Hvad er CO2-neutralitet, og hvordan når vi derhen i 2050?
Hvad er klimaneutralitet, og hvordan kan det blive opnået fra 2050? Som en del af EU's klimalov skal EU blive klimaneutralt fra 2050. Hvad betyder det i praksis?
Klimaforandringerne påvirker hele kloden og forårsager, at ekstreme vejrforhold, mere tørke, hedebølger, skybrud, oversvømmelser og jordskred bliver mere almindelige - også i Europa. Klimaforandringerne giver også højere vandstandsniveauer, forurener havene og fører til tab af biodiversitet.
For at kunne begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader celcius - den grænseværdi, som Intergovernmental Panel for Climate Change (IPCC) mener, er sikker – er det afgørende at opnå CO2-neutralitet senest i 2050. Dette mål står også i Paris-aftalen, der er underskrevet af 195 lande inklusiv EU.
I december 2019 offentliggjorde EU-Kommissionen Den Europæiske Grønne Aftale, som er planen for, hvordan Europa skal blive klimaneutralt senest i 2050. Dette mål skal nås via EU's klimalov, der gør klimaneutralitet juridisk bindende fra 2050.
Målene i Parisaftalen:
• hurtigst muligt at bremse den globale vækst i CO2-udslippet, samt
• sørge for, at udslippet hurtigt reduceres.
Hvad er CO2-neutralitet?
CO2-neutralitet betyder, at der er balance mellem CO2-udslippet og absorberingen af CO2 fra atmosfæren til kulstofdræn. For at kunne opnå dette må verdens drivhusgasudslip opvejes af kulstofbinding.
Kulstofdræn er systemer, der absorberer mere CO2, end de udleder. De vigtigste kulstofdræn er jordbunden, skovene og havene. Ifølge skøn kan naturlige dræn fjerne mellem 9,5 og 11 gigaton CO2 om året. Det årlige globale CO2-udslip nåede i 2020 op på 36 gigaton.
Til dato har ingen kunstige kulstofdræn kunnet fjerne den mængde kulstof fra atmosfæren, der er nødvendig for at bekæmpe den globale opvarmning.
Kulstof, der opbevares i naturlige dræn, såsom i skove, slippes ud i atmosfæren under skovbrande, forandringer i landbruget eller ved skovning. Derfor er det afgørende at mindske CO2-udslippet for at kunne opnå CO2-neutralitet.
Kulstofudligning
En anden vej til at mindske udledningen og opnå CO2-neutralitet er at udligne udslippet fra én sektor ved at mindske det i en anden. Dette kan gøres ved hjælp af investeringer i vedvarende energi, energieffektivitet eller andre rene teknologier. EU's system for handel med CO2-kvoter (ETS) er et eksempel på et sådant udligningssystem.
Et andet eksempel på et system til at mindske EU's udslip er karbongrænsetilpasningsmekanismen, der skal give karbonafgifter til varer fra lande med mindre klimaambitioner. Dette skal forebygge kulstoflækage, så virksomheder ikke flytter produktionen til lande med mindre stringente regler for drivhusgasudlsip.
EU's målsætning
Den Europæiske Union har forpligtet sig til at have en ambitiøs klimapolitik. Den nuværende målsætning er at mindske drivhusgasserne med 40% fra 2030 sammenlignet med niveauet i 1990.
Under den Grønne Aftale skal EU blive det første kontinent, der fra 2050 fjerner lige så meget CO2, som det producerer. Målet er juridisk bindende, efter at Parlamentet og Rådet vedtog den nye klimalov i 2021. EU’s mellemliggende reduktionsmål for 2030 blev også opdateret fra 40% til mindst 55%.
EU er i øjeblikket i gang med at revidere den gamle lovgivning og fastlægge nye love, der skal hjælpe til med at levere på målet for 2030 om at reducere drivhusgasserne med 55%. Lovgivningspakken, der er kendt som “Fit for 55”, indeholder regler for handel med CO2-udslip, nationale reduktionsmål, fjernelse af karbon ved arealbrug og i transportsektoren blandt andet.
Få mere information om hvordan EU vil reducere CO2-udslippet:
