Energisikkerhed: Løsninger på nutidens udfordringer
Hvordan kan EU håndtere strømafbrydelser, energiafhængighed og cyberangreb på elnettet? Se, hvad EU gør for at styrke Unionens energisikkerhed.
Indholdsfortegnelse
Energi er afgørende for vores dagligdag og driver samfundet og økonomien. Men adgang til energi kan ikke tages for givet. Europa har reduceret sin afhængighed af russiske fossile brændstoffer siden Ruslands fuldskala invasion af Ukraine i 2022 og arbejder nu på at fjerne den helt. Andre udfordringer omfatter den gradvise overgang til vedvarende energi og behovet for at forbinde og beskytte energiinfrastrukturen.
Reduktion af energiafhængigheden, især af Rusland
I 2025 købte EU stadig 60 % af sin energi fra udlandet, herunder 90 % af sin gas og 97 % af sin olie og sit nukleare brændstof. Dette har medført en risiko for, at forsyningerne kan blive afbrudt og udsat for eksternt pres, især fra Rusland.
EU tager derfor affære for at fjerne russiske fossile brændstoffer fra sin energimix. En ny lov, der blev vedtaget af Europa-Parlamentet i december 2025, forbød køb af russisk flydende naturgas til EU. Forbuddet træder i kraft samtidig med selve loven i begyndelsen af 2026, mens importen af gas via rørledninger vil blive udfaset senest den 30. september 2027.
Gasimporten fra Rusland (rørledningsgas og flydende naturgas tilsammen) er faldet fra over 40 % af EU's samlede import i 2021 til under 19 % i 2024. Denne import er blevet erstattet af forsyninger fra mere pålidelige kilder eller indenlandsk produceret energi eller er blevet overflødig som følge af et reduceret forbrug. Andelen af russisk olieimport er også faldet fra 27 % i begyndelsen af 2022 til 3 % i 2024.
Øget produktion af vedvarende energi i EU
Vindkraft i EU er næsten fordoblet, og solenergi er mere end tredoblet i løbet af de sidste ti år siden 2014. Vedvarende energi udgjorde 45 % af den elektricitet, der blev brugt i 2023.
Problemer med elnettet førte imidlertid til, at 12 terawatt-timer vedvarende energi gik til spilde (svarende til det gennemsnitlige elforbrug for ca. 3,3 millioner EU-husstande i et år). Derfor insisterer MEP'erne på, at der investeres mere i udvidelse og opgradering af elnettet.
Parlamentet opfordrer også til støtte til nye teknologier som geotermisk energi og biometan.
EU har som mål, at andelen af vedvarende energi skal udgøre mindst 42,5 % af det samlede energiforbrug i 2030. Parlamentet opfordrede til tættere samarbejde og hurtigere udrulning af vedvarende energiprojekter for at nå disse mål.
Forbedre energieffektiviteten
Energibesparelser er en af de bedste måder at mindske afhængigheden af eksterne energiforsyninger på. I Parlamentets beslutning bemærkes det, at energibehovet i EU faldt med 20 % mellem 2006 og 2023 takket være effektiviseringstiltag.
Energiforbruget fra datacentre og digitale teknologier er imidlertid steget kraftigt. Parlamentet opfordrede til klarere politikker og støtte for at reducere denne vækst. Det opfordrede også til bedre energibesparende foranstaltninger i hjem og industrier for at sænke efterspørgslen og undgå overbelastning af elnettet.
Forebyg strømafbrydelser
I beslutningen advares der om, at hvis der ikke er tilstrækkelig reservestrøm, kan pludselige spidsbelastninger eller forsyningsforstyrrelser forårsage store strømafbrydelser og skade økonomien.
Parlamentet bemærkede, at der muligvis vil være behov for yderligere 100 GW strømkapacitet inden 2035 for at sikre pålidelighed, energisikkerhed og lavere omkostninger. Det understregede, at denne kapacitet bør komme fra forskellige energikilder.
Beskyttelse af energiinfrastrukturen mod angreb
Parlamentet udtrykte bekymring over det stigende antal cyberangreb og fysiske sabotageaktioner, der truer elinfrastrukturen, især grænseoverskridende ledninger, undersøiske kabler og forbindelser til havvindmølleparker.
Det opfordrede EU-landene, Europa-Kommissionen og EU-agenturerne til at beskytte hinanden mere effektivt og samarbejde tættere. Myndighederne bør også samarbejde med private virksomheder for at opretholde elforsyningen og støtte den nationale sikkerhed.
I beslutningen understreges behovet for obligatoriske cybersikkerhedskontroller af små, internetforbundne energienheder, da disse kan være sårbare over for cyberangreb.
Styrket solidaritet mellem EU-landene
Parlamentet understregede, at energisikkerhed kræver solidaritet, da ensidige nationale tiltag risikerer at destabilisere det samlede system. Det opfordrede EU-landene til at koordinere infrastrukturprojekter og beredskabsforanstaltninger.
Opbevaring af tilstrækkelige gaslagre til at imødegå forstyrrelser
I juli 2025 godkendte Parlamentet også en forordning om fleksibel gaslagring, der har til formål at sikre, at EU-landene opbevarer gas til overkommelige priser for at dække kolde perioder eller forsyningsforstyrrelser.
Lovgivningen blev oprindeligt vedtaget i 2022 i kølvandet på Ruslands fuldskala invasion af Ukraine, midt i bekymringer om, at Rusland kunne bruge gasforsyninger som et instrument til at lægge pres på EU.
Ændringerne i lovgivningen i 2025 indfører større fleksibilitet i, hvordan EU-landene kan overholde reglerne. I stedet for at skulle opfylde et mål om 90 % gaslagring den 1. november hvert år, får landene lov til at nå det samme mål på 90 % på et hvilket som helst tidspunkt mellem 1. oktober og 1. december. Dette bør resultere i mindre spekulation og lavere priser på gasmarkederne.
