Bæredygtig levering af råstoffer er afgørende for EU's industri

MEP'erne vil have at Eurpoa bliver mindre afhængigt af import af kritiske råstoffer, der er afgørende for dets strategiske industrier.

Solpanelfabrik i Tourouvre, Frankrig. ©CHARLY TRIBALLEAU / AFP.
Solpanelfabrik i Tourouvre, Frankrig. ©CHARLY TRIBALLEAU / AFP

For at blive klimaneutral, energieffektiv og mere konkurrencedygtig i den digitale tidsalder får EU brug for flere kritiske råstoffer som litium og kobolt til at producere batterier og elektriske motorer. Disse teknologier giver mulighed for udvikling af strategiske sektorer: vedvarende energi, elbiler og digitale teknologier.

Den grønne og digitale omstilling vil også skabe øget efterspørgsel efter kritiske råmaterialer (i 2050 kan EU's efterspørgsel efter litium være op til 21 gange så stor som niveauet i 2020).

Globale forsyningskæder, der allerede var pressede, blev ramt yderligere af Covid-19-pandemien, hvilket førte til mangel på kritiske råmaterialer i Europa og efterlod industrien med udfordringer i forhold til at sikre adgang til ressourcer.

Den russiske krig mod Ukraine og en stadig mere aggressiv kinesisk handels- og industripolitik betyder, at adgangen til kobolt, litium og andre råmaterialer er blevet et geopolitisk spørgsmål.

Omvendelse af EU's afhængighed af import

EU står over for flaskehalse og sårbarheder langs leveringskæden pga. dets store afhængighed af import fra enkelte kilder. Eksempelvis står Kina for 86% af verdens levering af sjældne jordarter. EU importerer 100% af sit forbrug af de tunge sjældne jordarter fra Kina, 98% af sin forsyning af grundstoffet bor fra Tyrkiet og 71% af sit forbrug af platin fra Sydafrika.

Selvom Kina fortsat er EU’s største leverandør, er der visse råmaterialer, som kommer fra EU. Eksempelvis kokskul og kobber fra Polen, arsenik fra Belgien, hafnium fra Frankrig, Strontium fra Spanien eller nikkel fra Findland.

I december 2023 gav Parlamentet grønt lys til reglerne om kritiske råmaterialer, efter en uformel aftale med Rådet. Reglernes formål er at sørge for, at flere råmaterialer bliver udvundet, forarbejdet og genanvendt i EU.

Reglerne sætter nogle pejlemærker for EU's årlige forbrug i 2030:

  • EU bør selv udvinde mindst 10 procent af de råmaterialer, EU forbruger.
  • EU bør selv producere mindst 40 procent af sit årlige forbrug af strategiske råmaterialer gennem forarbejdning.
  • Gennem genanvendelse af affald bør EU kunne producere mindst 25 % af dets årlige forbrug.

EU vil også:

  • Sprede forsyningskilderne til kritiske råmaterialer og reducere afhængigheden af enkelte lande uden for EU.
  • Reducere bureaukrati og skabe plads til mere innovation samt erstatningsprodukter i værdikæden.
  • Støtte mindre virksomheder, skabe økonomiske incitamenter for virksomheder til at investere og producere i EU og øge forskningen inden for udviklingen af alternative materialer samt mere en miljøvenlig produktion og minedrift.
  • Sikre langsigtede strategiske partnerskaber med ikke-EU lande for at forbedre overførsel af viden og teknologi, uddannelse og opkvalificering til nye job.

I 2023 bør intet tredjeland forsyne EU med mere end 65 % af EU’s årlige forbrug af et givent strategisk råmateriale, hverken i uforarbejdet form eller på noget forarbejdningsstadie.

Genbrug af råstoffer i EU

Råstoffer, der kan genbruges fra ældre produkter, er kendt som sekundære råstoffer. Ny lovgivning på området har til formål at promovere genanvendelse og genindvinding af kritiske råstoffer fra minedrift, forarbejdelse og kommercielle affaldsstrømme til at sikre pålidelig, sikker og bæredygtig adgang til dem.

Læs mere om vigtigheden og fordelene ved en cirkulær økonomi.

Baggrund

Europa-Kommissionen præsenterede loven om kritiske råstoffer i marts 2023. Europa-Parlamentet vedtog teksten til den foreløbige aftale med Rådet på et plenarmøde den 12. december. Rådet skal formelt godkende den endelige tekst, før den kan blive til lov.

Læs mere om den cirkulære økonomi:

Læs mere om kritiske råmaterialer

Del denne artikel på: