Boligkrisen: De stigende priser og EU's reaktion på dem
Stigende boligpriser og huslejer er et stort problem for mange europæere. Her er en oversigt over de vigtigste fakta om emnet og over, hvad EU gør for at løse problemet.
Overalt i Europa er økonomisk overkommelige boliger, der både er ordentlige og sikre, blevet sværere og sværere at finde. Mange oplever, at huslejen stiger hurtigere end lønnen. For førstegangskøbere føles det nærmest umuligt at komme ind på boligmarkedet. Unge voksne udskyder at flytte hjemmefra, familier har svært ved at finde større hjem, og arbejdstagere er nogle gange nødsaget til at bo langt væk fra deres arbejdspladser. Boligudgifterne lægger pres på folks dagligdag og langsigtede planer.
I denne artikel forklares årsagerne til boligkrisen i Europa, bl.a. med hjælp fra nøglestatistikker. Den omhandler også de praktiske løsninger, som Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet er ved at udvikle for at sikre, at borgerne i Europa har adgang til ordentlige, bæredygtige og økonomisk overkommelige boliger.
Er der virkelig en boligkrise i Europa?
Boliger til overkommelige priser – nøgletal
En måde, hvorpå man kan måle, om boligudgifterne (husleje eller afdrag på realkreditlån) er for høje, er at se på forholdet mellem boligpriser og indkomst. Hvis boligudgifterne udgør mere end 40 % af den disponible indkomst, er det et tegn på, at husholdningerne står over for boligproblemer.
Ifølge Eurostat, EU's statistiske kontor, oversteg boligudgifterne i 2024 40 % af den disponible indkomst for næsten 10 % af husstandene i EU's byer og 6,3 % af husstandene i EU's landdistrikter.
Boliger er imidlertid et emne med mange facetter og forskellige tendenser og dynamikker i hvert EU-land. For eksempel havde over en fjerdedel (29 %) af de græske byboere boligudgifter på over 40 % af deres indkomst, mens kun 2,6 % af de cypriotiske byboere stod over for det samme problem.
Omkring 35,5 % af husstandsindkomsten i Grækenland blev brugt til at dække boligudgifter i 2024. Det var mere end i noget andet EU-land.
Stigende boligpriser og huslejer
Mellem 2015 og 2024 steg boligpriserne i EU i gennemsnit med 53 %. De største stigninger fandt sted i Ungarn (+209,5 %), Litauen (+135 %) og Portugal (+124,4 %).
Det er også blevet dyrere at leje i EU. Mellem 2010 og første kvartal af 2025 steg huslejen i gennemsnit med 27,8 %. Huslejen steg i alle EU-lande undtagen Grækenland (-11 %). De største stigninger fandt sted i Estland (+220 %), Litauen (+184 %), Ungarn (+124 %) og Irland (+115 %).
Hvorfor er der en boligkrise i Europa?
EU-institutionerne peger på begrænset udbud som en af de største drivkræfter bag boligkrisen. Da der ikke er nok nye boliger til at imødekomme efterspørgslen, er der en tendens til, at priserne stiger.
Den Europæiske Investeringsbank (EIB) anslog i 2025, at EU havde brug for yderligere 2,25 millioner boliger. Det er ca. 50 % mere end antallet af boliger, der rent faktisk blev bygget.
Hvorfor mangler der boliger?
Finanskrisens og covid-19-pandemiens rolle
Den globale finanskrise i 2008 førte til et stort fald i investeringerne i nye boliger. I forbindelse med covid-19-pandemien blev der skruet endnu mere ned for boligbyggeriet, da den medførte forstyrrede tilladelsesprocesser, forsinkede leveringer af materialer og mangel på arbejdskraft.
tigende efterspørgsel efter boliger i byerne
I takt med at byerne fortsætter med at tiltrække folk, som vil arbejde og studere, samler befolkningerne sig i stigende grad i store og mellemstore bycentre. Samtidig oplever mange landdistrikter en konstant affolkning.
Det er en ubalance, der skærper kontrasten mellem den kraftigt stigende efterspørgsel efter boliger samt overbelægningen i byerne og det stigende antal tomme boliger på landet.
Ikke nok sociale boliger
Samtidig har udbuddet af sociale boliger i bycentrene ikke holdt trit med befolkningstilvæksten i de seneste år. I 2021 var der ca. 14 millioner sociale boliger i EU, hvilket kun udgjorde 8 % af den samlede boligmasse (et fald fra 11 % i 2010).
Korttidsleje
I kystbyer og på turistdestinationer kan boligmanglen også delvis forklares med en stigning i antallet af boliger til korttidsudlejning. Da dette marked er vokset kraftigt i de seneste år, er en del af husene og lejlighederne ikke længere tilgængelige for potentielle fastboende beboere.
I 2024 blev der bestilt i alt 854,1 millioner overnatninger i EU via fire store onlineplatforme (Airbnb, Booking, Expedia Group og Tripadvisor). Det var en stigning på 18,8 % i forhold til 2023 (719 millioner overnatninger) og nok til at sætte en ny rekord.
Hvordan påvirker krisen EU-borgerne?
Boligrelaterede forskelle og uligheder i EU stikker dybt og viser sig på mange forskellige måder.
Dårlige boligforhold, overfyldte boliger, høje boligudgifter
Parlamentets forskning viser, at lavindkomstfamilier er blandt de familier, der er hårdest ramt af boligkrisen, idet over 27 % af lavindkomsthusstandene står over for uforholdsmæssigt høje boligudgifter og meget dårlige boligforhold.
Et passende boligareal defineres som mindst ét værelse pr. voksent par, enlig voksen, søskendepar i alderen 12-17 år, enebarn over 12 år eller par af børn under 12 år. Men 17 % af europæerne bor i overfyldte hjem, hvor dette ikke er muligt.
Situationen er endnu mere akut for migranter og etniske minoriteter. Mere end 33 % af alle ikke-EU-borgere bor i overfyldte boliger (sammenlignet med ca. 14 % af EU-borgerne), mens 19 % har for høje boligudgifter (sammenlignet med ca. 8 % af EU-borgerne).
Manglen på ordentlige boliger påvirker også personer med handicap, idet mindre end 29 % oplyser, at deres hjem opfylder deres behov. I denne gruppe er der også en højere andel af personer med for høje boligudgifter end i befolkningen generelt.
Sådan påvirker boligmarkedet de unge
De stigende boligpriser, som millioner af borgere i EU oplever, rammer de unge særlig hårdt. I 2023 var de unge EU-borgere gennemsnitligt 26 år, da de flyttede ud af deres forældres hjem, og i nogle EU-lande havde næsten 70 % af de unge voksne i alderen 18-34 år ikke andre muligheder end at blive boende hos deres forældre.
Når de unge forlader familiens hjem meget sent, øger det uligheden mellem generationerne og tvinger de yngre generationer til at udsætte vigtige livsbeslutninger som f.eks. at stifte familie, leve uafhængigt eller flytte af erhvervsmæssige årsager.
Håndtering af boligkrisen: EU's indsats kort fortalt
Boligpolitikken er primært de nationale, regionale og lokale myndigheders ansvar. Men på tværs af EU ses der et mønster af fælles grundlæggende årsager til boligkrisen. Derfor er der behov for en tilgang med flerniveaustyring, der respekterer de enkelte nationale boligmarkeders særlige karakteristika.
Økonomisk overkommelige boliger står højt på EU's politiske dagsorden
Derfor fremhævede formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, efter valget til Europa-Parlamentet i 2024 boliger som en af EU's sociale prioriteter for den nye mandatperiode og udpegede Dan Jørgensen som den første EU-kommissær for boliger nogensinde.
Europa-Parlamentet nedsatte i 2025 et særligt udvalg til at analysere de grundlæggende årsager til boligkrisen og foreslå måder, hvorpå EU kan bidrage til at håndtere den.
Flere EU-midler til økonomisk overkommelige boliger
I 2025 bebudede Europa-Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank en handlingsplan med henblik på at investere ca. 10 mia. EUR i løbet af de følgende to år. Målet med planen er at finansiere både projekter for nye boliger, renovering af den eksisterende boligmasse og forskning og innovation inden for byggematerialer og byggeri.
Samme år godkendte Europa-Parlamentet nye regler om EU's samhørighedsmidler og sociale midler, så de kan anvendes til at opgradere den eksisterende boligmasse og investere i nybyggeri med særligt fokus på socialt boligbyggeri. Parlamentet opfordrede også EU-landene til som minimum at fordoble deres finansiering af økonomisk overkommelige boliger.
Flere EU-løsninger i støbeskeen
Endelig indeholder både Kommissionens plan for økonomisk overkommelige boliger, der blev fremlagt i december 2025, og et forslag fra Europa-Parlamentet fra marts 2026 praktiske skridt til at hæve boligstandarderne, udvide Europas bygge- og renoveringskapacitet og sørge for finansiel støtte til dem, der er hårdest ramt af krisen.
Her er der tale om prioriteter, som forventes at blive omsat til handling i løbet af 2026 i form af nye forslag og ny lovgivning, der har til formål:
- at begrænse konsekvenserne af korttidsudlejning
- at fremskynde og forenkle bygge- og renoveringstilladelser
- at frigøre både offentlige og private investeringer
- at afhjælpe manglen på arbejdskraft i bygge- og anlægssektoren
- at styrke produktiviteten og innovationen inden for bygge- og anlægssektoren.
