Hvad gør EU for at få en cirkulær økonomi fra 2050?

Find ud af hvad EU's handlingsplan for den cirkulære økonomi går ud på, og hvilke ekstra tiltag MEP'erne ønsker til at mindske mængden af affald og gøre produkter mere bæredygtige.

Genbrug  ©AdobeStock/HollyHarry.
Genbrug ©AdobeStock/HollyHarry

Begrænsede ressourcer og klimaproblemer kræver, at vi går fra et 'brug og smid væk'-kultur til en CO2-neutral, miljømæssigt bæredygtig, giftfri og fuldt ud cirkulær økonomi inden 2050.

Covid-19-pandemien fremhævede svagheder i ressource- og værdikæderne og ramte små og mellemstore virksomheder og industrien. En cirkulær økonomi vil reducere CO2-udledningen, samtidig med at den stimulerer økonomisk vækst og skaber jobmuligheder.

Læs mere om definitionen på og fordelene ved den cirkulær økonomi

EU's handlingsplan for cirkulær økonomi

I tråd med EU's mål om klimaneutralitet i 2050 under den grønne pagt foreslog Europa-Kommissionen i marts 2022 den første pakke med foranstaltninger, der skal fremskynde overgangen til en cirkulær økonomi, som annonceret i handlingsplanen for den cirkulære økonomi. Forslagene omfatter en udvidelse af anvendelsesområdet for reglerne om miljøvenligt design, styrkelse af forbrugerne i den grønne omstilling samt en strategi for bæredygtige tekstiler.


I november 2022 offentliggjorde Kommissionen en anden pakke, herunder et forslag om nye EU-dækkende regler for emballage og et forslag om EU-certificering af CO2-fjernelse.

En tredje pakke blev præsenteret i marts 2023, herunder et forslag til regulering af virksomheders grønne anprisninger og garanti for retten til at reparere produkter.

I juli 2023 foreslog Kommissionen en revision af affaldsrammedirektivet for at fremme bæredygtig håndtering af tekstil- og madaffald.

I oktober 2022 godkendte Parlamentet en revision af reglerne om persistente organiske miljøgifte (POP'er) for at reducere mængden af farlige kemikalier i affald og produktionsprocesser. De nye regler vil indføre strengere grænser, forbyde visse kemikalier og holde forurenende stoffer væk fra genbrug.

I april 2024 godkendte Parlamentet etableringen af en EU-dækkende certificeringsordning for kulstoffjernelse. Det vil sikre, at kulstoffjernelsesaktiviteter måles på en nøjagtig måde, mens kulstof lagres så længe som muligt.

Overgang til bæredygtige produkter

Produktionsprocessen starter med råmaterialer, og de globale forsyningskæder blev hårdt ramt af Covid-19-pandemien. I 2021 bad MEP'erne om en omfattende EU-strategi for kritiske råmaterialer baseret på bæredygtig forsyning og høje miljømæssige, sociale og menneskeretlige standarder. MEP'erne ønskede at reducere EU's afhængighed af nogle få lande uden for EU og at fremme genbrug og genvinding af kritiske råstoffer. Loven om kritiske råstoffer, der forfølger disse mål, blev vedtaget i december 2023.

For at opnå et EU-marked med bæredygtige, klimaneutrale og ressourceeffektive produkter foreslog Kommissionen at udvide økodesigndirektivet til ikke-energirelaterede produkter og oprette digitale produktpas med det formål at dele alle relevante oplysninger i hele produktets livscyklus. Parlamentet og Rådet nåede frem til en aftale om de nye regler, som Parlamentet godkendte i april 2024.

MEP'erne bakkede også op om initiativer til at bekæmpe planlagt forældelse, forbedre produkters holdbarhed og reparationsmuligheder og styrke forbrugernes rettigheder med retten til reparation. Parlamentet vedtog direktivet i april 2024. Nye regler skal sikre, at det bliver lettere og billigere at reparere produkter i stedet for at købe nye.

I januar 2024 godkendte MEP'erne en aftale med Rådet om at opdatere EU's forbrugerregler for at forbyde greenwashing og give mere information til forbrugerne om produkters holdbarhed.

Parlamentet vedtog også en holdning i marts 2024 om et system til at verificere virksomheders miljørelaterede påstande. Det nye parlament vil fortsætte arbejdet med lovgivningen.

Vigtige sektorer skal blive cirkulære

Bæredygtigheden skal indgå på alle stadier i værdikæden, så den cirkulære økonomi kan opnås fuldt ud: fra design til produktion og hele vejen til forbrugeren. Kommissionens handlingsplan har syv områder, som den anser for værende særligt vigtige: plastik, tekstiler, e-affald, fødevarer, vand og næringsstoffer, emballage, batterier og køretøjer, bygninger og bygningskonstruktion.

Plastik

MEP'erne bakker op om en europæisk strategi for plastik i den cirkulære økonomi, der skal udfase brugen af mikroplastik.

Læs mere om EU's strategi til at mindske plastikaffaldet.

Tekstiler

Tekstiler bruger en masse råmaterialer og vand, og mindre end 1% genbruges. EU's strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler, som Kommissionen præsenterede i marts 2022, har til formål at sikre, at tekstilprodukter, der markedsføres i EU i 2030, har lang levetid, er genanvendelige, er fremstillet så meget som muligt af genanvendte fibre og er fri for farlige stoffer.
Tjek tekstilproduktionens og -affaldets indvirkning på miljøet

Elektronik og IT

Elektronik og elektronisk affald, eller e-affald, er et af de hurtigst voksende affaldskilder i EU. MEP'erne vil fremme et længere liv for produkterne gennem genanvendelse og reparationsmuligheder.

Læs mere om E-affald i EU: fakta og tal

Fødevarer, vand og næringsstoffer

Omkring 20% af fødevareproduktionen i EU bliver spildt. MEP'erne opfordrer til, at fødevareaffaldet halveres fra 2030 under strategien 'Fra jord til bord'.

Læs mere om reduktion af madspild.

Emballage

Emballageaffaldet i Europa vokser. Hver person i EU genererede i gennemsnit 189 kilo emballageaffald i 2021. EU arbejder på en revision af reglerne for emballage og emballageaffald for at reducere mængden og forbedre forholdende.

Batterier og køretøjer

MEP'erne blev enige om forslag, der kræver, at produktionen og materialerne i alle batterier på EU-markedet har et lavt karbonfodaftryk og respekterer menneskerettighederne og sociale og økologiske standarder. 

Læs mere om EU's nye regler for mere bæredygtige og etiske batterier

Bygninger og bygningskonstruktion

Bygningskonstruktion står for 35% af det samlede affald i EU. Kommission har annonceret en revidering af reglerne for konstruktionsprodukter, der skal modernisere reglerne fra 2011. MEP'erne ønsker, at bygningers levetid i EU forlænges, en mindskning i det samlede carbonfodaftryk og minimumstandarder for brugen af ressourcer og energieffektiviteten.

Affaldshåndtering

EU genererer mere end 2,5 mia. tons affald om året. EU's eksport af affald til ikke-EU lande nåede i 2020 op på 32,7 millioner tons. Størstedelen bestod af metal efterfulgt af papir, plastik, tekstiler og glasaffald, der primært blev sendt til Tyrkiet, Indien og Egypten.

MEP'erne opfordrer EU-landene til at øge genanvendelsesraten, sende mindre til lossepladsen og minimere mængden til afbrænding og skadeligt kemisk affald.

I 2023 vedtog Parlamentet sin position til forhandlinger med EU's regeringer om en ny lov der skal reformere EU's procedurer og kontrolforanstaltninger for transport af affald. Den reviderede lovgivning har til hensigt at forbedre beskyttelsen af miljøet og den offentlige sundhed og samtidig udnytte de muligheder, som affald giver, for at nå EU's mål om en cirkulær og nulforureningsøkonomi.
MEP'erne støtter et forbud mod transport af alle typer affald med henblik på bortskaffelse inden for EU, undtagen i begrænsede og velbegrundede tilfælde. Eksport af farligt affald fra EU til lande uden for OECD skal også forbydes.

Læs mere om affaldshåndtering i EU