CO2-fjernelse: ekstra tiltag til at opnå klimaneutralitet
For at nå EU's klimamål skal indsatsen med at nedbringe udledningerne komplementeres af fjernelse af CO2 fra atmosfæren.
Klimaforandringerne er allerede en realitet, men afhængigt af de foranstaltninger, der træffes nu, er det stadig muligt at begrænse de værste effekter. I henhold til Paris-aftalen om global klimaindsats har EU forpligtet sig til at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C over det førindustrielle niveau. For at nå dette mål sætter EU's klimalovgivning et bindende mål om nettonuludledning inden 2050.
Det vigtigste redskab til at nå nuludledning er hurtigt at reducere udledningen af drivhusgasser - og EU har gjort signigfikante fremskridt i retningen af dette. Det vil dog være nødvendigt at fjerne CO2 fra atmosfæren for at supplere reduktionen af udledningen. Det skyldes, at det i nogle sektorer, som f.eks. landbrug, cement- og stålproduktion eller luftfart og søtransport, er svært at nå nuludledning.
EU har etableret en certificeringsordning for at sikre, at CO2-fjernelse i EU ikke kun sker på papiret, men virkelig fører til en reduktion af CO2 i atmosfæren. Målet er at forhindre greenwashing.
Hvad er CO2-fjernelse?
CO2-fjernelse er aktiviteter, der fjerner og varigt lagrer CO2 fra atmosfæren. Der er flere måder at gøre dette på, blandt andet:
- Permanent lagring (kulstof indfanges direkte i luften og lagres i en stabil form)
- Carbon farming, dvs. aktiviteter, der øger kulstofoptagelsen i jord og og vegetation og forhindrer kulstof i at blive udledt fra dem. (f.eks. skovrestaurering, forvaltning af tørvemoser og vådområder).
- Kulstoflagring i produkter (f.eks. lagres kulstof, der er optaget af træer, i træbaserede konstruktioner).
EU-certificeringsramme for CO2-fjernelse
For at tilskynde til og fremskynde udbredelsen af effektive kulstofoptagelsesaktiviteter af høj kvalitet i EU foreslog Kommissionen i november 2022 at etablere en EU-dækkende certificeringsordning for kulstofoptag. Parlamentet godkendte det i April 2024.
Certificering vil sikre, at kulstofoptag måles på en præcis måde, at kulstoffet lagres så længe som muligt, og at det er til gavn for (eller i det mindste ikke hæmmer) andre miljømål, såsom biodiversitet, nulforurening eller cirkulær økonomi.
Harmoniseret certificering vil hjælpe med at opbygge tillid og styre finansiering til kulstoffjernelsesaktiviteter fra både offentlige og private kilder.
Den nye lov dækker forskellige måder at fjerne kulstof på: permanent kulstoflagring gennem industrielle teknologier, kulstoflagring i langtidsholdbare produkter og kulstoflandbrug, som omfatter reduktion af emissioner fra jorden.
For at blive certificeret skal permanent kulstoflagring være i stand til at lagre kulstof i flere århundreder; produkter skal kunne fjerne kulstof fra atmosfæren i mindst 35 år. Carbon farming-aktiviteter skal opretholdes i mindst fem år.
Carbon farming-aktiviteter skal altid som minimum generere co-benefits for biodiversitet og økosystemer.
En fremtidig revision af lovgivningen vil muligvis omfatte metanudslip fra husdyr.
Læs også, hvordan EU bliver bedre til at bruge skove som kulstofdræn.
Et nyt EU-register for CO2-optag vil blive oprettet for at sikre gennemsigtighed i ordningen, give information til offentligheden og for at undgå risikoen for svindel og dobbelttælling af CO2-optag.
Europa-Parlamentet har gentagne gange understreget, at det ser reduktion af emissioner som den vigtigste vej til klimaneutralitet, men at kulstofoptag er nødvendigt for at supplere disse bestræbelser.
Støtte til industrien
Parlamentet godkendte i april 2024 loven om netto-nul-industri, for at øge EU's kapacitet til sikker opsamling, transport og lagring af CO2. Loven hjælper virksomheder med at investere i sektoren ved at lette den administrative byrde og støtte innovation.
Loven sætter et mål om, at EU hvert år skal være i stand til at lagre mindst 50 millioner tons CO2 inden 2030.
