Ukraine: MEP'erne opfordrer til at få stærkere tiltag og solidaritet
MEP'erne opfordrede sammen med Estlands statsminister Kaja Kallas til at udbygge EU-forsvaret, mindske energiafhængigheden og til solidaritet med Ukraine ved en plenardebat onsdag.
Da hun indledte debatten, sagde Europa-Parlamentets formand Roberta Metsola: "Vi har brug for at reevaluere EU's rolle i den nye verden. Vi har brug for et boost til vores investeringer i forsvar og innovative teknologier. Det er tid til, at vi tager de afgørende skridt til at sikre sikkerheden for alle europæere. Det er tid til at bygge en rigtig sikkerheds- og forsvarsunion og mindske vores afhængighed af Kreml.”
Efter invasionen af Ukraine, og som statsminister i et land med en næsten 300 km lang grænse med Rusland, opfordrede Kaja Kallas til at styrke EU's forsvar, mindske energiafhængigheden og understregede vigtigheden af NATO-alliancen. Hun talte også om vigtigheden af Ukraines fremtid: “Det er i vores interesse, at Ukraine bliver mere stabilt, rigere og solidt baseret på retstatsprincippet. (...) Men det er ikke kun i vores interesse at give Ukraine et medlemskabsperspektiv. Det er også vores moralske pligt at give dem det. Ukraine kæmper ikke kun for Ukraine, men også for Europa.”
Hun talte direkte til almindelige russere og forsikrede dem, at EU ikke handler imod dem, og at formålet med tiltagene er at ramme og isolere præsident Putin og hans regering. “Vi fortsætter med at håbe på, at der kommer et stabilt og demokratisk Rusland, der respekterer sine naboer og regeres på grundlag af retsstatsprincipper.”
Josep Borrell, EU's udenrigschef og næstformand i Kommissionen, sagde, at vi er kommet ind i en ny æra, og at konsekvenserne af krigen vil forme europæisk politik de næste år og årtier. “At forsvare vores liberale værdier vil ikke være muligt medmindre, der er en politisk forpligtelse, og at borgerne er villige til at betale prisen for den. Det vil være tomme ord, medmindre vi er villige til at handle, være mere forenede, koordinere mere og betale den uundgåelige pris, som enhver form for strukturel forandring vil medføre.”
Arnaud Danjean (EPP, Frankrig) opfordrede EU-landene til at handle i enstemmighed: "Den russiske invasion af Ukraine er begyndelsen på en ny æra, og Europa skal drage de nødvendige konklusioner. Hvad betyder det i praksis? (...) Vi har instrumenterne til rådighed. De skal bare bruges. Det, vi har manglet, er ikke værktøjer eller instrumenter. Nej, vi har manglet en enstemmig, politisk vilje fra vores medlemslande."
Nathalie Loiseau (Forny Europa, Frankrig) sagde, at tiltagene indtil videre ikke har været tilstrækkelige. “Vi kan se, at det ikke har været nok. Vi har brug for at gøre mere for at forsvare ukrainerne og forsvare os selv. Vi skal bruge mindre russisk olie og gas. Vi har brug for flere våben til Ukraine. (...) Vi har brug for at beskytte os selv ved at gøre en betydelig indsats til at forbedre vores forsvarsudgifter.”
Iratxe García Pérez (S&D, Spanien) sagde, “Vi vil aldrig igen ofre menneskerettigheder for gas” og understregede behovet for at få en bedre energiinfrastruktur. Angående flygtningene sagde hun, at EU har brug for at få en handlingsplan til at rette op på de fejl, der blev lavet under flygtningekrisen i 2015: “Nu skal vi blive enige om en fair fordeling af flygtninge til at skabe en ordentlig modtagelsesmekanisme. Det er en mulighed for at designe en ny migrationspolitik, der denne gang er baseret på ansvarlighed og solidaritet.”
Ska Keller (De Grønne/EFA, Tyskland) sagde, at Putin fører krig mod et samlet Europa; mod demokrati, retsstaten og frihed, der er universelle værdier. “Som den Europæiske Union, som en Union bygget for fred, må vi agere for den europæiske sikkerhed.”
Anna Fotyga (ECR, Polen) var enig og noterede sig, at ukrainerne kæmper en retfærdig krig for at forsvare deres territorie, deres familier og uskyldige civile imod krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. “Fremtiden for sikkerheden på vores kontinent, og formentlig hele den globale sikkerhed, afhænger ret meget af resultatet af denne krig. Vi skal gøre vores yderste for at stoppe den.”
Samtidig med en opfordring til mere militærhjælp til Ukraine sagde Jaak Madison (ID, Estland), at “Jo før denne krig i Ukraine stopper, og jo før Rusland vil være tilbage på eget territorie, jo før vil disse flygtninge [...] kunne vende tilbage til deres hjem.”
Men, Martin Schirdewan (Venstrefløjsgruppen, Tyskland) sagde, at brugen af militær magt ikke er løsningen på denne konflikt: “Hvis vi ønsker at tilbyde vores børn en fredelig fremtid, må vi have konkrete tiltag til at afvæbne og styrke de internationale organisationer; til at standse masseødelæggelsesvåben. Og vi skal arbejde for en sikkerhedsarkitektur, der er baseret på international lov, og som tillader, at konflikter løses fredeligt gennem diplomati.”
