Digital rejse: Tag en virtuel tur rundt i Europa-Parlamentet
Kan du ikke komme til Bruxelles eller Strasbourg? Så prøv Europa-Parlamentets digitale rejse.
Gratis og tilgængeligt på alle EU's officielle 24 sprog, Tag med på en digital rejse, der bringer dig hele vejen rundt i Europa-Parlamentet, og lær om EU's historie og deltag i et rollespil med andre.
1. Kom hele vejen rundt i Europa-Parlamentet
Tag på en virtuel tur, der bringer dig hele vejen rundt i Parlamentet i Bruxelles og Strasbourg. Du kan møde en masse forskellige mennesker, gå på opdagelse i Parlamentets bygninger og finde ud af, hvad du kan gøre, for at din stemme bliver hørt. Mød medlemmerne af Europa-Parlamentet, og få dybere indsigt i det centrale EU-politiske arbejde, de udfører. Turen byder på interaktive omgivelser, multimedieindhold og aktiviteter.
2. Virtuel rundtur i Huset for Europæisk Historie
Lær om EU's historie ved at tage på en virtuel rundtur i Huset for Europæisk Historie. Nyd udstillingerne og de detaljerede 3D-gengivelser af historiske genstande.
3. Online rollespil
Parlamentet har lanceret et virtuelt onlinespil. Ved at spille det kan du lære alt om, hvilken rolle Europa-Parlamentet spiller i udformningen af EU-lovgivningen. Spillerne kan interagere med spilfigurer, EU-institutioner, civilsamfundet og andre interessenter, der er involveret i beslutningsprocessen.
Tilslut dig andre spillere, som er over 16 år, og få en medrivende spiloplevelse om den demokratiske proces. Spillet er gratis, tilgængeligt i 24 sprog og tager omkring en time at gennemføre.