Stigende boligpriser i EU - fakta (infografik)
Stigende boligpriser og huslejer er en stor bekymring for mange europæere. Find ud af de vigtigste fakta, og hvad EU gør ved problemet.
Hvad er en bolig, der er til at betale?
En måde at måle, om boligudgifterne er for høje, er at se på forholdet mellem boligpris og indkomst. Hvis boligudgifterne er over 40 % af den disponible indkomst, er det et tegn på, at husholdningerne har problemer med at finde en bolig.
I EU i 2023 oversteg 10,6 % af husstandene i byerne og 7 % af husstandene i landområderne 40 % af deres disponible indkomst. Over en fjerdedel af grækerne (31 %), der bor i byer, havde boligudgifter på over 40 % af indkomsten, mens kun omkring 6 % af slovakkerne i byerne havde samme problem.
Stigningen i boligudgifterne i EU
På mindre end 10 år, mellem 2015 og 2023, steg huspriserne i EU i gennemsnit med 48 %. Den største stigning ses i Ungarn, hvor priserne steg med 173 %, og den laveste i Finland med kun 5 %.
De vigtigste årsager til prisstigningen er højere byggeomkostninger og realkreditrenter, et fald i byggeriet, som begrænsede udbuddet, og stigningen i køb af ejendomme som en investering for at skabe en ekstra indkomst.
Det er også blevet dyrere at leje i EU. Mellem 2010 og 2022 steg huslejerne med 18 % i gennemsnit, delvis på grund af en stigning i korttidsudlejning, som tog huse og lejligheder ud af markedet.
Boligforhold i Europa
Mange europæere er bekymrede over de stigende priser, leveomkostningerne og den økonomiske situation. Ifølge Eurobarometer-undersøgelsen fra juli 2024 var det de vigtigste grunde til, at folk stemte ved valget til Europa-Parlamentet.
Hvordan bor størstedelen af europæerne?
- Over to tredjedele af europæerne bor i husstande, der ejer deres hjem.
- Lidt over halvdelen bor i et hus.
- Der er i gennemsnit 1,6 værelser pr. person.
- Der er i gennemsnit 2,3 personer pr. husstand.
- 17% af europæerne bor i hjem, hvor der ikke er tilstrækkelig plads (mindst et værelse pr. voksent par, enlig voksen person, par af søskende mellem 12 og 17 år, enlige børn over 12 år eller par af børn under 12 år).
- 34% af europæerne bor i hjem, der har mere plads, end hvad der anses for tilstrækkelige.
- Kilde: Eurostat (2023)
Unge europæere flytter i gennemsnit hjemmefra i en alder af 26,3 år. Dette varierer betydeligt mellem EU-landene, fra 21,4 år i Finland til 31,8 år i Kroatien.
Hvad gør EU i forhold til boligmarkedet?
I 2021 vedtog Parlamentet en resolution, der opfordrede EU-landene til at anerkende tilstrækkelige boliger som en grundlæggende menneskerettighed, der kan håndhæves gennem lovgivning. Alle bør have lige adgang til anstændige, "sunde" boliger med forbindelse til drikkevand af høj kvalitet, tilstrækkelige sanitære forhold, kloakering og pålidelig energi, sagde MEP'erne.
I juli 2024 valgte Parlamentet Ursula von der Leyen til en anden periode som formand for Europa-Kommissionen. I en erklæring før afstemningen meddelte von der Leyen, at boliger ville være en af EU's prioriteter i den nye periode, og at EU for første gang ville have en kommissær med ansvar for boliger.
I oktober 2024 diskuterede MEP'erne behovet for bæredygtige og anstændige boliger til en overkommelig pris med Kommissionens næstformand Margaritis Schinas. De udtrykte bekymring over hjemløshed, unge mennesker, der ikke kan købe deres egen bolig, og understregede vigtigheden af at investere i socialt boligbyggeri.
