit første valg.
I 2019 opfordrede Parlamentet de europæiske politiske partier til at sikre, at både kvinder og mænd blev foreslået til poster i Europa-Parlamentets styrende organer.
Flere kvinder i den digitale sektor og i videnskabelige job
Kvinder er underrepræsenterede i Europas digitale sektor, da de er mindre tilbøjelige til at påbegynde studier eller søge job inden for dette område. I 2018 opfordrede Parlamentet EU-landene til at sikre fuld integration af kvinder i den digitale og den videnskabelige sektor samt til at fremme uddannelse inden for informations- og kommunikationsteknologi, naturvidenskab, ingeniørvirksomhed og matematik.
Tallene viser langsomme, men stabile fremskridt på området i de seneste år.
Find flere oplysninger om, hvad EU gør på det socialpolitiske område:
