Oversvømmelser, skovbrande og storme: Hvad er EU's svar på katastrofer?
Få mere at vide om, hvordan EU hjælper europæerne med at komme sig over følgerne af naturkatastrofer.
Hyppigheden og intensiteten af naturkatastrofer i Europa er stigende. I stor udstrækning på grund af klimaforandringer og urbanisering har europæerne været nødt til at håndtere mere ekstremt vejr, herunder hedebølger, tørke, skovbrande, oversvømmelser og storme i de senere år.
Naturkatastrofer i Europa
Som Det Europæiske Miljøagentur påpeger, er de globale temperaturer steget, og 2023 bliver det varmeste år i mere end 100.000 år. Desuden er Europa det kontinent, der opvarmes hurtigst, og temperaturerne forventes at stige yderligere.
Det resulterer ofte i ekstreme vejrforhold som tørke og skovbrande. For eksempel blev rekordtørken i 2022 forværret af skovbrande, der ødelagde 900.000 hektar i Sydeuropa - et område på størrelse med Korsika. I 2023 brændte skovbrande yderligere 500.000 hektar, primært i Grækenland, Italien, Spanien og Portugal.
Klimaforandringerne er dog ikke begrænset til ekstrem varme: De har også ført til alvorlige oversvømmelser i hele Europa. I de sidste 30 år har oversvømmelser påvirket 5,5 millioner mennesker i EU, forårsaget 3.000 dødsfald og mere end 170 milliarder euro i økonomisk skade.
I 2021 forårsagede oversvømmelser i Tyskland og Belgien mere end 200 dødsfald og skader for 44 milliarder euro. I 2023 blev skaderne i Slovenien anslået til 16 % af landets bruttonationalprodukt, og det økonomiske tab som følge af stormen Daniel i Grækenland blev anslået til milliarder af euro. Ødelæggende oversvømmelser ramte Østrig, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Polen, Rumænien og Slovakiet i september 2024.
Disse naturkatastrofer resulterer ikke kun i materielle skader og tab af menneskeliv, men påvirker også økosystemer, landbrug, vandforsyning, sundhed, energisikkerhed, fødevaresikkerhed, infrastruktur, turisme og kan udgøre en trussel mod økonomien og de finansielle markeder.
Hvad kan EU gøre for at håndtere og komme sig efter naturkatastrofer?
Civil Protection Mechanism
Når en nødsituation opstår, kan EU i første omgang aktivere sin civilbeskyttelsesmekanisme. Det er en mekanisme til at organisere og koordinere en nødhjælp mellem de deltagende stater, som omfatter alle EU-lande samt 10 andre europæiske lande (Albanien, Bosnien-Hercegovina, Island, Moldova, Montenegro, Nordmakedonien, Norge, Serbien, Tyrkiet og Ukraine).
Civilbeskyttelsesmekanismen tilbyder lokal logistisk og operationel støtte for at forbedre forebyggelse, beredskab og respons på katastrofer.
Reserve til solidaritet og nødhjælp
Siden 2021 har solidaritets- og nødhjælpsreserven (SEAR) fusioneret to mekanismer for at strømline bistandsprocessen, hvilket giver mulighed for både hurtigere og mere fleksible nødhjælpsindsatser og for langsigtede genopretningsindsatser: den tidligere europæiske nødhjælpsreserve og EU's solidaritetsfond.
Under revisionen af EU's langsigtede budget for 2021-2027, der blev godkendt i 2024, blev det maksimale budget for SEAR øget fra 1,2 mia. euro til 1,5 mia. euro.
Solidaritets- og nødhjælpsreserven giver hurtig finansiel respons på alle former for nødsituationer som naturkatastrofer eller humanitære kriser i EU-lande eller deres naboer. For eksempel ydede den støtte til Tyrkiet efter to jordskælv i 2020 og 2023. Den kan hurtigt udbetale midler til at hjælpe med øjeblikkelig humanitær bistand og redningsindsats såsom levering af mad, husly, lægehjælp og transport og logistik samt genopbygning.
Inden for solidaritets- og nødhjælpsreserven tilbyder EU' s Solidaritetsfond (EUSF) mere langsigtet økonomisk støtte til EU-lande eller kandidatlande, hovedsageligt i tilfælde af en større naturkatastrofe som oversvømmelse, skovbrand, jordskælv, storm eller tørke, eller siden 2020 en større folkesundhedsmæssig nødsituation, som for eksempel Covid-19-pandemien.
Mere end 8,2 milliarder euro er blevet udbetalt til forskellige genopretningsindsatser, siden fonden blev oprettet i 2002. Oversvømmelser er den hyppigst finansierede begivenhed, mens de største beløb er blevet afsat til genopretning efter jordskælv.
EU's samhørighedspolitik
Et andet redskab til langsigtet genopretning og genopbygning er midler fra EU's samhørighedspolitik til genopbygning af infrastruktur, reparation af beskadigede offentlige tjenester og forbedring af katastrofeberedskabet til fremtidige nødsituationer.
Inden for samhørighedspolitikken kan Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) yde støtte til infrastruktur, og Den Europæiske Socialfond (ESF+) støtter sociale genopbygningsindsatser som f.eks. uddannelse eller psykologisk støtte.
EU's Samhørighedsfond bruges primært til at investere i miljø og transport i de mindre velstående EU-lande, men kan også bruges til at finansiere katastrofeforebyggelse, genopretning og genopbygning i de omfattede sektorer.
Forbedring af beredskabet
Naturkatastrofer kan opstå hvor som helst og når som helst, men landenes og samfundenes beredskab spiller en afgørende rolle for at afbøde deres konsekvenser.
EU har mange politikker og initiativer, der sigter mod at opbygge modstandsdygtighed. Gennem den europæiske grønne pagt sigter EU mod at blive klimaneutral i 2050 og tackle den globale opvarmning, der driver mange af naturkatastroferne. Med værktøjer som EU' s tilpasningsstrategi ønsker EU at blive klimarobust.
MEP'erne opfordrer til mere finansiering og hurtigere reaktion på naturkatastrofer
I oktober 2024 godkendte Parlamentet et forslag fra Europa-Kommissionens at mobilisere Den Europæiske Unions Solidaritetsfond for at hjælpe Italien, Slovenien, Østrig, Grækenland og Frankrig med at udbedre skader fra ekstreme oversvømmelser og cykloner i 2023.
En måned tidligere havde MEP'erne opfordret til mere finansiering for at styrke EU's beredskab til at reagere på naturkatastrofer og understregede behovet for akutte investeringer i oversvømmelseshåndtering og foranstaltninger til forebyggelse af oversvømmelsesrisici.
Parlamentet opfordrede til hurtigere tildeling af penge fra EU's Solidaritetsfond. Derudover foreslog MEP'erne, at EU's fremtidige samhørighedspolitik skal fokusere endnu mere på afbødning af og tilpasning til klimaforandringer, og at Kommissionen skal fremlægge en europæisk klimatilpasningsplan.
Den fleksible brug af andre EU-fonde kan også tilbyde hjælp i kølvandet på naturkatastrofer. I december 2024 godkendte Parlamentet regler, der gør det muligt at bruge Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Socialfond Plus til hurtig og fleksibel finansiering af genopbygningsindsatsen. Reglerne vil gælde med tilbagevirkende kraft for at tilbyde hjælp til naturkatastrofer, der har fundet sted efter 1. januar 2024.
Derudover tillod Parlamentet også brugen af ubrugte penge, der er afsat til udvikling af landdistrikter, til at hjælpe katastroferamte landmænd, skovejere og små virksomheder, der er aktive inden for landbrug og skovbrug.
