EU's forbud mod salg fra 2035 af nye benzin- og dieselbiler forklaret

Alle nye biler og varevogne solgt i EU skal fra 2035 ikke udslippe CO2. Hvad betyder det i praksis? Find ud af det i vores interview med Parlamentets ordfører.

Reduktion af CO2-emissioner med renere biler: nye EU-regler

For at kunne opnå sit mål om at blive klimaneutralt fra 2050 vil EU mindske udslippet fra biler, da vejtransporten står for en femtedel af EU’s CO2-udslip. EU ønsker at skære udslippet fra biler med 55% og 50% for varevogne fra 2030 sammenlignet med 2021 for at kunne nå målet om nul udslip fra nye biler og varevogne fra 2035. Det midlertidige reduktionsmål for 2030 vil blive fastsat til 55% for biler og 50% for varevogne. Den hollandske MEP Jan Huitema (Forny Europa), der har skrevet rapporten om revisionen af EU's CO2-krav til nye biler og køretøjer, svarede på spørgsmål live på Facebook om de nye regler i juli, som du kan læse nedenfor.


Hvornår vil der være et forbud mod salg af nye CO2-udslippende biler herunder dieseldrevne biler?

Fra 2035 skal alle ny biler, der kommer på markedet, ikke kunne udslippe nogen CO2. Det er for at sikre, at fra 2050 kan transportsektoren blive karboneutral.


Hvad vil der ske med de nuværende benzin- og dieseldrevne biler? Kan vi stadig køre i dem efter 2035?

Ja, du kan stadig køre i din nuværende bil. De nye regler betyder ikke, at alle biler på vejen skal producere nul CO2 fra 2035. Disse regler påvirker ikke de eksisterende biler. Hvis du ikke køber en ny bil nu, kan du køre i den i resten af dens levetid. Men da gennemsnitslevetiden for en bil er 15 år, skal vi begynde i 2035 for, at alle biler er CO2-neutrale i 2050.

Vil det stadig være muligt at købe og sælge brugte benzin- og dieseldrevne biler efter 2035 og få brændstof til dem?

Ja, det vil stadig være muligt. Men de samlede udgifter af ejerskabet (udgifter til brændstof, vedligeholdelse, køb og forsikring) kan stige.


Hvilken type biler med nul CO2 vil de fleste køre i?

Tendensen er på vej mod batteridrevne elektriske køretøjer, fordi udgiften for det samlede ejerskab er lavere end for alternativerne. F.eks. er produktionen af brint og e-brændstoffer (lavet af elektricitet og brint, der er blevet til syntetisk benzin) dyrere, da det kræver en masse elektricitet. Men batterier er tunge, hvilket betyder, at nogle former for transport ikke så let kan være batteridrevne. Derfor er brint eller e-brændstoffer en god løsning for skibe, fly og tunge køretøjer.

Vil elektriske biler blive prisvenlige?

Det er billigst at bruge batteridrevne køretøjer, da elektricitetspriserne lige nu er lavere end benzinpriserne og kræver mindre vedligeholdelse. Så når den først er købt, er den samlede udgift for ejeren af en batteridrevet bil den samme eller billigere end for en benzin- eller dieselbil. I dag er elektriske biler dyre. De nye regler skal føre til mere konkurrence og opmuntre bilproducenterne til at investere i forskning og innovation af elektriske køretøjer, så købsprisen bliver lavere.

En anden problemstilling er det nuværende brugtvognsmarked, der endnu ikke er udviklet for elektriske køretøjer.


Hvad vil der ske med affaldet fra elektriske batterier?

Det vil blive adresseret af en anden lovgivning - såsom direktivet for vedvarende energi og den nye batterilovgivning - til at sikre at produktionsprocessen er CO2-neutral, at den ikke har nogen negativ påvirkning af klimaet, og at vi genbruger batterierne. Der arbejdes også på innovative batterier, ikke kun for biler.


Er der passende infrastruktur til biler, der producerer nul CO2? Er det kun for folk i byerne?

Producenterne arbejder lige nu på biler, der kan køre mere end 600 km. Effektiviteten forbedres, så biler ikke behøver at blive opladt så ofte eller kan blive opladt fast med en stander derhjemme. Parlamentet er også for nyligt blevet enig om sin holdning til en alternativ brændstofinfrastruktur til at sikre mere elektrisk opladning og brintoptankningsstationer.

Baggrund

Parlamentet og medlemslandene nåede til enighed om den endelige udformning af reglerne i oktober 2022. Aftalen blev formeldt godkendt af Parlamentet i februar 2023 og vedtaget af Rådet i marts 2023. Lovgivningentrådte i kraft i april 2023.

Mere om transportudslip: