Huset for Europæisk Historie 

Huset for Europæisk Historie

Bruxelles
Huset for Europæisk Historie

Huset for Europæisk Historie inviterer de besøgende med på en rejse gennem den europæiske historie fra myter og opdagelser til kaos og samhørighed i det 20. århundrede og udfordrer de besøgende til at tænke over Europas fremtid.

år
Aktivitetens varighed
Gruppens størrelse Minimum 10 og op til højst 10 personer
Tilgængelige sprog under aktiviteten 24

Huset for Europæisk Historie

Bruxelles
Huset for Europæisk Historie
år
90'
10
24

Der er gratis adgang, og et besøg tager ca. 90 minutter. Udstillingerne er tilgængelige på alle 24 officielle EU-sprog. Der er også skræddersyede materialer og oplevelser for skoler, familier og grupper.

Åbningstider

Mandag Tirsdag − Fredag Lørdag − Søndag
kl. 13.00−18.00 kl. 09.00−18.00 kl. 10.00−18.00
Mandag
kl. 13.00−18.00
Tirsdag − Fredag
kl. 09.00−18.00
Lørdag − Søndag
kl. 10.00−18.00

Museet er lukket: 1. januar / 1. maj / 1. november / 24., 25. og 31. december.

Individuelle besøgende

Individuelle besøgende og grupper på under ti personer behøver ingen forudgående reservation for at besøge museet. De besøgende kan nyde udstillingen i deres eget tempo, og der udleveres en multimedieguide, som er til rådighed på alle EU's 24 sprog.

Grupper

Grupper på over ti personer skal reservere tid online mindst to uger i forvejen, hvis de vil besøge museet med en multimedieguide, eller fire uger i forvejen, hvis de ønsker en rundvisning med en personlig guide. Multimedieguiden er til rådighed på alle 24 EU-sprog, og der tilbydes guidede rundvisninger på engelsk, nederlandsk, fransk og tysk.

Grupper, der sponsoreres af medlemmer af Europa-Parlamentet

For grupper, der sponsoreres af medlemmer af Europa-Parlamentet, er det obligatorisk at foretage en reservation via platformen nedenfor for at rejsearrangementet kan gennemføres korrekt. 

Reservation for sponsorerede grupper

Hvad kan man opleve

Den permanente udstilling
I den permanente udstilling føres de besøgende gennem europæisk historie – fra Europas oprindelse og udvikling gennem et Europa nedsunket i krig og til en søgen efter et bedre liv.

Uddannelse og læring
workshopper og gennem undervisningsmateriale kommer eleverne i kontakt med Europas historie og dens betydning for vores moderne verden. 

Familier
Besøgende i alle aldre kan deltage i praktiske aktiviteter og arrangementer, og familier kan i fællesskab udforske Europas historie.

Et hus med historie

Huset for Europæisk Historie ligger i Parc Léopold, midt i det grønne, i den smukt renoverede Eastman-Bygning. Den 25 hektar store park ligger på det område, hvor den kongelige zoologiske have tidligere lå, og blev åbnet for offentligheden i 1880. Parken rummer en smuk sø med dyreliv og et udendørs picnic- og siddeområde. Selve bygningen er blevet omhyggeligt renoveret med respekt for den oprindelige stil fra 1930'erne, da den var tandklinik for dårligt stillede børn. Gå ikke glip af de nænsomt restaurerede art deco-malerier af dyr baseret på den franske forfatter Jean de La Fontaines fabler.

Adgang

Huset for Europæisk Historie er et museum for alle. Alle vores lokaler og aktiviteter er tilgængelige for kørestolsbrugere. Samarbejde med forskellige grupper og samfund er en vigtig del af museets virke. Vi ønsker at række ud til ekstraordinære mennesker, både tæt på og langt væk, gennem skræddersyede besøg og særprogrammer. Du er velkommen til at sende os specifikke anmodninger, og vi vil gøre vores bedste for at gøre museet mere tilgængeligt. historia-learning@europarl.europa.eu

Faciliteter

I Huset for Europæisk Historie er der garderobebokse, puslerum, en garderobe, en butik og en café (med plads til 60) med et udvalg af forfriskende drikkevarer og lækre snacks.

Sikkerhed og beskyttelse

Sikkerhed og beskyttelse har høj prioritet i Europa-Parlamentet. Derfor er der indført en række sikkerhedsforanstaltninger i og omkring vores bygninger. For at sikre et trygt besøg for alle opfordrer vi dig til at læse og overholde disse foranstaltninger: 

  • Der skal forevises gyldig legitimation (ID-kort, pas eller kørekort) for at få adgang til Europa-Parlamentets bygninger. Hvis du har registreret dig på forhånd og indsendt dine ID-dokumentoplysninger, skal du medbringe det samme dokument til Parlamentet på dagen for dit besøg. 
  • Alle besøgende skal igennem sikkerhedstjek, der ligner dem, der foretages i lufthavne, inden de får adgang. Skydevåben, eksplosive eller brændbare stoffer, pebersprays, skarpe genstande og andre genstande, der kan betragtes som våben, er forbudt. I overensstemmelse med national lovgivning kan visse forbudte genstande overdrages til politiet.
  • Der må ikke medbringes hverken små eller store kufferter eller anden stor bagage i bygningerne.
  • De eneste dyr, der må medtages i bygningerne, er servicedyr, der ledsager synshæmmede eller bevægelseshæmmede personer.
  • Hvis der er udstedt et adgangskort, skal de besøgende bære det synligt, mens de befinder sig i Parlamentets bygninger. 
  • Det er tilladt at fotografere og filme inde i besøgsområdet, men det er forbudt i sikkerhedsområdet og cafeteriaet. Yderligere oplysninger findes i bestemmelserne om optagelser i Europa-Parlamentets bygninger.
  • Hvis brandalarmen går i gang, skal du straks forlade bygningen uden at løbe og følge de instrukser, som sikkerhedspersonale og frivillige evakueringshjælpere kommer med.
  • Hvis der er tale om en nødsituation, skal du ringe 85112 fra en intern telefon. 
  • Nogle områder er videoovervåget i overensstemmelse med Europa-Parlamentets videobeskyttelsespolitik.

Senest opdateret: 02-2024

Map

Huset for Europæisk Historie

Rue Belliard / Belliardstraat 135
1000 Bruxelles
Belgien

Kontakt

Find vej

Bruxelles-Luxembourg-stationen ligger ved Europa-Parlamentet.

Praktiske oplysninger