Nye teknikker til planteforædling skal øge fødevaresystemets modstandsdygtighed
EU ønsker at øge bæredygtigheden af fødevareforsyningen og mindske behovet for pesticider med nye regler om planteavlsteknikker.
Planteavl er en gammel praksis, der bruges til at skabe nye plantesorter fra eksisterende sorter for at opnå kvaliteter som højere udbytter, forbedret ernæring eller bedre modstandsdygtighed over for sygdom.
I dag, takket være fremskridt inden for bioteknologi, kan nye plantesorter udvikles hurtigere og mere præcist ved at redigere deres genetiske struktur.
I EU er alle genetisk modificerede organismer (GMO'er) i øjeblikket omfattet af GMO-lovgivningen fra 2001. Men planteavlsteknikker har udviklet sig meget i løbet af de sidste to årtier. Nye genomteknikker (NGT'er) giver mere målrettede, præcise og hurtigere resultater end mere traditionelle metoder.
Hvad er nye genomteknikker?
Nye genomteknikker er måder at opdrætte planter på ved at indføre specifikke ændringer i DNA'et.
I mange tilfælde kræver disse teknikker ikke brug af fremmed genetisk materiale fra arter, der ikke kunne krydses naturligt. Det betyder, at lignende resultater kan opnås ved hjælp af traditionelle metoder, såsom hybridisering, men processen ville tage meget længere tid.
Nye genomteknikker kan bidrage til at udvikle nye planter, der er mere modstandsdygtige over for tørke eller andre ekstreme klimaforhold, eller som kræver færre gødningsstoffer eller pesticider.
GMO'er i EU
GMO'er er organismer med gener, der er blevet ændret på en måde, der ikke naturligt kunne forekomme gennem avl, ofte ved hjælp af genomet af en anden art.
Før et GMO-produkt kan markedsføres i EU, skal det gennemgå et sikkerhedstjek på meget højt niveau. Der er også strenge regler for deres godkendelse, risikovurdering, mærkning og sporbarhed.
Nye EU-regler
I juli 2023 foreslog Europa-Kommissionen en ny forordning om planter, der fremstilles ved hjælp af visse nye genomteknikker. Forslaget vil gøre det lettere at godkende de NGT-anlæg, der anses for at svare til konventionelle anlæg. Der anvendes ikke fremmed genetisk materiale fra en art, der ikke er i stand til naturligt krydsning, til at opnå disse NGT-planter.
Andre NGT-anlæg vil stadig skulle overholde strengere krav svarende til dem, der er fastsat i de nuværende GMO-regler.
NGT-planter vil fortsat være forbudt i økologisk produktion, og deres frø skal mærkes tydeligt for at sikre, at landmændene ved, hvad de dyrker.
Parlamentets position
Parlamentet vedtog sin position i forhold til Komissionens forslag d. 7. februar 2024. Udvalgsmedlemmerne støttede op om nye regler, som betyder at NGT-planter, der kan sammenlignes med naturligt forekommende varianter, bliver undtaget fra strenge lovgivningskrav om GMO'er.
MEP'erne ønsker imidlertid at sikre gennemsigtighed ved fortsat obligatorisk mærkning af alle NGT-planter.
For at undgå usikkerhed om lovgivningen og sørge for at landmændene ikke bliver for afhængige af store virksomheder, som leverer såsæd, vil MEP'erne forbyde patenter på NGT-planter.
Parlamentet er nu klar til forhandlingerne om lovgivningen med EU-landenes regeringer.
