Kønsbaseret vold: definition, fakta og EU's tiltag for at stoppe det
Kønsbaseret vold og vold i hjemmet er fortsat almindeligt i Europa og rammer særligt kvinder og piger. EU tager foranstaltninger til at stoppe det.
De fleste EU-lande har love til at tackle vold mod en person pga. deres køn eller seksuel orientering, men EU mangler fælles regler til at adressere problemet. Det er derfor, Europa-Parlamentet gentagne gange har insisteret på ny lovgivning på området samt opfordret til flere tiltag i mod det.
Selvom kvinder og piger samt LGBTIQ+ personer er hovedsageligt ofrene af kønsbaseret vold, kan mænd også blive påvirket. Det kan have negative konsekvenser for et individ såvel som inden for en familie, et samfund og på et økonomisk niveau.
Hvad er kønsbaseret vold?
Kønsbaseret vold henviser til enhver form for vold, der er rettet mod en person på grund af vedkommendes køn. Denne vold kan manifestere sig i forskellige former, herunder fysisk (f.eks. femicide), seksuel (f.eks. voldtægt eller sexchikane), psykologisk og økonomisk.
Kønsbaseret vold kan forekomme i både den offentlige og den private sfære. Vold i hjemmet forekommer f.eks. inden for familien eller mellem nuværende eller tidligere ægtefæller eller partnere. Disse former for vold begås ofte af nære familiemedlemmer eller intime partnere.
Begreberne "kønsbaseret vold" og "vold mod kvinder" bruges ofte i flæng, fordi det meste kønsbaserede vold begås mod kvinder af mænd. Denne vold er forbundet med magtubalancer mellem kønnene og er et komplekst emne, der påvirkes af sociale og kulturelle strukturer, normer og værdier.
Kvindelig omskæring, tvangsægteskab og deling af intimt eller manipuleret materiale uden samtykke kan ses som former for seksuel udnyttelse. Derudover betragtes cyberkriminalitet som cyberstalking, cyberchikane og opfordring til vold eller had på nettet også som former for kønsbaseret vold.
EU-statistikker for kønsbaseret vold
EU's undersøgelse af kønsbaseret vold giver detaljerede statistikker om kønsbaseret vold med data indsamlet fra september 2020 til marts 2024. Den giver omfattende indsigt i kvinders oplevelser i hele EU. Undersøgelsen blev koordineret af Eurostat, EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder og omfattede interviews med 114.023 kvinder i alderen 18-74 år.
Undersøgelsen viser, at én ud af tre kvinder i EU har været udsat for kønsbaseret vold, siden de fyldte 15 år. Omkring 17% af kvinderne har oplevet vold fra en intim partner.
1 ud af 3
kvinder i EU har været udsat for kønsbaseret vold
Omkring 30 % af kvinderne i EU har oplevet fysisk vold eller trusler og/eller seksuel vold i løbet af deres liv. Omkring 13 % af kvinderne har oplevet fysisk vold eller trusler uden seksuel vold, og 17 % har oplevet seksuel vold.
De EU-lande, hvor der rapporteres flest tilfælde af kønsbaseret vold, er Finland (hvor 57% af respondenterne siger, at de har oplevet kønsbaseret vold, og 37% af kvinderne siger, at de har oplevet seksuel vold), Sverige (hvor 52% af respondenterne siger, at de har oplevet kønsbaseret vold, og 41% rapporterer seksuel vold) og Ungarn (hvor 49% af respondenterne siger, at de har oplevet kønsbaseret vold, 17% rapporterer seksuel vold og 31% rapporterer fysisk vold).
I undersøgelsen påpeges det, at sammenligninger mellem lande skal foretages med forsigtighed, da opfattelsen af, hvilke handlinger der er forkerte eller skadelige, og folks bevidsthed om og anerkendelse af forskellige former for vold kan variere fra land til land.
Parlamentets tiltag for at stoppe kønsbaseret vold
EU-lovgivning om bekæmpelse af vold mod kvinder
I april 2024 vedtog Parlamentet de første EU-regler nogensinde om bekæmpelse af vold mod kvinder. Målet er at forebygge kønsbaseret vold og beskytte ofrene, især kvinder og ofre for vold i hjemmet. Direktivet kræver stærkere love mod cybervold, bedre hjælp til ofre, tiltag for at forebygge voldtægt og øge forståelsen af seksuelt samtykke.
De nye regler forbyder også kvindelig kønslemlæstelse og tvangsægteskaber og skitserer særlige retningslinjer for lovovertrædelser begået online.
Lovgivningen vil også omfatte en længere liste over skærpende omstændigheder for lovovertrædelser, der bør medføre strengere straffe, såsom forbrydelser mod offentlige personer, journalister eller menneskerettighedsforkæmpere.
Reglerne foreskriver, at ofrenes sikkerhed og velbefindende skal prioriteres, bl.a. ved at tilbyde adgang til beskyttede boliger. Der skal være adgang til sundhedsydelser, herunder seksuelle og reproduktive sundhedsydelser.
De nye regler træder i kraft tyve dage efter deres offentliggørelse i EU-Tidende, og medlemslandene har tre år til at implementere dem.
Retten til abort
I en resolution vedtaget i april 2024 opfordrer MEP'erne Rådet til at tilføje seksuel og reproduktiv sundhedspleje og retten til sikker og lovlig abort til EU's charter om grundlæggende rettigheder - et krav, de har fremsat flere gange.
Teksten opfordrer medlemslandene til fuldt ud at afkriminalisere abort i overensstemmelse med WHO's retningslinjer fra 2022. MEP'erne opfordrer Kommissionen til at sikre, at organisationer, der arbejder imod ligestilling og kvinders rettigheder, herunder reproduktive rettigheder, ikke modtager EU-finansiering.
Beskyttelse af ofre for partnervold
Det anslås, at 18 % af alle kvinder i EU har oplevet fysisk vold, trusler eller seksuel vold fra en intim partner i løbet af deres liv, viser EU's undersøgelse af kønsbaseret vold fra 2024. Omkring 32% af kvinderne har oplevet psykisk vold.
I undersøgelsen bemærkes det, at på grund af de tætte bånd mellem offer og gerningsmand kan det være svært for ofrene at fortælle om deres oplevelser og søge hjælp, herunder at anmelde hændelser til politiet.
I oktober 2021 opfordrede Parlamentet til at få nye tiltag til at beskytte ofre og i forældremyndighedskampe, hvor der er mistanke om vold, så høringer kan foregå i et børnevenligt miljø med trænede professionelle. MEP'erne opfordrede også EU-landene til at hjælpe ofrene med at opnå finansiel uafhængighed, hvilket skal gøre dem i stand til at kunne forlade forhold med misbrug og vold.
EU's tiltrædelse af Istanbul-konventionen
Istanbul-konventionen om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet er en international aftale, der juridisk definerer vold mod kvinder og etablerer en omfattende ramme af juridiske og politiske foranstaltninger til forebyggelse af sådan vold, støtte til ofre og straf til gerningsmænd.
Alle EU-lande har underskrevet konventionen, men nogle har ikke ratificeret den.
Europa-Parlamentet støttede EU's tiltrædelse af konventionen og har gentagne gange opfordret alle EU-lande til at afslutte ratifikationsprocessen.
I maj 2023 gav Parlamentet sit samtykke til EU's tiltrædelse af konventionen. Den 1. oktober 2023 trådte Istanbulkonventionen i kraft for Den Europæiske Union.
Afskaffelse af kvindelig omskæring
Parlamentet har vedtaget love og betænkninger, der skal hjælpe til med at stoppe omskæring af kvinder og piger (FGM) i verden. Selvom denne praksis er ulovlig i EU og nogle lande rejser tiltale, selv hvis proceduren er foretaget uden for det pågældende land, skønnes det, at omkring 600.000 kvinder i Europa er blevet omskåret og yderligere 180.000 piger i højrisikozonen alene i 13 europæiske lande.
I 2019 var the Restorers, en gruppe på fem studerende fra Kenya, der udviklede en app til at hjælpe piger, der er blevet omskåret, blandt finalisterne til Parlamentets Sakharovpris for Tankefrihed.
Læs mere om kvinders rettigheder:
- Kvinder i Europa-Parlamentet (infografik)
-
Kvinder i fredsopbygning: hvorfor og hvordan man kan øge deres rolle
Faktaark
