Karlsprisen for unge: Her er vinderne i 2022

Et portugisisk projekt om tværgående samarbejde gennem musik har vundet Den Europæiske Karlspris for unge 2022.

Hvert år vælger nationale og europæiske jurier et projekt fra hvert EU-land. De 26 nationale vindere blev inviteret til prisoverrækkelsesceremonien i Aachen den 24. maj, hvor de tre europæiske vindere blev afsløret.


Europæiske vindere

Vinderen får €7500, andenpræmien €5000 og tredjepladsen €2500.

Førstepræmien gik til “Orquestra Sem Fronteiras” ['Orkester Uden Grænser] fra Portugal, der fremmer det tværgående samarbejde mellem Portugal og Spanien gennem musik af unge talenter fra begge lande med det formål at afhjælpe sociale og kulturelle uligheder.

Andenpladsen gik til det tjekkiske projekt “Politika (nejen) pro mladé” ['Politik (ikke kun) for unge], der samler unge politkere fra hele det politiske spektum til at debattere politik, demokrati og menneskerettigheder med det formål at gøre unge mere informerede og aktive i civilsamfundet.

Hjemmeside

Facebook

Discord

Instagram

YouTube

Tredjepladsen gik til det tyske projekt “Ukrainske vibrationer - Europæisk Offentligt Rum”, der arrangeres af Democracy International. Projektet, der løb fra april til oktober 2021, samlede folk fra 36 lande om virtuelle diskussioner om demokrati, udvikling og europæisk integration og fremhævede relationen mellem EU-Ukraine. De indsendte nogle af deres forslag til platformen for Konferencen om Europas fremtid.

Hjemmeside

Facebook

Instagram

Twitter

YouTube

Nationale vindere

Find ud af hvem der var de nationale vindere i 2022.


Den Europæiske Karlspris for unge

Prisen overrækkes af Europa-Parlamentet og Stiftelsen for Den Internationale Karlspris og gives til initiativer af unge mellem 16 og 30 år, der har deltaget i projekter, der bidrager til at fremme europæisk og international forståelse. Siden 2008 har mere end 4650 projekter konkurreret om prisen.


En video fra prisoverrækkelsesceremonien vil blive tilgængelig på Karlsprisakademiets youtubeside.

Mere om Karlsprisen for unge